Har begrebet synd nogen betydning i dag?

„SOM nation betragtet ophørte vi officielt med at ’synde’ for omkring tyve år siden.“ Sådan siger dr. Karl Menninger i sin bog Whatever Became of Sin? (Hvad blev der af synden?) Han bemærker videre at den sidste gang en amerikansk præsident har omtalt synden som et alvorligt nationalt anliggende var i en proklamation i 1953.

I østen anses begrebet synd ikke for så vigtigt som for eksempel personlig ære og ærbødighed mod forældre. Men i de vestlige lande tillagde man det engang meget stor betydning. Blev nogen beskyldt for at synde, var det yderst alvorligt. I vore dage synes dette forhold at være ændret. Hvis folk i dag siger de har syndet, gør de det gerne med et skævt smil. Synd er ikke længere noget frygteligt. Men er det sådan man bør betragte begrebet synd?

Hvad er synd egentlig? Sandt at sige er der mange som ikke føler sig sikre på det længere. Tidligere talte man om „de syv dødssynder“: hovmod, gerrighed, utugt, vrede, frådseri, misundelse og dovenskab. I dag synes disse egenskaber at være ganske almindelige. Man opmuntres til hovmod eller stolthed — for eksempel nationalstolthed eller racestolthed. Det er vanskeligt at se hvordan forbrugersamfundet i mange af de vestlige lande skulle kunne fortsætte uden et vist mål af gerrighed, misundelse og frådseri blandt folk. Utroskab, homoseksualitet og førægteskabeligt samliv — alt sammen former for utugt — bliver tolereret og endda fremmet, selv af visse religiøse ledere. Og mange af vor tids opfindelser, såsom fjernsynet, er i realiteten med til at fremme dovenskaben.

Hvis mening

Nogle mennesker siger: ’Så længe man ikke går imod sin samvittighed, synder man ikke.’ Det er sandt at vor samvittighed er en gudgiven hjælp til at bedømme hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Havde det ikke været for samvittigheden, ville samfundet sandsynligvis for længe siden være endt i fuldstændigt kaos og barbari. — Rom. 2:14, 15.

Men samvittigheden kan også være bedragerisk. For eksempel vil de fleste anse mord for syndigt. Ikke desto mindre er mord blevet sanktioneret inden for religionen, blandt andet for tilbedere af hindu-gudinden Kali og for de katolske inkvisitorer i middelalderen. Jesus advarede sine disciple: „Den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.“ (Joh. 16:2) Og i vore dage bliver der hvert år myrdet op mod 50 millioner ufødte børn ved abort, i mange lande med lovens billigelse.

Hertil kommer at nogle har en utrolig elastisk samvittighed. Som en statsmand engang udtrykte det, bliver deres samvittighed deres „medskyldige“ snarere end deres „vejleder“. For eksempel er det jo en kendsgerning at de fleste mennesker vil anse tyveri for en synd, især hvis det er deres penge der bliver stjålet. Alligevel er et af de største kriminalitetsproblemer i USA forskellige former for forretningsforbrydelser, heriblandt rapseri, forsikringssvig, bestikkelse og ydelse af returkommission. Millioner af almindelige mennesker er indblandet. Plages de af samvittighedskvaler over det? Tilsyneladende ikke. Hvorfor ikke? Måske fordi de ikke bliver afsløret, eller fordi „alle gør det“.

Så selv om samvittigheden spiller en rolle når man skal bedømme hvad synd er, ser det ud til at den må vejledes. Men hvor kan man hente denne vejledning? De der hævder at være autoriteter på området modsiger i mange tilfælde sig selv og hinanden.

For eksempel blev det inden for den katolske kirke engang anset for syndigt at spise kød om fredagen. Nutildags er dette ikke længere tilfældet for de fleste fredage i året. Mange spørger derfor sig selv: ’Hvad er forskellen på dengang og nu?’

Samme kirke betragter det som en alvorlig synd at benytte „kunstige“ midler til at begrænse størrelsen af familien. Alligevel ser mange mennesker, også katolikker, med ængstelse på jordens befolkningseksplosion og ser derfor anderledes på spørgsmålet nu. De er utvivlsomt enige med dr. Karl Menninger, der siger: „Hensynsløshed, ligegyldighed, uhæmmet formering, eller uvidenhed og ligegyldighed hvad angår dens konsekvenser for verden, er for mig at se et udtryk for den mest afskyvækkende synd.“ Hvori består synden — i at begrænse eller i at fremme befolkningstilvæksten?

Sådanne spørgsmål skaber forvirring i folks sind. Ved en meningsmåling blandt katolikker i USA fandt man i 1978 at „de fleste katolikker savner en klar forestilling om hvad synd er“. Mange indrømmer at de er „forvirrede med hensyn til hvad synd er“, og derfor „ikke ved hvad de skal bekende“.

Visse intellektuelle sætter endda spørgsmålstegn ved om synden som begreb overhovedet eksisterer længere. De foretrækker at tale om „lidelse“ i stedet for „synd“. En teolog blev i blades Time citeret for følgende kommentar angående Jim Jones, der forkyndte masseselvmord for sine disciple i Guyana: „Jeg tror at det der i virkeligheden hænder for folk som Hitler og Jones simpelt hen er en slags psykisk lidelse. Den eneste rigtige reaktion er, for mig at se, medlidenhed med alle de implicerede, ikke moralsk afsky.“

Har det da nogen betydning?

I betragtning af at der er så vidt forskellige meninger, har begrebet synd da virkelig nogen betydning længere? Hvis man ikke er ligeglad med sin familie og sine medmennesker, hvis man ønsker et håb for fremtiden og gerne vil føre et lykkeligt og tilfredsstillende liv nu, må svaret være ja.

„Synd“ defineres blandt andet som „overtrædelse af en religiøs lov eller et moralsk princip“. Ordene „religiøs lov“ får os til at tænke på at den eneste der virkelig har autoritet til at fortælle os hvad synd er og hvordan vi kan undgå den, er den der er ophav til den sande religion, Jehova Gud. Han har skabt mennesket til at følge bestemte morallove. Hvis vi forsøger at overtræde naturlovene — for eksempel tyngdeloven — kan det få katastrofale følger. Hvis vi overtræder Guds morallove — det vil sige hvis vi synder — kan resultatet i sidste ende blive lige så katastrofalt. Bibelen advarer os: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Gal. 6:7.

Ordene i Ezekiel 18:4 viser os hvilke fatale følger det kan få for det enkelte menneske at synde: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ Syndens skadevirkning på hele nationer påpeges i Ordsprogene 14:34, som fastslår: „Retfærdighed løfter et folk, men synd er folkenes skændsel.“

Jo, synden har betydning. For vores egen skyld må vi vide hvad synd er, og vi må lære ikke at synde. Hvordan er det muligt? Lad os se på det i de følgende artikler.