„Ifør jer alle ydmyghed“
„Ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi ’Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.’“ — 1 Pet. 5:5
1. Hvilke egenskaber tilskyndes kristne til at opelske? Hvorfor?
KENDER du nogen der er stolte, hovmodige, opblæste, selvoptagne og indbildske? Det gør de fleste vist. Men er det ikke sandt at det er langt at foretrække at være sammen med nogle der er ydmyge, beskedne, sagtmodige og fordringsløse? Egentlig er det sådan at alle kristne tilskyndes til at opelske egenskaber som ydmyghed og sagtmodighed. Ved en lejlighed blev Jesus klar over at hans disciple havde diskuteret indbyrdes hvem der var den største af dem, og han sagde til dem: „Hvis nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles tjener.“ Derefter fortsatte han med at vise at der ikke var plads for hovmodige, idet han sagde at hvis de på grundlag af hans navn tog imod nogle der var som små børn, ville det være som om de tog imod ham og dermed også hans Fader, Jehova. Således tilskyndede han sine disciple til at være ydmyge. (Mark. 9:33-37) En del år senere skrev Peter: „Ifør jer alle ydmyghed,“ og som begrundelse anførte han: „thi ’Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.’“ (1 Pet. 5:5) Ikke alene er ydmyghed altså en egenskab vi synes om, men Gud synes også om den og belønner den med nåde eller ufortjent godhed.
2. Hvorfor vil vi her se nærmere på Anden Kongebog, kapitel fem?
2 Vi ønsker at eje Guds godkendelse, og derfor er det klogt af os at overveje vort eget forhold til ydmyghed alvorligt. Om „alt, hvad der forhen er skrevet“, det vil sige i Bibelen, siges der at det er „skrevet, for at vi kan lære deraf“, så måske findes der også en beretning som kan lære os noget om ydmyghed. (Rom. 15:4) Vi finder faktisk en sådan beretning i Anden Kongebog, kapitel fem. Den handler om en mand i oldtiden der lærte ydmyghed, og ved at læse om det og analysere det kan vi hver især blive hjulpet i vor egen kamp for at iføre os ydmyghed.
Na’aman lærer ydmyghed
3. Hvad får vi at vide om Na’aman?
3 I det tiende århundrede før vor tidsregning havde Aram eller Syrien, der lå lige nord for Israel, en hærfører ved navn Na’aman, som førte syrerne til sejr. Hvad Na’aman ikke vidste dengang, var at det var Jehova der ved ham havde skænket Syrien frelse. Na’aman var „en mægtig Mand for sin Herres Ansigt og højt anset“ og „vældig til Strid“. (2 Kong. 5:1, overs. af 1871) Sikkert på grund af sin stilling og sine militære bedrifter var Na’aman en stolt mand, men han havde pådraget sig spedalskhed. Denne modbydelige sygdom afskar ham ikke fra at forblive hærfører i Syrien, sådan som den ville have gjort det i Israel, men den skulle komme til at ydmyge og gavne ham på en højst usædvanlig måde. — 3 Mos. 13:46.
4. Hvordan kom kongen af Syrien til at høre om Elisa?
4 Nogle syriske soldater havde under plyndring taget en lille israelitisk pige til fange og ført hende med tilbage fra Israels land, og denne pige kom i tjeneste hos Na’amans hustru. Pigen (der ikke er navngivet i Bibelen) havde kendskab til Jehovas profet Elisa og de mirakler han havde udført. Hun havde tro på Elisas Gud, Jehova, og aflagde vidnesbyrd om sin tro. Ved en lejlighed sagde hun til sin frue, Na’amans hustru: „Gid min herre var hos profeten i Samaria; han ville sikkert skille ham af med hans spedalskhed!’“ En dag fik den syriske konge at vide hvad den israelitiske pige havde sagt. — 2 Kong. 5:2-4.
5. hvordan kom Na’aman i kontakt med Elisa?
