Flere høstarbejdere søges straks!
„Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ — Lukas 10:2.
1. Hvilken slutning kunne vi måske drage angående Jesu ord i Lukas 10:2, men hvad vil det være klogt af os at gøre?
NÅR du læser disse ord af Jesus, føler du da at de også er henvendt til dig? Eftersom det nu er over 1900 år siden de blev sagt, er du måske tilbøjelig til at mene at de ikke længere har så stor betydning. Men en sådan konklusion ville være både forhastet og fejlagtig. Lad os nu forsøge at finde frem til den fulde betydning af Jesu ord ved at betragte de omstændigheder hvorunder han udtalte dem, og derefter se nærmere på vor egen situation i dag. — Jævnfør Første Korintherbrev 10:11.
2. Hvilken situation der krævede omgående handling stod Jesus over for i år 32, og hvad gjorde han derfor?
2 Efter løvhyttefesten i år 32 var der kun et halvt års tid tilbage inden Jesus skulle dø på marterpælen. For at fremskynde forkyndelsesarbejdet sendte han 70 disciple ud „to og to til hver by og hvert sted hvor han selv ville komme“. De tog af sted med Jesu ord i tanke: „Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ — Lukas 10:1, 2.
Et stort høstudbytte
3. Beskriv nogle af resultaterne af den øgede forkyndelse i de sidste få måneder af Jesu jordiske tjeneste.
3 Hvad blev udbyttet af denne øgede indsats i forkyndelsen? Vi læser: „Så vendte de halvfjerds tilbage med glæde og sagde: ’Herre, endog dæmonerne underordner sig os når vi bruger dit navn.’“ Hvilket storslået vidnesbyrd om Guds magt over dæmonerne! Jesus må være blevet begejstret over denne gode tjenesterapport, for han sagde: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen.“ (Lukas 10:17, 18) Jesus vidste at Satan og hans dæmoner ville blive kastet ud af himmelen efter det messianske riges fødsel i himmelen. Men mens Jesus endnu levede på jorden øgede dét at mennesker kunne uddrive dæmoner, hans forvisning om at denne kommende, glædelige begivenhed virkelig ville finde sted. Jesus omtalte derfor Satans fremtidige fald fra himmelen som en ubestridelig kendsgerning. — Åbenbaringen 12:5, 7-10.
4. Hvad var formålet med det høstarbejde som Jesus og hans disciple udførte før den 14. nisan år 33?
4 Den høst Jesus talte om var ikke en korn- eller frugthøst men en høst af mennesker, af symbolske får der beredvilligt tog imod budskabet om Riget. Allerede dengang var resultaterne af denne høst begyndt at vise sig. Det høstarbejde som Jesus og hans disciple udførte i disse få måneder der var tilbage før den 14. nisan år 33, var dog kun grundvolden for et langt større høstarbejde der skulle udføres efter Jesu død og opstandelse. — Jævnfør Salme 126:1, 2, 5, 6.
5. Hvilke spændende begivenheder fandt sted på pinsedagen i år 33, og hvilken indvirkning havde dette på det efterfølgende høstarbejde?
5 På pinsedagen i år 33 samledes omkring 120 af Jesu disciple i Jerusalem. Vi læser: „Pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. . . . Og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“ Dette var begyndelsen til en enestående rig høst! „På den dag blev omkring tre tusind sjæle føjet til.“ (Apostelgerninger 1:15; 2:1-4, 41) „Dag efter dag kom de alle som én bestandig i templet . . . idet de priste Gud og vandt yndest hos hele folket. Samtidig fortsatte Jehova med daglig at føje dem til som blev frelst.“ (Apostelgerninger 2:46, 47) Om et senere tidspunkt hører vi: „Der blev stadig føjet nogle til som troede på Herren, mængder af både mænd og kvinder.“ Og endnu senere: „Så havde Guds ord fremgang, og antallet af disciple i Jerusalem øgedes fortsat stærkt; og en stor skare præster begyndte at adlyde troen.“ — Apostelgerninger 5:14; 6:7.
