Hvordan regnskabets dag bliver til gavn for os
1. Hvorfor vil nationerne ikke vinde sejr ved Har-Magedon, og hvad bliver resultatet for dem når regnskabet gøres op?
„KRIGEN på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon nærmer sig ubønhørligt for alle jordens nationer. Selv om nationerne står rustede som aldrig før til krig, ja verdenskrig, kan de på ingen måde forvente at vinde over den almægtige Gud. Som de himmelske hærstyrkers Øverstbefalende vil han skænke sejren til sin store Feltmarskal, Jesus Kristus, fordi denne er „herrers Herre og kongers Konge“. Én gang for alle vil han gøre op med sine modstandere. De vil blive vejet på den guddommelige retfærdigheds vægtskål — og blive fundet for lette. De bliver tilintetgjort for evigt. — Åb. 19:11-21; 17:14.
2. Hvorfor blev ordene i Salme 45:7, 8 henvendt til kongen efter kampen, og hvad vil hans kongestav eller scepter betyde for menneskeheden?
2 Sejren ved Har-Magedon vil ophøje den almægtige Guds universelle suverænitet. Da Jesus Kristus som Guds redskab fører sejren hjem, vil Gud finde ham værdig til at beholde sin himmelske trone. Så længe som Gud selv er til, vil den salvede konge Jesu Kristi trone stå. Det får vi understreget i Salme 45:7, 8, hvor salmisten siger til kongen: „Din trone, o Gud, står evigt fast [Gud er din trone til ubestemt tid, ja, for evigt, NW], en retfærds stav er din kongestav. Du elsker ret og hader uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller.“ Disse ord genkender vi; det var den passage apostelen Paulus citerede i Hebræerbrevet 1:7-9 for at vise at Kristus står over englene. Da Kristus elsker ret og hader uret eller lovløshed, vil hans kongestav, hans scepter, med sikkerhed blive anvendt til gavn for retfærdighedens sag. Det lover godt for menneskeheden.
3. Hvem var Jesu Kristi „fæller“, og hvorfor kan det siges at han blev salvet mere rigeligt med „glædens olie“ end de?
3 Blandt Jesu jordiske forfædre var der regerende konger. Salmisten nævner at han skulle have mennesker som forfædre. Mange af disse, lige fra kong Jojakin tilbage til kong David, havde været hans „fæller“ på den måde at de havde haft del i det rige Gud havde oprettet og de havde siddet på ’Jehovas trone’. (1 Krøn. 29:23; 2 Krøn. 13:5, 8; Matt. 1:6-12) Hans kongelige forfædre var sikkert lykkelige over at være konger over Guds udvalgte folk. Men ingen af disse „fæller“ havde helt den samme grund til glæde som den herliggjorte Jesus Kristus. Hans kongeværdighed står langt over deres, da hans rige er himmelsk, ja også over englenes værdighed. Jesus Kristus er af sin Gud, Jehova, blevet salvet mere rigeligt med „glædens olie“, fordi han så fuldstændigt og ubestikkeligt har viet sig til Guds retfærdighed.
Ægteskab og børn
4, 5. Hvad viser salmisten at den sejrende konge dernæst gør, og hvorfor kunne dette undre os?
4 Efter at Jesus Kristus har sejret over sine fjender på jorden, kan han gå over til mere fredelige gøremål. Den inspirerede salmist omtaler billedligt at kongen indgår ægteskab og grundlægger en familie. Det lyder måske overraskende, for Guds søn kom ikke til jorden som menneske for at gifte sig med en af menneskedøtrene. Han gjorde ikke som visse engle, „gudssønnerne“, på Noas tid. (1 Mos. 6:1-4) Man kan derfor undre sig over hvordan de næste ord i Salme 45 kan passe:
5 „Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder. Du glædes ved strengeleg fra elfenbenshaller, kongedøtre står i kostbare klæder, dronningen i ofirguldets skrud ved din højre. Hør, min datter, opmærksomt og bøj dit øre: Glem dit folk og din faders hus, at kongen må attrå din skønhed, thi han er din herre. Tyrus’ datter skal hylde dig med gaver, folkets rigmænd bejle til din yndest. Idel pragt er kongedatteren, hendes dragt er perler, stukne i guld; fulgt af jomfruer føres hun frem i broget pragt.“ — Sl. 45:9-15a.
6. Hvem er kongedatteren der føres frem for kongen, og hvilken forbindelse havde Johannes Døber med hende?
6 Hvem er kongedatteren der føres frem for den ventende konge som hans brud, mens der lyder festlig musik til den glædelige lejlighed? Hun er i høj grad en kongedatter; hun er datter af Jehova Gud, „evighedens Konge“. (Åb. 15:3) Dermed er hun altså en prinsesse. Hun er den herliggjorte kristne menighed på 144.000 medlemmer, som samlet gruppe eller skare betragtet. Johannes Døber havde det privilegium at føre de første medlemmer af denne brudeskare frem for Jesus Kristus på jorden. Johannes sagde: „Den der har bruden er brudgom. Men brudgommens ven, som står og hører på ham, føler stor glæde på grund af brudgommens stemme. Derfor er denne min glæde blevet hel og fuld.“ — Joh. 3:29; 11:35-42; Åb. 14:1-5.
