Virkningsfuld tjeneste fører til flere disciple
„Disse var hans gaver: nogle til at være . . . evangelister, nogle til hyrder og lærere, for at udruste Guds folk til at udføre et arbejde i hans tjeneste.“ — Efeserne 4:11, 12, The New English Bible.
1. Hvilken indstilling havde Kristus til andre?
JESUS KRISTUS isolerede sig ikke. Hans tjeneste var udadvendt. At dømme efter de fire evangelieberetninger havde Jesus næsten altid med andre at gøre. På sine rejser iagttog han deres sande tilstand og fik inderligt ondt af dem. Hvis du er en kristen forkynder, har du da ondt af de mennesker du møder? — Mattæus 9:35, 36.
2. Hvordan kan Jehovas vidner efterligne Jesu eksempel?
2 Den kristne tjeneste i dag må nødvendigvis også dreje sig om mennesker. Da Jehovas vidner erkender dette, er de ikke ensidige i deres tjeneste for Gud. Over hele verden kan man se dem tale med andre — på gader, ved døre, i travle forretningsområder, ved busstoppesteder og jernbanestationer, i fabriks-, kontor- og forretningsdistrikter. Hvor som helst der er mennesker, arbejder Jehovas vidner som evangelieforkyndere. Hvorfor? Ordet „evangelium“ kommer af det græske ord euaggelion, der betyder „god nyhed“. Alle kristne vidner for Jehova må, ligesom Kristus, være evangelieforkyndere. Det er derfor nødvendigt at de beskæftiger sig med andre. — 2 Timoteus 4:5; Efeserne 4:11, 12.
3. Hvilken måde at forkynde på er den mest virkningsfulde?
3 Hvordan kan vi nu forkynde evangeliet på så virkningsfuld en måde som muligt? Mange religioner gør brug af radio og TV — er dét svaret? Spørg blot dig selv: Kan radioen eller fjernsynet besvare de spørgsmål man stiller? Nej — det er ganske upersonlige nyhedsmedier. Den mest virkningsfulde måde at forkynde på er stadig den som Jesus og hans disciple gjorde brug af: at tale ansigt til ansigt med dem der søger sandheden. Men det kræver tid og energi, som Paulus tilkendegav med en enkel illustration: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro; hverken den der planter eller den der vander er altså noget, men Gud, som får det til at gro.“ — 1 Korinter 3:5-7.
4. Hvilke tre stadier består en virkningsfuld tjeneste af?
4 Ud fra disse skriftsteder kan vi slutte at den kristne tjeneste består af tre stadier — plantning, opdyrkning og høst. Plantningen sker når den interesserede for første gang hører den gode nyhed om Riget. Derefter følger opdyrkningen, hvor man blandt andet må vande det der er blevet plantet. Hvordan sker det? Gennem yderligere samtaler hvori man besvarer spørgsmål og hjælper den interesserede til at overvinde tvivl. Dette fører ofte til et regelmæssigt bibelstudium hvorved Bibelens sandheder bliver dybt indplantet i den interesseredes sind og hjerte, og med Guds velsignelse sker der vækst. Slutresultatet er en ny aktiv discipel af Kristus Jesus, en ny ordets tjener. Hvordan kan vi alle som ordets tjenere opnå den vidunderlige velsignelse at „høste“ en discipel?
5. Hvad kan hjælpe os til at blive dygtige forkyndere?
5 Som nævnt i den foregående artikel lærte Jesus sine disciple den eneste formålstjenlige måde at forkynde på. Og Paulus talte om sine „fremgangsmåder i forbindelse med Kristus Jesus“. (1 Korinter 4:17) Den lange række menigheder som han var med til at oprette i Lilleasien og Grækenland taler sit tydelige sprog om hans gode resultater. Vi har allerede været inde på nogle af hans (og Jesu) måder at forkynde på, men findes der andre metoder som vi med held kan gøre brug af i dag?
Hvilket grundlag? Hvilket budskab?
