Udviklingslæren undergraver troen

 1. Hvorfor rystes nogle i deres inderste når det går op for dem at mange præster åbent hylder evolutionstanken?

UDVIKLINGSLÆREN har ikke til hensigt at opbygge troen på Gud. Den tilskynder ikke en til at betragte Bibelen med dyb respekt. Derfor rystes nogle mennesker i deres inderste når det går op for dem at et stort antal præster åbent hylder evolutionstanken og at den får det blå stempel i skolebøger som benyttes i kirkeunderstøttede skoler.

 2. (a) Hvad har katolske talsmænd sagt om troen på evolutionstanken? (b) Forklar hvordan deres synspunkt er i strid med Bibelen.

² Om denne tendens inden for den romersk-katolske kirke siges der i New Catholic Encyclopedia: „I 1950 gav den pavelige rundskrivelse Humani generis [udsendt af pave Pius XII] stødet til noget nyt . . . evolutionstanken blev udtrykkeligt anerkendt som en gyldig arbejdshypotese.“ Samstemmende hermed har A. Hulsbosch, der er lærer på et romersk-katolsk præsteseminarium i Holland og medlem af Augustiner-ordenen, udtalt: „Vi kan ikke længere nægte at mennesket biologisk set stammer fra dyrene“a. Og Peter Schoonenberg, der er jesuit og som professor tilknyttet det katolske Duquesne-universitet i Pittsburgh, har skrevet: „Når vi nu betragter menneskeartens tilblivelse møder vi forældre af laveste rang, for de første menneskers ’forældre’ var ikke mennesker, men dyr.“b Men dette er i direkte modstrid med Bibelen, som klart og tydeligt erklærer at Adam var „søn af Gud“, dannet „i Guds billede“. — Luk. 3:38; 1 Mos. 1:27.

 3. I hvor høj grad går nogle katolske læreanstalter ind for evolutionslæren, og hvilken virkning har dette på eleverne?

³ Disse katolske evolutionsforkæmpere ligger ikke på den lade side, for de ønsker at teorien indpodes i eleverne så den bliver siddende. Dette fremgår af forordet til en lærebog i biologi der benyttes ved det katolske Iona College i staten New York: „Det almindeligst forekommende princip inden for biologien er evolutionsprincippet. De fleste bøger om emnet siger det samme, men overbevisningen om dets rigtighed lader noget tilbage at ønske. . . . I denne bog har vi søgt at gøre evolutionen så altgennemtrængende som den virkelig er i det levendes verden. Hvert hovedemne har sin baggrund i og sin sammenhæng med evolutionen.“ Mon der kan herske tvivl om hvordan en sådan undervisning vil påvirke eleverne? For ikke så længe siden skrev U.S. News & World Report følgende i artiklen „Voksende uro inden for den katolske kirke“: „En præst fra St. Louis har anslået at 25 procent af de katolske elever i realiteten tvivler på Guds eksistens og at andre 25 procent er agnostikere. Ansvarlige ledere ved Notre Dame-universitetet blev noget overraskede da en af de studerende for nylig klagede over at efterhånden som han blev præsenteret for det bedste Notre Dame kunne byde på, kom han længere og længere bort fra kristendommen.“

