Bed med „enhver form for bøn og anråbelse“
„. . . mens I med enhver form for bøn og anråbelse fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed. Og med det for øje skal I våge med al vedholdenhed og med anråbelse for alle de hellige.“ — Ef. 6:18.
1. (a) Hvordan forestiller vi os Jehova Gud når vi henvender os til ham i bøn? (b) Hvilke fire grundformer for bøn er der?
SKABEREN, Jehova Gud, er ikke en upersonlig Førsteårsag men en personlig Gud. Han har følelser, og han kan se og høre. Det er sådan vi må forestille os ham når vi beder til ham. Guds ord råder os til at bede „med enhver form for bøn og anråbelse“. (Ef. 6:18) Hvad indbefatter dette? Der er fire grundlæggende former for bøn — lovprisning, taksigelse, anmodning og anråbelse.
Lovprisning af Gud i bøn
2, 3. Hvad kan lovprisning karakteriseres som og hvilke grunde er der til at lovprise Jehova Gud?
2 Lovprisning er en særlig ophøjet form for bøn. Det er på sin plads at lovprise Skaberen på grund af hans egenskaber og gerninger. Som den „suveræne Herre“ besidder han højere myndighed end nogen anden. (2 Sam. 7:28, NW) Da han hverken har begyndelse eller ende, er han den uforlignelige „evighedens Konge“. (1 Tim. 1:17) Hans herlighed er så stor at intet menneske kan se ham og leve. (2 Mos. 33:20) Den Højeste er uden lige, idet han har ubegrænset magt og visdom, er fuldkommen retfærdig og er selve den personificerede uselviske kærlighed. (5 Mos. 32:4 Job 37:23, NW; Rom. 11:33; 1 Joh. 4:8) Han har skabt alt og ejer således hele universet. (1 Mos. 1:1, 31; Sl. 50:10) Ingen har et navn og et ry som han. Han er den eneste der med rette kan sige: „JEG VIL VÆRE.“ Han alene bærer navnet Jehova, der ifølge den almindelige opfattelse betyder „han lader blive“ eller „han forårsager“. (2 Mos. 3:14, NW; 6:3) Han alene kan med rette erklære: „Med hvem vil I jævnstille, ligne mig, hvem vil I gøre til min lige?“ „Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg.“ — Es. 46:5, 9.
3 En så enestående, uforlignelig og mageløs Gud fortjener pris fremfor nogen. Ikke uden grund opfordres vi snesevis af gange — fra Anden Mosebog 15:11 (NW) til Åbenbaringen 19:6 — til at prise Jehova. Måtte vi derfor ikke alene blive ved med at lovprise den Højeste i vore bønner, men også i vore daglige samtaler henlede opmærksomheden på ham fremfor på os selv. Når det kommer til stykket har vi intet som vi ikke har fået, og uden ham formår vi ikke at udrette noget som helst. — Sl. 127:1; 1 Kor. 4:7.
Taksigelse til Jehova
4, 5. Hvad siger forskellige bibelskribenter om det at takke Jehova, og hvilke grunde er der for eksempel til at gøre det?
4 Når vi priser Jehova er det også nærliggende at sige ham tak. Det er kun ret og rigtigt at vi giver udtryk for værdsættelse af alt det Jehova har gjort, gør og vil gøre for os. De bibelske salmedigtere synes at have været særlig opmærksomme på det passende i at sige Jehova tak. Igen og igen læser vi opfordringer som: „Lad dem takke [Jehova] for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn.“ (Sl. 107:8, 15, 21, 31) Og Paulus opfordrer os til at komme med „anråbelse sammen med taksigelse“. Ja, vi skal ’altid takke vor Gud og Fader for alt’. — Fil. 4:6; Ef. 5:20.
