Er FN menneskehedens håb om fred?
PÅ FN-bygningens grund står der en statue af en mand som er i færd med at smede et sværd om til et plovjern. Denne skulptur, der er en gave fra U.S.S.R., skal vise at De forenede Nationers mål er verdensfred.
Gennem årene er denne organisation blevet betegnet som „menneskehedens sidste og vigtigste håb“ og „det eneste alternativ til internationale konflikter“. I et fælleskirkeligt communiqué der blev underskrevet den 7. december 1973 af kardinal Maurice Roy og dr. Philip Potter, hed det: „Kirkernes Verdensråd og den romersk-katolske kirke har ofte udtalt at De forenede Nationer er det vigtigste jordiske håb om verdensfred.“
Senere har mange imidlertid givet udtryk for stor skuffelse over De forenede Nationer. For eksempel udtalte et medlem af Repræsentanternes hus i U.S.A. at FN ’hverken kan give løfte eller håb om fred’.
Så hvad kan vi forvente af De forenede Nationer? Lever denne organisation op til det som skulpturen symboliserer? Smeder den virkelig sværd til plovjern?
Den tanke som skulpturen udtrykker, er på ingen måde ny. Den blev fremsat for mange århundreder siden, i en bog hvis udbredelse har været stærkt begrænset i U.S.S.R. Denne bog er Bibelen, og vi læser her i Esajas 2:4: „Da dømmer han [Jehova Gud] folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“
Læg mærke til at sværdene ikke smedes til plovjern ved menneskers bestræbelser. Vi kan ikke engang vente dette af de såkaldt kristne nationer, for indtil dato har de ikke lavet deres krigsvåben om til landbrugsredskaber. Men selv om De forenede Nationer og de enkelte lande i kristenheden indtil nu ikke har formået at indføre virkelig fred, skal vi ikke mene at opfyldelsen af Esajas’ profeti er en umulighed. Det er ikke mennesker men Gud, hvis blotte eksistens mange nationer benægter, der vil bringe varig fred, og han vil gøre det på sin måde.
De første kristnes holdning
Der er tydelige beviser for at fred kan opnås når mennesker anerkender den sande Gud og ønsker at gøre hans vilje. Fra og med år 36 fik ikke-jøder adgang til den kristne menighed. Sammen med de jødekristne bestræbte de sig oprigtigt for at aflægge deres tidligere fordomme. De blev ét folk under ledelse af den opstandne Jesus Kristus, og de underlagde sig loyalt Guds vilje. Som et internationalt brodersamfund lod de sig ikke inddrage i nationernes konflikter.
Også senere, i det tredje og fjerde århundrede, var der mennesker som bekendte sig til kristendommen og som anerkendte at Esajas 2:4 var blevet opfyldt på dem. Efter at have citeret Esajas 2:3, 4 skrev Justinus Martyr: „Vi der tidligere var mordere afholder os ikke alene fra at gå i krig mod vore fjender, men vi er endog villige til at dø mens vi bekender os til Kristus, for at vi ikke skal lyve eller bedrage vore forhørsdommere.“ På lignende måde skrev Origenes: „Vi løfter ikke længere ’sværd mod folk’ og vi ’øver os ikke i våbenfærd mer’, da vi er blevet fredens børn på grund af Jesus, der er vor fører i stedet for dem vore fædre fulgte.“
Et eksempel fra vor tid
Endog i dag er der et internationalt broderskab af kristne som har vist verden at det er muligt at bevare freden. Den 1. august 1958, ved et internationalt stævne i New York, erklærede disse kristne, der bærer navnet Jehovas Vidner, at de ville bevare deres indbyrdes fred og enhed. En del af den resolution der blev vedtaget af de 194.418 tilstedeværende, lyder: „Det være derfor vedtaget . . . at vi i overført betydning har smedet vore sværd til plovjern og vore spyd til vingårdsknive, og at vi, skønt vi kommer fra så mange nationaliteter, ikke vil løfte sværd mod hverandre, eftersom vi er kristne brødre og medlemmer af Guds ene familie, ej heller vil øve os i våbenfærd mer, men vil vandre ad Guds stier i fred, enhed og broderlig kærlighed.“
Skønt der er mere end to og en halv gange så mange Jehovas vidner i dag som i 1958, holder de stadig fast ved denne resolution. Dette er ganske forbløffende, når man tænker på at deres antal nu overstiger befolkningstallet i mange mindre lande som for de flestes vedkommende er medlemmer af FN, men hvoraf ingen endnu har smedet deres sværd til plovjern. Dette er et magtfuldt bevis på at man kun kan opnå fred hvis man underlægger sig Guds herredømme.
Hvordan verdensomfattende fred vil blive oprettet
Op gennem historien har nationerne tydeligt vist at de ikke ønsker at anerkende Guds herredømme. Derfor vil De forenede Nationer aldrig kunne bringe varig fred. Denne organisation består af mange nationer som offentligt erklærer at de er imod Gud, og andre som blot med læberne bekender at de tror på den Højeste. Derfor opfyldes ordene i Esajas 57:21 på dem: „De gudløse har ingen fred, siger min Gud.“
Når tiden er inde vil de der nægter at underlægge sig Guds myndighed blive dømt uværdige til at leve videre på jorden. De har forspildt deres mulighed. Den Højeste vil ikke blive ved med at tolerere mennesker og nationer der truer freden og sikkerheden. Han vil, som hans ord siger, „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åb. 11:18) Med denne storslåede handling fra Guds side begynder en ny æra med fuldstændig afrustning og verdensomfattende fred.
Ønsker du at opleve den tid? I så fald må du stræbe efter at leve som de første kristne, der ’ikke øvede sig i våbenfærd mer’. Du må anerkende den måde Guds ord, Bibelen, fortæller at freden skal indføres på. Derved kan du vise at du virkelig ønsker at underlægge dig Guds myndighed og at opleve den verdensomfattende fred.