En højtid der skal fejres af milliarder
1. Hvilket vidnesbyrd om at ’de andre får’ også er med til at fejre den modbilledlige løvhyttefest kom for dagen i 1931? Og i 1932?
SKULLE den gode Hyrdes „andre får“ også være med til at fejre den modbilledlige løvhyttefest? Ja, til Guds fastsatte tid. Det viser de glædelige vidnesbyrd. I 1931 faldt lysskæret fra festbelysningen på Ezekiels profetis niende kapitel. Det viste sig at de mennesker som manden i det linnede klædebon skulle mærke i panden med sit skrivetøj, var de samme som „fårene“ i Jesu lignelse i Mattæus 25:31-46. I 1932 afslørede festbelysningen derefter at de samme „får“ var blevet forudskildret ved Jonadab, Rekabs søn, som blev ven med Jehovas domsfuldbyrder, kong Jehu af Israel. — 2 Kong. 10:15-28; Jer. 35:1-19.
2. (a) Hvilken indsamling foruden den der omtales i Mattæus 24:31, nævnte Jesus i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“? (b) Hvad bevirkede i 1935 at denne indsamling tog fart?
2 Lad os huske at Jesus fremholdt lignelsen i Mattæus 25:31-46 som en del af det tegn der skulle vidne om hans usynlige nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Hermed forudsagde Jesus at der i løbet af den omtalte afslutningsperiode skulle indsamles andre foruden „de udvalgte“ der omtales i Mattæus 24:31. Denne indsamling — nemlig af dem der gjorde godt mod „de udvalgte“ — begyndte i foråret 1935, og den tog særlig fart på grund af et foredrag der blev holdt fredag den 31. maj 1935 ved Jehovas Vidners stævne i Washington, D.C. — et stævne der var blevet averteret vidt og bredt og hvortil de såkaldte Jonadabvenner specielt var blevet indbudt.
3. (a) Hvad var emnet for det foredrag der blev holdt, og hvor mange blev derefter døbt? (b) Hvilket tegn blev opfyldelsen af Mattæus 25:31-46 nu en del af?
3 Denne dag talte præsidenten for Vagttårnets selskab over emnet „Den store skare“ og behandlede profetien i Åbenbaringen 7:9-14. Han påviste at ’den store skare’ er identisk med „fårene“ i Jesu lignelse i Mattæus 25:31-46. Denne forklaring blev hilst med glæde af såvel den salvede rest som Jonadabskaren. Dagen efter blev der afholdt dåb, og 840 symboliserede deres indvielse til Jehova Gud ved vanddåben. Flertallet af disse viste sig at høre til de „får“ der gør sig til venner med kongen Jesu Kristi åndelige brødre. Dette blev nu en del af tegnet på at den regerende konge Jesus Kristus er usynligt nærværende og at vi lever i „afslutningen på tingenes ordning“.
4. Hvordan blev disse oplysninger bragt ud til alle fårene, og hvilket indsamlingsarbejde fortsatte?
4 Disse oplysninger blev udbredt over hele jorden så alle symbolske får kunne stifte bekendtskab med dem, idet de blev offentliggjort i Vagttårnet (på engelsk den 1. og 15. august og på dansk den 1. og 15. oktober 1935). Således fortsatte indsamlingen af Jonadabskaren med guddommelig bemyndigelse.
5. (a) Hvor omfattende er indsamlingsarbejdet siden blevet? (b) Men hvilket indsamlingsarbejde, som gik forud for dette, blev ikke standset?
5 Til trods for de mange ulemper under den anden verdenskrig fra 1939 til 1945 og den skrækkelige forfølgelse af Jehovas vidner i denne prøvelsens periode, er indsamlingen af ’de andre får’ fortsat og foregår nu i over 200 lande og øområder. Indsamlingen af ’den store skare’ satte imidlertid ikke en - stopper for indsamlingen af flere medlemmer til Rut- og Esterskaren. Nej, der blev stadig indsamlet nogle som blev anset for værdige til at blive „grene“ på „vintræet“, Kristus. (Joh. 15:1-8) Der blev stadig indpodet „grene“ i det symbolske „ædle oliventræ“ der omtales i Romerbrevet 11:17-24.a — 5 Mos. 16:13.