5 Der er mange ting vi daglig bør sige vor himmelske Fader tak for. Vi skylder ham tak for alle de fysiske og materielle ting vi får og som bevirker at vi ikke blot kan leve men samtidig glæde os over livet. (Jak. 1:17) Påskønner vi også alle de åndelige velsignelser Jehova overøser sine tjenere med — de goder der følger med Kristi offer, Guds ord og ånd, den kristne menighed og bønnens gave? Påskønner vi den velsignelse det er at kunne komme sammen med kristne trosfæller, det privilegium det er at kunne hjælpe andre efter deres behov, og det storslåede håb om Guds rige? Så lad os udtrykke vor taknemmelighed herfor i vore bønner. Det er sandt at vi måske ikke altid opregner alle de ting Gud har gjort for os. Men vi bør føle som salmisten, der sagde: „Min sjæl, lov [Jehova], og glem ikke alle hans velgerninger!“ — Sl. 103:2.
Anmodninger til Jehova
6. Hvilke tre hovedområder drejer vore anmodninger sig om, og hvad lærte Jesus os først og fremmest at bede om?
6 Det er en stor trøst at vide at vi kan træde frem for Jehova med „frimodighed i tale“ når vi retter anmodninger til ham. (Hebr. 4:16; 1 Joh. 3:21) Som Jesus viste i sin mønsterbøn, drejer vore anmodninger sig i almindelighed om noget der kan inddeles i tre hovedområder — retfærdighedens sejr, vort åndelige behov og vort legemlige behov. Jesus lærte os meget passende at vi først og fremmest bør bede om at Jehovas navn må blive helliget, hans rige komme og hans vilje ske på jorden. Jesus bad selv: „Fader, herliggør dit navn.“ (Matt. 6:9, 10; Joh. 12:28) Indbefattet i sådanne anmodninger er også bønnen om at Jehova vil fremme sine tjeneres arbejde på jorden og være med dem der udsættes for trængsler og prøvelser for hans navns skyld. (Sl. 118:25) Vi bør heller ikke overse Paulus’ tilskyndelse til at bede for alle dem som er i høje stillinger, „så vi fortsat kan føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor“. — 1 Tim. 2:2.
7, 8. Hvilke personlige anliggender bør vi dernæst nævne i vore bønner?
7 Vore bønner bør også afspejle oprigtig interesse for vor åndelige tilstand. Med dette i tanke beder vi vor himmelske Fader om at tilgive vore synder. „Hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.“ (1 Joh. 1:8 til 2:1) Vi bør også bede om mere af Guds ånd, og om at vi ikke må bedrøve ånden. (Luk. 11:13; Ef. 4:30) Når vi udsættes for prøvelser tilskyndes vi i Bibelen til at bede om visdom. (Jak. 1:5-8) Desuden kan og bør vi bede Jehova om at velsigne vor hellige tjeneste, herunder vor forkyndelse og undervisning i distriktet. Med sådanne bønner anerkender vi princippet om at mens vi selv planter og vander, er det Gud der får det til at gro. Det er ham der fremmer væksten. — 1 Kor. 3:7.
8 Når vi retter anmodninger til Gud må vi heller ikke overse eller ignorere eventuelle uoverensstemmelser vi måtte have med en kristen broder, vor ægtefælle eller et andet medlem af vor familie. Når vi er på kant med nogen kunne vi være tilbøjelige til at holde op med at tale med vedkommende — det er så nemt, men dog uklogt og selvisk. I stedet bør vi bede om vejledning og styrke til at bilægge uoverensstemmelsen. Lad os også bede om hjælp til at tilgive og glemme forurettelser, så vi ikke bliver bitre og bærer nag. — Matt. 6:12.
9, 10. Hvilket bibelsk grundlag har vi for at lægge vore materielle eller fysiske behov frem for Jehova i bøn?
9 Foruden det åndelige viste Jesus at vi også kan anmode Jehova Gud om at give os det daglige brød, eller dække vore materielle behov. (Matt. 6:11) Ja, vi kan dag for dag bede Jehova Gud om at dække alle vore behov. Det stemmer med hvad Jesus sagde længere fremme i sin bjergprædiken: „Derfor skal I ikke bekymre jer for i morgen. Morgendagen får sine egne bekymringer — hver dag har nok i sin plage!“ — Matt. 6:34, Seidelin.
