’Kæmp en hård kamp for troen’
„I elskede, . . . jeg [fandt] det nødvendigt at skrive til jer for at tilskynde jer til at kæmpe en hård kamp for den tro som en gang for alle er blevet overgivet de hellige.“ — Judas 3.
1. Nævn nogle faktorer Satan benytter sig af i sit forgæves forsøg på at udslette den sande kristendom.
JEHOVAS tjenere må kæmpe standhaftigt for den sande tro. Både med direkte forfølgelse og med indirekte metoder, „listige anslag“, prøver deres modstander, Djævelen, at ødelægge det dyrebare forhold de har til Jehova Gud gennem Jesus Kristus. (Efeserne 6:11; 1 Peter 5:8) I sine forgæves forsøg på at knuse den sande kristendom har Satan undertiden prøvet at undergrave troen. Nogle af de metoder han har benyttet for at føre de kristne ud i fordærv og fald, er disse: (1) Falsk lære; (2) umoralitet og skamløshed; (3) mangel på tro; (4) ringeagt for myndighed der hidrører fra Gud; (5) beklagelser og utilfredshed; og (6) dét at beundre personligheder for selvisk fordels skyld.
2. Hvilke oplysninger får vi her om Judas’ brev?
2 Jehova giver sine tjenere nøjagtig den hjælp der er nødvendig for at de kan beskytte sig mod den store Bedrager og slå hans angreb tilbage. (Esajas 59:1) En af de ting han har givet os, er disciplen Judas’ inspirerede brev. Judas skrev sandsynligvis sit brev i Palæstina før år 66 e.v.t., for han nævner hverken at Cestius Gallus drog op mod Jerusalem i dette år eller at byen faldt for romernes hånd under hærføreren Titus i år 70.a
3. På hvilke måder kan Judas’ inspirerede brev være af stor værdi i dag?
3 Judas’ brev har stor værdi for os i dag, skønt det blev skrevet for flere hundrede år siden. Kristne tilsynsmænd, indsat af den hellige ånd, kan og bør anvende det når de giver vejledning. Og når vi hver især studerer dette brev, i ydmyghed og under bøn, kan vi alle få gavn af det. Det gælder især hvis vi mærker en fare i form af falsk lære, føler os draget mod umoralitet, eller fornemmer at troen er ved at svigte; eller hvis vi i vort hjerte mærker en stigende tilbøjelighed til ringeagt for gudgiven myndighed, til at beklage os, eller til at smigre andre for selv at få noget ud af det. Når vi gennemgår dette inspirerede brev vers for vers, vil vi kunne se hvordan vi både som enkeltpersoner og som menighed kan følge den stadig gyldige vejledning i brevet.
En bøn om større barmhjertighed, fred og kærlighed
4. Hvordan præsenterede Judas sig, og hvad kan vi udlede af dette?
4 Judas indleder sit brev med disse ord:
„Judas, en Jesu Kristi træl, men Jakobs broder, til de kaldede som er elskede i forholdet til Gud, Faderen, og bevarede for Jesus Kristus.“ (Judas 1)
At Judas var „en Jesu Kristi træl“ betød ikke at han havde en nedværdigende stilling som en slave der skulle adlyde blindt. Nej, trælleforholdet skyldes at Jesu disciple er blevet købt med hans dyrebare blod til en god og skånsom tjeneste, med evigt liv i udsigt. Det er Jesu kærlighed der har taget dem til fange, og de har frivilligt overgivet sig til ham. (Mattæus 11:29, 30; se også Efeserbrevet 5:21-33.) Judas var en Kristi „træl“, men „Jakobs broder“ — sikkert broder til den Jakob der var en af de åndelige „søjler“ i menigheden i Jerusalem og „Herrens broder“. (Galaterne 2:9; 1:19; se også Apostelgerninger 12:17; 15:13-21.) Åbenbart var Judas altså kødelig halvbroder til Jesus, men var så beskeden at han ikke søgte nogen ære på grund af slægtskabet med Guds søn. — Markus 6:3.
5. (a) Hvem var „de kaldede“? (b) Hvordan var de kaldede ’bevaret for Jesus Kristus’? (c) Hvem, foruden de kaldede, er Judas’ brev til opmuntring for?
