Guds rige — det eneste håb
MENNESKEHEDEN hjemsøges af vanskeligheder af enhver art. Men der findes en løsning. Det vi har brug for, er en retfærdig verdensregering der vil forvalte jordens anliggender på en kærlig og hensynsfuld måde, til gavn for alle. Må man ikke forvente at denne løsning var hovedtemaet i Jesu lære?
Det var den også. „Guds rige var det dominerende tema i hans lære,“ siger det religiøse tidsskrift Christianity and Crisis, og tilføjer: „Intet andet emne var så meget i hans tanker eller indtog så central en plads i hans budskab. Det nævnes over hundrede gange i evangelieberetningerne.“ Ja, Jesus sagde: „Jeg må nødvendigvis . . . forkynde den gode nyhed om Guds rige . . . det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Luk. 4:43) Han lærte sine disciple at bede om at Guds rige måtte komme. — Matt. 6:9, 10.
Derfor er det vigtigt at vi kender svarene på spørgsmål som: ’Hvad er Guds rige? Hvordan vil det løse problemerne i verden?’
En vigtig bibelsk sandhed
Det er almindeligt kendt at en konge er en regent, og at en konges rige omfatter det domæne eller område han regerer over. Derfor skulle det heller ikke være svært at forstå at Guds rige vil være en regering der hersker over hele jorden, og at magten i dette rige udøves af Guds egen søn, Jesus Kristus. Dette gudsrige vil træde i stedet for alle jordiske regeringer.
I 100 år er denne bibelske sandhed blevet understreget og fremhævet i Vagttårnet. Siden 1939 har bladets officielle navn endda været Vagttaarnet, Forkynder af Jehovas Rige. I den engelske udgave for december 1881 stod der: „Oprettelsen af dette rige vil naturligvis indebære at alle riger på jorden omstyrtes, eftersom de alle — selv de bedste af dem — bygger på uretfærdighed og ulige rettigheder, på undertrykkelse af de mange og begunstigelse af de få. Som vi læser: ’Det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger; men selv skal det bestå evindelig.’“ — Dan. 2:44.
Men for de fleste, ja selv for mennesker der jævnlig går i kirke, er denne lære fuldstændig ukendt. Undersøg det selv. Prøv, når du har lejlighed til det, at spørge andre: ’Hvad er Guds rige, og hvornår kommer det?’ Du vil sikkert blive overrasket over hvor megen forvirring der råder om emnet, og hvor ringe forståelse man har af det. Hvad er grunden?
De religiøse ledere har skylden
Grunden er at de religiøse ledere selv er i vildrede. En ledende artikel i tidsskriftet The Church Quarterly Review indrømmer:
„Vi har i nogen tid været i fare for at blive overskyllet at den voksende tidevandsbølge af teorier og modteorier om hvad der egentlig er den centrale idé i Guds rige.“
Hovedsagelig på grund af den religiøse forvirring har kirkerne undladt at sige ret meget om emnet. Francis P. Miller, en fremtrædende presbyterianer, har beklagende sagt:
„De fleste kristnes tavshed angående Guds rige er en af tidens største tragedier.“ Som konklusion skriver han: „Som lægmand bønfalder jeg vore teologer og vore gejstlige: Fortæl os om Guds rige; forklar os hvad det er og hvordan det skal forbindes med vor tids verden . . . Der er alvorligt behov for det. Vore teologer og gejstlige må udtrykke sig i vendinger lægfolk kan forstå, om Guds rige der er nær.“ — Christianity and Crisis, 13. juni 1960.
Men har de gjort det? Nej, ikke hvis man skal tage efter den uvidenhed og forvirring der råder blandt de fleste mennesker angående Guds rige. Tænk et øjeblik på de forestillinger du har hørt andre knytte til Guds rige. Afspejler de ikke de synspunkter der fremholdes i kirkerne?
Hvad kirkerne fremholder
I lang tid hævdede den romersk-katolske kirke at den selv var Guds rige på jorden. Men i begyndelsen af dette århundrede oplyste et katolsk opslagsværk, The Catholic Encyclopedia (1910), under „Guds rige“:
„’Riget’ vil ikke så meget sige et mål man skal nå frem til eller et sted . . . det er snarere en sindsstemning (Lukas, xvii, 20-21); det står for en påvirkning der må gennemtrænge menneskers sind hvis de vil være ét med Ham og leve op til Hans idealer.“
Lyder dette synspunkt bekendt? Det har været meget populært, og mange kirkeledere har givet udtryk for det. For eksempel udtalte de amerikanske sydstatsbaptisters kongres i 1925:
„Guds rige er Guds herredømme i den enkeltes hjerte og liv i ethvert menneskeligt forhold, og i enhver form af og institution i det organiserede samfund. . . . Guds rige vil være fuldstændigt når enhver tanke og vilje hos mennesket er ført ind i fangenskab under Kristi vilje.“
Men der er også et andet populært synspunkt. Kirkerne har også sidestillet Guds rige med menneskers politiske bestræbelser for at løse problemerne i verden. I en behandling af den bøn Jesus lærte sine disciple, skriver den katolske præst Martin K. Hopkins: „Ske din vilje på jorden som den sker i himmelen. Dette forklarer hvordan Guds rige til sidst skal komme. Det forudsætter at man skuer ud over nutiden og arbejder på at føre alle menneskelige institutioner tilbage i Kristus.“
Hvordan skal vi betragte disse forskellige synspunkter? Afhænger Guds rige på nogen måde af menneskers bestræbelser for at gøre institutioner og folk kristne? Er Guds rige „Guds herredømme i den enkeltes hjerte og liv“?
