Familieplanlægning blandt Guds folk
„Måtte Jehova . . . lægge tusind gange så mange til jer som I er.“ — 5 MOSEBOG 1:11.
1. Hvordan omtaler Bibelen evnen til at sætte børn i verden?
„SE! SØNNER er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning. Som pile i den vældige krigers hånd, sådan er sønner man får i sin ungdom. Lykkelig er den våbenføre mand der har fyldt sit kogger med dem.“ Sådan står der i Salme 127:3-5. Ja, evnen til at sætte børn i verden er en vidunderlig forret som Skaberen, Jehova, skænkede det første menneskepar og deres efterkommere. — 1 Mosebog 1:28.
Børnefødsler i Israel
2. Hvorfor blev en stor børneflok betragtet som en velsignelse blandt Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere?
2 Blandt Abrahams efterkommere gennem Isak og Jakob blev en stor børneflok betragtet som en velsignelse. Også de sekundære hustruers og medhustruernes børn blev regnet for ægtefødte, som det var tilfældet med nogle af Jakobs sønner, der blev stamfædre til Israels tolv stammer. (1 Mosebog 30:3-12; 49:16-21; jævnfør Anden Krønikebog 11:21.) Skønt Guds oprindelige norm for ægteskabet var monogami, tolererede han at Abrahams efterkommere levede polygamt, og dette bidrog til en hurtigere befolkningstilvækst. Israelitterne skulle blive et folk der var „talrigt som jordens støvkorn“. (2 Krønikebog 1:9; 1 Mosebog 13:14-16) Dette folk skulle en dag frembringe det lovede „afkom“ ved hvem „alle jordens nationer“ kunne velsigne sig. — 1 Mosebog 22:17, 18; 28:14; 5 Mosebog 1:10, 11.
3. Hvordan var forholdene i Israel i Salomons regeringstid?
3 Det er tydeligt at børnefødsler i Israel blev betragtet som et tegn på Jehovas velsignelse. (Salme 128:3, 4) Det skal imidlertid bemærkes at det indledende citat fra Salme 127 blev skrevet af kong Salomon, og en stor del af hans regeringstid var en særlig gunstig periode i Israels historie. Om denne periode siger Bibelen: „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandskornene der er ved havet. De spiste og drak og frydede sig. Så Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan [i nord] til Be’ersjeba [i syd], alle Salomons dage.“ — 1 Kongebog 4:20, 25.
Vanskelige tider i Israel
4, 5. (a) Hvorfor var det ikke altid forbundet med glæde at have børn i Israel? (b) Hvilke hjerteskærende scener forekom i mindst to perioder i Jerusalem?
4 Der var imidlertid andre perioder i Israels historie hvor der var alt andet end glæde forbundet med at have børn. Ved Jerusalems første ødelæggelse skrev profeten Jeremias: „Mine øjne svigter på grund af tårer . . . Fordi børn og diende segner på stadens torve. . . . Skal kvinderne spise deres livsfrugt, de fuldbårne børn?“ „Med egne hænder har blide kvinder kogt deres børn.“ — Klagesangene 2:11, 20; 4:10.
5 Næsten 700 år senere forekom der åbenbart lignende hjerteskærende scener. Den jødiske historieskriver Josefus fortæller at under Jerusalems belejring i år 70 stjal børn maden ud af munden på deres fædre, og mødre tog maden ud af munden på deres spæde børn. Han beretter om en jødisk kvinde der dræbte sit diende barn, stegte det og spiste noget af det. At sætte børn i verden i Israel i årene op til eksekveringen af Jehovas domme over Jerusalem i 607 f.v.t. og 70 e.v.t., har næppe kunnet kaldes ansvarsbevidst familieplanlægning.
Børnefødsler blandt de første kristne
6, 7. (a) Hvad afskaffede Jesus blandt de kristne? (b) Hvordan skulle det åndelige Israel vokse, og hvoraf fremgår det?