5 Judas’ brev var tiltænkt alle de kristne. Det var stilet til „de kaldede“, det vil sige dem som Gud har kaldet til sin søns herlige himmelske rige. (Johannes 6:44; Apostelgerninger 16:14) Jehova elskede disse „kaldede“, og det var hans vilje at give dem Riget hvis de bevarede sig selv i en tilstand der var åndeligt antagelig. (Lukas 12:32; Romerne 8:38, 39; Esajas 52:11) De var „bevarede for Jesus Kristus“ på den måde at Jehova Gud beskyttede dem fordi de var i forening med hans søn, som lemmer på hans legeme. Hvis de forblev trofaste, skulle de være sammen med Jesus i hans rige. (Efeserne 4:15, 16; 2 Timoteus 1:12; 1 Peter 1:3-5) Men den gode vejledning i dette brev er ikke kun til disse „kaldede“. Den kan også være til stor opmuntring for ’den store skare’ af andre loyale kristne som i dag er Kristi åndelige brødres medtrælle i tjenesten for Riget. — Mattæus 24:14; 25:34-40; Åbenbaringen 7:4, 9, 15.
6. På hvilke måder var Guds barmhjertighed kommet til udtryk over for Judas’ medtroende?
6 Judas udtrykker derefter disse oprigtige ønsker:
„Måtte barmhjertighed og fred og kærlighed blive jer stadig rigeligere til del.“ (Judas 2)
De som Judas’ brev var stilet til, fik barmhjertighed, fred og kærlighed fra Gud da de indviede sig og gennem Jesus Kristus modtog Jehovas tilgivelse for deres synder. Guds barmhjertighed er udtrykt gennem den genløsning han har sørget for ved Jesus. (Titus 3:4-7) Endnu et udslag af Guds barmhjertighed består i at de ikke længere er bundet af Moseloven, af menneskers traditioner, af en gudvanærende adfærd eller lignende. (Romerne 7:4; Galaterne 5:13; 1 Peter 1:18, 19; se også Åbenbaringen 18:1-5.) Jehovas barmhjertighed fremgår desuden af at han har bevaret dem for Jesus Kristus, så de kan være hans tjenere, sådan som de er det når de forkynder „den gode nyhed“. (Markus 13:10) Judas bad om at hans medtroende måtte få endnu rigeligere del i Guds barmhjertighed.
7. Hvorfor og hvordan får de kristne del i fred?
7 Judas bad også om at hans medtroende måtte få del i endnu større fred. Som tjenere der har indviet sig uforbeholdent til Gud nyder Jehovas vidner i dag et nært forhold til ham. De har fred med Jehova, og de har „Guds fred, som overgår al forstand“, en ro i hjertet og sindet som ikke-troende ikke fatter. (Filipperne 4:6, 7; Kolossenserne 1:19, 20) De opdyrker fred, en frugt af Guds ånd, og søger at vise denne egenskab over for andre; de jager efter fred i forholdet til deres medmennesker. (Galaterne 5:22, 23; Hebræerne 12:14) Trofaste kristne behøver hverken at frygte fremtiden eller døden; de har fred, for de ved at Jehova er med dem og lader alle sine gerninger samvirke til bedste for dem der elsker ham. — Mattæus 10:28; Romerne 8:28.
8. Hvordan er Jehovas kærlighed kommet til udtryk over for os?
8 Sin store kærlighed har Jehova vist ved at give sin søn „for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde, men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Endnu mens vi var syndere som ikke havde noget personligt forhold til Jehova, viste han os denne kærlighed. (Romerne 5:8) Men vi må bevare os selv i Guds kærlighed, idet vi viser tro på denne genløsning. Judas bad også om større kærlighed fra Gud over dem han stilede sit brev til.
9. Hvorfor havde Judas’ medtroende behov for at barmhjertighed, fred og kærlighed blev dem endnu rigeligere til del?
9 Når Judas bad om at hans medtroende måtte få endnu rigeligere del i Guds barmhjertighed, fred og kærlighed, var det fordi deres åndelige sundhed var i fare. Det var derfor de havde brug for Guds barmhjertighed, fred og kærlighed i større mål end nogen sinde før.
