’Forbliv uplettede, dadelfri og i fred’
„Gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 PETER 3:14.
1, 2. Hvad er hellighed?
JEHOVA GUD er hellig. I bøn kaldte hans søn Jesus Kristus ham „hellige Fader“. (Johannes 17:1, 11) Vi læser også at åndeskabninger i himmelen forkynder: „Hellig, hellig, hellig er hærstyrkers Jehova.“ (Esajas 6:3) Men hvad vil det egentlig sige at være hellig?
2 „Hellig“ og „hellighed“ er oversat fra hebraiske ord som antages at stamme fra et rodord hvis betydning er „at være lys“, „at være ny, frisk, uplettet eller ren“ i fysisk forstand. I Bibelen anvendes disse ord imidlertid hovedsagelig om moralsk og åndelig renhed. Den hebraiske grundbetydning indeholder også tanken om at være skilt ud, sat til side eller indviet til den hellige Gud, Jehova. Også de ord der i De kristne græske Skrifter gengives med „hellig“ og „hellighed“ rummer betydningen at være sat til side til Gud. Disse ord benyttes også om hellighed som en af Jehovas egenskaber, og om renhed eller fuldkommenhed i en persons adfærd. At være hellig har altså at gøre med at være ren, ubesmittet og indviet til Gud.
Hellighed — et krav til Jehovas folk
3. Hvorfor fortjener Jehova at blive tilbedt i renhed?
3 Hvad ligger der da i den bekendtgørelse som lyder fra himmelen: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige“? (Åbenbaringen 4:8) Med disse ord tilskrives Gud hellighed, den allerhøjeste grad af renhed! Jehova, ’den Allerhelligste’, fortjener derfor at blive tilbedt i renhed. (Ordsprogene 9:10) I overensstemmelse hermed gav Jehova Gud profeten Moses påbud om at sige til israelitterne: „I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ — 3 Mosebog 19:1, 2.
4. Hvilken måde at tilbede Jehova på er den eneste som han finder antagelig?
4 Enhver der hævder at yde Jehova en antagelig tjeneste men praktiserer urenhed, er afskyelig i hans øjne, for kun med gudfrygtig visdom og i hellighed kan man tilbede ham på en antagelig måde. (Ordsprogene 20:25; 21:27) Da Gud forudsagde at han ville bane vej for sine landflygtige tjenere så de kunne vende tilbage til Jerusalem fra Babylon, sagde han derfor: „Hellighedens Vej skal den kaldes. Den urene skal ikke færdes på den.“ (Esajas 35:8) Den rest der vendte tilbage i år 537 f.v.t. gjorde det med et helligt motiv, nemlig for at genoprette den sande tilbedelse af ’den Allerhelligste’. Israelitterne kunne have vist at de var et helligt folk ved at adlyde deres Gud, men de forblev ikke hellige eller uplettede i hans øjne. — Jævnfør Jakob 1:27.
5. Hvordan viste Paulus at de åndelige israelitter bør tilbede Gud i hellighed?
5 Også de åndelige israelitter, de salvede kristne, må tilbede Jehova i hellighed. (Galaterne 6:16) Apostelen Paulus bad således indtrængende sine trosfæller om at ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer’. Dette krævede at de forvissede sig om at de gjorde Guds vilje, for Paulus tilføjede følgende formaning: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ — Romerne 12:1, 2.
6. Hvad må alle kristne være på vagt over for?
6 I denne tid med fremgang strømmer mange nye til Jehovas organisation. Også de tilbeder Jehova i hellighed, og glæder sig over udsigten til at overleve ’den store trængsel’ og leve evigt på en paradisisk jord i den retfærdige nye ordning. (Mattæus 24:21; Lukas 23:43) Men både de der har håb om liv i himmelen og de der tilhører ’den store skare’ og som kan se frem til liv på jorden, må vogte sig for urene vaner og alt andet der strider mod Bibelens sunde lære og moralnormer. Dette er absolut nødvendigt hvis man skal gøre sig håb om at opnå evigt liv. — Åbenbaringen 7:9, 14.
7. Hvad skrev Peter som viser hvor nødvendigt det er at være eksemplarisk hvad angår ’handlinger der hører en hellig adfærd til’?