5 Den syriske konge, øjensynlig Benhadad II, skrev et brev til Joram, Israels konge, og sendte sin hærfører Na’aman af sted med det, en rejse på omkring 150 kilometer. Na’aman fik desuden kostbare gaver med. Joram modtog brevet og læste: „Når dette brev kommer dig i hænde, skal du vide, at jeg sender min tjener Na’aman til dig, for at du skal skille ham af med hans spedalskhed!“ Joram blev forfærdet over brevet og frygtede at Syriens konge ’søgte lejlighed til strid med ham’. Elisa, den sande Guds profet, hørte om dette og sendte bud til kong Joram: „Lad ham komme til mig, så skal han kende, at der er en profet i Israel!“ Nu endelig skulle Na’aman træffe den mand der kunne helbrede ham, efter hvad den lille israelitiske pige havde sagt! — 2 Kong. 5:5-8.
6. (a) Hvad skete der da Na’aman ankom til Elisas hus? (b) Hvad prøvede Elisa ikke at gøre, men hvad var han interesseret i?
6 „Da kom Na’aman med heste og vogne og holdt uden for døren til Elisas hus.“ Hvordan ville Elisa optræde over for en sådan rangsperson? Ville han gøre særlig stads af denne feterede hærfører? Beretningen fortsætter: „Elisa sendte et bud ud til ham og lod sige: ’Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver dit legeme atter friskt, og du bliver ren!’“ Nej, Elisa prøvede ikke at bejle til højtstående menneskers gunst. Han var interesseret i at bevare Jehovas gunst og sørge for at det var Hans vilje der skete. — 2 Kong. 5:9, 10.
7. Hvordan reagerede Na’aman på Elisas instruktioner?
7 Var Na’aman glad for at høre hvor let det ville være for ham at blive helbredt for sin spedalskhed? Nej; tværtimod siger beretningen videre: „Men Na’aman blev vred og drog bort med de ord: ’Se, jeg havde tænkt, at han ville komme ud til mig, stå og påkalde [Jehova] sin Guds navn og svinge sin hånd i retning af helligdommen og således gøre ende på spedalskheden! Er ikke Damaskus’ floder Abana og Parpar fuldt så gode som alle Israels vande? Kunne jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?’ Og han vendte sig og drog bort i vrede.“ — 2 Kong. 5:11, 12.
8. Hvad havde Na’aman tabt af syne på grund af stolthed, så hans tjenere måtte hjælpe ham til at indse det?
8 Det så ud til at Na’amans stolthed ville hindre ham i at blive helbredt. Han var ikke tilfreds med den ringe modtagelse han havde fået eller med det simple middel til helbredelse man havde nævnt for ham. Det så næsten ud som om han var mere interesseret i en eller anden pompøs ceremoni i forbindelse med helbredelsen end i selve helbredelsen. Stolthed var lige ved at hindre ham i at adlyde ordene fra Guds profet. Men Na’amans tjenere hjalp ham til at betragte sagen i det rette perspektiv. De sagde: „Dersom profeten havde pålagt dig noget, som var vanskeligt, ville du så ikke have gjort det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, så bliver du ren!“ (2 Kong. 5:13) De havde, det rette syn på tingene. De forstod at det vigtigste var at Na’aman blev helbredt for sygdommen, og denne samtale med deres herre gav resultat.
9. Hvad skete der da Na’aman adlød Elisas instruktioner?
9 „Så drog han ned og dykkede sig syv gange i Jordan efter den Guds mands ord.“ Ja, han begyndte at ydmyge sig; han iførte sig ydmyghed og fulgte den foreskrevne fremgangsmåde. Han tog ned til Jordan og dykkede sig i vandet, én gang, to gange, seks gange — endnu ingen helbredelse. Så dykkede han sig syvende gang, og resultatet? „Hans legeme blev atter friskt som et barns, og han blev ren.“ Han var helbredt! — 2 Kong. 5:14.
10. (a) Hvordan reagerede Na’aman på helbredelsen? (b) hvorfor sagde Elisa nej til Na’amans tilbud om en gave?
