Ser du glæderne?

VI HAR alle meget at glæde os over. Men gør vi os det klart? Påskønner vi de glæder vi har, eller tager vi dem for givet? Om man erkender sine glæder i livet kan ofte være afgørende for om man har et godt helbred eller et dårligt, om man er tilfreds eller utilfreds, om man har fred i sindet eller er fuld af ærgrelse, om man er lykkelig eller ulykkelig. De der ikke forstår at se glæderne, forfalder ofte til alkoholisme, stofmisbrug, spil eller pornografi.

Det er sandt at intet i denne verden er fuldkomment. Vi kommer alle ud for problemer og prøvelser af den ene eller den anden art, og ingen af os får alle vore ønsker opfyldt. Der vil altid være nogle minusser vi kan pege på. Men hvordan lader vi os påvirke af det?

En ældre kristen forkynder sagde engang: „Nogle beklager sig over at roser har torne. Andre er taknemmelige for at tornene har roser.“

Vi må nødvendigvis gøre noget for at se glæderne i det daglige, for den almindelige tendens er at man blot tager det gode for givet og altid hænger sig i det dårlige og negative. Selv i lande hvor levestandarden er hævet betydeligt og hvor folk tjener mange penge, er bekymring, frygt og utilfredshed et iøjnefaldende træk. En udbredt arbejds- og karriereutilfredshed breder sig på chef- og direktørkontorerne inden for erhvervslivet, og blandt fabriksarbejdere hører man ofte beklagelsen: „Jeg slider og slæber, og kommer tilsyneladende ikke ud af stedet.“

Er denne nagende utilfredshed berettiget, eller er det i høj grad et spørgsmål om indstilling? Betragt engang hvordan en bestemt familie ser på tingene. Eksemplet er hentet fra New York. Manden arbejder ved et samlebånd på en automobilfabrik. Det er et arbejde der almindeligvis kendetegnes af en hurtig udskiftning af ansatte og af mange forsømmelser, hvilket efter sigende skyldes den utilfredshed og kedsomhed arbejdet er behæftet med. Men vil det sige at samlebåndsarbejderen ikke har mange goder at glæde sig over?

Konen forklarer: ’Selv om min mand har en universitetseksamen, foretrækker han at arbejde ved samlebåndet, og han har sagt nej til statusbetonede stillinger. Hvorfor? Vi har blandt andet følgende goder: (1) En høj løn; (2) sygeforsikring (det sparede os for 12.000 kroner da jeg nedkom for tidligt); (3) hans arbejde er beskyttet af hans fagforening; (4) lønnen stiger når leveomkostningerne stiger; (5) han får feriepenge og god betaling for søgnehelligdage; (6) når han er færdig med en nats arbejde (han foretrækker natarbejde), er han fri for alle bekymringer; (7) om morgenen er det hele manden vi får hjem.’

I korthed siger hun: „Det er ikke alle der drives af ærgerrighed og statusjag. . . . [Nogle er] mere interesseret i fritid til at læse, samtale og slappe af . . . Succes afhænger ikke af hvad man kan kalde sig og hvor meget man har i banken, men af hvilken slags menneske man er. . . . Vi trives på grund af den fritid, tryghed og frihed for stress og jag vi har som arbejderfamilie.“ — Daily News Magazine, New York, 16. september 1973.

Bevidst eller ubevidst følger denne familie det princip som apostelen Paulus fremsatte: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting. Men de der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare.“ Imidlertid bør vi ikke overse hvad apostelen også sagde, nemlig at man for at opnå „stor vinding“ må have „gudsfrygt . . . sammen med nøjsomhed“. — 1 Tim. 6:6, 8, 9; vers 6 efter da. aut. overs.

Når man ikke ser glæderne

Fra officiel side anslår man i U.S.A. at der årligt er cirka en million børn der løber hjemmefra. For øjeblikket er deres gennemsnitsalder femten år, og den er på vej nedad. Nogle af dem har måske gode grunde til at løbe bort, men det er trods alt tydeligt at de fleste af dem ikke forstår at påskønne de goder og glæder de kunne nyde derhjemme, i sammenligning med de forhold de møder i den kolde verden udenfor. Aviserne fortæller endda om at bortløbne piger er blevet voldtaget og myrdet, og at bortløbne drenge er blevet mishandlet og myrdet af en ring af homoseksuelle i Houston, Texas.