 4. Hvad siger protestantiske talsmænd og publikationer om denne trosnedbrydende lære?

⁴ Det er ikke blot den katolske kirke der ved sin anerkendelse af evolutionsteorien undergraver troen på Gud og hans ord. De protestantiske kirker gør det samme. I et brev dateret den 18. oktober 1949 har ærkebiskoppen af Canterbury åbent udtalt: „Den kristne kirke har som helhed antaget evolutionsteorien som videnskabeligt bevist.“ I det kendte protestantiske tidsskrift The Christian Century har dr. Paul Holmer, professor i teologi ved Yale-universitetets teologiske fakultet, skrevet følgende: „Jeg vedgår min taknemmelighedsgæld til de hjerner og de undersøgelser der har gjort udviklingslæren til vor tids fremherskende videnskabelige konklusion.“ Vi må gøre os klart at når disse forfattere taler om en udvikling eller evolution mener de ikke blot livsformernes mangfoldighed eller de forandringer der foregår i visse landområder som følge af de kræfter der påvirker dem; de taler om menneskets og andre levende skabningers oprindelse. Den protestantiske Interpreter’s Bible giver klart udtryk for deres synspunkter med disse ord: „Krybdyret var tilfreds med at blive i sumpen; mennesket ønskede at kravle op af den. Det havde og har stadig primitive instinkter at kæmpe med, for det begyndte på dyrets stade, men slog sig ikke til tåls med at blive der.“

 5. Hvordan begrunder gejstlige som går ind for udviklingslæren, at de ikke fornægter Bibelen ved at gøre det?

⁵ Trods disse udtalelser hævder sådanne gejstlige at de ikke derved fornægter Bibelen. Hvordan begrunder de det? A. Hulsbosch fra Holland siger: „Som helhed er det jordiske menneske et tosidet væsen; på den biologiske side er det beslægtet med dyrene, og på den personlige side er det Guds billede.“ På denne måde betragtes legemet som resultatet af en evolution, men der siges samtidig at der er en del af mennesket som ikke er blevet til ved en udvikling. For eksempel siger Rudolph Bandas, der er medlem af det pavelige teologiske akademi: „Sjælen indgår ikke i evolutionsprocessen. Sjælen er fornuftbetonet, ukompliceret, åndelig og udødelig — den kan ikke udvikle sig fra simpelt dyrisk liv.“ På linje hermed har den katolske præst Raymond Nogar i sin bog The Wisdom of Evolution udtalt: „Biologisk set er mennesket, i lighed med lossen, en dyreart for sig. Det hører til i dyreriget sammen med de øvrige dyr. . . . Mandens (og kvindens) sjæl blev skabt direkte af Gud og er åndelig og udødelig.“ De der fremsætter sådanne udtalelser røber enten en kolossal uvidenhed om Bibelen eller også fører de med vidende og vilje andre bag lyset.

 6. Vis ud fra Bibelen at disse præster tager fuldstændig fejl når de hævder (a) at mennesket biologisk set er i familie med dyrene, og (b) at mennesket adskiller sig fra dyrene ved at det har en sjæl.

⁶ Bibelen giver intet holdepunkt for et biologisk slægtskab mellem mennesket og dyrene. Inspireret af Skaberen skrev apostelen Paulus om jordiske organismers kød: „Ikke alt kød er ens; men mennesket har sit, kvæget sit, fuglen igen sit og fisken sit.“ (1 Kor. 15:39) Det er heller ikke rigtigt at mennesket adskiller sig fra dyrene ved at det har en „sjæl“. Bibelen viser nemlig at dyrene er sjæle, akkurat som menneskene er sjæle. (1 Mos. 1:21, 24; 3 Mos. 24:18; 4 Mos. 31:28; alle fra New World Translation) Desuden siger Bibelen ikke at Gud gav Adam en sjæl da han blev skabt og blev levende, men derimod at mennesket „blev til en levende sjæl“. (1 Mos. 2:7; 1 Kor. 15:45) Mennesket er således i sig selv en sjæl. Når sjælen ikke er blevet til ved en udvikling, sådan som præsterne selv siger, så er mennesket derfor heller ikke blevet til ved en udvikling.

 7. (a) Hvordan betragter nogle præster Bibelens beretning om Adam? (b) Hvad viser at Bibelen ikke giver rum for denne opfattelse? (c) Hvad gør disse præster i virkeligheden med Bibelen og „videnskaben“ når de søger at få Bibelen til at passe med udviklingslæren?