10 Hvilken virkning havde dette på Na’aman? Gjorde det ham ydmyg? Eller vendte han blot hjem, stolt over at han nu var renset og uden at vise værdsættelse af det der var blevet gjort for ham? Beretningen fortsætter med at vise at han vendte tilbage til den sande Guds profet, hvilket måske var en tur på fyrre kilometer eller mere, ledsaget af sine heste og vogne. Denne gang kom Elisa ud til ham, og Na’aman sagde: „Nu ved jeg, at der ingensteds på jorden er nogen Gud uden i Israel!“ Hvilken bekendelse af tro! Taknemmeligt tilbød han Elisa en gave. Elisa var imidlertid ikke interesseret i at få økonomisk vinding af at tjene Jehova, men sagde: „Så sandt [Jehova] lever, for hvis åsyn jeg står, jeg modtager ikke noget!“ Og skønt Na’aman nødte ham, fastholdt han at han ikke ville modtage nogen gave, for han forstod at det var Jehova der havde helbredt Na’aman, og Elisa søgte ikke vinding af den tjeneste Jehova havde givet ham. — 2 Kong. 5:15, 16.
11, 12. Hvilken interesse gav Na’aman nu udtryk for, og på hvilke måder?
11 Na’aman sagde derpå: „Så lad da være! Men lad din træl få så meget jord, som et par muldyr kan bære, thi din træl vil aldrig mere ofre brændoffer eller slagtoffer til nogen anden Gud end [Jehova]!“ Na’aman udtrykte ydmygt sit ønske om at tilbede Elisas Gud, og han ville gerne gøre det på israelitisk jord selv om han måtte vende tilbage til sin tjeneste for kongen af Syrien. — 2 Kong. 5:17.
12 Vi lægger mærke til hvor ydmyg Na’aman var blevet, at han ikke længere var optaget af med hvilken ære og pragt man omgav hans egen person, men tværtimod var interesseret i at behage Jehova, som han nu anerkendte var den sande Gud. Han sagde videre til Elisa: „Men i én ting vil [Jehova] nok bære over med din træl: når min herre går ind i Rimmons hus [den falske gud som kongen af Syrien tilbad] for at tilbede og støtter sig til min arm og jeg så sammen med ham kaster mig til jorden i Rimmons hus, da vil [Jehova] nok bære over med din træl i den ting!“ Na’aman ville ikke længere tilbede denne afgud, Rimmon, og når han faldt ned for den, ville det kun være for rent fysisk at hjælpe sin konge i denne bevægelse. Elisa havde tiltro til at Na’aman var oprigtig og sagde derfor til ham: „Far i fred!“ — 2 Kong. 5:18, 19.
13. Hvad betød det for Na’aman at han havde ’iført sig ydmyghed’?
13 Er det ikke interessant at betragte hvordan Na’aman, på relativt kort tid, lærte at ’iføre sig ydmyghed’ og som følge heraf blev en tilbeder af Jehova og vandt hans gunst og velsignelse? Samtidig var der imidlertid en anden som udviklede en selvoptaget, hovmodig indstilling. Hvem var det?
Gehazi drevet af begærlighed
14, 15. Hvordan viste Gehazi hvad han var mest interesseret i?
14 Elisa havde en tjener ved navn Gehazi som åbenbart var til stede mens Na’aman talte med Elisa. Gehazi så anderledes på tingene end Elisa. Ifølge beretningen sagde han ved sig selv: „Der har min herre ladet denne aramæer Na’aman slippe og ikke modtaget af ham, hvad han havde med; så sandt [Jehova] lever, jeg vil løbe efter ham for at få noget af ham!“ Gehazi var interesseret i at få materielt udbytte af det Jehovas ånd havde udrettet, hvilket viste at åndelige værdier ikke var det der lå ham stærkest på sinde. — 2 Kong. 5:20.
15 Na’aman steg af vognen for at gå Gehazi i møde: „Står det godt til?“ Gehazi svarede: „Ja, det står godt til!“ og begyndte så at lyve for at få det han var ude efter. „Min herre sender mig med det bud: Der kom lige nu to unge mænd, som hører til profetsønnerne, til mig fra Efraims bjerge; giv dem en talent sølv og to sæt festklæder!“ På denne måde løj Gehazi om sin herre Elisa og om profetsønnerne som et led i sin onde plan. — 2 Kong. 5:21, 22.