7 Med henblik på vor tid skrev apostelen Peter: „Jehovas dag [vil] komme som en tyv; på den dag vil himlene [verdens regeringer] forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer [verdens holdninger og vaner] vil blive opløst, og jorden [det samfund af mennesker der ikke kender Gud] og alt menneskeværk på den vil blive afdækket,“ hvorved dette menneskeværk vil vise sig at være lige så forgængeligt som „himlene“ og ’elementerne’ i den ødelæggende „ild“ på Jehovas dag. Peter tilføjede derfor: „Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte!“ Ja, alle Jehovas vidner bør være eksemplariske hvad angår ’handlinger der hører en hellig adfærd til’. De der bevarer sig hellige kan se frem til at leve i Guds retfærdige „nye himle“ og på hans „ny jord“. (2 Peter 3:7, 10-13) Hvilke vidunderlige udsigter!
8. Hvad må kristne gøre hvis de er kommet bort fra hellighedens vej?
8 Hvordan forholder det sig da hvis en kristen tillægger sig urene vaner eller gør noget andet der strider mod Bibelens lære eller moralnormer? Han er da veget bort fra hellighedens vej, og må nødvendigvis angre oprigtigt og tage skridt til at rette det forkerte. Som Paulus skrev til nogle kristne der var salvede ligesom han selv: „Da vi har disse løfter, I elskede, så lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) En kristen der er slået ind på en forkert kurs og må foretage nogle ændringer, vil erfare hvor stor en velsignelse den bibelske vejledning fra kærlige tilsynsmænd er. — Ordsprogene 28:13; Jakob 5:13-20.
9. Hvilket spørgsmål opstår som følge af ordene i Andet Petersbrev 3:14?
9 Efter at have talt om den retfærdige nye ordning tilføjede Peter: „I elskede, da I venter dette, så gør jeres yderste for til sidst af [Jehova Gud] at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ (2 Peter 3:14) Disse ord var stilet til de salvede kristne, men alle Jehovas vidner bør bestræbe sig for at blive fundet „uplettede og dadelfri og i fred“. Hvad vil dette kræve af os?
„Uplettede og dadelfri“
10. Hvordan har medlemmerne af ’den store skare’ gjort deres „klæder“ hvide i Jesu blod?
10 Vi må gøre vort yderste for at blive fundet „uplettede og dadelfri“. Medlemmerne af ’den store skare’ har ’vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod’. (Åbenbaringen 7:14) De har før hørt til i denne syndige verden; og deres klæder, det vil sige det der kendetegner dem, har været plettede af verden og urene i Guds øjne. Hvordan har de vasket deres klæder ulasteligt hvide i „Lammets“, Jesu Kristi, blod? Det har de gjort ved at handle i overensstemmelse med deres tro på at ’ingen tilgivelse finder sted uden at der udgydes blod’, og troen på at Jesus Kristus er „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Åbenbaringen 7:9, 14; Hebræerne 9:22; Johannes 1:29, 36) Som følge af denne tro har de uforbeholdent indviet sig til Gud og symboliseret denne indvielse ved dåb eller nedsænkning i vand. En sådan indvielse må nødvendigvis foretages gennem Jesus Kristus og i tro på at hans udgydte blod sætter Gud i stand til at tilgive et menneske dets synder og således gøre dette menneske antageligt i Guds øjne.
11. Hvilken tilstand må vi til stadighed være i, eftersom synd griber ind i vor fred med Jehova?
11 Medlemmerne af ’den store skare’ må bevare deres „klæder“ hvide ved ikke at blive plettede af denne verden og således miste deres kristne personlighed og kendetegn som Jehovas godkendte vidner. Ja, alle sande kristne må undgå at blive skæmmet af verdslige holdninger, vaner og handlinger. Da synd griber ind i vor fred med Gud, kan vi kun blive fundet at være „i fred“ med ham når hans store dag kommer, hvis vi til stadighed er i en tilstand hvor vore synder kan blive sonet. Vi må ikke være ’plettede’ af den falske religions skikke eller af denne verdens umoralitet.
