Hvordan man finder glæde i en problemfyldt verden
„GLÆD jer altid i Herren,“ befalede apostelen Paulus. „Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ (Filipperne 4:4) For mange synes glæde imidlertid at være noget der er vanskeligt at opnå. Måske tænker nogle: ’Hvordan kan man være glad når man må leve med fattigdom, arbejdsløshed, vanskelige arbejdskammerater, umoralske fristelser eller det pres man udsættes for i skolen?’
Det ville næppe være rimeligt om Gud forventede af sit folk at det skulle befinde sig i en stadig tilstand af jubel. Gud selv inspirerede Paulus til at forudsige at der i de sidste dage ville være „kritiske tider som [var] vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Ikke desto mindre viser Bibelen tydeligt at man, selv under de værste omstændigheder, kan besidde i det mindste et vist mål af glæde. Om Jesus berettes det for eksempel hvordan han „udholdt en marterpæl“ og „en sådan modsigelse af syndere“. Der var bestemt ikke nogen glæde ved på smertelig måde at blive naglet til en pæl eller at blive spottet af mennesker. Paulus giver endda udtryk for at Kristi lidelser var så stærke at han anråbte Gud „med stærke råb og tårer“. Dog var Jesus i stand til at udholde alt dette „for den glæde der lå foran ham“. — Hebræerne 12:2, 3; 5:7.
De første kristne udholdt ligeledes „megen kamp under lidelser, idet [de] . . . ved skældsord og trængsler blev gjort til et skuespil“. Som Paulus beretter, fandt de sig alligevel „med glæde i at man røvede hvad [de] ejede“. (Hebræerne 10:32-34) Men hvordan var dette muligt?
Glæde — udefra eller indefra?
Glæde er ikke noget ydre. Det er en egenskab der udspringer fra hjertet. (Jævnfør Ordsprogene 17:22.) Det er sandt at ydre forhold såsom familie og venner — ja selv det at få serveret sin livret — i begrænset omfang kan bibringe en følelse af glæde. (Apostelgerninger 14:16, 17) Blot forventningen om noget godt kan bringe glæde! (Jævnfør Ordsprogene 10:28.) Den glæde man opnår som følge af ydre omstændigheder, eller materielle ting, kan dog vise sig at være kortvarig.
På den anden side kan de ydre omstændigheder til tider synes at berøve os glæden. En ung mand ved navn Jim giver eksempelvis udtryk for hvordan hans verdslige arbejde påvirkede ham: „Jeg hadede mit job. . . . Jeg kunne ikke forestille mig blot at bruge mit liv på at arbejde til gavn for et firma der egentlig ikke lod til at interessere sig for mig som menneske. Dertil kom at mange af dem jeg arbejdede sammen med var hykleriske og faldt en i ryggen.“ Forsøg på at opnå en følelse af glæde ad kunstig vej viste sig også at være en blindgyde. Jim fortæller: „Jeg har haft forbindelse med narkotika af enhver art siden jeg var 10 år. Men jeg blev meget splittet som menneske. Jeg var led og ked af den livsform jeg førte — druk, narkotika og fester. Livet havde ingen mening eller hensigt. Jeg spurgte mig selv: ’Hvor kan du finde noget der er bedre?’“
I denne henseende minder Jims erfaring os om den erfaring kong Salomon gjorde. Han indså også hvor frugtesløst det er at søge efter glæden ved at forkæle sig selv:
„Jeg sagde i mit hjerte: ’Kom nu! Lad mig sætte dig på prøve med hensyn til fryd. Ja, nyd det gode.’ Og se! også det var tomhed. Jeg sagde til latter: ’Galskab!’ og til fryd: ’Hvad udretter den?’ Jeg udforskede det med mit hjerte ved at forlyste mit kød med vin — dog ledte jeg mit hjerte med visdom — og ved at gribe om tåbelighed, indtil jeg kunne se hvad der var godt for menneskesønnerne i det de gør under himmelen i det antal levedage de har. Jeg udførte store værker. Jeg byggede mig huse. Jeg plantede mig vingårde. Jeg anlagde mig haver og parker. . . . Og hvad mine øjne end bad om, holdt jeg ikke borte fra dem. . . . Men jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed og jag efter vind.“ — Prædikeren 2:1-5, 10, 11.
Findes der en livsform som ikke er tom, en livsform der bringer glæde selv under de sørgeligste omstændigheder?
Kilden til ægte glæde
„Jehovas glæde er jeres fæstning,“ sagde Nehemias. (Nehemias 8:10) Ja, glæde har sit udspring hos den almægtige Gud netop fordi han er Skaberen af alt det gode der kan bringe sand glæde. „Der er . . . styrke og glæde på hans sted,“ fortæller Bibelen. (1 Krønikebog 16:27) Den rigtige måde at opnå glæde på, er derfor at søge at få et venskabeligt forhold til Skaberen selv, på samme måde som Abraham havde det. (Jakob 2:23) Kan et sådant venskab virkelig medføre glæde? Overvej salmistens ord: „Dit [Guds] venskab er bedre end livet.“ (Salme 63:3; The Bible in Living English) Her kan det tilføjes at Jim med tiden fik forståelse af disse forhold. I dag er han en glad kristen.