10 Står vi uden arbejde? Da kan vi bede Jehova Gud om at velsigne os og lede os i vore bestræbelser for at finde arbejde. Er vi syge? Da kan vi bede om visdom til at gøre det rette i betragtning af forholdene, og om styrke og udholdenhed. Det er en stor trøst at vide at vi kan lade alle vore bekymringer komme frem for Jehova, sådan som vi læser: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud.“ (Fil. 4:6) I alle sådanne ting beder vi naturligvis med det forbehold at det vi anmoder om, kun må ske ’hvis det er Guds vilje’, ligesom Jesus gjorde i Getsemane have. — Matt. 26:39; 1 Kor. 4:19; Jak. 4:15.
Anråbelse
11-13. (a) Hvad er anråbelse, og i hvilke forbindelser er det passende at anråbe Jehova om hjælp? (b) Hvilken erfaring illustrerer dette?
11 Vi får at vide at vi skal bede med „enhver form for bøn og anråbelse“. (Ef. 6:18) Hvorfor skal vi til vore anmodninger føje anråbelse? Fordi anråbelser går et skridt videre end anmodninger. Anråbelse er en særlig alvorlig, inderlig eller indtrængende form for bøn, svarende til bønfaldelse. I grundteksten til De kristne græske Skrifter benyttes ordet altid kun i forbindelse med Gud. Det understreger at vi, foruden at være vedholdende i bønnen, også må lægge sand oprigtighed for dagen. Det er naturligvis ikke alle vore anmodninger der kan karakteriseres som anråbelser. Men vore bønner bør indbefatte sådanne. Vi læser at selv Jesus Kristus havde behov for at rette sådanne inderlige bønner til sin Fader. Der står at han „bad og bønfaldt . . . den eneste, som kunne frelse ham fra døden, han bestormede ham med høje råb og heftig gråd, og han blev bønhørt“. (Hebr. 5:7, Seidelin) Når vi hører om at vore brødre udsættes for grusom forfølgelse vil det ligeledes være på sin plads at vi ikke alene retter anmodninger til Gud på deres vegne, men også anråber ham om at give dem styrke til at holde ud og om at forpurre forfølgernes hensigt. — Jævnfør Andet Korinterbrev 1:8-11.
12 Når vi bestræber os for at holde vort legeme i ave, har vi også brug for at anråbe Jehova om hjælp. (Rom. 7:15-24; 1 Kor. 9:27) Har vi svært ved at styre vore tanker eller vort temperament? Foruden at gøre den skade vi måtte have forvoldt, god igen, bør vi ydmygt bønfalde eller anråbe Jehova Gud om hjælp til at overvinde problemet. Hvad så hvis det er vore spise- eller drikkevaner vi har svært ved at styre? Også i disse tilfælde vil det være på sin plads at anråbe Jehova om hjælp, og samtidig søge hjælp hos familiemedlemmer og/eller menighedens ældste.
13 Selv børn som har fået den rette oplæring kan rette inderlige anmodninger til Jehova og blive hørt. For eksempel har en 10-års dreng skrevet følgende til et af Vagttårnsselskabets kontorer: „Den 20. november, klokken 3 om eftermiddagen, kom to drenge hen imod mig i skolegården, og en af dem pegede på min hals med en kniv og truede med at dræbe mig. Jeg bad til Jehova, og i samme øjeblik kom en politibil kørende, og drengene stak af.“
Vi må handle derefter
14, 15. Hvad må den bedende gøre hvis han vil være konsekvent, og hvilke bibelske eksempler tjener til at understrege dette?