6. (a) Hvilken stemning skulle kendetegne dem der fejrede denne højtid i den syvende månemåned? (b) Var løvhyttefesten og indsamlingshøjtiden to forskellige højtider der begynder på forskellige tidspunkter?
6 Siden 1919 er der altså i sandhed blevet fejret en modbilledlig indsamlingshøjtid, en højtid der kendetegnes af den samme glæde som var et karakteristisk træk ved fortidens løvhyttefest. Jehovas ord til dem der fejrede løvhyttefesten dengang er også gået i opfyldelse nu: „Derfor skal du kun være glad.“ (5 Mos. 16:15) Lad os ikke glemme at løvhyttefesten og indsamlingshøjtiden er én og samme højtid. Det er ikke to højtider der begynder på forskellige tidspunkter og overlapper hinanden. I forbilledet havde denne højtid der varede syv dage og blev fejret i den syvende månemåned, simpelt hen to navne fordi opholdet i løvhytterne skulle finde sted ved høsttid i den syvende måned, tisjri eller etanim. Eftersom det i forbilledet var israelitternes høst det drejede sig om, var det meget passende at indsamlingshøjtidens opfyldelse begyndte i 1919 med indhøstningen af dem som de kødelige israelitter var et billede på, nemlig en rest af de åndelige israelitter. — Jævnfør Vagttårnet, 1. november 1967, siderne 498, 499.
Den modbilledlige højtid i fremtiden
7. Hvordan ser fremtiden ud for den modbilledlige løvhyttefest?
7 Hvordan ser fremtiden ud for den modbilledlige løvhyttefest eller indsamlingshøjtid, som vi nu er i færd med at fejre? Der er gode udsigter, for ’den store trængsel’ og „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, der snart skal udkæmpes ved Harmagedon, vil ikke lægge en dæmper på højtidsglæden. (Matt. 24:21; Åb. 16:14, 16) Bibelprofetien viser at den modbilledlige højtid vil fortsætte uden afbrydelse ind i den nye orden som Jehova Gud vil indføre ved sin sejrende krigerkonge, Jesus Kristus. De der overlever Jehovas krig ved Harmagedon, det vil sige den salvede rest og den store skare „andre får“, vil fortsætte med at fejre højtiden i den nye retfærdsorden.b
8, 9. Hvor længe vil den overlevende rest forblive på jorden, og hvad fortæller Zakarias 14:16-19 dem om løvhyttefesten?
8 Hvor længe medlemmerne af den salvede rest skal fortsætte som „midlertidige indbyggere“ på jorden i den nye orden før de herliggøres i det himmelske rige, ved de endnu ikke. Men deres forhåbninger om at skulle forblive på jorden endnu et stykke tid og fortsat fejre højtiden med glæde, bygger solidt på Jehovas profetiske ord. I Zakarias 14:16-19 omtales endog flere deltagere i den modbilledlige løvhyttefest:
9 „Men alle de, der bliver tilbage af alle folkene, som kommer imod Jerusalem, skal år efter år drage derop for at tilbede kongen, Hærskarers [Jehova], og fejre løvhyttefest. Og dersom nogen af jordens slægter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede kongen, Hærskarers [Jehova], skal der ikke falde regn hos dem. Og dersom Ægyptens slægt ikke drager derop og kommer derhen, så skal de rammes af den plage, [Jehova] lader ramme folkene. Det er straffen over ægypterne og alle de folk, som ikke drager op for at fejre løvhyttefest.“
10. Hvem vil overleve på jorden, og hvem vil ikke overleve, når alle nationerne retter deres endelige angreb mod det modbilledlige Jerusalem?
10 Hvem er det der beskrives som ’alle dem der bliver tilbage af alle folkene som kommer imod Jerusalem’? Det er hverken den salvede rest af de åndelige israelitter eller dens medarbejdere, ’den store skare’ som kommer ud af alle nationer og begynder at tilbede Jehova før nationerne retter deres angreb mod det modbilledlige Jerusalem. „Resten“ og ’den store skare’ er dem der bliver angrebet af nationerne fordi de forbliver loyale mod ’det himmelske Jerusalem’. (Hebr. 12:22) I de forudgående vers (Zak. 14:1-15) beskrives det hvordan Gud fører krig mod de angribende nationer og fastslår sit kongedømme eller suveræne herredømme over jorden. I Åbenbaringen 19:11-21 skildres det at alle nationer uden undtagelse vil angribe dem der på jorden holder sig til ’det himmelske Jerusalem’, og at ingen af disse nationer vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. Ikke engang de der, om man så må sige, bliver hjemme og blot støtter de kæmpende hære, vil overleve, for mobiliseringen vil være total.
