Kernen i den gode nyhed — Guds rige
„Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ — Matt. 6:33, dansk aut. overs.
1. Hvad drejer den gode nyhed sig om, og hvorfor?
DEN gode nyhed fra Bibelen drejer sig først og fremmest om Guds rige. Alt hvad Gud har i sinde at gøre for menneskene har nemlig forbindelse med dette rige og dets herredømme. Det vi trænger til i dag er en god regering — en regering der forstår at styre men som ikke berøver os frihed og virkelyst, initiativ og individualitet.
2. Hvorfor er et herredømme udøvet af Skaberen bedre end menneskers herredømme?
2 En grundlæggende betingelse for menneskeslægtens liv og lykke er at herredømmet udøves af Gud. Menneskene har til fulde bevist at de ikke selv formår at styre med nogen af de styreformer de kan udtænke. Som den inspirerede profet skrev: „Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.“ (Jer. 10:23) Skaberen, derimod, ved nøjagtig hvad menneskene trænger til. Han kender deres følelser og ønsker. Han ved hvad de behøver og i hvilken retning deres kærlighed går. (Matt. 6:7, 8, 32) Kun han kan bringe virkelig tilfredshed i deres tilværelse. „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker,“ siger Bibelen, henvendt til Gud. Dette vil han gøre gennem sit rige. — Sl. 145:16.
3. (a) Hvordan er forholdet mellem Riget og Guds suverænitet? (b) Beskriv hvordan regeringen er blevet sammensat og dens medlemmer udvalgt.
3 Guds messianske rige er en regering der er sammensat og oprettet af Jehova Gud, som alene er den suveræne i universet. Det er underordnet hans suveræne herredømme. (1 Kor. 15:27, 28) Det er det redskab hvormed han vil udøve sin suveræne myndighed over hele jorden. I spidsen for dette rige står hans søn, Jesus Kristus, Messias, der nu befinder sig i himmelen som en udødelig åndeskabning. Han er „genskæret af [Guds] herlighed, og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebr. 1:3) Under ham skal der være 144.000 medkonger som er „købt“ fra menneskeslægten, omhyggeligt udvalgt over en periode på 1900 år. (Åb. 14:1-5) Der siges om Kristus: „Med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ (Åb. 5:9, 10) Dette rige skal udøve herredømmet over jorden i tusind år for at bringe jordens indbyggere ind i det rette forhold til Gud. — Åb. 20:4-6.
Hvad Guds rige vil gøre for menneskene
4. Hvordan vil Riget hjælpe sine undersåtter?
4 Guds profet erklærer: „Når dine [Jehovas] domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorderig, retfærd.“ (Es. 26:9) Gennem rigsordningen vil hvert eneste menneske på jorden blive genstand for personlig opmærksomhed og få en særlig hjælp til at lære den rette livsform. Alle de lydige vil af Kongen blive ledet til „kilder med livets vand“. — Åb. 7:17.
5. Hvordan kommer regeringerne til kort i dag med hensyn til at dække folks behov?
5 Er folk i almindelighed genstand for en sådan omsorg og ledelse nu? Nej, regeringerne gør ikke særlig meget for at yde deres borgere personlig hjælp. Ganske vist er der love som skal lede og beskytte borgerne, love der er vedtaget af mennesker og som håndhæves af mennesker. Men ønsket om at adlyde en lov af hjertet, fordi loven er rigtig, opdyrkes ikke. Svigtende retspleje samt korruption og uretfærdighed hos mennesker i høje stillinger nedbryder respekten for myndighed og fører til et moralsk sammenbrud i befolkningen.
6. I hvilken anden retning dækker Riget sine undersåtters behov?
6 Noget man også trænger stærkt til i dag er håb, et håb der bygges på et sikkert grundlag. Apostelen Paulus talte om at han havde „håb til Gud“, et håb som jøderne også nærede, at der ville „finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15) Håb er en følelse af glad forventning, med udsigt til at det man håber på, bliver til virkelighed. Verden har ikke meget håb at tilbyde de levende, og da slet ikke noget håb for de døde. Det eneste virkelige håb for de døde er opstandelseshåbet. Det vil endog give dem der har misbrugt deres liv, mulighed for at gøre forandringer og opnå evigt liv. Millioner vil blive oprejst under Guds riges styre så de kan lære retfærdighed og leve. Jesus sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Guds søns] stemme og komme ud.“ — Joh. 5:28, 29; Åb. 20:11-13.