16. Hvad skete der da Gehazi vendte tilbage til Elisa?
16 Na’aman havde stadig den samme gavmilde indstilling og sagde: „Tag dog mod to talenter sølv!“ Han „nødte“ Gehazi, og i sin grådighed modtog denne de to talenter sølv og de to sæt festklæder og gemte det hele i sit hus. Derpå vendte Gehazi tilbage til Elisa, med tomme hænder. „Hvor har du været, Gehazi?“ spurgte Elisa. For at dække over de løgne han havde fortalt Na’aman og for at skjule sandheden måtte Gehazi føje løgn til løgn, og han svarede: „Din træl har ingen steder været!“ Men Jehova vidste naturligvis hvad Gehazi havde bedrevet, og hele sagen var blevet åbenbaret for Elisa, der kunne sige: „Gik ikke selve mit hjerte ved siden af, netop da manden vendte sig for at stige ned fra sin vogn og møde dig? Er det tiden til at tage imod sølv eller til at tage imod klæder eller olivenlunde eller vingårde eller får eller kvæg eller trælle eller trælkvinder?“ — 2 Kong. 5:23-26, vers 26 efter New World Translation.
17. (a) Hvorfor var Elisa med rette oprørt? (b) Hvordan gik det Gehazi som følge af hans grådighed?
17 Kan du forestille dig den forfærdelse der greb Gehazi? Tænk, hans herre vidste alt hvad han havde gjort! Forestil dig også den retfærdige harme Elisa følte. Her havde han varetaget Jehovas interesser ved at formidle helbredelsen af Na’amans spedalskhed og havde afslået at modtage nogen materiel belønning for sin andel i dette mirakel. Og nu var hans tjener, der ikke direkte havde medvirket, gået hen og havde begærligt tilegnet sig noget under falsk foregivende. Elisas næste ord til Gehazi blev klart støttet af Jehova: „Na’amans spedalskhed skal hænge ved dig og dit afkom til evig tid!“ Og beretningen slutter: „Gehazi gik fra ham, hvid som sne af spedalskhed.“ — 2 Kong. 5:27.
Egenskaber at efterligne eller at undgå
18. Hvad vil vi betragte igen, ud fra Anden Kongebog, kapitel fem?
18 I denne beretning i Anden Kongebog, kapitel fem, som vi nu har gennemgået, lægger vi mærke til visse fremtrædende karaktertræk og tilbøjeligheder hos forskellige mennesker. Vi kan få stor gavn af på ny at betragte disse karakteristiske egenskaber.
19. (a) Hvilke beundringsværdige egenskaber havde den lille israelitiske pige? (b) Hvordan kan vi vise de samme egenskaber?
19 Tænk blot på den lille israelitiske pige. Hun blev som fange ført bort fra Israel, men dette svækkede ikke hendes tro på Jehova eller på hans evne til at gøre mirakler med en trofast tjener som redskab. Elisa havde aldrig helbredt nogen spedalske i Israel, sådan som Jesus senere gjorde opmærksom på. (Luk. 4:27) Men denne lille pige havde virkelig tro. Der var ingen tvivl i hendes sind; det var hendes faste overbevisning at hvis Na’aman ville tage af sted og spørge ville Jehova også svare. Skønt hun kun var en tjenestepige havde hun mod til at vidne om sin tro på Jehova. Hun må have gjort dette begejstret og overbevisende, eftersom hendes budskab vandt gehør så der blev handlet efter det, og man ikke blot betragtede det som barnesnak. Ligesom denne ydmyge, unavngivne tjener for Gud, denne lille pige der blev et så usædvanligt eksempel på tro, bør vi frygtløst tale sandheden så alle med et ret hjerte kan få gavn af den. Aldrig bør vi tøve med at gøre Jehova og hans hensigter kendt, af frygt for at vi ikke er egnede til at tale til en der har en højere position end vi. Vi bør have fuld tillid til Jehova og hans evne til at lede os. — Sl. 56:12.
