„Vi kan fryde og glæde os alle vore dage“
„Mæt os årle med din miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore dage.“ — Salme 90:14.
1. Hvoraf fremgår det at Jehova ønsker at hans folk skal være lykkeligt?
JEHOVA GUD ønsker at hans folk skal være lykkeligt. Han ved at dyb, indre glæde er en forudsætning hvis mennesker skal opnå en sund og tilfredsstillende tilværelse. (Ordsprogene 17:22) Som den Gud der viser os miskundhed, eller loyal hengivenhed, giver han os netop den vejledning der vil føre til glæde og lykke for os hvis vi følger den.
2. Hvorfor kan sande kristne være forvissede om at de vil opnå glæde hvis de beder Jehova om dette i bøn?
2 Som sande kristne der er underlagt det pres det er at leve i en ugudelig tingenes ordning, kan Jehovas vidner bede Gud om glæde. Det er en frugt af Guds hellige ånd, og denne ånd giver han sine indviede, trofaste tjenere når de anmoder ham om den i bøn. (Lukas 11:13; Galaterne 5:22, 23) De kan give udtryk for samme tanker og ønsker som profeten Moses, der i bøn til Gud sagde: „Mæt os årle med din miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore dage.“ (Salme 90:14) De der sætter deres lid til Jehova, kan være forvissede om at han vil besvare en oprigtig bøn som denne. — 1 Johannes 5:13-15.
3. Hvilke to grundlæggende faktorer må vi være opmærksomme på hvis vi skal „glæde os alle vore dage“?
3 Men foruden bøn til Gud er der endnu to faktorer vi må være opmærksomme på hvis vi skal kunne „glæde os alle vore dage“. De blev nævnt over for Guds folk i fortiden. Israelitterne fik at vide at de ville blive ramt af forbandelser hvis de ikke ’adlød [Jehova] deres Guds røst, så de holdt hans bud og anordninger’, og hvis de ikke ’tjente [Jehova] med fryd og hjertens glæde’. (5 Mosebog 28:45-47) Hvis vi skal opnå sand lykke, må vi altså (1) adlyde Jehova, og (2) tjene ham med glæde.
4. (a) Hvad giver Jehova sine tjenere for at de kan tjene ham med glæde i hjertet? (b) Hvilke vise råd kan vi tænke på, og hvad vil resultatet blive?
4 Jehova giver både den tilskyndelse og den hjælp der skal til for at hans tjenere kan tilbede ham med glæde i hjertet. Med gavmild og kærlig hånd giver han dem samtidig pålidelige retningslinjer der virker til fremme af deres glæde. Betragt nu som eksempel nogle kloge råd fra Ordsprogenes bog i Bibelen, og se hvordan de kan bidrage til vor glæde. Ved at følge den vejledning vi finder heri kan vi komme til at „glæde os alle vore dage“.
Glæde i familien
5. (a) Hvad forventer Jehova af forældre? (b) Hvilken virkning har børns lydighed eller mangel på samme i en familie?
5 For at opnå og bevare lykken i familielivet, er det nødvendigt at adlyde Gud og være lydhør over for vejledningen i hans ord. For eksempel forventer Jehova at forældre gør deres yderste for at opdrage børnene på rette måde. Her må faderen gå foran, men moderen skal tage aktivt del i opdragelsen. (Ordsprogene 22:6; 31:1) Hvordan forholder det sig da med børnene? Det vil ikke gå godt med den der „håner sin fader og spotter sin gamle moder“; han eller hun vil være til sorg og ikke til glæde for sine forældre. (Ordsprogene 30:17; 17:21) Derimod kan sønner og døtre være til glæde og ære for deres familie hvis de handler viist, lydigt følger den tugt deres gudfrygtige forældre giver dem, og lever i overensstemmelse med Bibelens principper. — Ordsprogene 10:1; 15:20; 23:15, 16.
6, 7. (a) Hvilken vejledning gives i Ordsprogene 23:22-25, og hvad bliver resultatet hvis man følger den? (b) Hvad indebærer det at ’købe sandhed og ikke sælge den’?
