Hvem kan tyde „tegnet“?
„Hyklere, jordens og himmelens udseende forstår I at bedømme, men hvordan kan det være at I ikke forstår at bedømme denne særlige tid?“ — Lukas 12:56.
1, 2. Hvad kunne Jesu fjender slutte ud fra himmelens udseende, men hvad forstod de ikke?
ALLEREDE i fortiden havde man formuleret mange regler for vejrforudsigelse. De fleste var baseret på iagttagelser af skyernes udseende og bevægelse, vindens drejning og optiske fænomener i atmosfæren, for eksempel ringe om sol og måne eller himmelens farve morgen og aften. Mange er gode til at bedømme himmelens udseende på denne måde.
2 Netop dette kom Herren Jesus Kristus ind på da han ved en lejlighed stod over for sine fjender. Om denne hændelse beretter evangelieskribenten Lukas: „Så fortsatte han med også at sige til skarerne: ’Når I ser en sky stige op i vest, siger I straks: „Der er regnvejr på vej,“ og det holder stik. Og når I ser at det blæser fra syd, siger I: „Der kommer en hedebølge,“ og den kommer. Hyklere, jordens og himmelens udseende forstår I at bedømme, men hvordan kan det være at I ikke forstår at bedømme denne særlige tid?’“ — Lukas 12:54-56.
3. Hvilket „tegn“ som viste at Jesus var Messias, kunne hans fjender ikke skjule?
3 Disse hovmodige fjender af Jesus kunne forudsige vejret, men de var for hykleriske og for uvidende om åndelige anliggender til at kunne forstå noget der havde langt større betydning. Jesus gjorde mange tegn som hjalp oprigtige mennesker til at få tro på ham. (Johannes 2:23) Hans død på påskedagen i år 33 og hans opstandelse tre dage senere tjente i særlig grad som et „tegn“ der viste at han var Messias, Kristus. (Mattæus 12:38-41; Lukas 11:30) Jesu fjender forsøgte naturligvis at skjule dette tegn. (Mattæus 27:62 til 28:20; Apostelgerninger 4:1-4) Men før Jesus steg op til himmelen var der henved 500 jøder som så ham og som derfor kunne bevidne at han var opstået. (1 Korinter 15:3-6) I dag er der ligeledes et „tegn“ som ikke kan skjules. Det gælder liv eller død at man forstår at tyde det. Men hvad er det for et „tegn“? Og hvem er i stand til at tyde det på rette måde?
„Tegnet“ i vor tid
4. Hvilket „tegn“ ses i vor tid, og hvori består det? (Mattæus 24:3)
4 Jesu disciple spurgte ham: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar forudsagde Kristus krige uden sidestykke, hungersnød, jordskælv og andre begivenheder som tilsammen skulle udgøre „tegnet“ på hans usynlige „nærværelse“ i Rigets magt. En fremtrædende del af „tegnet“ er det jordomspændende arbejde med at forkynde Riget som nu udføres i 203 lande af over 2.680.000 vidner for Jehova. Vagttårnsselskabets bøger og blade har ofte henledt opmærksomheden på dette og på andre vidnesbyrd om at „tegnet“ på Jesu „nærværelse“ ses i vor tid. — Mattæus, kapitlerne 24, 25; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21.
5. Hvorfor kan vi sige at Jesus ikke overdrev da han kaldte jøderne i det første århundrede „en ond og utro generation“?
5 Man kan ikke benægte at vidnesbyrdene om dette er vokset i tal siden den første verdenskrigs udbrud i 1914. Men hvilken betydning bør dette have for os? Vi ønsker ikke at være som de jøder der levede for 1900 år siden. De var gode til at forudsige vejret men ignorerede de tydelige vidnesbyrd der udspillede sig for øjnene af dem og ønskede ikke at drage den logiske slutning som disse vidnesbyrd førte frem til. Lang tid før havde Gud givet Moses kraft til at gøre tre tegn hvormed han skulle bevise over for de nødlidende israelitter at han havde fået sin myndighed fra Gud. (2 Mosebog 4:1-31) Jøderne i det første århundrede fik meget mere end tre tegn, men ville alligevel ikke tro at Messias var den som var større end Moses. (Johannes 4:54; Hebræerne 2:2-4) Jesus overdrev derfor ikke da han kaldte dem „en ond og utro generation“. — Mattæus 12:39.