’Kæmp en hård kamp for troen’
10. Hvad havde Judas haft i sinde at skrive om?
10 Med sine næste ord understreger Judas sagens alvor:
„I elskede, skønt jeg gjorde enhver bestræbelse for at skrive til jer om vor fælles frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til jer for at tilskynde jer til at kæmpe en hård kamp for den tro som én gang for alle er blevet overgivet de hellige.“ (Judas 3)
Med det inderlige udtryk „I elskede“ forvissede Judas sine medtroende om at han holdt af dem, skønt han formanede dem så alvorligt. (Johannes 13:35; Romerne 1:7; 3 Johannes 1, 2) Han ville egentlig have skrevet til dem om den frelse der er fælles for dem der er „kaldede“ til det himmelske rige. (Galaterne 3:26-29) Det drejede sig om det dyrebare frelseshåb som de kristne på Judas’ tid havde „ifølge en fælles tro“. — Titus 1:4.
11. Hvad er ’den tro som er blevet overgivet de hellige’?
11 ’Den tro som er blevet overgivet de hellige’ er summen af de lærepunkter om Jehova Gud og hans rige der blev overgivet til de kristne af Jesus og hans inspirerede disciple. At det skete „én gang for alle“, betyder åbenbart at Jesu salvede disciple, „de hellige“, modtog denne gode nyhed for nitten hundrede år siden som den eneste sande. Endnu i dag er dette „den tro“, troen, som Jehovas vidner forstår at de må holde ubrydeligt fast ved, for der findes ingen anden god nyhed eller noget andet frelsesbudskab man kan sætte sin lid til. (Galaterne 1:6-8) En vigtig del af den gode nyhed er budskabet om at Jesus Kristus gav sit liv for hele menneskehedens verden. Derfor har den også meget at sige ’den store skare’ af „andre får“ her i vor tid. — Johannes 10:16; 1 Johannes 2:1, 2; Åbenbaringen 7:9.
12. Hvorfor skrev Judas at hans medtjenere skulle ’kæmpe en hård kamp for troen’?
12 På Judas’ tid prøvede nogle falske kristne at besnære Guds folk med en „god nyhed“ der var forfalsket. Den slags læresætninger var en trussel mod deres tro og frelse. (Mattæus 24:13; 2 Korinter 11:3, 4) For at modvirke denne udvikling, og tilskyndet både af den hellige ånd og af sin egen kærlighed, fandt Judas det „nødvendigt“ at skrive for at formane sine medtjenere til at ’kæmpe en hård kamp for troen’.
13. Hvad må Jehovas vidner i dag gøre for at de ikke skal blive bedraget og miste frelseshåbet
13 Hvis vi i dag, som kristne vidner for Jehova, skal forblive loyale mod Gud og undgå et bedrag der koster os frelsen, må vi også ’kæmpe en hård kamp’ mod enhver uægte form af den gode nyhed. Vi må alvorligt modstå, ja, kæmpe imod, alle forsøg på at lægge noget til eller trække noget fra læren i Jehovas ædle, inspirerede ord. (5 Mosebog 4:2; Ordsprogene 30:5, 6; Åbenbaringen 22:18, 19) Vi må bedømme enhver ny eller ukendt lære i lyset af hele Guds ord og holde fast ved grebet om den tro der fører til frelse. — Hebræerne 1:1, 2; 2:3, 4.
14, 15. (a) Hvad var grunden til at Judas besluttede at give sit brev et andet indhold? (b) Hvorfor ville det ikke lykkes de falske lærere at undertvinge eller besmitte hele den kristne menighed?
14 Judas forklarer nu hvorfor han vil skrive om et andet emne end han oprindelig havde tænkt:
„Grunden er at der har sneget sig nogle mennesker ind som af Skriften for længe siden har fået denne dom: ugudelige, der forvandler vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed og som fornægter vor eneste Ejer og Herre, Jesus Kristus.“ (Judas 4)
De mænd der havde ’sneget sig ind’ blandt de sande kristne, prøvede i det skjulte at sprede falsk lære. (Se også Galaterbrevet 2:4; Første Johannesbrev 2:19.) Jesus havde forudsagt at fjenden ville foretage et træk der skulle sprede fordærv blandt Jehovas folk; han fortalte at Djævelen ville udså „ukrudt“, eller falske kristne, blandt „hveden“, Kristi sande disciple. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Også apostlene havde advaret mod frafald. Peter nævnte direkte „falske lærere“. — 2 Peter 2:1; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Tessaloniker 2:3.
