Den ugifte stand — dens fordele og muligheder

 1. Hvordan betragter mange den ugifte stand, og hvorfor føler nogle på denne måde?

EN 21-årig lærerinde blev af en ældre veninde spurgt: „Vil du ikke gerne giftes?“ Den unge lærerinde, som værdsatte de fordele hendes ugifte stand gav hende, svarede: „Det har jeg vist aldrig rigtig tænkt over.“ Forbavset over hendes svar sagde veninden: „Men når du bliver ældre vil du ønske at du havde giftet dig. Alle burde gifte sig.“ I betragtning af det store antal af Guds tjenere som er gift, forstår man hvorfor mange, ligesom denne velmenende veninde, synes at den ugifte stand er noget uønskeligt og at den gør et menneskes liv ufuldstændigt.

 2. Hvorfor skulle både ugifte og gifte kristne være interesseret i dette emne?

² Nogle er ugifte fordi de endnu ikke har nået den giftefærdige alder eller fordi de af andre grunde ikke har kunnet påtage sig det ansvar der følger med ægteskab. Andre har mistet deres ægtefælle på grund af skilsmisse eller dødsfald. I De forenede Stater har hver tredje husstand en enlig forsørger. Antallet af folk der bor alene er dér steget med 64 procent i løbet af blot ti år. Så selv om du er gift, kender du uden tvivl nogen i din omgangskreds som ikke er det. Hvordan kan du som gift kristen vise mere „medfølelse“ med de ugifte, der udgør en betydningsfuld del af Guds husstand? Hvis du på den anden side er ugift, kender du af egen erfaring de vanskeligheder der kan være forbundet med at være ugift og dog lykkelig i et samfund hvor ægteskab betragtes som normen. Hvordan skal du betragte din ugifte stand? — 1 Peter 3:8.

 3. (a) Hvordan betragtede man den ugifte stand på Jesu tid? (b) Hvordan betragtede Jesus det at være ugift „på grund af himlenes rige“?

³ Jesus Kristus viste at det at leve som ugift „på grund af himlenes rige“ var en gave fra Gud. Dette var en fuldstændig ny tanke, for blandt jøderne på hans tid blev ægteskabet betragtet som „en almindelig pligt“ og den ugifte stand som en vanære. „Den der ikke har en kone, er ikke en rigtig mand,“ lød et af de jødiske rabbineres ordsprog. Jesus opmuntrede imidlertid sine disciple til at „give rum“ for den ugifte stands gave og ikke føle sig forpligtet til at gifte sig. — Mattæus 19:10-12.

 4. Hvad har mange kristne valgt, og hvordan ser de på deres situation?

⁴ Både ægteskabet og den ugifte stand er således gaver fra Gud. I vor tid har mange, ligesom på de første kristnes tid, valgt en tilværelse som ugift „på grund af himlenes rige“.a I stedet for at begræde deres situation føler mange af dem ligesom en 41-årig kristen kvinde der aldrig har giftet sig og som for nylig sagde: „Jeg ville aldrig bytte de år jeg har levet som ugift, med nogen anden tilværelse.“ Hvorfor føler mange på denne måde?

Større muligheder

 5. Hvordan kan ugifte kristne drage nytte af de muligheder deres stand indebærer?

⁵ Gifte kristne, som Jesu apostle, såvel som Akvila og Priskilla, er eksempler på at ægtepar kan yde en værdifuld indsats i tjenesten for Gud. (Apostelgerninger 18:26-28; 1 Korinter 9:5) Apostelen Paulus viste imidlertid at en ugift har mulighed for at yde en større tjeneste. Han skrev: „Den ugifte mand [eller kvinde] er bekymret for det der hører Herren til, hvordan han [eller hun] kan opnå Herrens godkendelse. Men den gifte mand [eller kvinde] er bekymret for det der hører verden til, hvordan han [eller hun] kan opnå sin hustrus [eller mands] godkendelse, og han [eller hun] er delt.“ (1 Korinter 7:32-34) En ugift er ikke „delt“ på grund af det ansvar der følger med ægteskabet, som medfører „trængsel i kødet“, og derfor kan vedkommende være „bekymret for“ eller stærkt optaget af det åndelige. Læg mærke til i hvilken udstrækning de personer der er omtalt i rammen til højre fyldte deres liv med hellige gerninger. Det at kunne være optaget af tjenesten for Gud, hvilket i første række indbefatter forkyndelsen, „uden at lade sig distrahere“, er en dyrebar skat. Ugifte har sædvanligvis mere tid til studium og meditation. Dette kan styrke „ånden“ eller den indre drivkraft, og bevirke at den ugifte får et nærmere forhold til Jehova, idet han eller hun samler sin opmærksomhed om at være ’hellig på legeme og ånd’. Mange som ikke har en ægtefælle, lærer at stole mere på Gud, idet de ser hen til ham efter vejledning og råd. Ugifte kristne kan ofte tage imod tjenesteprivilegier som det ikke er muligt for ægtepar at tage imod. Intet under at Jesus kaldte det privilegium at forblive ugift som kristen, for ’en gave’! — Mattæus 28:19, 20; 1 Korinter 7:28, 35.