6. Hvordan påvirkede modstanden mod forkyndelsesarbejdet høsten af retsindige?
6 Modstanden mod budskabet om Riget blev nu voldsommere. Hæmmede dette høstarbejdet? Nej, for „de der var blevet spredt gik . . . gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed“. Filip tog til byen Samaria hvor folk ivrigt lyttede til ham, og mange dæmonbesatte, halte og lamme blev helbredt. Det er ikke så underligt at „der blev stor glæde i den by“. — Apostelgerninger 8:1-8.
7. I hvilket omfang blev Jesu befaling til sine disciple i Apostelgerninger 1:8 fulgt?
7 Efter sin opstandelse havde Jesus sagt til sine disciple: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Da „marken“ var så umådelig stor, var der brug for flere arbejdere — og det hastede! Hvilken høst af disciple kunne man ikke forvente nu! Og høsten var allerede i gang, under ledelse af Guds hellige ånd. Efter at den morderiske Saulus var blevet omvendt „kom menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria da ind i en periode med fred og blev opbygget; og idet den vandrede i Jehovas frygt og i den hellige ånds trøst voksede den stadig i antal“. (Apostelgerninger 9:31) Da indhøstningen af symbolske får tog fart, havde de første disciple uden tvivl hele tiden Jesu ord i tanke: „Bed . . . høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ Besvarede Jehova, „høstens Herre“, denne bøn? Ja, det gjorde han. Hvordan skulle Paulus ellers kunne have skrevet: „Håbet som hører den gode nyhed til . . . er blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“? — Kolossenserne 1:23.
Arbejdet haster mere i dag
8. Hvorfor er behovet for forkyndere af Riget nu større end nogen sinde?
8 Nu i 1980erne er behovet for flere høstarbejdere større end nogen sinde. Hvorfor? Fordi arbejdsmarken er meget større end den var i det første århundrede, og der derfor også er langt flere afgrøder der skal høstes og indsamles. Dette stemmer med det Jesus forudsagde — at hans disciple ville udføre større gerninger end han selv havde udført på jorden, hvad angår det at forkynde den gode nyhed. — Johannes 14:12.
9. (a) Hvordan skildres det i Johannes’ syn, som beskrives i Åbenbaringen 7:1-3, at forkyndelsesarbejdet haster i vor tid? (b) Hvilken betydningsfuld slutning kan vi drage ud fra udtrykket „en førstegrøde for Gud og for Lammet“ i Åbenbaringen 14:4?
9 At forkyndelsesarbejdet i dag haster, fremhæves af de dramatiske begivenheder i et syn Johannes fik og som er beskrevet i Åbenbaringen 7:1-3. I dette syn så Johannes „fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast“. Hvor længe ville de holde disse „fire vinde“ fast? Kun til ’vor Guds trælle er blevet beseglet på deres pander’. Hvor længe vil det vare? Det kan give os et fingerpeg at der ved mindehøjtiden den 15. april 1984 kun var 9081 der bekendte sig som hørende til de 144.000. De salvede der lever på jorden i dag er de sidste af dem der beskrives i Åbenbaringen 14:4 som værende „købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“. Det kan derfor se ud til at størstedelen af ’førstegrøden’ er blevet indsamlet. Men ligger der ikke i udtrykket „førstegrøde“ at der senere skulle indhøstes mere afgrøde? Jo, naturligvis! Dette skildredes ved den rigelige høst af andre afgrøder der blev indsamlet ved slutningen af jødernes landbrugsår, ved tiden for løvhyttefesten. — 5 Mosebog 16:13-15.
10. Hvordan er indsamlingen af to forskellige skarer i dag gået for sig, og hvordan understreger dette at der nu er brug for flere høstarbejdere?
10 Det står derfor klart at når indhøstningen af den salvede rest nærmede sig sin afslutning, skulle en anden høstindsamling tage sin begyndelse. Fremgår det ikke af det Johannes dernæst så i sit syn? „Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål.“ Johannes fik at vide: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel.“ (Åbenbaringen 7:9, 14) Der er kun en begrænset tid tilbage til at fuldføre indsamlingen af ’den store skare’. Når først „jordens fire vinde“ slippes løs som tegn på at „den store trængsel“ er begyndt, vil det være for sent! Er det ikke tydeligt at der nu er et stort behov for flere høstarbejdere der kan indsamle de skarer som stadig er at finde?