6. Hvad skal være hjørnestenen i vor forkyndelse?
6 Hvad må det kristne budskab være baseret på? På menneskers visdom og filosofi? I Paulus’ andet brev til Timoteus finder vi et tydeligt svar: „Du, derimod, bliv i de ting du har lært og er blevet overbevist om, da du ved . . . [at] du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus. Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning.“ Der er ingen tvivl om at det er Bibelen, Guds ord, der skal være hjørnestenen i vor forkyndelse. — 2 Timoteus 3:14-17.
7, 8. Hvordan satte Jesus og Paulus eksemplet i brugen af Bibelen?
7 I denne henseende satte Kristus Jesus eksemplet — han citerede altid fra Skrifterne, og det samme gjorde apostelen Paulus. Underviste han for eksempel i græsk filosofi da han opholdt sig i Tessalonika? Nej. I beretningen hedder det: „I overensstemmelse med hvad Paulus plejede gik han ind til dem, og på tre sabbater ræsonnerede han med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde.“ — Apostelgerninger 17:1-3.
8 Hvad blev resultatet? ’Nogle af dem blev overbevist.’ Hvis vi ønsker at følge Paulus’ fremgangsmåde i dag, må vor forkyndelse ligeledes være baseret på Guds ord. Det er derfor vi får forslag til bibelske samtaleemner som vi kan benytte i vor tjeneste. Guds ords sandhed har så mulighed for at finde grobund i hjertet hos dem der erkender deres åndelige behov. — Apostelgerninger 17:4.
9, 10. (a) Hvad må være temaet for vor forkyndelse i dag? (b) Nævn nogle eksempler fra Paulus’ forkyndervirksomhed.
9 Det næste spørgsmål lyder: Hvilket budskab bør vi forkynde? Ja, hvad var temaet for Kristi tjeneste? Jesus var ikke i tvivl om hvad hans opgave gik ud på, for han sagde: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ Idet han henviste til de sidste dage for denne tingenes ordning, sagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Lukas 4:43; Mattæus 24:14.
10 Det var det samme tema Paulus lagde vægt på i sin forkyndelse. Til nogle jøder i en synagoge talte han for eksempel frimodigt i tre måneder, „idet han holdt foredrag og talte overbevisende om Guds rige“. Sine tilhørere i Rom ’forklarede han sagen, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige’. Temaet for vor kristne tjeneste i dag må derfor også være „Guds rige“. — Apostelgerninger 19:8; 28:23, 31.
Er din forkyndelse et angreb?
11. Hvordan reagerer folk ofte når de møder et Jehovas vidne, og hvordan kan vi modvirke den reaktion? (Apostelgerninger 17:17, 18)
11 I det første århundrede var folk religiøst, racemæssigt og nationalt splittede. (Apostelgerninger 2:7-11) Det samme er tilfældet i dag. De fleste har derfor deres egne forudfattede meninger når det gælder religion. Ofte føler de sig truet og stiller sig i forsvarsposition så snart man som et Jehovas vidne henvender sig til dem. Hvordan kan vi ændre det? Ved hjælp af venlighed, takt og tilpasningsevne.
12, 13. Hvad sagde Paulus til nogle afgudsdyrkere i Athen? Hvordan reagerede de?
12 Læg mærke til hvad Paulus gjorde i en sådan situation i byen Athen, der var fuld af afguder. I første omgang blev Paulus irriteret ved synet af de mange afguder. Men angreb han øjeblikkelig athenernes afgudsdyrkelse da han stod op for at tale på Areopagus? Hans indledende ord lød: „Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har. Mens jeg gik forbi og omhyggeligt lagde mærke til de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: ’For en ukendt gud.’ Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer.“ — Apostelgerninger 17:16-23.
13 Stødte Paulus sine tilhørere fra sig med denne indledning? Nej. Han var taktfuld, ikke dogmatisk. Han fordømte dem ikke, selv om deres tilbedelse var nytteløs set fra Guds side. Han var der ikke for at angribe dem, men for at forkynde budskabet om Riget. Han tog deres stærke religiøsitet til efterretning og benyttede dette som udgangspunkt for at komme til at tale om sit tema — den sande Gud og hans udsending, den opstandne Jesus. Hvad blev resultatet af denne taktfulde fremgangsmåde? Nogle gjorde nar, men „andre sagde: ’Vi vil høre dig fortælle om dette igen en anden gang.’“ Ja, Paulus fik lov til at aflægge et genbesøg! — Apostelgerninger 17:22-32.