6 Gudfrygtige forældre har stor grund til glæde hvis de har opdraget deres børn på en sådan måde at børnene har fået lyst til at følge retfærdighedens vej. Det bekræftes med disse ord: „Hør din fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder! Køb sandhed og sælg den ikke, visdom, tugt og forstand. Den retfærdiges fader jubler; har man avlet en vismand, glædes man ved ham; din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!“ — Ordsprogene 23:22-25.
7 Børn der ejer visdom vil lytte til deres kristne faders åndelige vejledning, og de vil ikke overhøre deres gudfrygtige moders råd, selv om hun måske er blevet ældre. Selv når man er blevet voksen og myndig kan man lære noget af sine gamle forældre. Rådet om at ’købe sandhed og ikke sælge den’ betyder at man må holde sig til de sande principper og lade sig lede af dem. Retskafne børn vil ikke ’sælge’ sandheden for rigdom, ære eller fornøjelser. Og en familie hvor alle medlemmerne holder fast ved Jehova, vil ganske sikkert opnå en glæde der varer ved. — 5 Mosebog 10:20, 21.
Lad ikke overtrædere ødelægge din glæde
8, 9. Hvordan kan den guddommelige sandhed beskytte os mod syndere, som det fremgår af Ordsprogene 2:10-14?
8 Lydighed mod Jehovas vejledning hjælper os til at bevare glæden under skiftende omstændigheder. Ved at anvende guddommelig visdom kan vi for eksempel beskytte os selv mod påvirkning fra nogle der handler forkert. Vi læser i Ordsprogenes bog: „Når visdommen kommer i dit hjerte og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil omtanke holde vagt over dig og dømmekraften værne dig for at udfri dig fra den onde vej og fra enhver der fører fordærvet tale, fra dem der forlader retskaffenhedens stier for at vandre på mørkets veje, fra dem der fryder sig over at handle ondt, som jubler over det ondes fordærv.“ — Ordsprogene 2:10-14, NW.
9 De der sætter den sande visdom højt og lader den få indpas i deres hjerte, kan nyde Jehovas godkendelse. Deres visdom vil byde dem at holde sig fra enhver der „fører fordærvet tale“, det vil sige tale der strider mod alt hvad der er sandt og rigtigt. Den rette omtanke og dømmekraft er en beskyttelse mod dem der forkaster den guddommelige visdom, finder glæde i at gøre det onde og prøver at fordærve andre. — Se også Ordsprogene 4:16.
10. Hvordan kan den onde blive indfanget af sine egne synder?
10 Overtræderne vil måske ’juble over det onde’, men hvem er det der virkelig erfarer glæde? Et andet ordsprog giver svaret: „I sin brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af glæde.“ (Ordsprogene 29:6) Ja, den onde hildes i sin brøde — det vil sige: han bliver fanget af sine egne synder. Den ene synd fører den anden med sig, og pludselig rammes han af følgerne, ulykken kommer over ham. Han lægger måske planer om at gøre en anden fortræd, men hans rænkespil giver bagslag og rammer ham selv. I det gamle Israel var der dødsstraf for at aflægge falsk vidnesbyrd mod en uskyldig for at søge dennes død. — 5 Mosebog 19:16-21.
11. Hvorfor kan den der har lyst til at følge retfærdighedens vej, ’juble af glæde’?
11 For den retfærdige tegner billedet sig helt anderledes! Han lægger ingen lyssky planer for at ramme sin næste, og han tillægger sig ikke synden som en vane. Derfor undgår han at blive indfanget i synden, ’hildet i brøde’, og han undgår alle de problemer overtrædelserne medfører, for slet ikke at tale om den straf der falder når én bliver afsløret som en falsk og beregnende synder. Den der gerne vil følge retfærdighedens vej, kan således ’juble af glæde’. For det første nages han ikke af dårlig samvittighed. Og for det andet nyder han Guds gunst. „Thi den falske er [Jehova] en gru; mod retsindige er han fortrolig.“ — Ordsprogene 3:32.
Skal man glæde sig over en fjendes ulykke?