6. Hvad siger oplyste mennesker om verdensforholdene?
6 Mange der lever nu i det 20. århundrede ønsker ikke at tro på Jesu Kristi komme og er ikke i stand til at tyde „tegnet“ på denne ordnings ende. Men verdensforholdene i vor tid er absolut ikke opmuntrende, som følgende eksempler viser:
„De forenede Nationers generalsekretær Javier Pérez de Cuéllar har bemærket at verden er nået til et særdeles kritisk punkt i den internationale udvikling og at kampen for en retfærdig, fredelig og stabil international orden tilsyneladende er stilnet af. . . . ’Den . . . svindende gensidige tillid nationerne imellem giver en frugtbar grobund for spændinger og konflikter,’ udtalte FNs generalsekretær.“ — Indian Express, 22. oktober 1983.
„Mange af os har i årevis sagt at en atomkrig ville slå millioner af uskyldige mennesker ihjel og gøre store dele af jorden ubeboelig . . . En gruppe respekterede videnskabsmænd er nået til en endnu mere dyster konklusion — at en atomkrig, eller bare en enkelt udveksling af kernevåben mellem supermagterne, kunne udløse en verdensomfattende klimatisk katastrofe som kunne dræbe milliarder snarere end millioner og måske helt udslette menneskelivet på jorden. Den toårige undersøgelse blev foretaget for en konference om hvilke verdensomspændende biologiske konsekvenser en atomkrig kunne få på langt sigt. Undersøgelsens konklusioner er blevet bekræftet af over 100 videnskabsmænd . . . Carl Sagan . . . omtalte konsekvenserne af en atomkrig i stærke vendinger: ’Der er en reel risiko for at den menneskelige race vil blive udslettet.’“ — The Express, 3. november 1983.
7. Hvor kan alle der ønsker at leve i en bedre verden finde håb?
7 Det er altså disse dystre fremtidsudsigter der imødeses af visse kommentatorer som ved hvad de taler om. Deres spådomme bærer navnlig præg af håbløshed fordi de ikke kan pege på nogen vej uden om den katastrofe de forudser. Alle som gerne vil leve i en bedre verden ønsker naturligvis at få nogle oplysninger der indgyder håb. Heldigvis findes der en måde at undgå den truende fare på, ligesom der i fortiden var nogle som overlevede en lignende verdenskatastrofe. Ja, hvis der ikke var nogen som havde overlevet vandfloden på Noas tid, ville jorden ikke have myldret med over 4.000.000.000 beboere nu! Kun i en eneste bog — nemlig Bibelen — finder vi en nøjagtig beretning om hvordan det gik til at otte mennesker sammen med mange forskellige dyrearter overlevede denne globale katastrofe.
8. Hvad skulle Jesu disciple — i modsætning til andre — gøre når tiden var inde til at den nuværende tingenes ordning skulle fjernes?
8 Da det er i den samme pålidelige bog vi finder Jesu beskrivelse af de forhold som skulle herske på jorden når den nuværende døende tingenes ordning ville blive fjernet, bør vi da ikke gøre hvad vi kan for at tyde „tegnet“? Det var 37 år før Jerusalem blev ødelagt af romerske hære i år 70 at Jesus for sine disciple beskrev det sammensatte „tegn“ der skulle afmærke tiden for den globale katastrofe som Vandfloden var et forbillede på. Han sagde blandt andet: „Der vil være tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør, mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:25-28.
9. Hvordan blev dette blads opgave tilkendegivet på dets forside i tidsrummet mellem 1895 og 1931?
9 En del af denne profeti citeredes på forsiden til de numre af den engelske udgave af Vagttårnet som udkom i tidsrummet mellem 1. januar 1895 og 1. oktober 1931. (På dansk mellem januar 1900 og 15. november 1931). Over bibelcitatet var der en tegning af et vagttårn som udsendte lysstråler, som et fyrtårn, mens et oprørt hav slog imod tårnets stenfundament. På denne måde tilkendegav bladet sin opgave over for en generation hvoraf nogle stadig lever og læser dette nummer af bladet.
10. Hvordan kan vi undgå den frygt som denne verdens ledere lider under?
10 De af verdens mennesker som i dag er ved at besvime af frygt, foretrækker at fortolke delene af det sammensatte „tegn“ på egen hånd. Men den der bedst kan fortolke det er Jesus Kristus, og hvis vi tillægger „tegnet“ samme betydning som han gjorde, vil vi ikke lide under den frygt som nu plager de jordiske ledere fordi de ikke kan se nogen vej ud af verdens nuværende ulykkelige situation. Vi vil derimod glæde os fordi vores udfrielse fra denne onde ordning nærmer sig.