Tusinder reagerer nu
11. (a) I hvilket omfang deltager Jesu „andre får“ i høstarbejdet? (b) Hvad viser antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden i 1984?
11 Jesus forudsagde at hans indsamling af symbolske får skulle blive mere omfattende, da han sagde: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ (Johannes 10:14, 16) Allerede nu er der over 2.800.000 af disse „andre får“ som aktivt har vist at de hører til denne ’ene hjord’. Af disse blev 179.421 døbt i tjenesteåret 1984! Fejringen af mindehøjtiden blev imidlertid overværet af 7.416.974. Hvad viser dette? At mange andre har hørt Hyrdens stemme, men af en eller anden grund ikke er kommet så langt at de har reageret på Jesu kærlige indbydelse: „Følg mig.“ — Lukas 5:27.
12. Hvilke vigtige spørgsmål bør vi nu stille os selv?
12 Hvor står du når det gælder dette livsvigtige høstarbejde ved ’afslutningen på denne tingenes ordning’? (Mattæus 13:39) Er du at finde blandt de lykkelige skarer der nu nyder høstens glæder? Eller nøjes du med at se til, fordi du er tilbøjelig til at vige uden om den rigtige hyrdes indbydelse: „Følg mig“? Der er ganske sikkert ingen der i dag vil undskylde sig som de tre mænd i Lukas, kapitel 9, der er nævnt i den foregående artikel. Tænk over hvad disse tre mænd gik glip af — glæden ved tjenesten for Riget og måske en andel i at frigøre nogle af dem der var dæmonbesatte! — Lukas 9:57-62; 10:17.
13. Hvorfor har troen stor betydning for om vi er villige høstarbejdere?
13 Apostelen Paulus skrev: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag.“ (Hebræerne 11:6) Ja, det kræver tro af os alle at sætte vore egne interesser til side og villigt vie vort liv til Gud til en tilværelse som høstarbejdere. For eksempel har én måske et alvorligt helbredsproblem; en anden har familiemedlemmer der er forbitrede modstandere af Jehovas Vidner; en tredje synes at han er for gammel til at foretage de nødvendige forandringer i sin livsform, mens en fjerde er ung og føler at han ikke kan klare gruppepresset i skolen. Men hvordan vore omstændigheder end er, må vi aldrig glemme at Jehova bedre end nogen anden forstår vore problemer. Han er også parat til at komme nær til os og styrke os i vor beslutning om at tjene ham, hvis blot vi selv vil tage visse nødvendige skridt. — Salme 103:13, 14; Jakob 4:8.
Tro kan flytte „bjerge“
14. Forklar hvad Jesus mente med ordene i Mattæus 17:20.
14 Jesus sagde: „Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“ (Mattæus 17:20; 19:26) Mange af de hundredtusinder der i vor tid har reageret på råbet om flere høstarbejdere, har erfaret dette. De har med Jehovas hjælp overvundet personlige problemer og vanskeligheder der på et tidspunkt forekom dem at være bjerge. Tænk over de følgende erfaringer:
15, 16. Fortæl hvordan en ung mand i USA og en katolsk mand i Brasilien overvandt store problemer der hindrede dem i at blive døbt.
15 En ung mand fra Californien var alvorligt handicappet på grund af polio og blev sørgeligt svigtet af sin familie. Så traf et af Jehovas vidner ham under sin forkyndelse fra hus til hus, og et bibelstudium blev oprettet. Men den unge mand var så genert at han, når forkynderen ankom for at lede studiet, kørte sin stol hen i et hjørne af værelset så han sad med ryggen til stuen og hans ansigt ikke kunne ses. Det tog ham flere måneder at overvinde nogle af sine problemer. Men han klarede det, og nu er han et lykkeligt, døbt Jehovas vidne.