15 Men disse onde ville ikke få held til at undertvinge eller besmitte hele menigheden. „For længe siden“, allerede før den trofaste Enok udtalte sin profeti, havde Gud bestemt sådanne mennesker til at blive ramt af hans dom. (1 Mosebog 3:15; 5:21-24; Judas 14, 15) Udtrykket „denne dom“ hentyder åbenbart til den beskrivelse Judas giver med sine følgende ord.
16. På hvilken måde gjorde de ugudelige sig skyldige i at ’forvandle Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed’? Hvad var forkert ved deres ræsonnement?
16 De falske lærere var „ugudelige“, „uden ærbødighed for Gud“. (J. B. Phillips’ oversættelse, The New Testament in Modern English) De så på Jehovas rensede folk med besmittede motiver og urene øjne. Disse uærbødige mennesker drog den fejlagtige slutning at Gud, der kunne tilgive mennesker som havde været utugtige, afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere, ville være så tilgivende at han også bar over med dem der med fuldt overlæg vendte tilbage til den slags synder. De tog fejl når de troede at de ustraffet kunne bryde Guds moralske love, for derefter at vise en form for anger og forblive blandt Jehovas folk, indtil de igen fik trang til at kaste sig ud i synden og ’lokkede ubefæstede sjæle’ ud i umoralitet. (2 Peter 2:14) På denne måde forvandlede de ugudelige „vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed“. De forstod eller anerkendte ikke at hensigten med den barmhjertighed Gud havde vist ved at lade Kristi blod rense de troende for deres synder, var at de derefter skulle følge retfærdighedens vej. — Romerne 6:11-23; 1 Korinter 6:9-11.
17. Hvordan kunne nogle ’fornægte deres eneste Ejer og Herre’, og hvad venter der sådanne?
17 Hvis nogen af os, som indviede vidner for Jehova, gav efter for de ugudelige og blev trælle af synden for at tilfredsstille kødets selviske begær, ville vi derved ’fornægte den der har købt os med sit dyrebare blod’. Vi ville fornægte Jesus Kristus som vor Ejer og Herre. (1 Korinter 7:22, 23) De der gør dette har ødelæggelse i vente, så det er livsvigtigt for os at vi holder stand over for sådanne onde mennesker!
En alvorlig vejledning til os i dag
18, 19. (a) Hvilken syndig vej har nogle der hævder at være kristne, fulgt? (b) Hvordan har dette undertiden påvirket andre? (c) Hvilken inspireret vejledning vil kunne hjælpe trofaste kristne, så de bliver bedre udrustet til at ’kæmpe en hård kamp for troen’?
18 Nogle få af dem der er tilknyttet Jehovas Vidners menighed, har søgt at indføre falsk lære og fremme en umoralsk eller skamløs adfærd. De har ingen skrupler og ringeagter Guds retfærdige normer. De udgør en reel fare for loyale kristne.
19 Desværre kan flittige og retskafne disciple af Jesus Kristus blive påvirket af falsk lære og skamløs adfærd. Men Judas’ alvorlige vejledning vil styrke de trofaste, så de ikke bukker under for den slags sataniske forsøg på at ødelægge deres gode forhold til Jehova Gud. I ønsket om at vi alle må blive stadig bedre udrustet til at ’kæmpe en hård kamp for troen’, vil vi nu fortsætte vor gennemgang af Judas’ inspirerede brev.
[Fodnote]
a Se Aid to Bible Understanding, s. 978, 979; og „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, s. 258-260 begge udgivet af Vagttårnets selskab.
Kan du besvare disse spørgsmål?
■ Hvilke faktorer der kan være til fare for sande kristne, behandles i Judas brev?
■ Hvorfor har Judas’ brev stor værdi for os i dag?
■ Hvorfor ville modtagerne af Judas’ brev få brug for barmhjertighed, fred og kærlighed i rigeligere mål?
■ Hvad er „den tro som en gang for alle er blevet overgivet de hellige“?
■ Hvorfor opfordrede Judas sine medtroende til at ’kæmpe en hård kamp for troen’?
[Illustration på side 13]
Kæmper du, i fuld tillid, en hård kamp for troen — som trofaste kristne til alle tider har gjort?