Medarbejdere i høsten
„[Jesus sagde] til sine disciple: ’Ja, høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.’“ — Matt. 9:37, 38.
1. Hvordan virker den voldsomme modstand som vort arbejde møder nogle steder?
DET er ikke altid at høstarbejdet foregår under lette eller gunstige vilkår; undertiden kræver det stor udholdenhed. Nogle steder opstår der voldsom modstand, men alligevel ser vi at indsamlingen fortsætter. Erfaringerne viser at det ofte er på grund af modstand at nogle der ellers ikke har været interesseret i Jehovas Vidner, tilskyndes til at se med nye øjne på situationen. Nederst i Jehovas Vidners årsrapport for 1977 er der opført 18 andre lande under ét, lande hvor modstanden er særlig hård. I disse 18 lande blev der alene sidste år døbt 9673!
2. Hvilken voldsom modstand kom Guds tjenere ud for på Nehemias’ tid, og hvordan holdt de stand?
2 Det er ikke noget nyt at Jehovas tjenere må arbejde, og arbejde flittigt og ihærdigt, under voldsom modstand. Det er nu som det var på Nehemias’ tid, da israelitterne var travlt optaget af at bygge Jerusalems mur og da de omkringboende folkeslag gjorde så stærk modstand at de sammensvor sig om at angribe byen. Nehemias beretter: „[De] der byggede på muren . . . [og] lastdragerne var væbnede; med den ene hånd arbejdede de, og med den anden holdt de spydet; og de, der byggede, havde under arbejdet hver sit sværd bundet til lænden. Ved siden af mig stod hornblæseren.“ — Neh. 4:17, 18.
3. (a) Hvordan kunne Guds folk arbejde „med god vilje“? (b) Hvordan tjener Esajas’ profeti også til opmuntring for os i dag?
3 I det samme kapitel, i vers 6, siges der at „folket arbejdede med god vilje“. Kender vi hemmeligheden ved denne gode hjertetilstand? Den omtales senere i Nehemias 8:10: „Thi [Jehovas] glæde er eders styrke!“ Gælder det ikke også i dag? Bliver vi ikke mindet om det Jehova gennem sin profet Esajas sagde om modsætningen mellem de sande og de falske tjenere: „Se, mine tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes, se, mine tjenere skal juble af hjertens fryd, men I skal skrige af hjerteve, jamre af sønderbrudt ånd“? Jehova sagde endvidere: „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, . . . man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd.“ — Es. 65:13-18.
Glad forkyndelse med Guds ord
4. Hvilke foranstaltninger har Jehova truffet for at vi kan udfolde glad virksomhed?
4 Vi har i sandhed al mulig grund til at udfolde glad virksomhed. Vi har Jehovas velsignelse. Vi har Jehovas ånd, og en af åndens frugter er glæde. (Gal. 5:22) Vi har også „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. (Ef. 6:17) Hvilken glæde er det ikke at bruge dette „sværd“ når vi forkynder „den gode nyhed“ for andre! Det viser de følgende oplevelser fra det virkelige liv.
5-7. Hvordan kommer Jehovas velsignelse tydeligt til udtryk i oplevelsen med ’Sandhedsbogen’?
5 ’En dag mens min medarbejder og jeg var ude i tjenesten fra hus til hus, mødte vi en ung kvinde der viste en vis interesse da vi holdt vores bibelpræsentation, og som modtog „Sandhedsbogen“. Hun havde adskillige spørgsmål som vi besvarede ved at henlede hendes opmærksomhed på det Bibelen siger. Hun lyttede opmærksomt til de svar Bibelen gav på hendes spørgsmål. Da hun og hendes mand stod for at skulle ud på en rejse, aftalte vi at komme igen når de var vendt hjem. Da vi forlod huset kom hendes mand imidlertid kørende op ad indkørselen. Jeg tøvede et øjeblik, men kom så til det resultat at det ville være bedre at tale med ham ved denne lejlighed og måske komme eventuelle problemer der senere kunne opstå, i forkøbet. Vi forklarede kort formålet med vort besøg, idet vi nævnte at hans kone havde fået en bibelhåndbog og at vi gerne ville komme igen senere for at tale mere med dem om Bibelen. Han svarede meget imødekommende at han og hans kone ikke kendte meget til Bibelen, men at de meget gerne ville vide noget mere om den.