⁷ I deres forsøg på at få Bibelen til at stemme med evolutionsteorien er det ikke ualmindeligt at præsterne hævder at Bibelens beretning om Adam simpelt hen er billedtale, en lignelse, og ikke beretningen om hvad der faktisk har fundet sted. Den hollandske jesuit Trooster har udtalt: „Lad os allerførst gøre det helt klart at fortællingen om Paradis ikke er historie i dette ords nutidige betydning.“c Hans idé er at Adam ikke var „det første menneske“ men at Adam repræsenterer hvert eneste menneske, og at hvert eneste menneske, selv om det har mulighed for at træde i forbindelse med Gud, ved sine egne handlinger fjerner sig fra Gud. Men Bibelen giver heller ikke rum for denne opfattelse. Den siger at Adam var „det første menneske“, ikke hvert eneste menneske. (1 Kor. 15:45) Bibelskribenten Lukas opfører Adam blandt fireoghalvfjerds andre mænd i Jesu Kristi slægtsregister. (Luk. 3:23-38) Hvis den ene slet ikke skal opfattes som en bogstavelig skabning, hvad så med de øvrige? Judas, Jesu halvbroder, skriver at Enok var „Adams efterkommer i syvende led“, men Enok var sandelig ikke hvert eneste menneskes syvende efterkommer. (Jud. 14) Og i Første Mosebog 5:3 hedder det at Adam i en alder af et hundrede og tredive år blev fader til en søn ved navn Set. Passer det på hvert eneste menneske? Selvfølgelig ikke! Når præsterne godtager evolutionsteorien som bevist og derpå søger at fortolke Bibelen så den passer med denne lære, kaster de vrag på Guds ord og forherliger den materialistiske „videnskab“.

 8. Hvis ærinde går præsterne når de kæmper for udviklingslæren, og hvilke offentliggjorte udtalelser viser dette?

⁸ Hvad enten de religiøse forkæmpere for udviklingslæren er klar over det eller ej, går de de ateistiske kommunisters ærinde, for disse har sat sig det udtrykkelige mål at udrydde troen på Gud. Karl Marx var så glad for Darwins værk om udviklingsteorien at han sendte ham et brev og bad om tilladelse til at tilegne ham den engelske udgave af Das Kapital (kaldet „den kommunistiske bevægelses bibel“). En skolebog der anvendes i sovjetiske niendeklasser erklærer åbent: „Studiet af den organiske verdens evolutionslove hjælper os til at udforme den materialistiske anskuelse. . . . Desuden ruster denne lære os til den antireligiøse kamp, idet den skænker os den materialistiske fortolkning af hensigtsmæssigheden i den organiske verden og samtidig beviser at mennesket stammer fra lavere dyreskabninger.“ I en afhandling med titlen „Darwin og udviklingstanken“ skriver evolutionisten Julian S. Huxley: „Hvis det bliver almindeligt anerkendt at der har fundet en evolution sted, falder en stor del af det teologiske grundlag for verdens store religioner bort, eller bliver for nemheds skyld . . . kaldt lærerige myter.“ Og alligevel er præsterne nogle af de første til at forkynde at evolutionen er bevist og at Bibelens beretninger bare er myter. Hvorfor gør de det?

 9, 10. (a) Hvad viser at præsterne ikke går ind for evolutionsteorien fordi den støttes af overvældende beviser? (b) Hvorfor holder de fast ved udviklingslæren selv om de derved kaster vrag på Bibelen?