Hvordan kan venskab med Gud bringe glæde? Først og fremmest fordi Gud „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Når man tjener Gud behøver man ikke at frygte at ens anstrengelser er forgæves eller ikke bliver bemærket. Han sætter stor pris på selv det mindste udtryk for hengivenhed. (Jævnfør Markus 12:41-44.) Og når Jehova velsigner sine trofaste venner, viser det sig at hans velsignelse „gør rig, og han føjer ingen smerte til den“. (Ordsprogene 10:22) De der elsker Gud, ser frem til at nyde belønningen i form af evigt liv i hans nye tingenes ordning „hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) Et sådant håb er en virkelig kilde til glæde for kristne!
Et andet forhold vi må tage i betragtning er at glæde er en frugt af Guds ånd. Gud giver gavmildt sin ånd til sine venner når de beder om det. (Galaterne 5:22; Lukas 11:13) På grund af dette kunne salmisten sige: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Salme 144:15.
Hvordan man bevarer glæden
Ikke desto mindre kunne selv de salvede kristne på Paulus’ tid føle sig nedbøjede af og til. (1 Thessaloniker 5:14) Og i dag kræver dagliglivets pres endnu mere af os. Men da glæde er en egenskab som bor dybt nede i hjertet, behøver disse prøvelser ikke nødvendigvis at berøve én glæden. Betragt for eksempel Jesus Kristus. Vi har tidligere været inde på at han „for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl“. (Hebræerne 12:2) Selv om det at blive pælfæstet var en grufuld oplevelse, var det forhold Jesus havde til sin Fader alt for stærkt til at han kunne lade sig opsluge af selvmedlidenhed. Jesu tanker var tydeligvis optaget af „den glæde der lå foran ham“, nemlig den forret at kunne herliggøre Jehovas navn, udsigten til at udfri hele menneskeslægten fra synden og den ære at tjene som konge i Guds rige! Selv i de mørkeste øjeblikke kunne Kristus tænke på alt dette og føle en inderlig glæde!
De første kristne kunne på lignende måde udholde forfølgelse. De fandt sig endog ’med glæde i at man røvede hvad de ejede’. Det var ikke fordi de opnåede en form for tilfredsstillelse ved at gennemgå lidelser, men fordi deres tanker var rettet mod årsagen til at de måtte udholde alt dette. De „frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for [Guds navns] skyld“. De frydede sig på grund af det ’håb om evigt liv’ som de havde foran sig. — Apostelgerninger 5:41; Titus 1:2.
I dag kan vi også bevare vor glæde selv når vi stilles over for alvorlige problemer. I stedet for at trække os ind i os selv og dvæle ved vore problemer, kan vi forsøge at minde os selv om de velsignelser der er en følge af at være ven med Jehova og den støtte vi kan få fra kærlige brødre og søstre. Dette vil ofte være tilstrækkeligt til at få vore lidelser til at syne ubetydelige. Jesus illustrerede det på denne måde: „En kvinde er bedrøvet når hun føder, fordi hendes time er kommet; men når hun har født barnet, husker hun ikke trængselen længere, på grund af glæden over at et menneske er blevet født til verden.“ — Johannes 16:21.
I den kristne menighed i dag har vi mange gode eksempler på enkeltpersoner som lader glæde overskygge deres problemer. For eksempel havde en kristen kvinde ved navn Evelyn lidt af mange forskellige sygdomme, deriblandt cancer. Hun går kun med besvær og er tydeligvis ofte plaget af smerter. Alligevel deltager hun regelmæssigt i møderne, og hendes ansigt lyser næsten altid af et glædestrålende smil. Hvad er hemmeligheden bag hendes glæde? „Jeg kaster min byrde på Jehova,“ ynder hun at sige. Ja, i stedet for at dvæle ved sine lidelser anstrenger hun sig for at rette tankerne mod de grunde hun har til at være glad. Dette giver hende styrke til at klare sin sygdom.
Vi kan selvfølgelig nemt miste vor glæde. Nogle lader sig opsluge af begær efter materielle besiddelser eller fornøjelser. De forsømmer de kristne møder, det personlige studium og forkyndelsen. Den der tragter efter materiel rigdom ’stikker sig selv overalt med mange smerter’ i stedet for at opnå glæde i tilværelsen. — 1 Timoteus 6:10.
Man kan også ødelægge sin glæde ved at øve „kødets gerninger“, der har at gøre med selviskhed. Utugt, urenhed eller skamløshed kan muligvis bibringe et øjebliks nydelse. Men disse handlinger er i direkte modstrid med Guds ånd, som frembringer glæde. (Galaterne 5:19-23) Den der hengiver sig til forkerte handlinger risikerer at afskære sig selv fra kilden til glæde — Jehova.
Hvor meget bedre er det derfor ikke for en kristen nidkært at værne om sin glæde. Hvis du opdager at du af en eller anden grund har mistet glæden, så find ud af hvad du kan gøre for at få den igen. Måske har du behov for at studere mere i Bibelen og at meditere over det du læser i den. Kun ved bestandig at minde os selv om vort håb kan vi ’glæde os i håbet’, selv under vanskelige forhold. (Romerne 12:12) Eller måske har du behov for at have en større andel i forkyndelsen af den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Ved at „give“ på denne måde vil man uundgåeligt høste et større mål af glæde! — Apostelgerninger 13:48, 52; 20:35.
Vor problemfyldte verden vil fortsat skabe vanskeligheder for os. Men ved at holde os nær til vor himmelske Ven kan vi bevare vor glæde og få adgang til Guds nye orden, hvor alt det der kan ødelægge vor glæde vil være fjernet for evigt! — Åbenbaringen 21:3, 4.