I mange lande klager kvinder over at de diskrimineres. I De forenede Stater har utilfredse kvinder organiseret sig i en landsomfattende kvindeforening, og deres yderliggående synspunkter fremgår blandt andet af en bog, skrevet af en af gruppens ledere, hvori det kritiseres at Gud skulle være af hankøn og at han kaldes „Fader“. Disse bannerførere taler dog ikke på alle kvinders vegne. For at imødegå denne forenings propaganda har andre kvinder dannet en anden forening — kaldet „kvindens glæder“. De peger på nogle af de goder de har — familielivet, en mand der elsker dem, et hjem, muligheden for at opdrage børn, og trygheden ved at have en pålidelig familieforsørger. Desuden erkender de at selv om deres egen situation ikke er fuldkommen, er deres mænds det heller ikke.

Glæder at påskønne

Bare man er nogenlunde sund og rask, har man noget at være taknemmelig for. Alene de fem sanser er et gode man må påskønne. Ved hjælp af synssansen kan vi se andre mennesker, deres ansigt og skikkelse, dejlige blomster, statelige træer, smukke fugle, fisk og andre dyr, frodige dale, stille søer og farvestrålende solnedgange.

Og tænk på de glæder der er ved at kunne høre — for eksempel de mange fængslende menneskestemmer, også børns glade latter, foruden alle lydene i naturen og tonerne i velspillet musik! Eller de mange glæder der er forbundet med smagssansen og følesansen! Påskønner du alt dette, eller tager du det som en selvfølge? Behøver man at se en handicappet for at påskønne at man har sin fulde førlighed? Behøver man at se en blind for at påskønne sine øjne?

Hvorfor nogle ikke ser glæderne

Hvad er grunden til at nogle ignorerer, forklejner eller er blinde for de goder de har? Hvorfor tager de glæderne som en selvfølge, i stedet for at påskønne dem?

Der er flere grunde. En af dem er ren og skær tankeløshed. Små børn, for eksempel, tænker sjældent over hvor meget forældrene ofrer på dem af tid, kræfter og midler, foruden omsorg, kærlighed og hengivenhed. De tager blot det hele for givet — medmindre forældrene indpoder dem egenskaber som tilfredshed, taknemmelighed og værdsættelse.

Andre ser måske ikke glæderne på grund af begær eller selviskhed. De vil hele tiden have mere. De er aldrig tilfredse med det de har. Bibelen siger om dem: „Den der elsker penge kan aldrig få nok.“ (Præd. 5:10, New English Bible) Da de hele tiden vil have mere, er de blinde for de goder og glæder de allerede har.

Andre igen overser glæderne på grund af misundelse. Det generer dem at andre har mere end de selv, eller har noget de selv gerne ville have, og derfor ser de slet ikke de goder de trods alt har. Bibelen advarer gentagne gange mod havesyge eller mod at begære andres ejendom, og den advarer også imod indbyrdes kappestrid. (Fil. 2:3; Kol. 3:5) Den begærlige kan let blive indfanget i „rotteræset“, eller i en endeløs stræben efter at „holde trit med naboen“.

Men en grundlæggende årsag til at mange ikke ser glæderne, ikke påskønner livets goder, de fordele de nyder, er at de ikke har givet den store Velgører, Skaberen, Jehova Gud, den rette plads i deres liv. At de ignorerer Gud skyldes som regel at de ignorerer hans ord, Bibelen.

Bibelens råd

På Bibelens første blade læser vi at Gud har skabt alle ting. (1 Mos., kap. 1 og 2) Vi skylder ham tak for alt hvad vi har. Især Salmernes bog opfordrer os til at takke Gud, og den viser os hvorfor vi bør gøre det.

Salmisterne hæftede sig ikke blot ved de materielle goder, men også ved de åndelige: „Min sjæl, lov [Jehova] . . . Han, som tilgiver alle dine misgerninger . . . så højt som himlen er over jorden, er hans miskundhed stor over dem, der frygter ham. Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os. Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer [Jehova] sig over dem, der frygter ham.“ — Sl. 103:2, 3, 11-13.