6 Da min mand og jeg besøgte dem den første lørdag i juni, blev vi hjerteligt modtaget og havde en god samtale med dem. Da vi kom igen ugen efter, fik vi at vide at de begge havde læst „Sandhedsbogen“ igennem og havde et helt ark papir fyldt med spørgsmål. Ugen derefter begyndte de at overvære det offentlige foredrag og vagttårnsstudiet. Kort efter begyndte de at overvære bogstudiet, og måneden efter tilmeldte de sig den teokratiske skole. Endnu før de overværede alle møderne, var de begyndt at gøre gennemgribende forandringer i deres liv, idet de gav afkald på tobaksvanen og afbrød forbindelsen med deres verdslige omgangskreds. De lærte deres toårige barn at sidde stille ved møderne, og måneden efter at de var begyndt at overvære alle møderne var de ude i tjenesten sammen med os. Omkring tre måneder senere blev de begge døbt, og de nyder nu flere og flere forrettigheder i menigheden.
7 De fleste af os har oplevet at træffe folk der straks var lydhøre men hvis interesse hurtigt forsvandt, og i begyndelsen tænkte vi naturligvis at det også kunne gå sådan her. Men efter det andet besøg, hvor det var tydeligt at dette ægtepar nærede et inderligt ønske om at tjene Gud, talte min mand og jeg om at der ikke kunne være nogen tvivl om at englene leder Jehovas arbejde under Jesu overopsyn. Da vi spurgte dem hvorfor de straks havde vist en sådan interesse ved vores fremholdelse af den gode nyhed, svarede de: „Det var Bibelen.“ Da de så at Bibelen besvarede deres spørgsmål, vidste de at det måtte være sandheden; derfor tænkte de: Hvorfor vente? De ønskede at gå ind for sandheden, og de spildte ikke tiden. Som Jesus sagde: „Jeg kender mine får, og mine får kender mig.“’
Bibelens tema fremhæves
8, 9. Hvordan kan vi gøre god brug af Bibelen i forkyndelsen?
8 ’Da en anden forkynder og jeg gik fra hus til hus inviterede en dame os indenfor, og vi begyndte at tale med hende om den gode nyhed, idet vi foreslog hende at hun fandt sin egen bibel frem. Da hun sagde at hun havde læst Bibelen mange gange og gik i kirke, spurgte vi om hun havde lært hvad Bibelens tema er. Sammen læste vi Esajas 9:6, Daniel 2:44, Mattæus 6:10, og så videre. Så spurgte vi om hun nu kunne se hvad Bibelens tema er, og hun svarede: „Ja, det er Riget!“ Derefter læste vi nogle skriftsteder der forklarer hvilke velsignelser Rigets styre over jorden vil medføre. Vi må have været der mere end en time. Da vi inviterede hende til foredraget om søndagen, sagde hun at hvis hun besluttede sig til at komme ville hun selv tage hen i rigssalen.
9 Hvilken overraskelse, ja jeg kunne næsten ikke tro det, da hun var her i formiddags til møde, og hun havde gået fem kilometer fra sit hjem til rigssalen. Hun overværede hele programmet og ville gerne tale mere med os. Vi aftalte et studium med hende over bogen Den gode nyhed der gør os lykkelige. Men det mest interessante ved denne kvinde er at hun indtil nu altid har været meget imod sandheden. Da vi var på vej op til huset hvor hun bor, havde min medarbejder tænkt på hvor stor en modstander af sandheden denne kvinde var. Folk kan altså forandre sig!’
Med Guds ånds hjælp
10. Hvad siger Bibelen om Jehovas vældige kraft? (Es. 46:9-11)
10 Jehovas ånd er dynamisk. Idet Jehova omtaler sig selv som Skaberen af alt hvad vi ser når vi løfter vore øjne mod stjernehimmelen, siger han: „Så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.“ Apostelen Paulus taler også om Jehovas vældige kraft, „hans styrkes vælde, den styrke hvormed han virkede i Messias’ tilfælde da han oprejste ham fra de døde [fra ikke-eksistensen] og gav ham sæde ved sin højre hånd i det himmelske, højt over . . . [alt andet], ikke blot i denne tingenes ordning, men også i den kommende“. — Es. 40:26; Ef. 1:19-21.
11. Hvordan skildrer Åbenbaringen 11:7-12 en vidunderlig, uventet begivenhed der er indtruffet i nutiden?
11 I løbet af foråret og forsommeren 1918 tildelte det politiske ’vilddyr’ der omtales i Åbenbaringen 11:7, den salvede rest, billedligt skildret ved „to vidner“, et dødsstød som gjorde ende på „restens“ organiserede vidnearbejde; og de ledende medlemmer af Jehovas Vidners styrende råd blev falskeligt idømt fængselsstraffe på 20 år. I deres fjenders øjne så ’de to vidner’ ud som lig der ikke var blevet begravet. Men hvad skete der så? Der indtraf noget uventet. Efter en kort tid, i symbolsk forstand blot „tre og en halv dag“, kom der i foråret 1919 „livsånd fra Gud [den samme livsånd som havde oprejst Kristus fra de døde] ind i dem [de to vidner], og de rejste sig og stod på deres fødder . . . Og de hørte en høj røst fra himmelen sige til dem: ’Stig herop.’ Og de steg op til himmelen“, i den forstand at alle kunne se at de atter ejede Guds gunst og havde fået nyt åndeligt liv der havde gjort dem virksomme i Jehovas tjeneste. — Åb. 11:7-12.