⁹ De gør det ikke fordi udviklingslæren hviler på kendsgerningernes faste grundvold. Ved afslutningen af en UNESCO-konference der for nylig blev afholdt i Paris udsendtes en nyhedsmeddelelse hvori det blandt andet hed: „Det eneste man med sikkerhed kan sige om nutidsmenneskets (homo sapiens’) oprindelse er at den er ’usikker’.“ Denne usikkerhed indrømmes i bogen Creation and Evolution, som er skrevet af Ulrich A. Hauber, en katolsk gejstlig (bogen bærer biskoppen af Davenports imprimatur): „Evolutionsteorien forklarer ikke alle kendsgerninger; den synes at være i modstrid med nogle af dem.“ Ikke desto mindre fortsætter han med at sige: „Men det er en yderst rimelig teori.“ Det er tydeligt at disse religiøse forkæmpere for teorien er faldet i den snare som Bibelen advarer imod: „Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens ’magter’, ikke på Kristus.“ (Kol. 2:8) Når de vrager Guds ord til fordel for udviklingslæren er det fordi de ønsker at være venner med verden og stå sig godt med den. Selv fra videnskabelig side indrømmes dette. En fransk biolog og professor i zoologi ved universitetet i Strasbourg har i Le Monde et la Vie (marts 1964) udtalt: „Jeg er på det rene med at udviklingslærens mest hengivne tilhængere nu om stunder skal søges blandt præster, munke og højtstående gejstlige; de mener derved at de placerer sig blandt intelligensen.“ Men når de gør dette, bliver det samtidig klart for enhver at de ikke er Jesu Kristi disciple, der ifølge Jesu eget udsagn ikke kunne være „af verden“. — Joh. 17:16.

¹⁰ De går ikke ind for udviklingslæren fordi den er bevist, men fordi deres ønske om at stå sig godt med verden langt overstiger deres kærlighed til sandheden. (2 Tess. 2:9-12) Dette kan også siges om mange videnskabsmænd. Deres uddannelse giver dem en position i verden, og hvis de ønsker at verden skal se op til dem, lefler de for det populære. Ligesom Bibelens moralnormer ikke er populære i verden, sådan er troen på at mennesket er skabt af Gud og således forpligtet til at følge disse normer, heller ikke populær. Personlig stolthed sammen med menneskefrygt er altså blevet dem en snare, og det er Djævelen der har udlagt denne snare. — Åb. 12:9; 2 Kor. 4:4.

11. Hvem har den presbyterianske kirkes ledelse valgt at tro på i dette stridsspørgsmål? Forklar.

¹¹ I april 1969 kunne man læse i New York-bladet Post at den presbyterianske kirkes ledelse i De forenede Stater også har erklæret sig offentligt som tilhænger af udviklingslæren. Den har taget det standpunkt at „det ikke er nødvendigt at forstå Første Mosebogs beretning som en videnskabelig beskrivelse af skabelsen“. Da denne erklæring blev forelagt til vedtagelse argumenterede dens modstandere ihærdigt for at Første Mosebog skulle tages bogstaveligt og absolut ikke kunne forenes med evolutionsteorien. En af dem udtalte: „Vi retter alvorlige anklager mod apostlenes integritet, ja selv mod Jesu Kristi integritet, hvis vi antager evolutionsteorien.“ Alligevel rejste en anden taler sig og sagde: „Jeg er geolog, og jeg vil gerne gøre forsamlingen opmærksom på den fastslåede kendsgerning at der har fundet en evolution sted og at ingen beslutning taget af denne generalforsamling kan omstøde denne kendsgerning.“ Hvem viste denne religiøse forsamling at den troede på — Skaberen som har frembragt alt, eller mennesker som har studeret en del af Guds skaberværk og siger at de ved mere om det end Gud? Til vanære for dem gav stemmeafgivningen et overvældende flertal for ufuldkomne mennesker og deres evolutionsteori. — Sl. 40:5, 6.

12. Hvilket standpunkt har jesuitterne taget med hensyn til udviklingslæren, og fastholder de virkelig dette standpunkt? Kan man forkaste troen på Adam og Eva og stadig være kristen?

