Hvem interesserer sig for religion i dag?
Har du en religion? Ja [] Nej []
Går du meget op i religion? Ja [] Nej []
Der er statistisk sandsynlighed for at du ville sætte kryds ved „ja“ ud for det første spørgsmål. Det ville de fleste mennesker gøre, for de store religioner i verden har tilsammen over to og en halv milliard medlemmer. Dertil kommer millioner som hører til andre religioner eller trosretninger, eller i det mindste nærer religiøse anskuelser.
Men hvad så med det andet spørgsmål: Går du meget op i religion? Er din tro en vigtig faktor som har indflydelse på din tilværelse? Ligger spørgsmålet om den sande tro dig på sinde?
Mange viser kun meget ringe interesse for religion i dag. De taler sjældent om emnet, og de lader heller ikke deres tro påvirke deres liv i særlig høj grad. Hvordan forholder det sig med dig? Hvis der blev foretaget en meningsundersøgelse blandt dine naboer, arbejdskammerater eller skolekammerater, og man spurgte dem om du efter deres opfattelse interesserer dig for religion — hvad tror du så de ville svare?
Hvor stor er interessen?
En overvejelse af nogle forskellige punkter vil hjælpe os til bedre at forstå hvorfor det er så svært at besvare spørgsmålet: ’Hvem interesserer sig for religion i dag?’
På den ene side synes der at være betydelig interesse for religion i dag. Har du for eksempel lagt mærke til hvor mange bøger og avisartikler der skrives om religiøse emner? Angående markedet for bøger om religion har en skribent sagt:
„Før i tiden solgte boghandlerne religiøse bøger til religiøse mennesker og tog ikke en bog på lager hvis den talte nedsættende om religionen, medmindre det var ’hedningernes’ religion, der jo, som alle og enhver vidste, ikke var nogen rigtig religion, men afgudsdyrkelse og hedenskab. Men nu sælger boghandlerne også, og i stigende mængder, bøger om religion til ikke-kirkegængere, som undrer sig over hvordan konventionelt religiøse mennesker ’bliver sådan’, og også spekulerer på om de selv ville blive lykkeligere hvis de blev sådan.“
Der findes endnu et tydeligt vidnesbyrd om at mange går stærkt op i religion, en omstændighed du sikkert ikke har kunnet undgå at lægge mærke til: Nogle mennesker kæmper indbyrdes, ja slår hinanden ihjel, på grund af religion. Måske har du ikke tænkt over det i den sammenhæng, men noget sådant sker altså.
Der er for eksempel de bitre stridigheder mellem forskellige religiøse grupper på Filippinerne og i Libanon. Og kan du huske den konflikt mellem buddhister og katolikker som flammede op i Vietnam? Man kan heller ikke overse den brutalitet der forekommer mellem katolikker og protestanter i Irland — hvor mange er blevet skudt eller sprængt i luften på grund af deres religion. En meddelelse der for nylig blev udsendt af nyhedsbureauet AP, begyndte sådan:
„Religionerne i verden taler for fred, retfærdighed og kærlighed, men de vækker også til engagement, loyalitet, lidenskab og, paradoksalt nok, undertiden også krig. . . . ’Der udkæmpes stadig blodige og ondskabsfulde krige i Guds navn.’“
At der udkæmpes krige i religionens navn kunne tyde på at mange tager deres religion dybt alvorligt. Men hvad med dine egne arbejdskammerater, dine skolekammerater eller folk i det lokalsamfund du bor i — tror du de fleste af dem tager deres religion alvorligt? Kunne de give en nøjagtig forklaring på hvad deres tro går ud på, og hvorfor?