 6, 7. (a) Vil det at man har den ugifte stands gave, sige at man ikke længere føler sig tiltrukket af det modsatte køn og aldrig vil gifte sig? (b) Hvad vil det sige at ’træffe en beslutning i sit hjerte’? (c) Hvilket spørgsmål vil nogle ugifte måske stille?

⁶ De der ’giver rum for gaven’ er ikke nødvendigvis nogle der har en eller anden særlig „gave“ i følelsesmæssig henseende som bevirker at de ikke længere føler sig tiltrukket af det modsatte køn. De har ikke aflagt noget løfte om at leve i cølibat, som om de aldrig havde til hensigt at gifte sig, men de har i deres hjerte truffet en „beslutning“ om at få en lykkelig tilværelse ud af deres ugifte stand.b (1 Korinter 7:37) De har i deres hjerte overvejet de fordele den ugifte stand indebærer. På grundlag af dette ’vidnesbyrd’ begynder deres hjerte at ’bedømme’ den ugifte stand som ’en gave’, og de „giver rum“ for den. — 1 Korinter 7:38.

⁷ Men hvad nu hvis man har et stærkt ønske om at blive gift? Siger Paulus ikke at det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab? — 1 Korinter 7:9.

Hvorfor så stærkt et ønske?

 8. (a) Hvad kan være grunden til at nogle unge ugifte har et stærkt ønske om at blive gift? (b) Hvilke fordele er der ved at udsætte ægteskabet til man er „ude over ungdommens vår“?

⁸ Det er kun naturligt at ønske at blive gift. Gud skabte os med dette ønske. (1 Mosebog 2:18) Men skyldes dette stærke ønske at man er i „ungdommens vår“, hvor kønsdriften især begynder at gøre sig gældende? Paulus anbefalede at man udsatte ægteskabet til man var „ude over“ denne tid. For en ung kan det måske synes umuligt at vente. Nogle i det første århundrede følte også at de simpelt hen måtte gifte sig. Men mens disse ’søgte en hustru’, var der andre der var gift og som ’søgte at blive fri’! Selv om ægteskabet kan tjene som en beskyttelse mod umoralitet, løser det ikke alle problemer. En 35-årig ugift kristen siger: „Når man som ældste ser hvordan et dårligt ægteskab kan ødelægge folks liv, giver det stof til eftertanke. Jeg er ikke imod ægteskab, men jeg føler at der ikke er nogen grund til at forhaste sig.“ Undersøgelser har vist at sandsynligheden for at de amerikanske kvinder der har giftet sig før de fyldte 18, bliver skilt, er tre gange så stor som for dem der har ventet til de blev 24! Skilsmissetallet for teenage-ægtemænd i De forenede Stater er tre gange så højt som for befolkningen som helhed. De unge år som ugift kan på forstandig måde bruges til at opdyrke et godt forhold til Jehova og til at tilegne sig de egenskaber og færdigheder som er nødvendige for at blive en god ægtefælle. — 1 Korinter 7:27, 36.

 9. (a) Hvad har nogle gjort på grund af ønsket om at få en livsledsager, og hvad har det ofte resulteret i? (b) Hvilket spørgsmål står ugifte derfor over for?