12. Hvilken kraft kan Jehovas tjenere altid sætte deres lid til, og hvordan virker den?
12 Guds hellige ånd eller virksomme kraft, er altid med Jehovas trofaste tjenere. Jesus sagde at hans himmelske Fader ville ’give hellig ånd til dem der bad ham’, og det er denne ånd der bevarer os glade og virksomme i tjenesten. (Luk. 11:13) Som Jesus sagde: „Bed, og I vil få, så jeres glæde kan være hel og fuld.“ (Joh. 16:24) Vi må samarbejde med denne hellige ånd og sætte vor lid til den. Som Paulus skrev: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Fil. 4:13) Og tænk på hans argument i Romerbrevet 8:11: „Hvis nu hans ånd som oprejste Jesus fra de døde bor i jer, vil han der oprejste Kristus Jesus fra de døde også gøre jeres dødelige legemer levende gennem sin ånd, som bor i jer.“ Hvilken storslået forsikring ligger der ikke i disse ord!
13. Hvem andre end de der har et himmelsk håb kan få del i og glæde sig over det Jehova gør? (Es. 61:5-7)
13 Selv om det er sandt at nogle af disse skriftsteder i særdeleshed gælder dem der har et himmelsk håb, de åndelige israelitter, omtaler Guds ord også en „stor skare“ af andre, nogle der sammenlignes med „fremmede“ men som alligevel indbydes til at udfolde glad virksomhed. „Og de fremmede, som slutter sig til [Jehova] for at tjene ham og elske hans navn, for at være hans tjenere [og arbejde for ham] . . . vil jeg bringe til mit hellige bjerg og glæde i mit bedehus; . . . thi mit hus skal kaldes et bedehus for alle folk.“ — Es. 56:6, 7.
Guds og Kristi medarbejdere
14. Behøver vi nogen sinde at føle at vi arbejder alene?
14 Hvor trøstende er det ikke at vide at vi ikke arbejder alene! Som Jesus så indbydende udtrykte det: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer [eller, som der siges i fodnoten i den engelske udgave af Ny Verden-oversættelsen: „Gå ind under mit åg sammen med mig“] og bliv mine disciple, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Matt. 11:28-30.
15. Hvordan bør de ældste blandt Guds folk føre an?
15 Vi bør alle have denne ånd, idet vi samarbejder med Jehova og hans søn. De ældste kan se hen til det eksempel som Kristus Jesus har sat, og de bør føre an i at samarbejde med andre, især i forkyndelsen fra hus til hus. Hvor velgørende er det ikke når det er denne samarbejdets ånd der lægges for dagen! Paulus appellerede til de kristne i Filippi idet han sagde: „Gør min glæde hel og fuld ved at I [alle] er enige, har den samme kærlighed, . . . intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end jer selv.“ De skulle altså have et mildt sind og vise ydmyghed. — Fil. 2:2, 3.
16, 17. Hvilken opmuntring kunne vi måske få når vi forkynder på den varmeste tid af dagen?
16 Guds tjenere bliver i sandhed rigt velsignet når de tjener med den samme selvopofrende ånd som Jesus lagde for dagen! Ja, de udfører en glad tjeneste, sådan som det fremgår af følgende oplevelser:
På den varmeste tid af dagen
17 Min kone og nogle andre Jehovas vidner var ude i tjenesten på den varmeste tid af dagen. De manglede kun at besøge et enkelt hus, og min kone tog dette besøg. Hun indledte sin samtale med den unge pige der lukkede op, med en bemærkning om verdensforholdene og spurgte hende om hun mente at nogen kunne løse verdens problemer. Den unge pige svarede at det var mærkeligt at min kone skulle stille hende det spørgsmål, for hun og hendes moder havde netop talt om dette emne. Min kone oprettede på stedet et studium med hende, men da vi kun var på besøg i menigheden overgav hun det til en anden søster. Vi har for nylig hørt at ikke alene den unge pige men også fire andre som hun har fået kontakt med, siden da har indviet sig til Jehova som et resultat af dette sidste besøg på en varm eftermiddag.’