12. Hvordan bør en kristen reagere hvis en modstander rammes af ulykke? Hvorfor?
12 Betyder dette at en kristen har lov at glæde sig når en fjende falder i ulykke? „Falder din fjende, så glæd dig ikke,“ svarer et andet ordsprog, „snubler han, juble dit hjerte ikke.“ Hvorfor ikke? For at „ikke [Jehova] skal se det med mishag og vende sin vrede fra ham.“ (Ordsprogene 24:17, 18) Med andre ord har vi ikke lov at vise skadefryd hvis en af vore modstandere kommer ud for en ulykke. Det er forkert at ønske ondt over en fjende for sin personlige tilfredsstillelses skyld; den der fryder sig over andres fald begår en synd han må stå Jehova til regnskab for. Gud kan endda læse vore hjerter, og han ved om vi i det skjulte glæder os over andres ulykke. En sådan uret indstilling kan måske holdes skjult for mennesker, men ikke for Jehova. Han siger: „Hævnen er min; jeg vil gengælde.“ (5 Mosebog 32:35, NW; Hebræerne 10:30) Det er således muligt at Jehova vil lade en straf komme over den skadefro. — Se også Ordsprogene 17:5.
13. Hvordan skal ordene i Ordsprogene 11:10 forstås?
13 Imidlertid siger et andet ordsprog: „Ved retfærdiges lykke jubler en by, der er fryd ved gudløses undergang.“ (Ordsprogene 11:10) Hvordan skal dette da forstås? Jo, de retfærdige er almindeligvis afholdt af andre; de bidrager til deres omgivelsers glæde og lykke. De onde og gudløse, derimod, er ikke afholdt for gode egenskaber. Den der er ’grum’ eller grusom er selv skyld i at andre tager afstand fra ham. (Ordsprogene 11:17) Når onde og grusomme mennesker dør er der som regel ikke mange der sørger over det. Og der vil heller ikke være nogen sorg når Jehova udsletter de onde og gudløse. Der vil snarere være grund til glæde når disse er borte. Lever vi i dag på en måde der bidrager til andres glæde?
Glæde i hjertet er en velsignelse
14. Af hvilke grunde, som vi indtil nu har behandlet, kan lydighed mod Jehova få os til at „glæde os alle vore dage“?
14 Når vi adlyder Jehova kan vi „fryde og glæde os alle vore dage“. Vi har indtil nu beskæftiget os med følgende: Det giver et lykkeligt forhold mellem forældre og børn når begge parter følger den guddommelige vejledning. Når vi følger Guds ledelse beskytter det os mod dårlig påvirkning fra syndere, og det bidrager til vor glæde. Desuden hjælper Jehovas råd os til at undgå en forkert indstilling til de ondes ulykke; også på den måde kan vi bevare vor glæde. Ja, lydighed mod Jehova Gud bevarer glæden i vort hjerte. Dette er i sig selv en velsignelse.
15. Hvad bør vi gøre i stedet for at lade ængstelse nedbøje vort hjerte, og hvorfor?
15 Den vise kong Salomon sagde: „Glad hjerte giver venligt ansigt, ved hjertesorg bliver modet brudt.“ (Ordsprogene 15:13) Det er ganske rigtigt at både sorg og glæde afspejles i et menneskes ansigt. Livet kan naturligvis medføre mange bekymringer, ting som kan gøre os kede af det. „Ængstelse i mands hjerte gør det nedbøjet,“ siger et ordsprog, „men gode ord får det til at fryde sig.“ (Ordsprogene 12:25, NW) I stedet for at lade vort hjerte ’nedbøjes’ helt på grund af „ængstelse“, kan vi søge nær til Jehova ved at meditere over alle de „gode ord“ der findes i Bibelen, hans inspirerede ord! Dette kan bringe glæden tilbage til et ellers retfærdigt hjerte der er nedbøjet.
16. (a) Hvordan kan ’godt bud give marv i benene’? (b) Når „glad hjerte er godt for legemet“, betyder det da at vi altid skal hengive os til overstadig munterhed?
16 Salomon sagde også: „Milde øjne fryder hjertet, godt bud giver marv i benene.“ (Ordsprogene 15:30) Udtrykket „marv i benene“ antyder at hele legemet fyldes med styrke. Et hjerte der er fyldt med glæde får også øjnene til at lyse. (I stedet for „milde øjne“ siger New World Translation her „øjnenes lys“.) Et „nedslået sind“ kan nedbryde det fysiske helbred, men „glad hjerte er godt for legemet“. (Ordsprogene 17:22) Det betyder selvfølgelig ikke at hjertet uden ophør skal hengive sig til overstadig munterhed. Salomon fortæller selv: „Om latteren sagde jeg: ’Dårskab!’ og om glæden: ’Hvad gavner den?’“ (Prædikeren 2:2) Ikke desto mindre er det til stor gavn for os når vort hjerte kan glæde sig over at vi gør Guds vilje.