7. Hvordan vil Jesu ord om Paradiset gå i opfyldelse?
7 En af disse — den medfølende forbryder der døde på en pæl ved siden af Jesus — fik dette løfte: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Luk. 23:43) „Paradis“ betyder „have“ eller „park“, hvilket var en passende betegnelse for det smukke hjem Gud gav Adam, det fuldkomne menneske. (1 Mos. 2:8, 9) Under Rigets styre vil hele jorden blive gjort til et paradis, en herlig ’fodskammel’ for Gud og en fryd for menneskene. (Es. 66:1; 60:13) Når Gud selv styrer jorden ved hjælp af sit rige, vil han sørge for at naturens balance genoprettes, idet han vil udviske virkningerne af menneskenes uforstandige bestræbelser og misbrug gennem cirka 6000 år. Jorden og dens vejrforhold, vegetation, dyreliv og menneskeliv vil komme i den rette indbyrdes balance så der skabes de bedste livsbetingelser — alt sammen til ære og pris for Skaberen. — Sl. 148.
Hjælp i fysisk, moralsk og følelsesmæssig henseende
8. (a) Hvilken tjeneste vil Kristi 144.000 medregenter udøve, foruden deres tjeneste som konger? (b) Hvilken slags præster vil de være? (Hebr. 4:15)
8 Vi forstår nu at Guds rige vil udrette langt mere end vi normalt forventer af en regering. Guds rige vil yde sine undersåtter en helt enestående hjælp fordi dets konger samtidig udgør et himmelsk præsteskab — ikke et jordisk hierarki af præster som man må skrifte for og som styrer med strenghed og i kraft af overtro, hvorved de pålægger folk store økonomiske byrder. De himmelske konger, der tæller 144.000, kaldes derfor „et kongeligt præsteskab“, og de tjener under deres ypperstepræst, Jesus Kristus. (1 Pet. 2:9) Disse præster søger ikke deres egne interesser eller materielle rigdomme, for de tjener i himmelen og efterligner deres store, barmhjertige ypperstepræst. De vil være ansvarlige for den åndelige undervisning af jordens indbyggere. Til den tid vil der ikke længere være bedrageriske, falske religioner på jorden, ingen politiske organisationer der lægger pres på folk, og ingen kommerciel udnyttelse. Disse ødelæggende elementer vil selv være blevet ødelagt. — Åb. 11:18.
9. Hvad bliver resultatet af ’det kongelige præsteskabs’ tjeneste?
9 Efterhånden som indbyggerne gør fremskridt i åndelig henseende, idet de følger de rette principper i deres daglige tilværelse, vil de med de himmelske kongepræsters hjælp blive ført frem til fuldkommenhed. Herefter vil ingen længere behøve at sige: „Det gode jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Rom. 7:19) På det fuldkomne stade vil hvert eneste menneske have fuldt herredømme over alle sine følelser og evner. Da vil alle virkelig kunne siges at være i Guds billede og lighed, og at genspejle hans herlighed. — 1 Mos. 1:26, 27; Rom. 3:23.
10. Vil dette ’kongelige præsteskab’ efterhånden miste sin høje standard, ligesom andre præsteskaber før i tiden har gjort? Begrund svaret.
10 Hvordan kan vi være sikre på at vi kan sætte vor lid til dette kongerige af præster? Vil det ikke efterhånden miste sin høje standard, ligesom regeringer og præsteskaber før i tiden har gjort? Nej. Gud gør intet uden at han først har lagt den rette grundvold. „Retfærd og ret er din trones grundvold,“ skriver salmisten. (Sl. 89:15; 2 Mos. 34:6, 7) Ved oprettelsen af sit ’kongelige præsteskab’ har han derfor taget sig god tid, ja århundreder, til at udvælge, oplære, prøve og fuldkommengøre de enkelte medlemmer.
Guds himmelske søn bliver kød
11. Beskriv Kongens livsløb indtil det tidspunkt da han var blevet et fuldkomment, fuldvoksent menneske.
11 Den første og mest fremtrædende er Kongen selv, det kongelige præsteskabs overhoved. Han er Guds første skabning, Guds „enestefødte søn“. (1 Joh. 4:9; Åb. 3:14) Bibelen siger ingen steder at han er en del af en såkaldt „treenighed“, eller at han er ligestillet med Jehova Gud. Han kaldte Jehova „min Fader“ og „min Gud“. (Joh. 20:17) Da denne søn, Jesus Kristus, var på jorden, gav han udtryk for at han havde haft en førmenneskelig tilværelse i himmelen sammen med sin Fader. (Joh. 8:56-58) Uden vanskelighed overførte Skaberen, Jehova Gud, sin søns liv til jomfru Marias moderskød. Selv om Jesus havde en himmelsk Fader, blev han således født af en kvinde som et fuldkomment menneskebarn, og var ikke længere en himmelsk åndeskabning. (Gal. 4:4; Luk. 1:35) Han voksede op og blev en fuldkommen mand — svarende til den fuldkomne Adam, der senere syndede og blev fader til hele menneskeheden. — Joh. 1:14; 1 Kor. 15:45.
12. Hvordan vidnede Kristi livsløb om hans egen ydmyghed og Jehovas kærlighed?
12 Om det skridt Guds søn tog da han i ydmyg lydighed mod sin Fader og af kærlighed til menneskene gav afkald på den højere, åndelige natur og blev et ringe menneske, siger Bibelen: „Han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ (Fil. 2:7, 8) Det var et udtryk for stor kærlighed at Faderen således ofrede sin søn. Apostelen Johannes skrev: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Joh. 3:16.