20. Hvordan kan vi efterligne Elisa?
20 Så er der Elisa. Bibelen fortæller os en hel del om denne tjener for Jehova og de mirakler han gjorde. Han blev endog brugt af Gud til at oprejse en fra de døde. (2 Kong. 4:32-37) Dog ønskede han ikke at fremhæve sig selv eller skaffe sig velstand, men han var mere interesseret i at hjælpe andre til at vokse i værdsættelse af Jehova og hans hensigter. Det der lå ham på sinde var at ophøje sin Guds navn, Jehova, ikke at skabe sig selv et navn. Vi gør ret i at efterligne Elisa og sætte Jehova først i vort liv, elske ham mere end alt andet og hjælpe andre til at søge frelse ved at påkalde ham. — Matt. 22:37, 38; Rom. 10:13.
21, 22. Nævn nogle af de ting der krævede ydmyghed af Na’aman.
21 Skønt Na’aman var „højt anset“ og „vældig til Strid“ før sit møde med Elisa, lærte han at iføre sig ydmyghed. Han kom til at forstå at i Jehovas øjne var han blot et menneske som andre og kunne ikke gøre krav på særlig ære eller opmærksomhed fra Guds tjeneres side. Hvilken glæde må ikke have fyldt ham da han kom op af Jordanflodens vand den syvende gang og så at hans hud var fuldstændig renset! Hvor var han glad for at han havde ydmyget sig og fulgt det råd Elisa havde ladet et sendebud overbringe!
22 Tænk også på hvad det har krævet af en mand i hans stilling at gøre det han gjorde. Ikke alene handlede han på grundlag af noget en lille trælpige havde sagt, en trælpige fra en fjendtlig nation; han måtte også lade sine egne guder bag sig, måske med nogen frygt for at vække deres mishag, og rejse til et land der lå i strid med hans eget og bede en profet for en fremmed gud om en velgerning. At Na’aman ydmygede sig kom til at betyde noget af større værdi for ham end at blive renset for spedalskhed. Hvad var det? Ved denne ydmyghed blev han en tilbeder af Jehova, idet han fik ønske om at eje den eneste sande Guds godkendelse. I sandhed en god belønning for at iføre sig ydmyghed. Også vi kan opnå stor åndelig vinding hvis vi ’iklæder os Ydmyghed’ og forstår at Gud begunstiger den ydmyge. — 1 Pet. 5:5, Skat Rørdam.
23. Hvordan kan det være til gavn for os at betragte Gehazis handlemåde?
23 Endnu en person lærer vi at kende i dette kapitel i Bibelen, men hans eksempel gør vi klogt i ikke at følge. Gehazi havde tjent Elisa i nogen tid og havde haft rigelig lejlighed til at se hvordan Jehova brugte Elisa og hvilket privilegium det var at være sammen med Elisa. Men han begyndte at ønske sig materiel velstand. Hans grådighed løb af med ham da han så sin herre sige nej til sølvet og klæderne der blev tilbudt af Na’aman. Ønsket undfangede og fødte synd. (Jak. 1:14, 15) Han udtænkte en plan med en opdigtet historie der kunne skaffe ham nogle af de materielle værdier Na’aman var ved at tage med sig hjem. Han gik endog så vidt som til at lyve for sin herre, ja egentlig lyve for Jehova, der havde udnævnt Elisa. Dette kunne kun få ulykkelige følger for ham. Han blev slået med spedalskhed! Hans begærlighed kostede ham helbredet, og han mistede det privilegium at tjene sammen med Elisa. Dette kan belære os om hvor farligt det er at være begærlig og tilbede sig selv. At søge selvisk vinding af Jehovas tjeneste er meget alvorligt og noget vi absolut må undgå. — Jævnfør Johannes 12:4-6.
Et profetisk mønster som opfyldes i dag
24. Hvem kan Elisa og Na’aman betragtes som billeder på?
24 Elisa var en salvet tjener for Gud, idet han var udnævnt af Jehova til et bestemt arbejde. Som sådan kan han bruges som et billede på dem af Kristi brud der endnu er tilbage på jorden, resten af de 144.000 som vil blive forenet med Kristus i himmelen. (Åb. 14:1-3) Menneskeheden i almindelighed befinder sig i en situation der kan minde meget om Na’amans. Ikke spedalskhed men dødbringende synd plager menneskene, og i denne tilstand kæmper de fleste imod de medlemmer af Kristi brud der endnu er tilbage på jorden og dem der har sluttet sig til dem. — Rom. 5:12; Matt. 24:9.
