Hvorfor Jesu lignelser var gavnlige
DA JESUS levede på jorden var det hans mål at hjælpe folk. Han fik medlidenhed med dem, især med de syge og forkomne, for han så at „de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Matt. 9:36) Han helbredte mange af disse mennesker. Da en spedalsk knælende bønfaldt ham: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren,“ rakte Jesus, tilskyndet af medlidenhed, sin hånd ud og sagde: „Jeg vil. Bliv ren.“ — Mark. 1:40, 41.
Men Jesus hjalp også folk på en langt mere gavnlig og vedvarende måde end med fysiske helbredelser. At udføre helbredelser var på ingen måde det vigtigste i hans tjeneste. De der blev helbredt var forholdsvis få, men alle i landet kunne få gavn af hans undervisning.
Hvordan lignelserne gjorde gavn
Lignelser eller billedtaler indtog en fremtrædende plads når Jesus underviste folkeskarerne. Bibelen siger: „Ja, han talte ikke til dem uden at bruge et billede, men han forklarede sine disciple alt, når de var for sig selv.“ (Mark. 4:34) Hvordan var hans lignelser især gavnlige for dem der virkelig søgte sandheden? Først og fremmest på den måde at de gjorde de åndelige anliggender, Guds veje og tanker, forståelige for mennesker. Ved hjælp af episoder og handlinger fra hverdagslivet illustrerede Jesus abstrakte og dybere emner. Man behøver ingen ’højere uddannelse’ for at forstå de principper lignelserne fastslår. Jesu lignelser er lige så anvendelige og hensigtsmæssige i dag som dengang han fortalte dem.
Hvem kan for eksempel ikke se princippet i lignelsen om den ubarmhjertige træl, nemlig at vi skal vise barmhjertighed og tilgive hinanden? I denne lignelse fortalte Jesus om en træl der skyldte sin konge ti tusind talenter eller tres millioner denarer. Kongen fik ondt af manden og eftergav ham gælden. Men derefter gik trællen ud, fandt en af sine medtrælle som blot skyldte ham et hundrede denarer, begyndte at ruske i ham og sagde: „Betal hvad du skylder.“ Da kongen hørte om denne ubarmhjertige handling blev han meget vred og kastede den ubarmhjertige træl i fængsel. Jesus sluttede lignelsen med at sige: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ — Matt. 18:23-35.
Appellerer til samvittigheden
Men Jesu lignelser er ikke blot gavnlige fordi de er enkle og letforståelige. Ofte appellerer de også mere indtrængende til hjerte og samvittighed end en direkte irettesættelse eller retledning ville gøre. Dette ses meget klart i Jesu oplæring af sine apostle og disciple.
Jesus kunne udmærket se de mange fejl, svagheder og forkerte tilbøjeligheder hans disciple havde som ufuldkomne syndere. Men han anklagede dem aldrig for at være stolte, ærgerrige, grådige, ubarmhjertige eller dovne. Det ville have såret dem og fået dem til at føle at de ikke duede til noget. De ville have følt at han henregnede dem til den kategori af mennesker. Selv om de til tider røbede nogle af disse dårlige træk, var det ikke typisk eller karakteristisk for dem at være begærlige, stolte og så videre. Jesus ønskede at hjælpe dem, ikke at fordømme dem. Hellere end at ydmyge dem åbenlyst fortalte han dem derfor nogle lignelser som fik dem til at tænke — til at forstå principperne og til at lade dem påvirke deres egen samvittighed. De kunne indse den fejl de havde begået eller den forkerte indstilling de havde lagt for dagen, og derefter gøre forbedringer. Denne metode var langt mere overbevisende og meget mere virkningsfuld end en direkte irettesættelse ville have været.
Da disciplene for eksempel diskuterede indbyrdes hvem af dem der syntes at være den største, blev Jesus ikke vred på dem eller irettesatte dem strengt. Han sagde ikke til dem at de var hovmodige, selviske, grådige eller ærgerrige. Han henviste til de verdslige ledere for at illustrere den forkerte indstilling og følgerne af den, idet han sagde: „Nationernes konger spiller herrer over dem, og de der har myndighed over dem bliver kaldt velgørere. Men sådan skal I ikke være.“ Disciplene kendte udmærket de dårlige følger af trangen til at herske over andre. Som modsætning omtalte Jesus derefter sit eget eksempel, at han optrådte som tjener iblandt dem skønt han var deres fører. — Luk. 22:24-27.