⁹ Mange kristne er blevet ældre uden at finde en ægtefælle. Efterhånden som tiden er gået har nogle af disse, på grund af et stærkt ønske om en livsledsager, styrtet sig ud i et ægteskab med en ikke-troende, ud fra den formodning at en hvilken som helst ægtefælle er bedre end ingen. Du kender muligvis nogle der har gjort dette og som så har opdaget at de er lige så ensomme med en ægtefælle som de ikke kan kommunikere med. Hvordan kan en ugift da vedblive med at ’stå fast i sit hjerte’? — 1 Korinter 7:28, 37, 39.

Hent styrke ved gensidig opmuntring

10. Hvad var, ifølge Romerbrevet 1:11, 12, apostelen Paulus’ ønske, og hvordan blev han belønnet?

¹⁰ Ugifte kristne der lever en lykkelig tilværelse, er interesseret i mennesker. Apostelen Paulus, der selv var ugift, skrev: „Jeg længes efter at se jer, så jeg kan meddele jer en eller anden åndelig gave for at I kan styrkes; eller rettere, for at vi sammen kan opmuntres.“ (Romerne 1:11, 12) Paulus var stærkt interesseret i mennesker og ønskede at give sine medtroende ’en åndelig gave’. Til gengæld blev han selv opmuntret. Sådan er det også i dag.

11. Hvilken oplevelse viser hvordan man kan blive opmuntret ved at give andre ’en åndelig gave’?

¹¹ En 28-årig ugift kristen kvinde inviterede mange af de unge søstre i menigheden hjem til sig til en lille sammenkomst, idet hun ønskede at dele ’en åndelig gave’ med dem ved opbyggende samvær. Næste dag slog en af de unge piger armene omkring denne søster og sagde: „Du aner ikke hvor meget den sammenkomst betød for mig og hvor hårdt jeg trængte til den opmuntring. Jeg syntes simpelt hen ikke at jeg kunne klare problemerne med min stedmoder derhjemme længere. Nu føler jeg at jeg kan.“ Da den ugifte søster fortalte denne oplevelse, sagde hun med tårer i øjnene: „Jeg har aldrig glemt det. Det var faktisk hende der gjorde mig en tjeneste, for jeg blev så glad for det hun sagde.“ Det at opdyrke en personlig interesse for andre i vor ’åndelige familie’ og at gøre noget for dem, kan være en hjælp til at overvinde ensomhed. Men for at opdyrke sande venskaber må man gøre en særlig indsats.c — Markus 10:29, 30.

12. Hvilke muligheder giver arbejdet med at gøre disciple?

¹² Foruden de lejligheder der i den kristne menighed byder sig til at give ’åndelige gaver’, er der også de muligheder der åbner sig i forbindelse med arbejdet med at ’gøre disciple’. Den der giver, bliver ofte styrket ved at se de fremskridt som den han eller hun studerer med, gør, og ved at iagttage hvilken varig trøst Bibelens sandheder kan give. Ved at ’gå foran’ med hensyn til at vise kærlighed både til dem inden for og dem uden for Guds husstand, vil dit eget liv blive rigere og du vil finde det lettere at ’stå fast i dit hjerte’. — Romerne 12:2; Prædikeren 11:1; Lukas 6:38.

Hent styrke fra oven

13. Hvorfor er Andet Timoteusbrev 4:17 især opmuntrende for ugifte kristne?

¹³ Mens apostelen Paulus var fængslet i Rom, kom han ud for en vanskelig situation som han måtte klare alene. Han skriver: „Men Herren stod mig bi og indgød mig kraft.“ (2 Timoteus 4:17) Ved hjælp af denne kraft kunne Paulus forblive trofast, og han blev, enten bogstaveligt eller symbolsk, ’udfriet af løvens gab’. Vender du dig til din kærlige Fader efter hjælp når du møder symbolske løver på din vej? Udøser du dit hjerte for ham, i bevidstheden om at han forstår dine behov og vil stå dig bi, selv om ingen andre gør det? — 1 Peter 5:6-9.

14. (a) Hvilket pres var en ugift søster udsat for, og hvordan blev hun velsignet? (b) Hvilken tillid skulle Første Korinterbrev 10:13 give os?