11. Hvilken tilintetgørelse vil fjenderne få i Harmagedon, og hvorfor?
11 Under Guds krig ved Harmagedon vil alle disse fjender lide evig tilintetgørelse, uden noget håb om opstandelse. (Matt. 25:31, 32, 41-46; Es. 66:23, 24; Rom. 6:9; 1 Kor. 6:9, 10) Deres døde kroppe vil være som lig der ligger på en slagmark, som føde for ådselfugle. (Åb. 19:17-21) Hvad er det næste der indtræffer?
12. Hvem er da bibelsk set „alle de, der bliver tilbage af alle folkene, som kommer imod Jerusalem“?
12 Nu er det at „alle de, der bliver tilbage af alle folkene, som kommer imod Jerusalem“ får deres chance. (Zak. 14:16) Hvem kan der være tale om? Bibelsk set må det være de milliarder af mennesker som er døde før den forudsagte ’store trængsel’ og „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, og for hvem der er håb om en jordisk opstandelse.c Jesus Kristus talte om en opstandelse af ’alle dem der er i mindegravene’. (Joh. 5:28, 29; Åb. 20:12, 13) Blandt dem der oprejses vil der være et stort antal tidligere ægyptere, men der vil ikke til den tid være noget land der kaldes Ægypten, og heller ikke noget andet af de lande der tidligere har eksisteret.
13. Hvad må de opstandne på jorden anerkende under Kristi rige, og hvad vil der i modsat fald ske med dem?
13 Under Kristi tusindårsrige vil alle de opstandne på jorden blive undervist i den eneste sande religion. Vil de alle rette sig efter den? For at opnå evigt liv må hver enkelt komme til Jehovas åndelige tempel, der er forbundet med ’det himmelske Jerusalem’. Hver enkelt må fejre den modbilledlige løvhyttefest i templets jordiske forgård, hvor ’den store skare’ som har overlevet Harmagedon allerede befinder sig. (Åb. 7:9-15) Han må anerkende de „fyrster over hele jorden“ som kongen Jesus Kristus vil udnævne til at forvalte jordens anliggender. (Sl. 45:17, 1977-overs.) Og fremfor alt må de opstandne på jorden anerkende Jehova som Gud og universets suveræne Hersker, ja som „konge over hele jorden“ ved Jesus Kristus. (Zak. 14:9) Ellers vil Jehova, som er den der giver regn, ikke lade sine velsignelser gennem Kristus regne ned over dem. (Zak. 10:1) For dem der ikke modtager disse velsignelser vil det være som at bo i et tørkeramt område; det vil til sidst betyde døden for dem.
14. Hvad vil det indebære at blive ramt af Jehovas plage under Kristi tusindårsrige?
14 Jehova vil også kunne sende en plage som svarer til den plage han lod ramme de folkeslag eller nationer der førte krig mod hans ’himmelske Jerusalem’. (Zak. 14:12-15) Det vil betyde den evige død for disse stædige modstandere af den sande tilbedelse, selv hvis plagen rammer dem før afslutningen af Kristi tusindårsrige. De plageramte syndere vil ikke komme til at opleve afslutningen på Kristi tusindårsrige og derefter få mulighed for at blive retfærdiggjort af Jehova Gud til evigt liv på den paradisiske jord. Deres ophold på jorden under Kristi rige forfejler sin hensigt.
15. Hvem vil loyalt samarbejde med den overlevende rest af åndelige israelitter under deres ophold på jorden i den nye orden?
15 Når den nye orden begynder, vil den overlevende rest af åndelige israelitter stadig bo som „midlertidige indbyggere“ på jorden. De vil se frem til den tid da de skal forlade den jordiske skueplads og have del i deres himmelske arv og være sammen med Kristus og hans medkonger og medpræster. (Åb. 20:4-6) Men så længe de opholder sig på jorden efter Harmagedon vil ’fyrsteskaren’ eller de fyrster der er sat „over hele jorden“, loyalt samarbejde med dem i forbindelse med at føre tilsyn med fejringen af den modbilledlige løvhyttefest.d — Ez. 45:17, 25; se fodnoten.