12. Hvordan finder ordene i Andet Petersbrev 2:13 endog anvendelse inden for den kristne menighed?
12 Hvis vi skal forblive uplettede og dadelfri må vi have en helt anden indstilling og adfærd end de „falske lærere“ som Peter skrev følgende om: „De anser vellevned om dagen for en nydelse. De er pletter og fejl, de som svælger i deres bedrageriske lærdomme mens de fester sammen med jer.“ (2 Peter 2:1, 13) Ja, selv inden for menigheden må vi være på vagt over for falske lærere som „anser vellevned om dagen for en nydelse“. Om dagen, hvor de ellers kunne gøre meget for at hjælpe andre åndeligt, giver uåndelige personer sig måske af med urette handlinger, for eksempel orgier hvor de svælger i mad og drikke. De vil måske prøve at benytte bryllupsfester og andre sammenkomster som lejligheder til at danse lidenskabeligt til æggende musik, frådse i mad, og drikke sig berusede. Intet af dette bør få lov at finde sted blandt Jehovas folk. — Esajas 5:11, 12; se også Vagttårnet for 15. juli 1984, siderne 16-22.
13. Hvad kan værten gøre for at en sammenkomst bliver åndeligt opbyggende?
13 Det er den der er vært ved en sammenkomst som bærer ansvaret for hvad der foregår. For at sådanne sammenkomster kan være åndeligt opbyggende, vil det være klogt at man holder deres størrelse på et rimeligt plan og undlader at invitere dem der sandsynligvis vil have en nedbrydende indflydelse på andre. Som det fremgår af Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 2:20-22 er ikke alle der kommer i menigheden nødvendigvis gode omgangsfæller. Kristne er ikke forpligtede til at invitere personer som er kendt for at være løsslupne i tale eller for at frådse i mad og drikke. De vil altid huske at ’hvad enten vi spiser eller drikker eller gør noget andet, bør vi gøre alt til Guds ære’. — 1 Korinther 10:31.
14. Hvilken holdning bør vi have til falske lærere?
14 Heldigvis er det kun nogle få af dem der er tilsluttet menigheden som er ’pletter og fejl, idet de svælger i deres bedrageriske lærdomme’. Men tilsynsmænd og andre i menigheden bør være årvågne og kategorisk afvise eventuelle falske lærere som måtte snige sig ind i menigheden og søge at indføre umoralitet eller falsk lære. (Judas 3, 4) Kun hvis vi omhyggeligt respekterer Guds retfærdige normer vil vi kunne bevare menigheden uplettet og dadelfri.
Hvad kræves der for at blive fundet „i fred“?
15. (a) Hvordan kan vi opnå fred med Gud? (b) Hvad må vi gøre for at blive fundet „i fred“ når Jehovas store dag kommer?
15 For at blive fundet „i fred“ må Jehovas folk bevare freden med ham. (2 Peter 3:14) Vi har opnået dette forhold til ham gennem Jesus Kristus, om hvem Paulus skrev: „Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham og gennem ham at forlige alt andet med sig — hvad enten det er det på jorden eller det i himlene — ved at stifte fred ved blodet han udgød på marterpælen.“ (Kolossenserne 1:19, 20) Alvorlige synder belaster vort forhold til Jehova, foruroliger os og plager vor samvittighed, hvorimod de der adlyder Guds bud ejer fred. (Salme 38:3; Esajas 48:18) For at blive fundet „i fred“ når Jehovas store dag kommer, må vi altså forblive i en tilstand hvor vore synder kan blive sonet ’ved det blod Jesus udgød på marterpælen’.
16. Hvad skriver apostelen Paulus at vi må gøre for at holde fred med vore trosfæller?
16 Vi må også holde fred med vore medtjenere. Paulus gav denne tilskyndelse: „Lad os . . . jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse.“ Sammenhængen viser at vi må passe på at vi ikke får vore trosfæller til at snuble på grund af mad, drikke eller noget andet. (Romerne 14:13-23) Men vi bør gøre mere end dette for at bevare freden, for Paulus skrev til de kristne i Efesus: „[Jeg beder] jer indtrængende om at vandre det kald værdigt hvormed I blev kaldet, med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet I affinder jer med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræber jer for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.“ (Efeserne 4:1-3) Vi ønsker at gøre det tydeligt for enhver at vi ejer denne enhed, ved at undgå ord og gerninger der kunne bryde freden og ved at indtage et urokkeligt standpunkt til gunst for Jehovas suverænitet.
17. Hvad indbefatter det ifølge Første Petersbrev 3:10-12 at „søge fred“?
17 ’At søge fred’ kræver at vi vogter både på vore gerninger og på vore ord, for apostelen Peter skrev: „Lad den der vil elske livet og se gode dage holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig, og lad ham vende sig fra ondt og gøre godt; lad ham søge fred og jage efter den. For Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn; men Jehovas ansigt er imod dem der gør onde ting.“ (1 Peter 3:10-12; Salme 34:12-16) Hvis Jehovas loyale tjenere skal blive fundet „i fred“, må de altså på flere forskellige måder blive ved med at „søge fred“.