Hvordan Jesu lidelser blev menneskeheden til gavn
13. Hvorfor var det nødvendigt at Kristus gennemgik lidelser og blev henrettet?
13 Hvorfor skulle Guds søn gennemgå alle disse prøvelser, der endog endte med døden? Det var først og fremmest nødvendigt af hensyn til Guds beslutning om en retfærdig rigsregering hvorigennem hans suveræne herredømme kunne komme til udtryk. Desuden havde Jesu død grundlæggende betydning for alle menneskers frelse og liv.
14. (a) Hvad giver Jesu jordiske livsløb os en garanti for? (b) Hvordan beskriver apostelen Paulus Jesu livsløb og dets udfald?
14 Den vej Jesus valgte i overensstemmelse med Guds vilje, understreger Guds grundighed og retfærdighed og giver os en garanti for at den kommende regering over jorden bliver urokkelig og ufordærvelig. Hans livsløb giver os et sikkert grundlag for vor tro. For at blive egnet som himmelsk konge og ypperstepræst måtte han nemlig gennemgå den hårdeste og mest gennemgribende prøve. Herom skrev apostelen Paulus:
„I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham, da han af Gud specielt er blevet kaldt ypperstepræst på Melkisedeks måde [Melkisedek var præst på Abrahams tid, direkte udnævnt af Gud, før indgåelsen af Lovpagten].“ — Hebr. 5:7-10.
15. (a) Hvad anmodede Kristus Gud om med stærke råb og tårer? (b) Hvordan lærte han lydighed og med hvilket resultat?
15 Jesus bevarede sin integritet til fuldkommenhed. Da han ’råbte til Gud’ var det ikke for at undgå offerdøden, men for at undgå at dø på grund af Guds mishag fordi han måske selv svigtede eller viste sig troløs i en eller anden retning. Han ønskede at fuldføre den vej han var slået ind på. Han ’lærte lydighed’. I himmelen havde han været lydig under helt igennem gunstige forhold. Men på jorden var lydighed mod Gud ensbetydende med forfølgelse og lidelse, ja et knusende pres. Jesus var fra fødselen fuldkommen og retfærdig, uden brist af nogen art, men ved afslutningen af sit jordiske livsløb var han blevet gjort fuldkommen i langt højere grad som den fuldt ud egnede, prøvede og sande kongepræst.
16. Hvordan havde Jesu prøvelse og lidelse på jorden betydning for menneskehedens frelse?
16 Hvordan havde Jesu prøvelse, lidelse og død på jorden betydning for menneskehedens frelse? Igen svarer apostelen:
„Han måtte derfor blive sine ’brødre’ lig i alle henseender, for at han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst for det der hører Gud til, for at kunne bringe et sonoffer for folkets synder. For i kraft af at han selv led da han blev stillet på prøve, kan han komme dem til hjælp som stilles på prøve.“ — Hebr. 2:17, 18.
Menneskeslægten købt af Kristus
17-19. (a) Hvilken sørgelig situation kom menneskeslægten ud i? (Rom. 7:14; Sl. 49:7-10) (b) Hvordan er Jesus blevet håbet for den ulykkeligt stillede menneskehed?
17 Da Adam gjorde oprør mod Gud blev han Guds fjende, og derved forspildte han sit liv og blev årsag til at hans efterkommere blev født syndige — solgt som trælle under synden og døden. (1 Mos. 3:17-19; Sl. 51:7) Hans efterkommere var derfor ikke overlagte syndere. De kunne løskøbes. (Rom 8:20) Som soning for synden måtte Jesus Kristus, som præst, bringe et offer af den rette værdi og beskaffenhed. Ingen af Adams efterkommere kunne gøre dette, hverken ved hjælp af penge eller ved at ofre sit eget liv — prisen var for høj, for det der skulle til var et fuldkomment menneskeliv, svarende til Adam. Kristus havde imidlertid den „tilsvarende løsesum for alle“. (1 Tim. 2:5, 6) Han kom for at bringe det som Lovpagten med sine dyreofre havde peget frem til.
18 Da Jesus fremstillede sig for Gud ved sin vanddåb sagde han, ifølge beretningen: „’Slagtoffer og offergave ønskede du ikke, men du beredte mig et legeme [et fuldkomment menneskelegeme]. Du fandt ikke behag i hele brændofre og i syndofre.’ Så sagde jeg: ’Se, jeg er kommet (i bogrullen [rullen med Loven, der i særlig grad gjaldt kongerne, som vist i Femte Mosebog 17:19, 20] er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.’“ — Hebr. 10:5-7; Sl. 40:8, 9.
19 Gud har således gjort alt hvad vi vil få — alt hvad vi håber på — afhængigt af Jesus Kristus. Hvad denne store konge har gjort og vil gøre til gavn for os, behandles grundigere i den næste artikel.