Hvordan den kristne moral betragtes

HVAD gør en kristen til en virkelig kristen? Bør hans moral ikke spille en stor rolle, og bør hans moralske standard ikke være højere end de ikke-kristnes? Hvordan skulle den kristne ellers kunne gå ud fra at hans religion er bedre end de ikke-kristne religioner? Og når man siger man er kristen, bør ens moralnormer da ikke være dem der findes i Bibelen?

Engang baserede næsten alle kristenhedens kirker deres moral på Bibelen. Men hvordan ser de i dag på den kristne moral?

I Dallas-bladet Morning News for den 6. august 1970 berettes der: „Kirkerne undersøger seksualiteten. Presbyterianere og lutheranere anlægger enigt et moderne syn.“ Hvad går dette moderne syn ud på?

Artiklen fortsætter med at vise at ifølge den lutherske erklæring er „kønslig forbindelse uden for ægteskabet en voksende realitet i vor tid“, og „kategorisk at erklære at det er forkert, er at betragte det efter bogstaven og ikke i sammenhæng“. I samme retning siger den presbyterianske erklæring at „der kan gives særlige omstændigheder hvor kønslig forbindelse uden for ægteskabet ikke er i strid med en oprigtig interesse for ægtefællens velfærd“.

Disse erklæringer er udarbejdet af ekspertkomiteer som er udpeget af de to kirkesamfund, og de giver ikke kun udtryk for et liberalt og moderne syn på utugt og ægteskabsbrud, men også på homoseksualitet, svangerskabsafbrydelse, masturbation og kunstig sædoverføring. Alt dette er i sig selv ikke forkert, hævdes det; ’det afhænger helt af omstændighederne’. Det lutherske dokument blev formelt accepteret som denne kirkes standpunkt. Den presbyterianske erklæring blev af denne kirke accepteret som oplæg til et nøjere studium.

Præsten Lloyd Wake har viet to homoseksuelle mænd i en metodistkirke i San Francisco. (Daily Pilot, 27. marts 1971) Og den anglikanske teolog Norman Pittenger fra Cambridge-universitetet har fremsat forslag til en etik for homoseksuelle. — Caspar-bladet Star-Tribune, 16. januar 1971.

Det er naturligvis rigtigt at ikke alle kirker eller præster åbent eller officielt godkender et sådant moralsyn. Men de fleste billiger det stiltiende ved at tillade at medlemmer som gør sådanne ting, forbliver i kirken. Har De ikke lagt mærke til at det forholder sig sådan?

Den katolske kirke har som bekendt kraftigt modsat sig såvel svangerskabsafbrydelse som skilsmisse og fødselskontrol. Men det er lige så velkendt at mange overvejende katolske lande har et meget højt antal fødsler uden for ægteskab. For blot at nævne et enkelt eksempel angav det officielle katolske ugeblad Orientación for 24. september 1967 at 66,5 procent af alle børn som fødes i El Salvador fødes uden for ægteskab. Prostitutionen er også udbredt i mange katolske lande. For eksempel beretter det italienske ugeblad Lo Specchio at 100.000 prostituerede har været aktive i selve Rom i de senere år. Trods det høje antal forbindelser uden for ægteskab i mange af disse lande, er det sjældent at nogle ekskommuniceres for utugt eller ægteskabsbrud. Så det fortsætter med at florere.

Har De nogen sinde spurgt præsten i Deres kirke hvordan han ser på den kristne moral? Hans svar vil måske overraske Dem.

Hvorledes er Jehovas vidners standpunkt sammenlignet med det ovennævnte? Følger de den moderne linje?

Deres standpunkt er kort fortalt dette: De tror på Bibelens beretning om at Gud har skabt menneskene med deres mandlige og kvindelige særegenskaber. (1 Mos. 1:27) På grund af dette og fordi kønsdriften er knyttet til livets formering (i Bibelen fremstilles livet som helligt), anerkender de at Gud alene har myndighed og ret til at sige hvad der er rigtigt og godt og hvad der er forkert og dårligt med hensyn til brugen af kønsdriften. På grund af livets hellighed anser de også en forsætlig ødelæggelse af et levende foster ved svangerskabsafbrydelse for at være mord. — 1 Mos. 9:6; 2 Mos. 21:22, 23.

Om Jehovas vidners tro siger New Catholic Encyclopedia (1967), bind 7, side 846: „Med undtagelse af fødselskontrol, som de overlader til parrets egen afgørelse, er deres ægteskabs- og kønsmoral ret streng. . . . De betragter Bibelen som deres troskilde og rettesnor.“

Hvad siger Bibelen selv om kønsmoralen? Siger den at der er „særlige omstændigheder“ hvor ægteskabsbrud, utugt eller homoseksualitet kan tillades? Hebræerne 13:4 erklærer: „Hold ægteskabet i ære i ét og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“ Og Første Korinterbrev 6:9, 10 siger: „Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige“. Dette er klart og utvetydigt.

Jehovas vidner tror også at de må forblive rene som menighed betragtet for at beholde Guds gunst. De erkender at ligesom en smule surdej vil syrne en hel dej, eller et dårligt æble vil få en hel kurv æbler til at rådne, på samme måde vil en umoralsk person der får lov at forblive i en menighed, have en forurenende virkning på de andre. Så enhver som foretager umoralske handlinger udsætter sig for at blive „udstødt“, det vil sige udelukket fra alle Jehovas vidners menigheder. Ganske vist kan sådanne mennesker få lov at komme tilbage efter en vis tidsperiode, men kun når de viser oprigtig anger og det er tydeligt at de er ophørt med de forkerte handlinger.

Hvad siger Bibelen med hensyn til dette? Apostelen Paulus skrev angående en mand som førte et umoralsk liv i den kristne menighed i Korint: „Udstød det onde menneske af jeres kreds.“ Og i den forbindelse erklærede han: „Men nu skriver jeg til jer, at I ikke skal have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som dog er utugtig eller havesyg, eller afgudsdyrker eller æreskænder eller dranker eller røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan.“ (1 Kor. 5:11-13) Følges denne instruktion i den kirke De kommer i?

Regelen i Guds ord er at „hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7, 8) Hvad fører den moderne indstilling til kønslivet til? Er det ikke rigtigt at antallet af skilsmisser og ødelagte hjem forøges og at sådanne familier er frugtbar jord for ungdomskriminalitet? Er det ikke rigtigt at sundhedsmyndighederne nu advarer om at kønssygdommene tager overhånd og antager epidemilignende karakter? Og er det ikke rigtigt at antallet af børn født uden for ægteskab nu stiger med raketagtig fart, og at det er stadig yngre ugifte piger der bliver mødre eller får foretaget svangerskabsafbrydelse for at undgå dette? Mener De at disse frugter høstes fordi man har sået hvad der er godt?

Guds love er ikke alene autoritative, men også fornuftige og til menneskets bedste. „Gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.“ (1 Tim. 4:8) Ja, at leve efter Bibelens principper fører til lykkelige, forenede familier og til evigt liv i Guds gunst. Er det hvad De ønsker? Da forstår De uden tvivl vigtigheden af at bevare en kristen moral. Mens verden oplever moralsk forfald, vil det da ikke være bedst at undgå dem som kun viser sig at være kristne af navn, og i stedet søge fællesskab med dem der er moralsk rene? De vil finde at et sådant fællesskab er styrkende og stimulerende for en ren og sund adfærd.