7. Når apostlene ’gjorde disciple’, hvem trolovede de så disse mennesker med, og hvad udgør de tilsammen i himmelen?
7 Ved at gøre mennesker til disciple af Kristus, trolovede apostelen Paulus og de andre apostle på lignende måde disse mennesker som „en ren jomfru“ med Jesus Kristus som ’ægtemanden’. (2 Kor. 11:2) Som en ung pige forlader sine forældres hjem for at slutte sig til sin ægtemand, sådan må også de disciple der er lovet bort i ægteskab til den himmelske brudgom, glemme deres folk her på jorden og deres jordiske faders hus og knytte sig til deres himmelske forlovede, Jesus Kristus. Når de har fuldført deres jordiske livsløb med en trofasthed der svarer til jomfruelig renhed, afventer de at brudgommens stemme skal kalde dem frem i en opstandelse fra de døde. (1 Tess. 4:16, 17; Joh. 6:54) I himmelen vil de 144.000 tilsammen være en „datter“ af kongen Jehova, for han har gennem sin hellige ånd avlet dem og er deres Adoptivfader. Tilsammen udgør de det nye Jerusalem, som kaldes „bruden, Lammets hustru“. Hun er „beredt som en brud smykket for sin ægtemand“. — Åb. 21:2, 9.
8. Hvem er til stede ved lejligheden, ifølge Salme 45, og hvordan opfyldes dette i virkeligheden?
8 Når en kongesøn holder bryllup med en kongedatter, er det en begivenhed af kongeligt format. Det er derfor passende at der er kongelige gæster til stede ved lejligheden, både en ’dronning’ og „kongedøtre“. Hele Guds himmelske organisation er under ét som en ’dronning’ for denne „evighedens Konge“, og den glæder sig. Det samme gør dens døtre, englene, der sammenlignes med prinsesser. Alle skabninger i himmelen husker at det er Jehova Gud der har gjort dette muligt, og derfor siger de: „Lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren, for Lammets bryllup er kommet og hans hustru har gjort sig rede.“ — Åb. 19:7.
9. Hvor føres brudens veninder hen for at være med i jubelen, og betyder det at de skal være i himmelen? Begrund svaret.
9 Men vil nogen på jorden glæde sig sammen med de hellige himle over denne strålende begivenhed af universel betydning? Ja, det fremgår af de næste ord, i Salme 45:15b, 16: „Veninderne fører hende hen til kongen [brudgommen]. De føres frem under glæde og jubel, holder deres indtog i kongens palads“. Hvor er det at disse jomfruer, veninder af bruden, føres hen for at være med i jubelen? Der siges ganske rigtigt at de føres ind i kongens palads, men det vil naturligvis ikke sige at de slutter sig til kongen i himmelen for at blive gift med ham; de har aldrig så meget som været forlovet med ham. De bliver altså ikke avlet af Guds ånd til liv i himmelen. — Joh. 3:3, 5.
10. Hvem er veninderne eller brudepigerne et billede på, og hvorfor er de på jorden når brylluppet finder sted i himmelen?
10 Medlemmerne af ’kongedatter’-skaren forloves med Kristus allerede her på jorden, altså mens de endnu er mennesker. Brudepigerne, som blot er med i følget og ikke skal giftes med den kongelige brudgom, må derfor være en jordisk skare. Denne skare skulle vise sig på jorden omkring ved det tidspunkt hvor det himmelske bryllup skulle foregå. Brudepigerne er derfor et billede på ’den store skare’ som er fremstået her i „endens tid“ og hvis medlemmer slutter sig til resten af brudeskaren før denne forlader jorden for at være sammen med brudgommen Jesus Kristus i himmelen. Helt i overensstemmelse med dette begyndte ’den store skare’, som forudsagt i Åbenbaringen 7:9-17, i 1935 at fremstå og slutte sig til de tilbageværende medlemmer af den åndsavlede brudeskare. Ved at blive bevaret gennem den kommende „store trængsel“ vil de kunne leve her på jorden når det himmelske bryllup finder sted. De vil glæde sig og juble ved denne begivenhed. — Sl. 45:16.
’Fyrster på hele jorden’
11. Udspringer Kristi nuværende og fremtidige herlighed af noget han har arvet fra sine jordiske forfædre, og hvordan fremgår det af Salme 45:17 at hans ægteskab med menigheden velsignes med afkom?