¹² Omkring fire år tidligere, den 15. juni 1965, fortalte det parisiske dagblad Le Figaro om en begivenhed af lignende betydning. Det meddelte at jesuiterordenens general, Pedro Arrupe, i sin indsættelsestale definerede sin religiøse ordens nye politik og sagde at man ville lægge vægt på den jesuitiske evolutionist Teilhard de Chardins bøger. „Betydningen af denne erklæring,“ bemærker Le Figaro, „understreges af det forhold at der i de gejstlige kredse i Rom ikke hersker nogen tvivl om at ’Fader’ Arrupes synspunkt harmonerer fuldstændigt med den suveræne paves.“ At avisen ikke havde fremstillet sagen forkert, fremgår af de allerede anførte citater, som viser at katolske talsmænd afgjort er at finde blandt de ivrigste forkæmpere for dette trosnedbrydende dogme.

13. Hvilken irettesættelse fra Guds ord kan udmærket møntes på kristenhedens præster, og hvorfor?

¹³ Nogle som i fortiden foregav at tilbede den sande Gud, men hvis gudhengivenhed kun skyldtes traditionen, blev strengt irettesat af Jehova ved profeten Esajas: „Ve dem, der dølger deres råd i det dybe for HERREN [der går meget dybt med hensyn til at skjule råd fra Jehova, NW] . . . I dårer, regnes ler og pottemager lige, så værk kan sige om mester: ’Han skabte mig ikke!’ eller kunstværk om kunstner: ’Han fattes forstand!’“ Denne irettesættelse gælder i lige så høj grad kristenhedens præster i dag, fordi de i deres ’dårskab’ skjuler Guds ords sandheder og fornægter hvad Gud har gjort. — Es. 29:15, 16.

Konsekvensen af troen på udviklingslæren

14. Hvordan stiller man sig til den første del af Første Mosebog hvis man godkender udviklingslæren?

¹⁴ Hele den proces som undergraver ens tro begynder med noget der i manges øjne synes uvæsentligt: den lille ting at man tager det standpunkt at en del af Bibelens første bog ikke er helt historisk korrekt. Men hvis skabelsesberetningen, og derfor også det denne beretning siger om Adam og Eva, ikke er historisk, hvad er den så? „En myte,“ svarer Canadas forenede Kirke. Og jesuitten S. Trooster siger: „Vi må endog huske at Adam som forfader er lige så kunstigt opfundet som andre legendariske stammeforfædre.“ Hvis man nu vil anlægge dette synspunkt, kan man så standse her? Kan man stadig tro på resten af Bibelen?

15. Hvis man anlægger præsternes syn på Første Mosebog, hvilken konklusion må man så drage med hensyn til Jesus Kristus og hans apostle og det disse skrev? Hvorfor?

¹⁵ Lader man menneskers ideer skubbe Guds ord i baggrunden på bare dette ene punkt, vil man opdage at vejen er åben for en fuldstændig nedbrydning af ens tro. Hvordan det? Fordi Jesus Kristus citerede fra beretningen i Første Mosebog om Adam og Eva som historisk korrekt, og i samme åndedrag henviste til Moses, også som en ægte historisk person. (Matt. 19:3-9) Jesu apostel Paulus, der skrev fjorten af bøgerne i De kristne græske Skrifter, viser ligeledes i sine breve at han troede på den bogstavelige sandfærdighed af de første kapitler i Første Mosebog. (1 Tim. 2:13, 14) Det samme giver de kristne bibelskribenter Lukas og Judas udtryk for. (Luk. 3:38; Jud. 14) Går man ind på den tanke at en del af Første Mosebog er en „myte“ eller „kunstigt opfundet“ legende, er konklusionen uundgåeligt den at Jesus Kristus i så fald må være blevet ført bag lyset og hans apostle ligeledes. Det er således tydeligt at den der antager det syn på Første Mosebog som for øjeblikket er populært blandt mange præster, får sin tro alvorligt undergravet.