Glæden ved at være pioner
18-22. Hvilke fordele har heltidsforkyndere, og hvilke egenskaber er især nødvendige? (Fil. 3:16)
18 ’Jeg kan simpelt hen ikke lade være med at skrive til jer om den vidunderlige tid jeg oplever i tjenesten på arbejdsmarken. Det har virkelig været en glæde at være pioner, især i de sidste måneder. Jeg betragter [ændringen i timekravet] som en stor velsignelse fra Jehova . . . Mange af vennerne tilrettelægger deres forhold så vi kan arbejde sammen i tjenesten. Jeg behøver ikke at bekymre mig om timerne. Nu glæder jeg mig over at tænke på mine genbesøg og bibelstudier.
19 Jehova har givet mig endnu en velsignelse i form af et bibelstudium der går vældig godt. Jeg vil gerne fortælle jer denne oplevelse: En lørdag formiddag i juli gik jeg fra hus til hus. Et sted blev jeg budt indenfor, og mens vi talte om Bibelen, kom naboen, der hed Carol, på besøg. Da hun så at vi var Jehovas vidner ønskede hun straks at vide hvad vi troede på, idet hun, som hun selv sagde, havde søgt efter den sande tro og endnu ikke fundet den. Da jeg så hvor oprigtig hun var, aftalte jeg at besøge hende og vise hende hvordan man studerer Bibelen.
20 Der gik over en måned før jeg fandt hende igen; denne gang var det i en forretning. Jeg tilbød at køre hende hjem og spurgte om hun stadig ønskede at studere Bibelen, og hvornår jeg i så fald kunne finde hende hjemme. Adskillige uger efter traf jeg hende hjemme, og vi havde et studium der varede to timer; hun havde mange spørgsmål. Efter endnu nogle få studier inviterede min medarbejder hende hen i rigssalen, og siden den 10. oktober er hun ikke gået glip af et eneste møde. . . . Hun erkender behovet for at have et nært forhold til Jehova og for at være tilsluttet hans folk. Hun siger at sandheden har ført hende og hendes børn nærmere sammen. Den har gjort hende roligere og lykkeligere. Hun siger at hun véd at det er sandheden fordi vi underbygger alt med Bibelen.
21 Jeg kan ikke takke Jehova nok for den forret det er at studere med nogen og se vedkommende vokse i sandheden. Jeg kan se værdien af at have et bibelstudium. Det har gjort mig endnu mere besluttet på at fortsætte i pionertjenesten, for den giver mig større mulighed for at være med til at finde dem der tørster efter sandheden.’
Glæden ved at oprette nye bibelstudier
22 ’Jeg blev døbt i august 1960. Sammenlagt bliver dette mit femte år i den almindelige pionertjeneste, og jeg har haft den forret at hjælpe over 50 til kundskab om sandheden. Jeg har i regelen seks bibelstudier om måneden, men i denne måned kan jeg rapportere otte. Jeg har opdaget at det er bedst at oprette studier i tjenesten fra hus til hus. Først finder man nogen der viser interesse, derpå går man på genbesøg og opretter et bibelstudium.’
Høsten må fortsætte!
23. Hvordan tjener Jesu sidste ord i Mattæus 28:20 både som en advarsel og som en opmuntring?
23 Er der stadig mennesker der skal indsamles i denne høsttid? Det viser rapporterne fra hele verden at der er. Hvad vil vi gøre ved det? Vil vi fortsat arbejde sammen med Kristus Jesus, under hans åg? Vi er blevet forsikret om at han ville være med os lige til afslutningen på tingenes ordning. Lad os derfor blive ved med at arbejde indtil høsten er fuldstændig indsamlet, idet vi alle tjener sammen med Kristus og alle samarbejder med glæde. Det er den gerning Jehova har betroet sit folk i dag.
24, 25. (a) Hvorfor har vi langt større grund til glæde end Paulus havde? (b) Hvad skulle virke som en stærk tilskyndelse for os til at være med i Jehovas gerning? (1 Kor. 3:9)
24 Paulus glædede sig over at han var blevet betroet „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“. (1 Tim. 1:11) Vi har endnu større grund til at glæde os, for vi er blevet betroet den gode nyhed om det oprettede rige der skal forkyndes „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ før enden kommer. (Matt. 24:14) Hvis det ved Jesu fødsel var på sin plads at engelen forkyndte „en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del“, må der naturligvis være langt større grund til glæde når han er blevet indsat som konge i himmelen og „verdensherredømmet er . . . blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder“. (Luk. 2:10; Åb. 11:15) Det arbejde Jehova i dag har overdraget sit folk, er forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Når vi tager et fast standpunkt for dette rige og loyalt arbejder for dets interesser, vil vi også glæde Jehovas hjerte. „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ — Ordsp. 27:11.
25 Tænk på hvilken forret vi har! Den skulle i sandhed tilskynde os til med glæde at tjene sammen med Jesus Kristus i Jehovas gerning!