¹⁴ En 53-årig ugift søster var dybt ulykkelig da hun mistede sit arbejde. „Jeg bad Jehova om at hjælpe mig med at finde et eller andet arbejde, så jeg kunne klare mig. Før ugen var gået havde jeg et nyt arbejde! Fra den dag af besluttede jeg at tage én dag ad gangen og at stole på Jehovas omsorg. Han har aldrig svigtet mig.“ I 1982, efter at hun havde været pioner i 26 år, blev hendes bøn om en åndeligt kvalificeret ægtefælle besvaret, og hun blev gift med en rejsende tilsynsmand der var blevet enkemand. Jehova besvarer ganske vist ikke altid vore bønner nøjagtig på disse måder, men han vil styrke og hjælpe os, uanset hvilke problemer vi måtte have. — 1 Korinter 10:13.

Selvbeherskelse

15. (a) Hvad må man gøre sig klart for at beherske seksuelle lidenskaber? (b) Hvordan fremgår dette af Ordsprogene, kapitel 7?

¹⁵ „Jeg føler at jeg simpelt hen ikke kan klare det alene mere,“ skriver en kristen kvinde. „Jeg har et stort seksuelt behov, og i årevis har jeg ikke kunnet finde en passende kristen ægtemand. Andre har sagt til mig at jeg bare skal gå hjem og beherske mig. Men hvordan?“ Det er ikke let at dæmme op for sådanne følelser. For at beherske sit seksuelle behov må en ugift gøre sig klart hvornår han eller hun må begynde at udvise selvbeherskelse. I Ordsprogene 7:6-23 berettes der for eksempel om en ung mand der mister sin selvbeherskelse og som i seksuel ophidselse „følger“ en prostitueret. Dette skridt var imidlertid ikke det første. Før det kom så vidt, havde han taget visse andre skridt. Han havde (1) om natten vandret på gaden hvor hun boede, (2) tilladt hende at kysse ham, og (3) lyttet til hendes umoralske forslag. Ethvert af disse skridt gjorde det vanskeligere for ham at lægge selvbeherskelse for dagen, og til sidst kunne han ikke vende om. Det han skulle have gjort, var at stoppe op så snart han så at han var ved at tage det første skridt! — Galaterne 5:22, 23.

16. Selv om ingen sand kristen vil følge den umoralske mands handlemåde, hvad kunne han eller hun muligvis gøre?

¹⁶ Ingen sand kristen vil bogstaveligt følge i denne mands fodspor. Men hvordan med vore tanker? Kunne man i åndelig forstand begynde ’at gå på gaden på vej til hendes hus’ ved at dvæle ved umoralske tanker? Så er det tid at slå bremserne i! Gør man ikke det, kan det føre til at man i åndelig forstand tager det næste skridt, for eksempel ved at hengive sig til masturbation eller, til sidst, kønslig umoralitet.

17. (a) Hvorfor er det nødvendigt at pælfæste kødet sammen med dets lidenskaber? (b) Hvordan kan en kristen gøre dette?

¹⁷ Eftersom urette tanker behager vort ufuldkomne kød, er det ikke let at give slip på dem. „De som tilhører Kristus Jesus har pælfæstet kødet sammen med dets lidenskaber og ønsker.“ (Galaterne 5:24) Pælfæstning var en brutal og smertefuld form for henrettelse. Tag derfor strenge forholdsregler over for dig selv for at dræbe eller „døde“ sådanne urette ønsker — lige fra begyndelsen, før de slår rod. Hvis et TV-program virker seksuelt ophidsende, så luk straks for det eller drej over på et andet program. Vær forsigtig med de film du ser eller de bøger og blade du læser. Vær opmærksom på din måde at samtale på og den måde hvorpå du ser på det modsatte køn. — Mattæus 5:28-30; Kolossenserne 3:5.

18. Hvad har nogle ugifte kristne gjort for at „døde“ urette seksuelle lidenskaber, og med hvilket resultat?

¹⁸ Når det er tid til at studere personligt eller til at overvære menighedens møder, modstår vi da enhver tilbøjelighed til at forsømme dette? I et forsøg på at pælfæste urette lidenskaber når disse var særlig stærke, tvang en kristen sig til at stå op af sengen om natten og læse højt af Bibelen og mundtligt opsummere hvert afsnit, indtil disse følelser havde fortaget sig. Kristne har undertiden tvunget sig selv til at bede inderligt til Jehova om hjælp, straks når de urette tanker opstod. Så længe en kristen oprigtigt stræber efter at pælfæste „seksuel lidenskab“, er det usandsynligt at han vil gå så vidt som til at bedrive utugt. — Hebræerne 4:16.

Det er anstrengelserne værd!