Deres synspunkter forkerte
Disse synspunkter vedrørende Guds rige, som accepteres af mange mennesker, er forkerte. De stemmer ikke med Bibelen. I de senere år har flere kirkeledere selv indrømmet dette. I Dictionary of the Apostolic Church, redigeret af James Hastings, hedder det:
„I brevene finder man næppe nogen antydning af den middelalderlige opfattelse at kirken på jorden var Guds rige. Og visse nyere teologiske forfatteres opfattelse — at verden som vi kender den vil udvikles under kristen påvirkning og efterhånden blive til Guds rige — er ganske fremmed for deres tankegang.“
Det før så almindelige synspunkt, at Guds rige er ’en sindsstemning’ eller ’Guds herredømme i menneskets hjerte’, bliver nu sædvanligvis forkastet. Som der siges i The Church Quarterly Review:
„Nogle af os kan huske dengang da dette spørgsmål overhovedet ikke frembød nogen vanskelighed. Guds rige var simpelt hen Guds herredømme i det enkelte menneskes hjerte og liv . . . I dag er denne enkle formulering ikke andet end et udslag af forældet journalistik eller af talerstolspolitik.“
I modsætning til disse urigtige synspunkter som kirkerne har fremholdt, har Vagttårnets omtale af Guds rige vist sig at stemme med Bibelen. Ja, Bibelen viser klart at Guds rige er et herredømme som Gud udøver ved sin søn, Jesus Kristus. Dette herredømme blev forudsagt i Bibelen med disse ord: „Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; . . . Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige.“ (Es. 9:6, 7) Dette himmelske herredømme vil, når tiden er inde, omstyrte og træde i stedet for alle jordiske riger og regeringer. — Dan. 2:44.
Den kristne holdning
Hvordan skal kristne da forholde sig til den nuværende ordning, der skal vige pladsen for Guds rige? Bibelen forklarer at den nuværende verden er under Satans herredømme. (Matt. 4:9; Joh. 12:31; 14:30; 2 Kor. 4:4) Denne sandhed blev for længe siden omtalt i Vagttårnet. I den engelske udgave for december 1882 blev der sagt:
„Hvis vi klart ser at de nuværende regeringer tilhører ’denne verdens fyrste’ og at de alle skal knuses og vige pladsen for Guds rige, som vi beder om med ordene ’komme dit rige’, da vil vi ikke længere ønske at have nogen som helst forbindelse med dem.“
I modsætning til kristenhedens kirker har Vagttårnet i de sidste 100 år vist sine læsere hvordan de kristne virkelig bør stille sig, som Jesus gav udtryk for da han sagde: ’I er ikke en del af verden.’ Gang på gang er Jesu lære blevet fremhævet: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Joh. 15:19; 18:36) Fremfor at lade sig indblande i denne verdens politiske anliggender har sande kristne derfor helhjertet støttet Guds rigsregering. — Joh. 6:15.
Hvad Guds rige vil medføre
Hvilke forventninger ville du stille til en regering der indføres af Gud? Først og fremmest ville du sikkert forvente at den der udøver magten er retfærdig, venlig og forstående. Og sådan har Jesus Kristus netop vist sig at være. (Matt. 11:28-30) Under Guds ledelse har Kristus udvalgt mennesker med de samme egenskaber til at få del i det himmelske herredømme. (Luk. 22:28-30; Åb. 5:9, 10; 20:6) En af disse skrev engang til en anden som nærede det samme håb: „Hvis vi fortsat holder ud, skal vi også herske som konger sammen med ham.“ — 2 Tim. 2:12.
Vi forventer naturligvis at disse kongers herredømme vil medføre retfærdighed og fred på jorden og give alle mennesker — alle jordiske undersåtter — lykke og sundhed. Da Kristus var på jorden demonstrerede han sin gudgivne magt til at helbrede enhver form for sygdom; han oprejste endog døde! Under Rigets herredømme vil han igen gøre brug af disse mirakuløse kræfter, til gavn og velsignelse for hvert eneste menneske på jorden! Efterhånden vil hele jorden blive forvandlet til et smukt paradis til glæde for alle. — Luk. 23:43; Åb. 21:4.
Guds rige er så ganske afgjort det eneste håb vi har om at opnå de forhold vi alle inderligt længes efter!
[Tekstcitat på side 19]
Guds himmelske rige vil snart omstyrte og træde i stedet for alle jordiske riger og regeringer
[Ramme på side 17]
Bibelen siger:
Jesus: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ — Joh. 18:36.
„På hans skulder skal herredømmet hvile, . . . Stort bliver herredømmet, endeløs freden.“ — Es. 9:6, 7.
Kirkerne siger:
’Guds rige skal komme ved at man arbejder for at føre alle menneskelige institutioner tilbage i Kristus.’ — Katolsk præst.
„Guds rige er Guds herredømme i den enkeltes hjerte og liv.“ — Sydstatsbaptistisk kongres.