Tiden hvor „tegnet“ skulle vise sig
11. Hvordan tilkendegav Jesus at de verdensbegivenheder der skulle indvarsle enden, ville indtræffe netop til den fastsatte tid?
11 Begivenhederne i verden indtræffer netop til den fastsatte tid. Hvordan det? Jo, før Jesus fremsatte den profeti vi læser om i Lukas 21:25-28, forudsagde han Jerusalems anden ødelæggelse. Den fandt sted i år 70 e.v.t., i overensstemmelse med hans ord. Om de overlevende jøder sagde Jesus: „De skal falde for sværdets æg og føres som fanger til alle nationerne; og Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ Disse nationer var ikke-jødiske, eller hedenske, og den periode hvor Jerusalem skulle nedtrædes kaldes derfor ofte „hedningernes tider“. (Lukas 21:24, NV; da. aut.) Hvornår sluttede de? Når vi skal finde svaret på dette er det ikke nok at se på hvad der skete med det jordiske Jerusalem. Det er ikke datoen på hvilken israelerne overtog herredømmet over den del af Jerusalem som ligger inden for byens gamle mure, eller den omstændighed at byen nu er hovedstad i det moderne, uafhængige Israel, der er afgørende faktorer. Det er Guds fastsatte tid der har betydning!
12. Hvornår begyndte hedningernes tider, hvor lange var de, og hvornår sluttede de?
12 De hedenske romere begyndte at nedtræde Jerusalem i år 63 f.v.t., men før dem havde de hedenske grækere, persere og babyloniere nedtrådt „den store Konges [Jehovas] by“. (Mattæus 5:34, 35) I 607 f.v.t. ødelagde babylonierne byen og dens tempel, og dermed indledtes hedningernes nedtrædning af det der repræsenterede Guds rige. Hedningernes tider begyndte. Ifølge Daniels bog, kapitel 4, skulle der komme syv hedningetider som hver bestod af 360 dage og dermed svarede til et bibelsk, profetisk år. De „syv tider“ skulle altså i alt vare 2520 år. Eftersom de begyndte med Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., måtte de slutte i 1914.
13. Hvor længe har Jehovas tjenere vidst hvornår hedningernes tider ville udløbe?
13 Allerede i 1880 kunne man i den engelske udgave af Vagttårnet læse at hedningernes tider ville strække sig frem til året 1914, og da bogen The Time Is at Hand blev udgivet i 1889 (Tiden er for Haanden, på dansk i 1910), blev det endnu tydeligere understreget for bibelstudenterne verden over at hedningernes tider ville udløbe i efteråret 1914.
14. Hvorfor kan vi fastslå at hedningernes tider udløb i 1914, på trods af det der skete med Jerusalem i 1948?
14 Ophørte det gamle Jerusalem så med at blive nedtrådt af ikke-jødiske eller hedenske nationer i 1914? Nej, for i 1914 var denne historiske by underlagt tyrkerne, der stod i forbund med det tyske rige. Den 9. december 1917 blev byen erobret fra tyrkerne af britiske styrker under general Allenby. Jerusalem var fortsat under britisk styre ved mandat fra Folkeforbundet indtil 1948. Så erobrede jøderne ved en opstand den vestlige del af det moderne Jerusalem uden for den gamle bydel. Den gamle bydel blev overtaget af muslimerne. Hvordan kan vi da sige at hedningernes tider udløb i 1914? Fordi den store Konges, Jehovas, regering blev oprettet i himmelen i det år.
15, 16. (a) Hvornår ophørte det gamle Jerusalem med at være „den store Konges by“, og hvilket mere ophøjet Jerusalem findes der? (b) Hvor er det da at Jehova har indsat Jesus Kristus som konge?
15 Da Jesus var på jorden lå Guds tempel i Jerusalem, og det var dér Jesus tilbad ham. Jerusalem kunne derfor dengang kaldes ’den store Konges, Jehovas, by’. (Mattæus 5:34, 35) Men da Jesus døde på påskedagen i år 33 og det indre forhæng i templet mirakuløst blev flænget, ophørte byen med at være Jehovas kongelige by. At de hedenske romere i år 70 ødelagde Jerusalem og templet, bekræftede dette. Til alt held for de jøde-kristne dengang og for alle kristne siden da, findes der et andet Jerusalem, et der er langt mere ophøjet, nemlig „et himmelsk Jerusalem“. — Hebræerne 12:22.