16. Hvordan må de der antager udviklingstanken se på Adams synd og denne synds indflydelse på menneskeheden?

¹⁶ Hvis man lader evolutionstanken lede hele ens indstilling og hvis man betegner Bibelens skabelsesberetning som „uhistorisk“, er det klart at man ikke kan tro at Adam brød Guds lov, således som Første Mosebog, det tredje kapitel, beretter. Man kan heller ikke tro på at mennesket er født i synd som følge af Adams overtrædelse. Det er ikke kun åbenbare ateister der betvivler disse bibelske lærepunkter. I tidsskriftet Newsweek for 22. august 1966 kunne man læse: „Den canadiske jesuit, den bibelkyndige pater David Stanley, gør gældende at . . . ’Går man ind for evolutionsteorien, kan Adam . . . kun have været et abemenneske. Myten om syndefaldet passer slet ikke ind.’“ Samme betragtning kan vi finde i bogen Evolution and the Doctrine of Original Sin, der udkom i 1968 med ærkebiskoppen af Newarks imprimatur. Den nævner først den grundlæggende bibelske lære at „hvert eneste menneske begynder livet i synd fordi Adam syndede“, hvorpå den tilføjer: „De der tager videnskabens evolutionslære alvorligt kan ikke længere anerkende denne traditionelle opfattelse.“ Ved en gennemlæsning af bogen bliver man klar over at forfatteren tager „evolutionslæren“ så alvorligt at hele hans syn på Bibelen er bestemt og formet af denne lære.

17. (a) Hvordan berører dette ens indstilling til genløsningen? (b) Hvordan berører udviklingslæren derfor ens tro?

¹⁷ Hvordan vil dette nu berøre ens holdning over for Jesu Kristi genløsningsoffer? Troen på at det første menneske, Adam, syndede, er direkte knyttet sammen med troen på genløsningen, hvilket apostelen Paulus forklarede indgående i sit inspirerede brev til de kristne i Rom. (Rom. 5:12-19) Og til menigheden i Korint skrev han: „Fordi døden er kommet ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. Thi ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus.“ (1 Kor. 15:21, 22) Det siger sig selv at når præster betegner det Bibelen angiver som grunden til genløsningen som en „myte“, sår de tvivl om selve genløsningens gyldighed. Meget nøgternt erklærer World Book Encyclopedia i sin 1970-udgave om udviklingslæren: „Syndens og genløsningens realitet er grundpiller i den kristne tro. Men hvis mennesket er i færd med at udvikle sig fra et lavere stade, får synden kun karakter af ufuldkommenhed, og evangeliet om genløsningen for syndens skyld vil miste sin betydning.“ Hvor er ens tro henne når dette er sket? Borte.

18. (a) Hvad opfordres kirkemedlemmer til at gøre for at finde ud af hvad deres præst tror på? (b) Hvad må de gøre hvis de vil opnå Jehovas godkendelse?

¹⁸ For nogle af dem som er tilsluttet en af kristenhedens kirker er de oplysninger der er givet i denne artikel måske kommet som en overraskelse. De føler måske at deres præst er anderledes, at han ikke tror på sådan noget og underviser andre i det. Men vil det ikke være klogt at finde ud af hvordan det egentlig forholder sig? Man kan spørge ham om han tror på at Bibelens beretning om Adam og Eva er historisk sand. Hvis han svarer nej er det tydeligt at han ikke har samme mening som Jesus Kristus og de der under inspiration skrev De kristne græske Skrifter. Man kan også spørge om han accepterer udviklingslæren. Hvis han gør det, er det faktisk ligegyldigt om han foregiver at tro på Jesus Kristus som menneskeslægtens genløser, for en sådan tro har ingen betydning hvis mennesket har udviklet sig og stadig når højere op; troen på genløsningen har kun betydning for den der anerkender at det første menneske var ulydigt og syndede. Hvad bør man gøre hvis man opdager at ens præst går ind for udviklingslæren? Fortsat holde sig til ham og således følge et menneske? Han kan ikke give evigt liv. Men Gud kan, og han vil gøre det hvis man udviser tro på den foranstaltning han ved sin søn Jesus Kristus har truffet til at skænke mennesker evigt liv, og hvis man tilbeder ham „i ånd og sandhed“ og slutter sig til dem der gør dette. — Joh. 4:24.

[Fodnoter]