14. Hvordan kan vi følge Paulus’ eksempel i vor forkyndelse?
14 Hvordan kan vi anvende denne metode i vor forkyndelse i dag? Vi bør først og fremmest være opmærksomme på vidnesbyrd om folks religiøse indstilling — for eksempel religiøse symboler de bærer, som sidder på døren, eller som vi ser i entreen. Gør vi det, kan vi ligesom Paulus danne os en forestilling om den besøgtes religiøse standpunkt. Dette giver os en idé til en venlig, interessevækkende indledning der ikke giver anledning til strid. Husk at vi først og fremmest besøger folk for at tale om Guds rige — ikke for straks at indlede en diskussion om lærespørgsmål. Vi ønsker at vinde mennesker, ikke blot diskussioner. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:23-26.
15. Hvad kan vi lære af Jesu måde at forkynde på? (Lukas 10:38-42)
15 Hvad kan vi lære af Jesu eksempel? Når vi læser om hans forkyndelse kan vi ikke undgå at lægge mærke til hans overbevisende og dog enkle metoder. Han bevarede roen i enhver situation, og talte om Guds rige hvad enten forholdene var gunstige eller ugunstige. Han kunne forkynde i private hjem eller rejse sig op foran en folkemængde og holde en prædiken — uden notater, bibel eller højttalerudstyr! Han var på bølgelængde med folk. De der var ringe stillet følte at de trygt kunne henvende sig til ham. Han talte et sprog de forstod — om marker og afgrøder, om net og fiskeri. Hans illustrationer var enkle og letforståelige selv om deres betydning var vidtrækkende. Lægger vi de samme gode egenskaber for dagen i vor forkyndelse? — Mattæus 4:18-25; 13:1-33; Lukas 5:1-3.
Hvordan når man ind til hjertet?
16. Hvorfor må vi være dygtige til at undervise?
16 Det tager normalt sin tid før et menneske bliver overbevist om at Bibelens budskab om Guds rige er sandt, og det kræver en omhyggelig undersøgelse. Det er derfor vi, gratis og uden forpligtelser for den besøgte, leder regelmæssige hjemmebibelstudier med dem der ønsker at lære mere om Guds løfter gennem Kristus. Et sådant studium strækker sig over en længere periode og omfatter mange emner og spørgsmål. Det betyder at vi må være dygtige til at undervise. Men hvad bør man betragte som væsentligt når man underviser? — 1 Timoteus 4:16.
17. På hvilken måde nåede Jesus ind til hjertet på sine tilhørere?
17 Lad os endnu en gang vende os til Jesus for at finde svaret. Hvordan bar han sig ad med at undervise? Prøv at læse de følgende skriftsteder og se om du kan finde ud af hvilken enkel fremgangsmåde Jesus gjorde brug af når han underviste: Lukas 6:9, 32-34, 39-42. Hvordan gik han frem? Han stillede ransagende spørgsmål. Hvorfor gjorde han det? For at hjælpe sine tilhørere til at ræsonnere og til at ransage sig selv i lyset af hans undervisning. Ved sine spørgsmål nåede han taktfuldt ind til deres hjerter. De måtte vise om de virkelig ønskede at være hans disciple eller det kun var med overfladiske motiver de lyttede. — Mattæus 13:10-17; Markus 8:34-38.
18. (a) Hvorfor gør Jehovas vidner så ofte brug af spørgsmål i deres bøger og blade? (b) Hvad bør vi ikke gøre i overdreven grad når vi underviser andre?
