Spørgsmål fra læserne

■ På hvilken måde var Jerusalem „i trældom med sine børn“, sådan som apostelen Paulus skrev i Galaterbrevet 4:25?

På Paulus’ tid var byen Jerusalem og dens indbyggere i første række i trældom under Moseloven.

I Galaterbrevet, det 4. kapitel, viste apostelen at de kristne, der var underlagt den nye pagt, var blevet løskøbt af Kristus og derfor var frie. Dette dannede en modsætning til jødernes situation under Lovpagten. Paulus illustrerede dette med Abrahams hustru (Sara) og hans medhustru (Hagar), idet han sagde: „Disse kvinder betyder nemlig to pagter, den ene fra Sinaj bjerg, som føder børn til trældom; det er Hagar. Denne Hagar betyder altså Sinaj, et bjerg i Arabien [hvor Jehova gav Israel Loven gennem Moses], og hun svarer til det nuværende Jerusalem, for det er i trældom med sine børn. Men det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ — Galaterne 4:24-26.

Da Paulus sagde at ’disse kvinder betyder to pagter’, udtrykte han sig meget kortfattet. Jehova har ikke i symbolsk forstand indgået ægteskab med en upersonlig pagt, men med et organiseret folk der er underlagt denne pagt. Han havde tidligere betragtet Israel under Lovpagten som sin symbolske hustru. (Jævnfør Esajas 54:1, 6.) Den frie kvinde (Sara) stod imidlertid for det Jerusalem som er oventil, Jehovas universelle organisation, der er som en hustru for ham.

Men hvordan kunne jøderne siges at være i trældom under Loven, eftersom den var fuldkommen og indstiftet af Gud selv?

Det er sandt at Loven i sig selv ’var hellig, og budet var helligt og retfærdigt og godt’. (Romerne 7:12) Men de ufuldkomne israelitter under Loven kunne ikke holde den til fuldkommenhed, hvor meget de så end prøvede. (Romerne 7:14-16) Det var dette apostelen Peter hentydede til da han for det kristne styrende råd stillede følgende spørgsmål: „Hvorfor sætter I nu Gud på prøve ved at lægge et åg på disciplenes nakke som hverken vore forfædre eller vi har været i stand til at bære?“ (Apostelgerninger 15:10) I Galaterbrevet 4:4, 5 nævnte Paulus ligeledes at Kristus kom „for at han kunne løskøbe dem der var under loven“. De kristne der insisterede på at være forpligtede til ’at overholde dage og måneder og årstider og år’, som Loven påbød, ville komme til „at trælle for dem igen“. — Galaterne 4:9, 10.

Som påpeget på siderne 12 og 13 i Vagttårnet for 15. marts 1985, var jøderne i det første århundrede naturligvis i trældom på flere forskellige måder. I politisk forstand var de i trældom under romerne, og de var desuden trælle under synden. (Johannes 8:34) Dertil kom at de var bundet af fejlagtige religiøse opfattelser. Men den trældom som Paulus i første række hentydede til i Galaterbrevet 4:25, var jødernes trældom under den mosaiske lovpagt, som blev givet ved Sinaj bjerg og symboliseredes ved Abrahams trælkvinde Hagar.