19. Afhænger ens forhold til Gud af om man er gift eller ugift?

¹⁹ Både den ugifte stand „på grund af himlenes rige“, og ægteskabet, er gaver fra Gud. Men hvad enten man er ugift eller gift, kræver det en indsats at blive lykkelig. Uanset den status man har, kan man opbygge et nært forhold til Gud og finde tilfredshed i livet. Selv om det kun er en kort tid man ’giver rum’ for den ugifte stands gave, er det vigtigt at man bruger den forstandigt.

20. (a) Hvordan bør alle modne kristne betragte den ugifte stand? (b) Hvilken forvisning kan ugifte have med hensyn til fremtiden?

²⁰ Vi må gøre os klart at Jesus gav den ugifte stands gave en ophøjet plads. Alle modne kristne bør betragte den på samme måde som Jesus og ikke mene at man skal have ondt af dem der er ugift. Jehova værdsætter i høj grad de ofre som bringes af ugifte der har valgt at gøre det han har behag i. (Jævnfør Esajas 56:4, 5.) Han vil ikke glemme dem. Når de har overlevet den store trængsel, vil de kunne gifte sig og ligesom Noas børn efter vandfloden få lejlighed til at tage del i opfyldelsen af det guddommelige påbud om at ’opfylde jorden’. (1 Mosebog 9:1) Dette vil være endnu en velsignelse, foruden de goder som ugifte kristne allerede nu kan glæde sig over. I den nye orden vil Gud ’mætte alt hvad der lever, med hvad det ønsker’, og han vil give alle ’hvad deres hjerte attrår’. Vi kan derfor være forvissede om at alle vil opnå fuldkommen lykke i overensstemmelse med det der til den tid er Guds vilje. — Salme 37:3, 4; 145:16.

21. (a) Hvordan har den tidligere omtalte lærerinde brugt sit liv som ugift? (b) Hvordan kan andre ugifte kristne have samme indstilling?

²¹ Den tidligere lærerinde som blev omtalt i den indledende paragraf til denne artikel, er nu 83 år og stadig ugift. Hun har været 57 år i heltidstjenesten for Riget, deraf 56 år på Jehovas Vidners hovedkontor. Hvad mener hun om sit liv? „Jeg er fuldstændig tilfreds med mit liv og mit arbejde. Jeg har mere travlt nu end nogen sinde før med et arbejde som jeg elsker højt,“ siger denne livfulde kristne kvinde. „Jeg fortryder intet. Jeg ville træffe den samme beslutning igen.“ Ja, hvis du er ugift kan du også opnå en sådan tilfredshed ved at værdsætte den ugifte stand og således i fuldt mål høste gavn af dens fordele og muligheder.

[Fodnoter]

■ Hvordan bør man betragte det at være ugift „på grund af himlenes rige“?

■ Hvilke større muligheder står åbne for ugifte kristne?

■ Hvorfor skal man ikke forhaste sig med at opgive sin ugifte stand?

■ Hvilke tre ting må en ugift gøre for at ’stå fast i sit hjerte’?

[Ramme på side 11]

Nogle af de ugifte personer bibelen omtaler

Jesus: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ — Johannes 4:34.

Paulus: ’Jeg trællede for Herren og aflagde et grundigt vidnesbyrd. Jeg regnede ikke min sjæl for noget der er mig dyrebart.’ — Apostelgerninger 20:19-24.

Jeremias: „Jehova, min styrke og min fæstning, og mit tilflugtssted på trængselens dag.“ — Jeremias 16:19, NW.

Jeftas datter: ’Hun havde aldrig omgang med nogen mand. År efter år gik Israels døtre hen for at besynge hende i helligdommen.’ — Dommerne 11:39, 40, NW.

Anna: ’Hun var enke, nu fireogfirs år gammel, og hun var aldrig borte fra templet, hvor hun nat og dag ydede hellig tjeneste med fasteperioder og bønner.’ — Lukas 2:37.

Dorkas: „De gode gerninger og barmhjertighedsgaver som hun ydede var mangfoldige.“ — Apostelgerninger 9:36.

[Illustration på side 13]

At stå fast i sit hjerte

1. Giv dig selv åndeligt for at hjælpe andre

2. Hent styrke fra oven når problemerne bliver mange

3. Bekæmp straks urette ønsker når de opstår