14 Når vi beder til Jehova Gud må vi naturligvis også være villige til at gøre vor del. Når kong David var i nød, nøjedes han ikke med at anråbe Gud om hjælp; han tog også de praktiske skridt der var nødvendige (2 Sam. 15:31 til 17:14) Andre af Jehovas trofaste tjenere, som for eksempel patriarken Jakob, gjorde det samme. (1 Mos. 32:9-21) Ja, vi bør altid handle i overensstemmelse med det vi beder om.
15 Beder vi om det daglige brød? Da må vi også være villige til at arbejde for det, for „hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise“. (Matt. 6:11; 2 Tess. 3:10) Beder vi om ikke at blive ført ind i fristelse? Da må vi undgå med vilje at bringe os i farlige situationer. (Matt. 6:13) Beder vi om at der må råde fred iblandt os? Da må vi stifte fred. (Sl. 122:6-9; 1 Pet. 3:11) Det vil sige at vi må passe på ikke unødigt at støde andre eller at gøre ting til stridsspørgsmål uden grund. Vi bør heller ikke være alt for nærtagende. Beder vi om at Guds gerning må blive fremmet? Da bør vi selv være travlt optaget af „Herrens gerning“. (1 Kor. 15:58) Beder vi om visdom? Da bør vi også benytte os af de foranstaltninger Gud har tilvejebragt for at vi kan opnå visdom. — Jak. 1:5-8; Sl. 119:105; 2 Tim. 3:16; Hebr. 10:23-25.
Kan vi forbedre kvaliteten af vore bønner?
16, 17. Hvordan kan vi forbedre kvaliteten af vore bønner så de ikke bliver mekaniske og indholdsløse?
16 Vore bønner afslører hvor åndeligsindede vi er. Kan vi forbedre kvaliteten af vore bønner, og i så fald hvordan? Først og fremmest må vi betragte bøn med den rette alvor og lade ordene komme fra hjertet. Hvis vi desuden grunder over Guds godhed og miskundhed, og tænker på ham som en Fader der både viser kærlighed og står fast på det der er ret, kan vi lægge større følelse og inderlighed i vore bønner. Vi bør naturligvis tale til Gud af hjertet, i al ydmyghed. Derfor må vi passe på at vi ikke haster gennem bønnen. Og selv om vi nu og da forsømmer andre ting, bør vi aldrig forsømme at bede.
17 Vi kan også forbedre kvaliteten af vore bønner ved at gøre noget for ikke at bruge de samme ord og vendinger igen og igen. (Matt. 6:7) Sådanne gentagelser kan bevirke at bønnen efterhånden kommer til at mangle følelse og indhold. Udenadlærte ord er som regel mere tilbøjelige til at komme fra hovedet end fra hjertet. Især kristne som daglig leder familien i bøn, bør være opmærksomme på dette. Hvis man benytter de samme ord dag efter dag, risikerer man at de der lytter til bønnen får sværere ved at koncentrere sig om det der bliver sagt. Som en hjælp til at gøre vore bønner mere meningsfyldte, kan vi daglig meditere over bibelske tanker og opdyrke større værdsættelse af Jehovas ufortjente godhed imod os.
En hjælp både direkte og indirekte
18. Hvorfor kan nogle som ikke opfylder Guds krav angående bønner alligevel drage den slutning at deres bønner bliver besvaret?
18 Bøn er en form for tilbedelse der praktiseres overalt i verden. Mange synes at Gud besvarer deres bønner, til trods for at deres bønner ikke opfylder de guddommelige krav. Hvordan kan denne tilsyneladende selvmodsigelse forklares? Måske er det lovene for sandsynlighedsberegning der spiller ind. For eksempel siges det at alle soldaterne i en skyttegrav beder. Og eftersom de fleste normalt overlever, kunne de drage den slutning at Gud har besvaret deres bønner. Der kan også være tale om tilfældigheder. Eller det kan skyldes det psykosomatiske princip, som går ud på at sindet øver en vis indflydelse på legemet.