25. Hvordan er ’den store skare’ blevet hjulpet ligesom Na’aman?
25 Ved at der aflægges vidnesbyrd om Riget, ligesom der blev aflagt vidnesbyrd af den lille israelitiske pige mens hun var i tjeneste hos Na’amans hustru, er der imidlertid mange mennesker som er blevet ledet i den rigtige retning og har fået at vide hvor de kan blive helbredt, åndelig talt. De er kommet i kontakt med den salvede skare der, ligesom Elisa, har oplyst hvad Jehova kræver af dem, hvad de må gøre for at blive bragt i en sund åndelig tilstand og få en god samvittighed over for ham. Som det var i Na’amans tilfælde, sådan er det også for disse mennesker — de må have tro og de må ydmyge sig. De er blevet opmuntret til at gøre det, og de har adlydt og har erfaret den glæde at blive renset og bragt i en tilstand der er antagelig i Guds øjne. De er nu blevet en del af ’den store skare’ der har fået håb om at leve evigt under en retfærdig ny ordning på en renset jord. (Åb. 7:9) Medlemmerne af denne ’store skare’ er kommet til erkendelse af at der ikke findes nogen Gud undtagen blandt vidnerne for den sande Gud, Jehova. De forstår, og værdsætter, at den åndelige helbredelse er gratis, i harmoni med Jesu vejledning. — Matt. 10:1, 8.
26. Hvordan betragtes de der, under foregivende af at tjene Gud, udnytter andre til personlig vinding?
26 Medlemmerne af Elisa-skaren ønsker ikke at udbytte ’den store skare’ når de hjælper disse ydmyge mennesker til at blive åndeligt helbredt for syndens plage. De tager ikke imod betaling for at hjælpe enkeltpersoner til åndelig helbredelse, ligesom Elisa afslog at tage imod nogen gave i form af penge eller andre materielle værdier fra Na’aman. De bruger deres tid vederlagsfrit til at hjælpe enhver som ønsker at undersøge Guds ord. Og hvis nogen der er tilsluttet Guds folks menighed på jorden søger at skaffe sig materiel vinding på bekostning af ’den store skare’, bliver sådanne afsløret som begærlige, havesyge mennesker der tilbeder sig selv. Sådanne fjernes fra organisationen, hvilket harmonerer med Elisas handlemåde over for Gehazi på grund af dennes havesyge og begærlighed. Dette stemmer med regelen: „Hverken utugtige . . . eller havesyge . . . eller udsugere skal arve Guds rige.“ — 1 Kor. 6:9, 10, NW.
27, 28. Hvordan kan man i dag vise at man hører til ’den store skare’?
27 Medlemmerne af ’den store skare’ der slutter sig til Guds salvede tjenere må også iføre sig ydmyghed. En engelsk oversættelse, Today’s English Version of the Bible, gengiver Første Petersbrev 5:5 således: „Og I må alle tage ydmyghedens forklæde på for at tjene hverandre; for skriftstedet siger: ’Gud modstår de stolte, men giver de ydmyge nåde.’“ Et forklæde får os til at tænke på et arbejde med at betjene og sørge for andre, måske især lave mad til dem eller servere for dem. At „tage ydmyghedens forklæde på“ vil derfor indebære at være ydmyg og interesseret i at tjene andre.
28 Er du villig til at ’Iføre dig ydmyghed’, „tage ydmyghedens forklæde på“? Er du villig til at acceptere Jehovas vej til frelse? Her i det tyvende århundrede har vi et eksempel på ydmyghed, et eksempel der kan iagttages i hele verden. Det ses i form af Jehovas vidners organisation. Hvorfor ikke læse videre og se hvordan de ydmygt har lært at vandre på Jehovas vej til frelse?
[Illustration på side 440]
Ved at vise ydmyghed blev den syriske hærfører Na’aman mirakuløst helbredt for spedalskhed
[Illustration på side 443]
Gehazis begærlighed fik ham til at prøve at udnytte Jehovas ånds virke og Na’amans gavmildhed til personlig vinding. Han mistede sin sundhed og det privilegium at tjene sammen med Elisa