En professor i filosofi ved navn Walter Kaufmann skrev i 1977 om den religiøse tro i et bestemt land. Vi vil her anføre et citat af ham, men udelade navnet på det land han taler om og den samling religiøse skrifter han nævner. Prøv så at se om det han siger, også ville være rigtigt hvis du indsatte navnet på det land du bor i, og de religiøse skrifter som accepteres af flertallet i dette land:
„De fleste mennesker i [dit land] ved ikke nøjagtig hvad de tror, og har aldrig rigtig tænkt over det. Hvis de pludselig bliver spurgt om hvad de tror, henter de et svar der stammer fra sidste gang de talte om den slags spørgsmål, hvilket som regel er mange år siden. Folk der siger de tror at [deres hellige skrifter] skal fortolkes bogstaveligt, ved i de fleste tilfælde ikke hvad der står i [disse skrifter], og ville blive temmelig forbløffede hvis nogen fortalte dem hvad der står.“
Ja, på den ene side ser det ud til at religionen kan ’vække til engagement, loyalitet, lidenskab og, paradoksalt nok, undertiden også krig’, og på den anden side ved de fleste mennesker simpelt hen ikke hvad deres egen religion går ud på, og bekymrer sig ikke engang om at finde ud af det. — Jævnfør Romerbrevet 10:2.
Bemærk denne avisoverskrift: Den religiøse nyvækkelse gøres til nar af den svækkede moral.
Beskriver dette ikke ganske godt den situation vi ser omkring os? En landsomfattende undersøgelse i De forenede Stater gav dette resultat: „Religionens indflydelse i samfundet er voksende, men moralens indflydelse er dalende. Det verdslige samfund synes at afgive rigeligt bevis på at religionen ikke påvirker vort liv i særlig høj grad.“
Sådan er det ikke bare i ét land. I det ene land efter det andet siger folk at de opfatter sig selv som religiøse, men viser ved deres livsførelse at religionen påvirker dem mindre og mindre.
En af årsagerne til dette kan fremgå af en rapport fra Canada. Rapporten siger at mennesker har en fundamental åndelig hunger, men at de store kirkesamfund, i stedet for at dække dette åndelige behov, fremkalder „et alvorligt og udbredt religiøst fordøjelsesbesvær“. En iagttager ved en canadisk konference for katolske biskopper har beklaget at folks typiske reaktion er denne:
„Alle sidder og grubler over dybe spørgsmål i dag. Men man finder ikke svarene i religionen eller i kirken. Jeg har en tro, men jeg synes der mangler noget i kirken.“
En mand fortalte at han meget hellere ville tage en cykeltur end gå til gudstjeneste; han sagde: „Masser af præster prædiker kun for pengenes skyld. Det er blevet ’big business’ at være prædikant i dag.“ Måske har du selv hørt lignende udtalelser.
Hvad betyder alt dette?
Hvilken betydning har alt dette for dig selv og din familie?
Det kan ikke nægtes at religiøse lidenskaber stadig kan ophidse folk til had, mord, og krig. Men samtidig tyder meget på at der er stigende utilfredshed med religion, eller i hvert fald med de organiserede religiøse samfund. Mange føler en åndelig sult, et ønske om at finde en måde at dyrke Gud på, men de føler sig forvirrede og usikre over for religionen. Måske er de forlegne over at tage sig religiøse ud i andres øjne, eller de føler at religion er noget de ikke rigtig kan finde ud af. Måske føler du også selv noget i den retning.
Det kan også være at du opfatter dig selv som religiøs. Du går måske meget op i din religion og er sikker på at den er sand. Uanset hvordan det forholder sig er der god grund til at overveje selve spørgsmålet om den sande tro. I bogen The Great Religious Leaders (De store religiøse ledere) står denne iagttagelse: „Når vi ved hvad troen faktisk gør for og med individet, og hvordan et menneskes formåen øges ved en fornuftig forståelse og anvendelse af troen, så burde livet være langt mere værd at leve.“
Ikke alene burde den sande tro ’gøre livet langt mere værd at leve’, men vi kan forsikre dig om at den også gør det! Kendsgerningerne viser det. Men før du tager stilling for eller imod denne udtalelse, vil vi opfordre dig til nærmere at overveje spørgsmålet om den sande tro. Findes der kun én rigtig religion, én sand tro? Hvis det er tilfældet, hvordan kan man da finde den? Og hvad kan det betyde for dig?