11 Da Jesus Kristus var her på jorden, havde han berømte forfædre. Men hans nuværende og fremtidige herlighed udspringer ikke af noget han har arvet fra sine forfædre. Han er kong Davids evige arving, og han vil ikke overgive sit herredømme til nogen efterfølger. (Luk. 1:31-33) Salme 45:17 fortæller os imidlertid at kongens ægteskab med menigheden af 144.000 herliggjorte disciple velsignes med afkom, ganske som det er hensigten med et ægteskab. I dette vers siges der henvendt til brudgommen: „Dine sønner træde ind i dine fædres sted, sæt dem til fyrster rundt i landet [på hele jorden, NW]!“
12. Hvad er den højeste værdighed disse „sønner“ på jorden vil kunne opnå, og hvorfor vil kongen have tilstrækkelig mange han kan indsætte som fyrster „på hele jorden“?
12 Ingen af disse „sønner“ vil blive efterfølgere af den himmelske konge. En fyrstelig værdighed på jorden er den højeste værdighed nogen af disse „sønner“ vil kunne opnå. Hvis der skal indsættes fyrster „på hele jorden“, vil der blive behov for mange. Kongen vil få tilstrækkelig mange „sønner“ til dette formål; foruden „Vældig-Gud“ kaldes han jo også „Evigheds-Fader“. (Es. 9:6) Det fuldkomne menneskeliv han har bragt som offer til gavn for menneskeheden, sætter ham i stand til at være „Evigheds-Fader“. Ved sit genløsningsoffer har han købt hele menneskeheden.
13. Hvordan vil kongen blive livgivende fader for alle de genløste døde, og hvordan vil kongen kunne udtage sine første „fyrster“ blandt ’den store skare’?
13 Således kan kongen blive livgiver for ’den store skare’ af brudepiger som overlever „den store trængsel“ og kommer til at leve i hans tusindårsrige. Han kan også blive fader til hele den døde menneskeslægt, deriblandt sine egne jordiske forfædre. Hvordan det? Ved at han oprejser dem fra de døde, til liv her på jorden. (Joh. 5:28, 29) Blandt alle disse jordiske børn kan han udvælge kvalificerede mænd til at være „fyrster“ på hele jorden! På denne måde vil han udøve sit verdensomspændende herredømme. Det er logisk at tænke at de første „fyrster“ der skal tjene som hans repræsentanter her på jorden, vil være at finde blandt ’den store skare’ som overlever „den store trængsel“ og bliver hans riges første jordiske undersåtter.
14. Hvordan vil flere slutte sig til ’fyrsterne’ fra ’den store skare’ i deres officielle tjeneste på jorden, og hvad vil denne administration være en garanti for?
14 Hvilken forret! Også andre vil slutte sig til disse „fyrster“ fra ’den store skare’ i deres officielle tjeneste, for Jesu Kristi forfædre og andre trofaste fra Abel til Johannes Døber vil få en opstandelse og blive indsat som fyrster der repræsenterer kongen. Dette vil være en garanti for at hele menneskeheden får en helt ubestikkelig regering. Det er dette styre Jehova Gud vil indføre i stedet for alle nutidens nationale regeringer, der snart må stå til regnskab over for den sejrende konge, Jesus Kristus.
15, 16. (a) Hvorfor ville salmisten gerne leve længe, ifølge Salme 45:18? (b) Hvem ved hvad kongen hedder, og er hans navn værdigt at nævnes „fra slægt til slægt“?
15 Røres vi ikke i hjertet, ligesom salmisten, når vi hører disse „liflige ord“ om gode udsigter for den nærmeste fremtid? Jo, og vi stemmer i med salmisten, der som afslutning på salmen siger til kongen hvis herredømme står fast som Guds egen trone: „Jeg vil minde om dit navn fra slægt til slægt; derfor skal folkene love dig evigt og altid.“ — Sl. 45:18.
16 Salmisten ville gerne leve længe — „fra slægt til slægt“ — for at kunne minde om kongens navn. Han nævner imidlertid ikke kongens navn. Han kendte ikke selv navnet på denne konge som han blev inspireret til at profetere om. Men vi i dag kan se hvem denne konge er, og vi kender hans navn. Det er Jesus Kristus, Jehova Guds søn. Er hans navn værdigt at nævnes „fra slægt til slægt“? Salmisten forudsagde at nogle ville mene dette, og at de derfor ville „love“ navnets bærer „evigt og altid“.
17. Hvad har vi nu en gunstig lejlighed til at gøre, og hvad vil det betyde for os hvis vi gør det?
17 Vi kan i dag få håb om at komme levende igennem den dag da nationerne inden længe vil blive krævet til regnskab, og komme til at opleve velsignelserne under Guds rige, der vil træde i stedet for disse nationer. Allerede nu kan vi juble sammen med den salvede konge, for kongens sejr ved Har-Magedon er vis, og hans tusindårige styre over en renset jord er sikkert. Det er nu — i dag — vi har en gunstig lejlighed til at stille os iblandt dem der priser den sejrende konge „evigt og altid“. Det vil være til ære for Jehova Gud, hans himmelske Fader, der selv er den store „evighedens Konge“ og „folkenes konge“. Det vil betyde for os at vi for evigt kan leve og love og prise hans salvede konge. Det vil give vort liv virkelig mening. Det vil give os et ophøjet mål i tilværelsen — i al evighed.