6 Hvordan så de første kristne på dét at sætte børn i verden? Det skal først og fremmest bemærkes at Jesus afskaffede polygamiet blandt dem der blev hans disciple. Han genindførte Jehovas oprindelige norm for ægteskabet, nemlig monogami, ægteskab mellem én mand og én kvinde. (Mattæus 19:4-9) Mens det kødelige Israel hovedsagelig blev folkerigt ved børnefødsler, skulle det åndelige Israel vokse ved at man gjorde folk til disciple. — Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8.
7 Skulle kristendommen hovedsagelig udbredes ved at man satte børn i verden, ville Jesus ikke have opfordret sine disciple til at „give rum for“ den ugifte stand „på grund af himlenes rige“. (Mattæus 19:10-12) Apostelen Paulus ville heller ikke have skrevet: „Den der giver sin jomfruelighed hen i ægteskab gør vel, men den der ikke giver den hen i ægteskab gør bedre.“ — 1 Korinther 7:38.
8. Hvad viser at mange af de kristne i det første århundrede var gift og havde børn?
8 Men selv om både Jesus og Paulus anbefalede cølibatet for at man kunne tjene Rigets interesser, opstillede de det ikke som et krav. Begge forudså at nogle kristne ville gifte sig. Og nogle af dem der giftede sig, ville ifølge sagens natur få børn. De Kristne Græske Skrifter indeholder flere passager med direkte vejledning til de første kristne om børneopdragelse. (Efeserne 6:1-4; Kolossenserne 3:20, 21) Hvis ældste eller menighedstjenere var gift og havde børn, skulle de være eksemplariske fædre. — 1 Timoteus 3:4, 12.
9. Hvordan kunne det ifølge Paulus’ ord være en beskyttelse for nogle kristne kvinder at få børn, men hvad måtte de desuden gøre?
9 Apostelen Paulus skrev endda at det for nogle kristne kvinder kunne være en beskyttelse at få børn. I forbindelse med den materielle hjælp til trængende enker skrev han: „Yngre enker . . . skal du afvise . . . [De] lærer . . . også at være ledige, idet de løber omkring i hjemmene; ja, ikke blot ledige, men også at løbe med snak og at blande sig i andres sager, idet de taler om ting de ikke burde. Derfor ønsker jeg at yngre enker skal giftes, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen anledning til at håne. Ja, nogle er allerede blevet forledt til at følge Satan.“ Sådanne kvinder ville „blive bevaret gennem barnefødsel, hvis de da [forblev] i tro og kærlighed og hellighed med et sundt sind“. — 1 Timoteus 5:11-15; 2:15.
„Trængsel i kødet“
10. Hvilken anden vejledning gav Paulus til enker i sit første brev til korintherne?
10 Det er dog værd at bemærke at den samme apostel i sit første brev til korintherne foreslog en anden løsning for nogle enker. Han modificerede sin vejledning angående ægteskabet, idet han gjorde opmærksom på at han havde givet den „som en indrømmelse“. Han skrev: „Nu siger jeg til de ugifte og til enkerne, at det er godt for dem at de forbliver som jeg. Men hvis ikke de har selvbeherskelse, så lad dem gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab. Men hun [en enke] er lykkeligere hvis hun forbliver som hun er, efter min mening. Jeg mener nemlig at også jeg har Guds ånd.“ — 1 Korinther 7:6, 8, 9, 40.
11. (a) Hvad vil de der gifter sig erfare, og hvad viser henvisningen i studieudgaven af Ny Verden-oversættelsen om dette? (b) Hvad mente Paulus da han skrev: „Jeg søger at skåne jer“?