16 Et katolsk ægtepar i Brasilien var utilfredse med deres religion og begyndte til sidst at studere Bibelen med Jehovas vidner. De følte at deres åndelige behov nu blev dækket, men de havde et problem der virkede stort og uovervindeligt som et bjerg: Manden, der hed Antonio, røg. Han havde røget i 48 år, siden han var syv år! I årenes løb havde han flere gange forsøgt at holde op, men uden held. Denne gang gik det imidlertid anderledes. Antonio fortæller: „Nu lærte jeg at hvis jeg ville være Gud til behag og indvi mig til at gøre hans vilje, var jeg nødt til at holde op. Efter mange bønner lykkedes det langt om længe.“ Hvor lykkelig var han ikke for at kunne symbolisere sin indvielse til Jehova ved at lade sig døbe. — Salme 66:19; Markus 11:24.
17. (a) Hvilken ond påvirkning som også gjorde sig gældende på Jesu og hans disciples tid, er i dag stærkere end nogen sinde? (b) Hvad gjorde Jesus og hans disciple når de traf en der var dæmonbesat, og hvad gør man i dag?
17 Dæmonbesatte jøder var et problem som Jesus og hans disciple gang på gang kom ud for. De samme onde kræfter er i virksomhed i dag, navnlig nu da Satan og hans dæmonhorder er blevet kastet ud af himmelen og ned til jorden. (Åbenbaringen 12:7-9, 12, 17) I kristendommens barndom gav Jehova mirakuløst sit folk kraft til at uddrive dæmoner, men sådan er det ikke i dag. Den åndelige rustning som han har givet de kristne kan imidlertid virke som en beskyttelse mod dæmonernes påvirkning, og ved hjælp af den kan man også udfri andre fra dæmonernes herredømme. (Efeserne 6:10-18) Fra Ghana kommer denne beretning: „Takket være brødrenes målbevidste indsats bliver mange frigjort fra dæmonernes greb.“ En forkynder traf en kvinde i tjenesten og prøvede at få en bibelsk samtale med hende, men straks begyndte kvinden at græde. Hvad var problemet? Forkynderen fortæller: ’Hun var besat af en ond ånd som fik hende til at græde, og hvis hun havde nogle penge på sig, fik den dem til at forsvinde.’ Et regelmæssigt bibelstudium hjalp hende til at blive fri for denne forfølgelse fra dæmonernes side, hvorefter hun kunne indvi sig til Jehova. — Johannes 8:32.
18. Hvilken erfaring viser at forkyndelsen ledes af engle?
18 Problemer som de førnævnte kan vokse sig så store at man overvejer at begå selvmord. Sådan gik det for eksempel en ung kvinde fra New Zealand. Den forkynder der besøgte hende første gang lagde mærke til at hun „tydeligvis var helt ude af balance rent følelsesmæssigt“. Senere fortalte den unge kvinde „at hun havde tænkt sig at begå selvmord men havde besluttet først at vende sig til Gud for at bede ham om hjælp“. Netop da bankede forkynderen på hendes dør, og hun „takkede Gud for at han havde besvaret hendes bøn“. Var dette en tilfældighed? Hvorfor sker dette og noget lignende da så ofte? Hvad sagde Jesus? „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham . . . vil [han] skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne.“ (Mattæus 25:31, 32; se også Åbenbaringen 14:6.) Englene hjælper Jesus med dette adskillelsesarbejde, og de leder Herrens „medarbejdere“ til dem der beder ham om hjælp. — 1 Korinther 3:6, 9; se også Apostelgerninger 8:26-39; 16:9, 10.
19. Hvilken situation hersker i dag i hele verden, og hvad må vi derfor gøre?
19 Uanset hvor vi bor er der også i vort land i dag tusinder af mennesker der er bebyrdede med de samme problemer som mange af Jehovas tjenere allerede har overvundet. Nogle af dem bor måske lige i nærheden af dig! De trænger til hjælp — og det haster. Ja, som Jesus sagde: „Høsten er i sandhed stor.“ Vi beder høstens Herre om nu i 1986 at sende flere arbejdere ud til sin høst. Måtte dit hjerte tilskynde dig til at reagere på råbet: Flere høstarbejdere søges straks!
Spørgsmål til repetition
■ Hvem er høstens Herre?
■ Hvilke to indsamlinger går for sig i dag?
■ I hvilken forstand skulle Jesu disciple udføre større gerninger end Jesus?
■ Hvorfor er tro en nødvendighed for alle høstarbejdere?