Stol på Jehovas hjælp
18. Hvad kan vi gøre hvis verdens holdninger og vaner virker tiltrækkende på os?
18 Peter skrev at ’elementerne’, verdens ånd eller dens holdninger og vaner, vil blive opløst, tilintetgjort, på „Jehovas dag“. (2 Peter 3:7, 10) Men hvad kan vi gøre hvis verdens holdninger, vaner og handlinger virker tiltrækkende på os? Vi må drage fuld nytte af de åndelige foranstaltninger der er tilvejebragt gennem Jehovas organisation. Vi må for eksempel regelmæssigt studere Guds ord og de kristne publikationer som „den trofaste og kloge træl“ tilvejebringer. (Mattæus 24:45-47) Vi må også blive ved med at vise taknemmelighed for genløsningen, Jesu ’dyrebare blod, som blodet af et dadelfrit og fejlfrit lam’. — 1 Peter 1:18, 19.
19. Hvordan kan bønnen hjælpe os hvis vi påvirkes af verdens ånd?
19 Vi bør bede Gud om hjælp til at ’jage efter retfærdighed’. (1 Timoteus 6:11-14) Hvis vi selv mærker at verdens ånd påvirker os, eller hvis en kærlig broder eller søster henleder vor opmærksomhed på det, vil det være klogt af os at nævne dette problem i vore bønner og bede Jehova om at hjælpe os til at overvinde vore urette tendenser. Det vil afgjort være på sin plads at vi beder om Guds ånd og om hans hjælp til at opdyrke dens frugt, der udgør en så slående modsætning til denne verdens holdninger og vaner. (Galaterne 5:16-26; Salme 25:4, 5; 119:27, 35) Jehova kan hjælpe os til at koncentrere os om det der er retfærdigt, rent, dydigt og rosværdigt. Og når vi anråber ham i oprigtighed vil „Guds fred, som overgår al forstand,“ beskytte vort hjerte og sind. (Filipperne 4:6-8) Så vil bekymringer, fristelser og lignende ikke vokse sig så store at de tager magten fra os — vort liv vil derimod bære præg af en gudgiven fred. Ja, „stor fred har de der elsker [Jehovas] lov“. — Salme 119:165.
Forbliv ’uplettede, dadelfri og i fred’
20. Hvordan kan vi sige at det er muligt at stå dadelfri i åndelig henseende?
20 Lykkeligvis kan alle inden for Jehovas organisation, også de nye der nu kommer til, være antagelige for Gud. (Apostelgerninger 10:34, 35) Med Jehovas hjælp er det muligt at „sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker“, og leve som sande kristne bør. (Titus 2:11-14) Engang kendte vi ikke Jehova og vort sind var rettet mod onde gerninger, men nu er vi blevet forligt med Gud ved Kristi død. Derfor kan vi stå dadelfri i åndelig henseende, forudsat at vi forbliver i troen og ikke rykkes bort fra det håb som hører den gode nyhed til. — Kolossenserne 1:21-23.
21. Hvordan kan vi til sidst blive fundet ’uplettede, dadelfri og i fred’?
21 Med Jehovas, hans ords og hans organisations hjælp kan vi forblive dadelfri og undgå at blive præget af verdens holdninger, vaner og handlinger. På denne måde kan vi lære den sande fred at kende. Ja, hvis vi bliver ved med at tilbede Jehova i hellighed, kan vi til sidst blive fundet ’uplettede, dadelfri og i fred’.
Hvad mener du?
◻ Hvorfor er hellighed et krav til Guds folk?
◻ Hvordan kan vi forblive uplettede og dadelfri?
◻ Hvad kræves der for at vi kan blive fundet „i fred“?
◻ Hvordan kan vi vise at vi sætter vor lid til Guds hjælp?
[Illustrationer på side 16, 17]
For at forblive ’uplettede, dadelfri og i fred’, må vi:
yde Gud en helhjertet tjeneste
iføre os den kristne personlighed
komme sammen med nogle der opbygger os åndeligt
søge fred med Gud gennem bønnen