11 Paulus forklarede: „Hvis en jomfru giftede sig, begik en sådan ikke nogen synd. Men de der gør det, vil få trængsel i kødet. Men jeg søger at skåne jer.“ (1 Korinther 7:28) Ved udtrykket „trængsel i kødet“ er der i den engelske studieudgave af Ny Verden-oversættelsen en henvisning til Første Mosebog 3:16, hvor der står: „Til kvinden sagde han [Jehova]: ’Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte; med fødselsveer skal du føde børn, og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.’“ Foruden de problemer der kan komme i ægteskabet omfatter denne „trængsel i kødet“ som de der gifter sig vil få, uden tvivl også de vanskeligheder der er forbundet med at sætte børn i verden. Selv om Paulus hverken forbød ægteskab eller barnefødsel, følte han sig tydeligvis forpligtet til at advare sine medkristne om at disse ting kunne medføre vanskeligheder og forpligtelser som ville hindre dem i deres tjeneste for Jehova.
„Den tid der er tilbage er begrænset“
12. Hvilken vejledning gav Paulus de gifte kristne, og hvorfor?
12 De kristne der levede i det første århundrede kunne ikke bare leve deres liv ligesom verdslige mennesker. Deres situation berørte også deres ægteskab. Paulus skrev: „Dette siger jeg, brødre: den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde, . . . og dem der gør brug af verden, som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter. Ja, jeg ønsker at I må være fri for bekymring. . . . Men dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at kaste et fangegarn over jer, men for at bevæge jer til det der er sømmeligt og til at I stadig står til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere.“ — 1 Korinther 7:29-35.
13. I hvilken forstand var ’den tid der var tilbage begrænset’ for de kristne i det første århundrede?
13 Bibelforskeren Frédéric Godet har skrevet: „Mens de ikketroende er sikre på at verden vil stå til evig tid, ser de kristne altid det de forventer, for deres indre blik, nemlig Kristi parousia [nærværelse].“ Kristus havde givet sine disciple et tegn på sin „nærværelse“ og havde advarende sagt til dem: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Mattæus 24:3, 42) Den tid der var tilbage var „begrænset“ i den forstand at de kristne i det første århundrede hele tiden måtte leve i forventning om Kristi komme. Desuden kunne de ikke vide hvor megen tid der var tilbage for hver enkelt af dem før „tiden og tilfældet“ berøvede dem livet og hindrede dem i yderligere at ’befæste deres kaldelse’. — Prædikeren 9:11; 2 Peter 1:10.
14. (a) Hvordan skal ordene i Mattæus 24:19 forstås? (b) Hvorfor blev Jesu advarsel mere og mere aktuel efterhånden som år 66 nærmede sig?
14 Navnlig for de kristne i Judæa og Jerusalem var det bydende nødvendigt at ’holde sig vågne’. Da Jesus advarede om Jerusalems anden ødelæggelse sagde han: „Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage!“ (Mattæus 24:19) Det er sandt at Jesus ikke hermed befalede de første kristne at lade være med at få børn. Han fremsatte blot en profetisk udtalelse om hvordan de faktiske forhold ville blive, og gav udtryk for at når tegnet på Jerusalems ødelæggelse viste sig, ville en hurtig flugt være vanskeligere for de gravide kvinder og for dem der havde små børn. (Lukas 19:41-44; 21:20-23) Men der er næppe nogen tvivl om at efterhånden som uroen tog til blandt jøderne i Judæa i årene forud for år 66, er Jesu advarsel dukket op i de kristnes erindring og har påvirket deres indstilling til dét at sætte børn i verden i de vanskelige tider de levede i.
Børnefødsler i dag
15, 16. (a) I hvilken forstand er tiden begrænset for de kristne i dag? (b) Hvilke spørgsmål bør kristne stille sig selv?
15 Hvordan bør kristne se på dét at gifte sig og få børn i dag, her i „endens tid“? (Daniel 12:4) Det er mere sandt end nogen sinde at „denne verdens scene skifter“, eller, som en anden oversættelse udtrykker det, at „verden i sin nuværende form går sin undergang i møde“. — 1 Korinther 7:31, Ny Testamente — på hverdagsdansk.