19. Hvilke vidnesbyrd er der om at Jehova besvarer de bønner der bedes af dem som tjener ham og opfylder de krav han stiller vedrørende bønner?
19 De der opfylder de guddommelige krav angående bøn har imidlertid uomtvistelige beviser for at Jehova Gud hører deres bønner. De har set Jehova velsigne deres arbejde, både den indsats de gør i fællesskab og deres individuelle bestræbelser. Som følge heraf er ’den mindste blevet en stamme, den ringeste et talrigt folk’. (Es. 60:22) Som svar på deres bønner har Jehova ledet begivenhederne sådan at ’intet våben der er blevet smedet mod dem, har duet’. — Es. 54:17.
20. Giv eksempler på hvordan Jehova besvarer oprigtige bønner der rettes til ham.
20 Jehova benytter både sine himmelske og sine jordiske tjenere for at besvare de oprigtige anmodninger der rettes til ham. Til tider er det en engel der leder begivenhederne sådan at et menneske der søger Gud i bøn, bliver besøgt af en af Jehovas tjenere. (Jævnfør Apostelgerninger 10:30-33; 17:26, 27.) Jehova besvarer også mange bønner gennem sine jordiske redskaber. Han kan indgive en af sine tjenere det ønske at vise kærlighed eller godhed mod en der lider trang. Eller man kan få svar på sin bøn ved at man studerer Guds ord, omhyggeligt læser en bog eller et blad som handler om et bibelsk emne, eller bliver gjort opmærksom på noget af menighedens ældste. Sådan forholder det sig fordi Jehovas tjeneres bønner ofte drejer sig om åndelig oplysning eller om visdom til at handle rigtigt i en given situation.
21. Hvordan får man også indirekte gavn af bønnen?
21 Desuden kan vore bønner hjælpe os indirekte. Selve det at vi har lettet vort hjerte for Jehova, vor himmelske Fader, giver os en følelse af større samhørighed med ham. Når vi lovpriser ham og siger ham tak, hjælpes vi til at være mere tilfredse med vor lod i livet. Når vi inderligt bønfalder Jehova gennem anråbelse, hjælpes vi til at anlægge et ydmygt syn på os selv og at sætte vor lid til ham fremfor til vor egen forstand og styrke. (Ordsp. 3:5, 6; Fil. 4:13) Og når vi beder er vore tanker naturligvis optaget af noget der er opbyggende. (Fil. 4:4-8) Hvis man for eksempel ligger søvnløs om natten, er det afgjort langt bedre at bede angående Rigets interesser og åndelige emner end at ligge og gøre sig bekymringer, gennemgå tidligere forurettelser, bygge luftkasteller eller lade sindet dvæle ved noget kødeligt. Vi bør ønske at kaste alle vore bekymringer på Jehova, idet han sørger for os. Hvis vi ikke skjuler noget som helst for vor himmelske Fader, vil det hjælpe os til selvransagelse og medvirke til at vi får et stadig nærmere og fortroligere forhold til ham. — 1 Pet. 5:7; 2 Kor. 13:5.
22. Hvordan viser man at man betragter bønslivet med alvor, og hvilken tillid opnår man derved?
22 Ja, bønnen, der også omfatter lovprisning, taksigelse og anråbelse, er et dyrebart privilegium, og det vil i høj grad gavne os at vi tager alvorligt på vort bønsliv. At vi beder er et udtryk for at vi har tro. Endvidere bør vi ønske at handle i overensstemmelse med vore bønner, ikke at haste igennem dem men altid søge at forbedre deres kvalitet, og aldrig komme ind i den rutine at vi blot gentager udenadlærte ord og vendinger. Følger vi disse retningslinjer vil det gavne os indirekte, og vi kan have tillid til at Jehova Gud vil lønne os ved at besvare de bønner vi beder i overensstemmelse med hans vilje.
[Illustrationer på side 15]
Vi skylder Gud tak for hans ord, livets fornødenheder, den kristne menighed og bønnens og tjenestens privilegium