Guds ord er levende
Et villigt svar
NÅR man har et stykke arbejde der skal udføres, er det en glæde at kunne samarbejde med nogle der er ivrige og villige. Vor Skaber, Jehova Gud, værdsætter også når hans tjenere udviser en villig ånd. I sit ord giver han udtryk for sin tillid til at hans folk „møder villigt frem“ til tjenesten for ham. — Sl. 110:3.
Guds profet Esajas viste denne ånd. Han så et storslået syn af Guds herlighed i det smukke tempel i Jerusalem. Den herlige Gud var repræsenteret på en ophøjet trone, og han bar et slæb som fyldte hele templet, og der var serafer hos ham. Disse åndeskabninger havde hver seks vinger, hvoraf de to blev brugt til at flyve eller svæve med, og i den Allerhøjestes nærværelse skjulte de ydmygt deres ansigt og fødder. De råbte til hinanden: „Hellig, hellig, hellig er Hærskarers [Jehova], al jorden er fuld af hans herlighed!“ — Es. 6:1-3.
Esajas følte sig uren. „Ve mig,“ udbrød han, „det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers [Jehova]!“ — Es. 6:5.
Men en af seraferne kom Esajas til hjælp. Med et glødende kul fra brændofferalteret rørte denne seraf ved hans læber, og derved blev de renset. — Es. 6:6, 7.
Så hørte Esajas Jehovas magtfulde stemme: „Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?“ Uden tøven svarede Esajas: „Her er jeg, send mig!“ Han spurgte ikke hvad der krævedes af ham eller hvad han måske kunne opnå ved at påtage sig opgaven. Der var ingen tvivl om hans villighed, og derfor blev han bemyndiget til at være profet for sit folk. Det ville ikke blive nogen let opgave. Han ville møde en usædvanlig ligegyldighed, og dette skulle fortsætte indtil landet lå i ruiner og folket var ført i fangenskab. — Es. 6:8-12.
Som Esajas havde et budskab han skulle bringe ud, sådan har Jesu Kristi disciple det også. Guds søn erklærede at „denne gode nyhed om riget“ ville blive „forkyndt på hele den beboede jord“. (Matt. 24:14) Har du villigt stillet dig til rådighed i dette arbejde? Fortsætter du ligesom Esajas trofast med at forkynde på trods af at mange mennesker viser ligegyldighed?