Også på aposteltiden påskønnede Guds tjenere de goder han velsigner menneskene med. Apostelen Paulus sagde følgende til de hedninger i Lystra der kom for at tilbede ham: „[Gud har] ikke . . . ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.“ (Apg. 14:17) Den samme apostel understreger gang på gang at man må takke Gud for alle hans rige gaver. Typisk er denne udtalelse: „Bliv fortsat fyldt med ånd, . . . mens I altid i vor Herres Jesu Kristi navn takker vor Gud og Fader for alt.“ — Ef. 5:18, 20.

Nutidige eksempler

De der i dag tager Guds ord og hans krav alvorligt, påskønner også de goder de nyder. De ser glæderne. Derfor søger de ikke tilflugt i materialisme, alkoholisme, stofmisbrug, hasardspil eller pornografi. Tværtimod udgør de et lykkeligt og lovlydigt folk.

For eksempel kan nævnes en mand i Vancouver i Canada. Skønt han er lam og hverken kan bruge arme eller ben, påskønner han livet. En af de ting der bereder ham stor glæde, er at han kan forsørge sig selv ved at male med en pensel som han holder i munden. Og i særlig grad værdsætter han at han kender sandheden om Gud og hans hensigter, hvilket indebærer at han kan se frem til Guds rige, at han har mulighed for at tjene Gud sammen med kærlige medkristne, og at han kan fortælle andre om det håb han har.

Endnu et eksempel er en mand som er blevet taget af politiet femogtyve gange på ni år, og som er blevet dømt fem gange. Han er blevet tiltalt for fjorten grove kriminelle forhold og har stået til en samlet fængselsstraf på 250 år. Så kom han i berøring med Bibelen og senere med en der kunne hjælpe ham til at forstå den. Og hvilken forandring der skete med ham!

„Mine gamle ’venner’, de lokale politifolk, undrer sig over hvad der er sket med mig. . . . Min tilsynsværge ser den vidunderlige forandring der er sket i mit liv. . . . jeg har tillagt mig gode arbejdsvaner, hvad jeg aldrig har haft før. Jeg forsørger min familie på ærlig vis. Jeg nyder og påskønner livet mere. Jeg takker ikke mindst Jehova fordi han har hjulpet mig. På bare ét år er mit liv blevet fuldstændig fornyet. Jeg har fået en ny personlighed. Jeg er kommet til erkendelse af Skaberen i mit liv, og jeg har et vidunderligt håb hver aften når jeg går i seng og hver morgen når jeg står op.“ Der er ingen tvivl om at han forstår at se glæderne!

Så er der en ung mand fra Texas som har været dranker og narkoman og som har siddet i fængsel for at handle med stoffer. Fordi han lærte Bibelen at kende, kom han til at påskønne de virkelige glæder: „Før førte mit liv mig mod den visse død, men nu har jeg et håb. Jeg har det privilegium at jeg kender mange brødre og søstre jeg kan komme sammen med, og de interesserer sig virkelig for mig. Det har givet mig noget at leve for. Forskellen på mit liv før og mit liv nu, er som forskellen mellem en ørken og et paradis.“

En ung mand fra Hawaii var kommet ud for en svømmeulykke og var bundet til en rullestol. I syv år følte han at livet gik ham forbi; han var nedtrykt og fuld af medynk med sig selv. Men da han kom i berøring med Jehovas Vidner og tog imod det håb Bibelen fremholder, blev alt anderledes: „Nu lever jeg et lykkeligt og tilfredsstillende liv, et liv med mening. Jeg ved at Jehova har givet løfte om et evigt liv i fuldkommen sundhed i den nye orden der er lige for hånden, og jeg kan hjælpe andre ind på vejen til evigt liv, og dette har beredt mig den største glæde og lykke man kan tænke sig.“

Der er ingen tvivl. Uanset hvordan man er stillet, om man fører en ret normal tilværelse eller man er svært handicappet, er livet ikke uden glæder. Hvis blot man ikke tager dem for givet, ikke lukker øjnene for dem på grund af selviskhed, havesyge eller misundelse, vil man se dem og påskønne dem. Og det bedste man kan gøre for fuldt ud at erkende livets glæder, er at tilegne sig kundskab om og forståelse af Guds ord, Bibelen. Jehovas Vidner der hvor du bor, vil med glæde hjælpe dig til at opnå denne kundskab og forståelse.