17, 18. (a) Hvorfor kan en trofast ven sammenlignes med ’olie og røgelse der fryder hjertet’? (b) Hvordan har Jesus Kristus vist sig at være en åben og ligefrem ven? (c) Hvilket personligt spørgsmål stilles her?
17 Et andet ordsprog peger på noget der kan være til glæde for os: „Olie og røgelse fryder hjertet, og det samme gør ens næstes sødme ved sjælens rådslagning.“ (Ordsprogene 27:9, NW) Ligesom olie virker lindrende og røgelse har en behagelig duft, sådan kan en trofast ven der giver gode råd for at hjælpe, være til glæde for vort hjerte. Et sådant venskab har en særlig „sødme“, for de der kan tale åbenhjertigt sammen, kan også hjælpe hinanden til at gøre fremskridt, rette hvad der er forkert og være til styrke dér hvor den ene eller den anden er svag. Ja, det kan være til stor glæde at have en god ven der tænker ret og taler åbenhjertigt.
18 En sådan åben og ligefrem ven var Jesus Kristus da han fra himmelen sendte budskaber til de syv menigheder der nævnes i Åbenbaringen, kapitlerne 2 og 3. Han gav dem både ros og formaning, alt efter behov. For eksempel havde menigheden i Efesus ikke længere den glød i sin kristne kærlighed til Jehova som den havde i begyndelsen. Jesus søgte at tænde denne glød igen. (Åbenbaringen 2:1-7) Enhver kristen i Efesus der under bøn overvejede sin himmelske vens vejledning og ændrede sit liv i overensstemmelse med den, kunne derefter tjene Jehova med glæde i hjertet. Hvordan forholder det sig med dig? Er der områder hvor du må gribe ind for at vise større kærlighed til Jehova Gud og forbedre din tjeneste for ham?
Glæd dig i „det hellige arbejde“
19. Hvorfor bør enhver der har indviet sig til Jehova, regelmæssigt, ja så ofte som muligt, forkynde den gode nyhed?
19 Endnu et spørgsmål: Er du til stadighed, med glæde og af hele dit hjerte, „optaget af det hellige arbejde med Guds gode nyhed“? (Romerne 15:16) Ingen anden virksomhed i dag overgår dette arbejde i betydning. Det er en af de vigtigste årsager til at den kristne menighed findes! (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Enhver der er indviet til Jehova bør derfor regelmæssigt, og så ofte som muligt, give andre del i denne gode nyhed. De der er aktive i forkyndelsen af Riget får desuden så store oplevelser og velsignelser i tjenesten for Jehova at de i sandhed kan ’fryde og glæde sig’. — Salme 90:14; Malakias 3:10.
20. Hvordan har forskellige fundet muligheder for at øge deres glæde i tjenesten for Jehova?
20 Nidkære menighedsforkyndere som har vægtige bibelske forpligtelser at tage sig af, kan i mange tilfælde øge deres glæde ved at forbedre kvaliteten af deres tjeneste for Jehova. Mange kristne familier har desuden fundet stor tilfredshed ved at flytte ud til et sted hvor der er stort behov for kristne forkyndere. Andre har kunnet tjene som heltidsforkyndere visse måneder af året, mens atter andre har kunnet gå helt og holdent ind i tjenesten som heltidsforkyndere. Jehova har stort behag i et sådant arbejde. — Markus 12:29, 30.
