Kan vi finde den sande?
NÅR vi ved hvordan alle disse forskellige religioner er opstået, bliver det lettere at besvare spørgsmålet: Hvilken er den sande religion? Den sande religion må naturligvis være den der ikke kan spores tilbage til det oprør der i fortiden rejste sig mod den sande livets kilde.
I værket Encyclopedia of World Religions findes en interessant udtalelse der kan være os til hjælp. Den lyder: „Verdens religioner kan stort set inddeles i to former — den profetiske og den mystiske. . . . den profetiske [stammer oprindelig] fra jøderne.“
Ifølge den bibelske beretning sluttede jødernes forfædre sig ikke til oprøret i Babel imod den sande livets kilde. Deres slægtslinje indbefatter sådanne mænd som Sem, Abraham, Isak og Jakob, der var kendt for at holde fast ved den rene gudsdyrkelse. Ja, Abraham bliver kaldt „Jehovas ven“. „Jehova“ er, som det udtrykkeligt siges i Bibelen, navnet på den sande Gud. (2 Mosebog 6:3, NW; Salme 83:18, NW; Jakob 2:23) Findes der i dag et folk som tilbeder Jehova på samme måde som Abraham gjorde?
En slægtslinje af sande tilbedere
På grund af Abrahams trofasthed lovede Jehova Gud at hans efterkommere med tiden skulle blive en særlig nation. Dette løfte blev opfyldt på fortidens israelitter. De hørte Gud sige: „Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele jorden til.“ — 2 Mosebog 19:5.
I mange år blev tilbedelsen af Jehova holdt i live på jorden ved hjælp af jøderne, skønt de ofte syndede og faldt fra troen. Alligevel lovede Jehova dem gang på gang at han ville sende et særligt sendebud der ville tilvejebringe frelse for menneskeheden. Efter 1500 års forløb fremstod dette sendebud. Det var Jesus Kristus.
Ved tiden for Jesu komme var jøderne ulykkeligvis kommet langt bort fra Jehova. De hævdede stadig at tilbede ham, men som Jesus sagde til nogle af deres religiøse ledere: „I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres tradition.“ (Mattæus 15:1, 6) Fordi jøderne modstod Jesus blev de forkastet af Gud. Jesus advarede dem: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ — Mattæus 21:43.
Kristendommen
Denne „nation“ viste sig at være den kristne menighed. Den bestod af mennesker som tog imod Jesus Kristus da jøderne i det store og hele forkastede ham, og Gud velsignede de loyale for deres tro. Ikke længe efter Jesu død gav Gud mirakuløst Jesu sande disciple evnen til at tale på fremmede tungemål — ikke på et uforståeligt sprog, men på virkelige sprog som andre kunne forstå. Helbredelser, opstandelser og andre mirakler understregede at her var den „nation“ som Gud benyttede. — Hebræerne 2:4; jævnfør Apostelgerninger 2:1-4; 3:1-10; 9:32-41; 20:7-12.
’Men’, siger du måske, ’i dag er kristendommen lige så forvirret som de andre af verdens religioner. Hundreder af grupper kalder sig kristne, og alligevel er de forskellige fra hinanden og modsiger hinanden. Hvordan er det gået til?’
Historien viser at mange kristne gjorde nøjagtig det samme som jøderne havde gjort. De faldt fra den sande tro. De blandede Jesu budskab med læresætninger fra andre, ikke-kristne og ikke-jødiske, religioner, som for eksempel læren om at der er tre personer i én gud (treenigheden).
Hvordan vandt disse læresætninger indpas? Om treenigheden skriver en forsker følgende: „Ordet ’treenighed’ forekommer intetsteds i Det nye Testamente. Læren blev først antaget af kirken tre hundrede år efter vor Herres død, og dens oprindelse er fuldstændig hedensk.“ (The Paganism in Our Christianity af Arthur Weigall) Det samme kan siges om læren om den udødelige sjæl, den udbredte brug af religiøse billeder, astrologiens popularitet og mange andre af kristenhedens kendte læresætninger og skikke. De kan ikke spores tilbage til den oprindelige tilbedelse af den sande livets kilde, men til det religiøse oprør i fortidens Mesopotamien.
Men ikke alle kristne blev fordærvet. Jesus havde selv advaret om dette frafald, men lovet at den sande tro ville overleve lige til enden. (Mattæus 13:18-30) Hvordan kan vi da finde den i dag?
Hvordan man finder den sande tro
Jesus fremsatte en regel for hvordan man kan kende den sande tro. Han sagde: „Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter.“ Den falske religion ville kunne kendes på sine dårlige frugter, og den sande tro på sine gode frugter. — Mattæus 7:15-20.
Hvilken frugt frembringer den sande tro da? Ovenstående oversigt indeholder nogle af de frugter Bibelen omtaler. Hvis du sammenligner denne oversigt med alle de trossamfund du kender, vil du sikkert hurtigt kunne se hvem der har sandheden og hvem der ikke har den.
Du må imidlertid gå grundigt til værks. Du vil for eksempel lægge mærke til at et af kendetegnene på den sande tro er at dens medlemmer ’har ægte kærlighed til hinanden’. De fleste trossamfund siger at de har en sådan kærlighed. Men hvis forretningssvindel, umoralitet og selviskhed er almindelige foreteelser blandt en kirkes medlemmer, har de så virkelig kærlighed til hinanden? Og hvis de er parate til at dræbe hinanden i revolutioner eller krige, hvor ægte er så deres kærlighed? Et andet kendetegn er at „hele deres tro bygger på Bibelen“. Medlemmerne af de fleste trossamfund i kristenheden tror naturligvis at deres tro gør dette. Men kender du en tro hvor alle medlemmerne har gjort sig den ulejlighed at åbne deres bibler for at se om dette gælder deres tro?
Hvis du får brug for det, vil Jehovas vidner med glæde hjælpe dig i din undersøgelse.
Det er i sandhed umagen værd at søge efter den sande tro. Mennesket føler instinktivt et behov for et bedre liv end det nuværende. Den sande tro kan vise os vejen til dette liv. Det er naturligt for os at stille sådanne spørgsmål som: „Hvorfor er vi til?“ „Hvad er meningen med livet?“ Gennem den sande tro kan vi opnå forbindelse med kilden til alt liv, Jehova Gud, der vil besvare disse spørgsmål for os. Og fra tid til anden har vi alle brug for vejledning til at løse de problemer vi daglig står over for. Den sande tro kan give os denne vejledning.
Ja, der er en sand tro, og vi kan finde den. Når vi gør det vil det medføre evige velsignelser for os, for Bibelen lover: „De, der søger [Jehova], dem fattes intet godt.“ — Salme 34:11.
[Ramme på side 8]
Hvad der kendetegner den sande tro
■ De der praktiserer den har ægte kærlighed til hinanden. — Johannes 13:35.
■ Hele deres tro bygger på Bibelen. — Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16, 17.
■ De beder om at Gud vil hellige sit navn. — Mattæus 6:9; Salme 83:18, NW.
■ De forkynder Guds rige på hele jorden. — Mattæus 24:14.
■ De holder sig adskilt fra verdens anliggender. — Jakob 1:27; Johannes 17:14.
■ De sætter Guds rige og hans retfærdighed først i livet. — Mattæus 6:33.
■ De opdyrker Guds ånds frugt. — Galaterne 5:22, 23.
■ De adlyder alle verdslige love som ikke er i modstrid med Guds lov. — Romerne 13:1-7.