18 I næsten alle de bibelstudiehåndbøger som Jehovas vidner benytter i deres forkyndelse er der spørgsmål til hver enkelt paragraf. Denne undervisningsmetode hjælper den der studerer Bibelen til at udtrykke sig med egne ord. Det vil så vise sig om han eller hun forstår stoffet. Men selv om Jesus stillede spørgsmål ved mange lejligheder, gjorde han det aldrig til en slags gætteleg ved at sige det første ord eller den første stavelse af svaret. Er du kommet i vane med dette ved nogle bibelstudier? Hvorfor er det ikke nogen god idé at bruge denne metode hele tiden? Fordi den kundskab om Gud og Kristus der fører til frelse bør være baseret på fornuft og logik, ikke på ligegyldige gætterier. — Johannes 17:3; 1 Johannes 5:20.
Hvis disciple?
19, 20. Hvilket advarende ord er på sin plads her? Hvorfor?
19 På dette tidspunkt vil et advarende ord være på sin plads. Hvis vi forkynder og underviser på en virkningsfuld måde i et frugtbart distrikt, vil vi med tiden gøre disciple. Men hvis disciple er det? Bør vi tænke: „Det er mine får“? Bør vi tillade at andre ser op til os og roser os? Læg mærke til hvordan Paulus og Barnabas reagerede da indbyggerne i Lystra ville behandle dem som guder. De råbte til folkemængden: „Mænd, hvorfor gør I dette? Vi er også mennesker og har de samme svagheder som I, og vi forkynder den gode nyhed for jer, for at I kan vende om fra disse tomme ting til den levende Gud.“ — Apostelgerninger 14:14, 15.
20 Paulus og Barnabas forsøgte ikke at henlede opmærksomheden på sig selv. Skønt Paulus gav nogle kristne det råd at efterligne ham, som han efterlignede Kristus, ønskede han ikke at de skulle være hans disciple. Den tjeneste vi udfører må altid være til Guds ære, ikke menneskers. — 1 Korinter 3:6, 7; 11:1.
21. Hvorfor bliver nye disciple også forkyndere?
21 Med tiden bliver nye disciple til forkyndere. Hvordan går det til? Ja, hvad sker der når vi får betroet en virkelig god nyhed? Kan vi holde den for os selv? Nej, tværtimod — vi er ved at sprænges af lyst til at fortælle den til andre. Som Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode samling af værdier, . . . for af hjertets overflod taler munden.“ Netop sådan forholder det sig med den gode nyhed om Riget. De disciple som sandheden er blevet en hjertesag for, ønsker at undervise andre og at deltage frivilligt og regelmæssigt i tjenesten. Senere følger indvielse til Gud og dåb. Det virker som et stadigt kredsløb, i overensstemmelse med princippet i Paulus’ vejledning til Timoteus: „Det skal du betro til troende og trofaste mennesker, som igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre.“ — Lukas 6:45; 2 Timoteus 2:2.
22. (a) Hvorfor har Jehova frembragt en organisation af lærere og evangelieforkyndere? (b) Hvilket arbejde skal udføres i fremtiden?
22 Over hele jorden har Jehova Gud nu, i det 20. århundrede, den bedste organisation af veluddannede lærere, evangelieforkyndere og ordets tjenere. Over 2.600.000 af dem deltager i det sidste vidnesbyrd der skal aflægges før enden kommer over denne onde ordning. Men denne voksende skare er ved at blive forberedt til en endnu større udfordring — en udfordring der består i at undervise de milliarder der vil komme tilbage i opstandelsen. Har du lyst til at få del i et sådant vidunderligt privilegium? Har du gode resultater af din forkyndelse nu? Lad os bede til at vort lys må skinne til Guds ære, mens vi udfører en virkningsfuld tjeneste. — Mattæus 5:16; Johannes 5:28, 29.
Husker du følgende punkter?
■ Hvilken måde at forkynde den gode nyhed på er den mest virkningsfulde?
■ Hvad bør vor undervisning være baseret på? Hvad er budskabet?
■ Hvilke egenskaber må vi besidde for at få folk til at lytte?
■ Hvordan nåede Jesus sine tilhøreres hjerte?
■ Hvad bør vi vogte os for når vi underviser andre?
[Illustration på side 22]
Jehovas vidner forkynder overalt hvor der er mennesker
[Illustration på side 24]
Når vi forkynder bør vi være opmærksomme på vidnesbyrd om folks religion