Ved en anden lejlighed stillede Jesus et lille barn i deres midte, idet han sagde at de, for at komme ind i Guds rige, måtte være lige så ydmyge som et barn er. Desuden måtte de nære stor agtelse for mennesker der, ligesom børn, var ærlige, trofaste, oprigtige af natur. Kunne han have udtrykt sin mening så klart på anden måde? — Matt. 18:1-6.
Jesu disciple tog belæringen til sig og rettede deres forkerte tankegang. Det ses tydeligt af den måde de behandlede deres kristne brødre på da de efter Kristi død og opstandelse havde ansvaret for de kristne menigheder. Brevene fra Peter, Jakob og Johannes genspejler den gode, ydmyge indstilling som Kristus havde givet dem.
Lignelserne er endvidere virkningsfulde i forbindelse med at retlede, fordi de giver tilhøreren lejlighed til selv at tænke over tingene, uden at være forblindet af uvilje eller fordomme. Når tilhøreren tænker over lignelsen vil han se at den passer på hans egne forhold eller handlinger, selv om den handler om en anden og ikke direkte nævner ham. Så kan han drage sin egen slutning, træffe sin egen afgørelse. Og han har ingen grund til at blive vred, da fortælleren ikke direkte har anklaget ham for noget.
Sådan var det med en mand der var kyndig i Moseloven og som spurgte Jesus hvad man skulle gøre for at arve evigt liv. Jesus understregede at man skulle elske Gud med hjerte, sjæl, sind og styrke, og elske sin næste som sig selv. Manden, der ønskede at retfærdiggøre sig, spurgte: „Hvem er egentlig min næste?“ Jesus kendte jødernes kølige holdning over for samaritanerne, som de foragtede. Derfor fortalte han lignelsen om den næstekærlige samaritaner. Havde Jesus direkte fortalt at samaritanerne var blandt dem man skulle elske som sig selv, ville denne forudindtagede jøde måske aldrig have accepteret det. — Luk. 10:25-37.
Afslører folks holdning
Nogle af Jesu lignelser tjente også til at få mennesker til at afsløre om de var for eller imod ham som Guds profet. Ved en lejlighed sagde Jesus at han talte i lignelser fordi nogle ville „høre og høre men slet ikke få fat i meningen“. (Matt. 13:10-15) Lignelserne hjalp på denne måde til at ’luge dem fra’ der ikke var interesseret i at forstå Jesu budskab. De kom nemlig ikke og bad om en forklaring, sådan som de virkeligt interesserede gjorde; de var som „ukrudtet på marken“. — Matt. 13:36.
Endnu vigtigere var det at lignelserne hjalp de sande disciple til at slippe af med dem der var hykleriske og som blot ville skabe splid og uenighed. Når folk hørte lignelserne ville de ’bekende kulør’. Da Jesus sagde: „Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv,“ „trak mange af hans disciple sig tilbage og færdedes ikke mere sammen med ham“. Hans sande disciple blev derimod sammen med ham, og de kom til at forstå den livgivende betydning af disse ord. — Joh. 6:54, 60-66.
Jesu lignelser eller billedtaler er af uvurderlig hjælp for kristne i dag, da de foruden at fremsætte vejledende principper også i mange tilfælde er profetiske. En del af dem får deres større opfyldelse i vor tid. De hjælper os til at forstå at himlenes rige snart vil få det fulde herredømme over jorden. De hjælper os til at følge den rette kurs i disse kritiske tider, så vi kan stå på den rigtige side og have udsigt til evigt liv.
Endvidere sætter Jesu lignelser os i stand til at optræde venligt og betænksomt over for andre, særlig vore kristne brødre. På samme måde som Jesus viste sine disciple at deres indstilling og optræden i nogle tilfælde var forkert, uden dog at stemple dem som „onde“, kan vi nu og da hjælpe vore brødre ved at påpege det ukloge, slette eller forkerte i deres handlinger, uden dog at bedømme eller fordømme dem som „hovmodige“, „stolte“ eller „onde“. Vi er imod det onde, men ikke imod vore kristne brødre, selv om de til tider bliver overrasket af en synd eller gør noget der er forkert. — Jud. 22, 23; Gal. 6:1.
Grunden til at Jesu lignelser er så gavnlige, er at de indeholder visdom fra Skaberen, som fuldt ud kender vor personlighed. (Joh. 5:19) De er ikke „søgte“ eller urealistiske. De underviser virkelig. Under alle forhold, til hver en tid, rammer de plet og taler til menneskets natur. Den der studerer Jesu lignelser skaffer sig et godt grundlag for at undervise andre.