16 I overensstemmelse hermed sigter den af Jesu profetier vi finder nedskrevet i Lukas 21:24, i første omgang til det jordiske Jerusalem, men får en større opfyldelse i forbindelse med ’det himmelske Jerusalem’. Det må forholde sig sådan eftersom ’det himmelske Jerusalem’ har erstattet det jordiske Jerusalem som ’den store Konges, Jehovas, by’. Det var i denne himmelske „by“ at ’den store Konge’, Jehova, indsatte sin herliggjorte søn, Jesus Kristus, ved udløbet af hedningernes tider i 1914.
17. Hvilken guddommelig befaling blev givet til den indsatte konge, Jesus Kristus, ved udløbet af hedningernes tider i 1914, og hvem tilbød villigt at tjene ham?
17 Den fastsatte tid var nu inde til at Jehova gav sin tronede søn, Jesus Kristus, den befaling der ligger i ordene Salme 110:2, 3: „Fra Zion udrækker [Jehova] din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender! Dit folk møder villigt frem på din vældes dag; i hellig prydelse kommer dit unge mandskab til dig som dug af morgenrødens moderskød.“ I samklang med denne profeti tilbød det indviede „folk“ som fulgte i Jesu fodspor og forstod at hedningernes tider udløb i 1914, villigt at forkynde Jehova Guds nyoprettede regering i det himmelske Zion ved Herren Jesus Kristus. Men de såkaldt kristne lande underlagde sig ikke villigt Jehovas nyindsatte konge. De viste sig tværtimod at være „fjender“ af ham, for de kastede sig ud i den første verdenskrig i menneskets historie på grund af spørgsmålet om verdensherredømmet. Over hele verden søgte de desuden at lægge hindringer i vejen for forkyndelsen af Guds rige.
18. Hvordan kom fjendskabet mod Guds rige til udtryk i 1918?
18 Fjendskabet mod Guds rige kom særlig tydeligt til udtryk i 1918. Den 8. maj det år blev redaktøren for den engelske udgave af bladet Vagttårnet og flere af hans medarbejdere arresteret midt under krigens hysteri. Senere, den 21. juni, blev de idømt mange års fængsel, som skulle afsones i forbundsfængselet i Atlanta, Georgia. Først da krigen var slut og disse forkyndere af Guds rige havde tilbragt ni måneder i fængsel, blev de løsladt mod kaution. Med tiden blev de også renset for alle de falske anklager der var blevet rettet mod dem.
19. Hvilken indstilling havde Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika til Folkeforbundet efter den første verdenskrig?
19 Den første verdenskrig sluttede den 11. november 1918, og den følgende måned erklærede Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika offentligt at man gik ind for planen om at oprette Folkeforbundet. Dette religiøse råd kaldte Folkeforbundet „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Amerikas forenede Stater ignorerede imidlertid denne religiøse anbefaling, undlod af politiske årsager at tilslutte sig Folkeforbundet og blev kun medlem af Den Internationale Domstol. Alligevel begyndte Folkeforbundet at fungere i 1920, og medlemmerne af Kristi Kirkers Fællesråd gav det deres velsignelse og støtte.
20. Hvilken holdning havde Jehovas tjenere til Folkeforbundet, og hvad begyndte de at forkynde om?
20 Bladet Vagttårnet og Jehovas tjenere som spredte dette blad, anerkendte derimod ikke Folkeforbundet som en politisk erstatning for Guds rige. De betragtede det ikke som en opfyldelse af den mønsterbøn som Jesus Kristus havde lært sine disciple at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) De tilbød ikke at tjene denne menneskeskabte erstatning, dette falsum. De gav i stedet deres fulde støtte til Guds sande rige ved Jesus Kristus i ’det himmelske Jerusalem’. Med Guds hjælp havde de tydet „tegnet“ på Jesu „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. De gik derfor i gang med at forkynde hans rige over hele verden.
Hvad vil du svare?
■ Hvilket „tegn“ ses i vor tid, og hvori består det?
■ Hvordan kan vi undgå den frygt som denne verdens ledere nu lider under?
■ Hvornår begyndte hedningernes tider og hvornår sluttede de?
■ I hvilket „Jerusalem“ har Jehova indsat Jesus Kristus som konge?
■ Hvilket syn havde Jehovas tjenere på Folkeforbundet?
[Oversigt på side 11]
Oktober 607 f.v.t.
til oktober 1 f.v.t. =
606 år
Oktober 1 f.v.t.
til oktober 1914 e.v.t. =
1914 år
Syv hedningetider =
2520 år
[Illustration på side 10]
De der er i stand til at tyde „tegnet“ kan overleve afslutningen på denne ordning, ligesom otte mennesker overlevede Vandfloden