21. Hvordan har missionærerne fra Vagttårnets bibelskole Gilead fået grund til glæde?
21 Mange kristne mænd og kvinder har gennemgået det kursus der gives på Vagttårnets bibelskole Gilead, og de glæder sig nu over at bruge deres tid og kræfter som missionærer forskellige steder i verden. Det er en fryd for dem at tjene som heltidsforkyndere og kunne hjælpe mange til at lære om Jehova Gud og hans vidunderlige hensigter. For eksempel skriver en missionær efter at have tjent over tyve år i det tropiske Vestafrika: „Føler jeg at tiden er inde til at takke af og lade de yngre overtage arbejdet? Nej, når jeg ser de velsignelser og den vækst der er i Jehovas organisation, føler jeg mig som Kaleb, som havde fået styrke til at gennemleve femogfyrre år der omfattede ørkenvandringen og indgangen i det forjættede land. Han sagde: ’Endnu den dag i dag er jeg rask og rørig som på hin dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min kraft den samme.’ (Josua 14:11) Der har været strabadser og besværligheder, men de forløbne år har været en storartet oplæring til fremtiden.“
22. Hvad indebærer tjenesten på Betel, og hvordan har en søster efter mange års tjeneste udtrykt sig herom?
22 Endnu et privilegium der kan give stor glæde, er tjenesten på Betel. De der deltager i denne tjeneste har direkte berøring med udgivelsen af bibelske blade og bøger samt andet arbejde der virker til fremme af Rigets interesser. Mange tjener ved hovedkontoret i Brooklyn, New York, på et af Selskabets landbrug, eller ved et af de afdelingskontorer der findes i mange lande i verden. En søster der påbegyndte sin heltidstjeneste i Schweiz i januar 1924 og i dag tjener som medlem af betelfamilien i Den tyske Forbundsrepublik, skriver: „Jeg vil takke Jehova for den godhed han har vist mig ved at give mig et lykkeligt og rigt liv fyldt med vidunderlige opgaver i tjenesten for ham.“ Hun fryder sig i tjenesten for Jehova.
23. Hvilke bibelske eksempler har vi på at de der lader tjenesten for Gud komme i første række, har grund til at glæde sig?
23 De der sætter tjenesten for Gud i første række, har altid haft grund til at glæde sig. De har måske ikke været helt fri for de problemer mennesker i almindelighed kommer ud for. Men Jehova har givet dem styrke når de har været udsat for prøvelser. (1 Korinter 10:13; 2 Korinter 4:8, 9) Det er gået dem godt fordi ’Jehovas glæde har været deres styrke’. (Nehemias 8:10) Tænk på følgende eksempler: Moses „valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk“ og blev velsignet med store forrettigheder. (Hebræerne 11:23-29) Moabitterinden Rut sagde farvel til sit folk og sine guder og valgte i stedet at tjene Jehova; hun fik den belønning at blive en af stammødrene til Jesus Kristus. (Rut 1:14-17; 4:13-17; Mattæus 1:1, 5) Både Simeon og den trofaste Anna tjente loyalt i templet hvorved de fik den glæde at se Jesus som spæd da han blev fremstillet i templet. — Lukas 2:25-38.
24. Hvad kan give os grund til at „fryde og glæde os alle vore dage“?
24 Vi kan være sikre på at også vi vil modtage store velsignelser hvis vi lader tilbedelsen af Jehova få førstepladsen i vort liv. (Mattæus 6:33) Og selv om vi skulle komme ud for trængsler fordi vi gør dette, ved vi at Jehova „lader alle sine gerninger samvirke til bedste for dem som elsker Gud“. (Romerne 8:28) Måtte vi derfor være fast besluttede på at adlyde vor himmelske Fader og tjene ham med glæde i hjertet. Hvis vor kærlighed til Jehova er hel, vil vi kunne „fryde og glæde os alle vore dage“. — Salme 90:14.
Husker du?
■ Hvilke to grundlæggende faktorer må vi huske hvis vi skal „glæde os alle vore dage“?
■ Hvad må forældre og børn gøre hvis der skal herske glæde i familien?
■ Hvordan kan kristne bevare glæden på trods af synderes onde handlinger?
■ På hvilken måde er hjertets glæde en velsignelse?
■ Nævn nogle af de glædebringende forrettigheder man kan få i tjenesten for Jehova, og hvad bør vi alle være besluttede på at gøre?
[Illustration på side 13]
Hvis en familie skal opleve sand og varig glæde, må både forældre og børn følge vejledningen i Guds ord
[Illustration på side 15]
Sorg og nedtrykthed kan forvandles til glæde hvis vi trofast gør Jehovas vilje
[Illustration på side 16]
Trofaste tjenere for Jehova i fortiden og i nutiden har haft grund til at ’glæde sig alle deres dage’