16. (a) Hvorfra vil mange af ’fyrsteskarens’ medlemmer blive taget? (b) Hvilket privilegium ville det være en særlig glæde for den overlevende rest at opleve?
16 Mange af ’fyrsteskarens’ medlemmer vil blive udtaget blandt dem der tilhører ’den store skare’ som overlever „den store trængsel“ sammen med den åndsavlede rest. (Åb. 7:1-15) De vil se milliarder af døde opstå af gravene og samles i Jehovas åndelige tempels jordiske forgård for at fejre løvhyttefesten i modbilledet. Hvilken glæde ville det ikke være for den åndelige rest at forblive på jorden indtil den mirakuløse indhøstning der hentydes til i Zakarias 14:16-19, er begyndt! Med usigelig glæde ville de tage del i den verdensomfattende fejring af højtiden sammen med alle andre som er blevet genløst med ’Guds lams’, vort påskeoffers’, dyrebare blod.e — Ez. 44:3; 45:7 til 46:18; 48:21, 22.
17. (a) Hvorfor vil fejringen af højtiden under Kristi tusindårsrige ikke være forgæves? (b) Hvilken situation har jordens beboere så at sige været på vandring hen imod?
17 Fejringen af højtiden vil ikke være forgæves, for ved afslutningen af Kristi tusindårsrige vil alle som til den tid lever på jorden bøje sig for Jehova, tilbede ham i den jordomspændende forgård til hans store åndelige tempel, der er forbundet med ’det himmelske Jerusalem’. Jehova vil da få Riget overdraget af sin søn Jesus Kristus, som vil have fuldført hensigten med sit styre i de fastlagte tusind år. (1 Kor. 15:24-28) Denne jordiske situation er det mål som alle jordens beboere har været på vandring hen imod som ’teltboere’ eller „midlertidige indbyggere“.
18. Hvordan går det dem der består den endelige prøve fra Jehova?
18 På denne skillevej kommer så den endelige, afgørende prøve på deres integritet over for Jehova, universets suveræne Hersker. De der ikke består denne prøve, vil blive udslettet for evigt. De der ophøjer og hævder Jehova ved at bestå denne den højeste prøve, vil derimod få ret til at bo på den paradisiske jord for evigt. De vil ikke længere være ’teltboere’ eller „midlertidige indbyggere“ i landet. De vil tage fast ophold i det jordiske paradis. (Åb. 20:7-15) Den glæde de oplevede da de fejrede den modbilledlige løvhyttefest vil fortsat råde til evig tid på den lykkelige Guds og Konges, Jehovas, jordiske fodskammel. — 1 Tim. 1:11.
[Fodnoter]
a Se de årlige rapporter over hvor mange der nød symbolerne ved mindehøjtiden fra 1945 til 1977.
b Yderligere oplysninger om det at løvhyttefesten vil fortsætte ind i tusindårsriget findes i bogen Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!, kapitel 22, og specielt på siderne 401 og 402; se også siderne 51-55, 77-88 og 104-113. Den kristne virkelighed som denne højtid var et forbillede på, begyndte at gå i opfyldelse fra og med pinsedagen år 33. Menighedens glæde blev overskygget af det store frafald der satte ind, men da det åndelige Israel blev udfriet fra det store Babylon i 1919, efter den første verdenskrig, blev indsamlingen genoptaget, først af den salvede rest og derefter af ’den store skare’. Dermed blev fejringen at den modbilledlige løvhyttefest også genoptaget. Det er en vedvarende højtid, idet den fejres „år efter år“ også gennem hele den periode hvori de dødes opstandelse foregår. Den ophører først efter den endelige prøve for den fuldkommengjorte menneskehed, når alle der har bestået prøven omsider er blevet fastboende indbyggere på jorden. Se også Vagttårnet, 1967 siderne 497-500; 1973, siderne 150-161; 1977, side 500, og Aid to Bible understanding, siderne 573-576.
c Se Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!, kapitel 22, afsnittet „Hvorfor folkene gør klogt i at deltage i højtiden“, siderne 398-401.
d Se bogen Det store Opgør, bind 3, afsnittet „Jordens Fyrste“, siderne 284-292. Bogen er udgivet af Vagttårnets selskab men er udgået af lager.
e Se Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!, side 402, paragraf 17.
[Illustration på side 20]
[Illustration på side 23]