16 „Den tid der er tilbage“ er mere begrænset end nogen sinde før. Ja, der er kun ganske kort tid tilbage til at fuldføre det arbejde Jehova har givet sine tjenere at gøre, nemlig at forkynde den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne. (Mattæus 24:14) Dette arbejde skal være færdigt før enden kommer. Det er derfor på sin plads at alle kristne spørger sig selv hvordan dét at gifte sig eller, hvis de er gift, dét at få børn, vil berøre deres andel i dette livsvigtige arbejde.
Et eksempel fra fortiden
17. (a) Hvilket arbejde havde Noa og hans tre sønner at udføre før Vandfloden, og hvor lang tid har det sandsynligvis taget? (b) Nævn to mulige grunde til at Noas sønner og deres hustruer forblev barnløse i perioden før Vandfloden.
17 Jesus sammenlignede tiden for „Menneskesønnens nærværelse“ med „Noas dage“. (Mattæus 24:37) Noa og hans tre sønner havde et arbejde at gøre før Vandfloden. De skulle forkynde, og de skulle bygge en vældig ark. (1 Mosebog 6:13-16; 2 Peter 2:5) Da Jehova gav befaling til at arken skulle bygges, var Noas sønner tilsyneladende allerede gift. (1 Mosebog 6:18) Vi ved ikke nøjagtig hvor lang tid det tog at bygge arken, men det forekommer sandsynligt at det har taget flere årtier. Interessant nok fik Noas sønner og deres hustruer ingen børn i hele denne periode før Vandfloden. Apostelen Peter siger udtrykkeligt at ’otte sjæle blev bragt sikkert igennem vandet’, det vil sige fire ægtepar — ingen børn. (1 Peter 3:20) Der var muligvis to grunde til at de forblev barnløse. For det første havde de, i betragtning af den ødelæggelse der nærmede sig, et gudgivent arbejde at gøre som krævede deres fulde opmærksomhed. For det andet havde de sikkert ikke megen lyst til at få børn i en verden hvor „menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og . . . enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“, ja en verden der var „fuld af vold“. — 1 Mosebog 6:5, 13.
18. Hvordan kan dette eksempel vække til eftertanke, skønt det ikke gælder som en regel for kristne i dag?
18 Dermed være ikke sagt at den måde Noas sønner og deres hustruer forholdt sig på før Vandfloden, skal gælde som en regel for ægtepar i dag. Men eftersom Jesus sammenlignede Noas dage med den periode vi nu lever i, kan deres eksempel vække til eftertanke.
„Kritiske tider“
19. (a) Kan vor tid sammenlignes med Noas dage? (b) Hvad forudsagde Paulus angående „de sidste dage“, og hvordan vedrører denne profeti dét at sætte børn i verden?
19 Ligesom Noa og hans familie lever også vi i „en verden af ugudelige“. (2 Peter 2:5) Ligesom de gjorde, befinder vi os i „de sidste dage“ for en ond tingenes ordning der snart skal ødelægges. Apostelen Paulus forudsagde at „de sidste dage“ for Satans ordning ville medføre „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Og han viste at dét at opdrage børn ville være en af de ting der var vanskelige at klare i disse kritiske tider, idet han tilføjede at børn ville være „ulydige mod forældre“. Han sagde at folk i almindelighed, børn og unge ikke undtaget, ville være „utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed“. (2 Timoteus 3:1-3) Selv om Paulus her profeterede om de forhold der ville råde blandt verdslige mennesker i „de sidste dage“, er det indlysende at de forhold han omtalte også ville gøre børneopdragelsen vanskeligere for kristne, sådan som mange har erfaret.
20. Hvad vil vi betragte i den følgende artikel?
20 Alt det foregående viser at det er nødvendigt at have et ligevægtigt syn på det at sætte børn i verden. Det kan bringe mange glæder, men det kan også bringe mange sorger. Der er både fordele og ulemper. Vi vil betragte nogle af disse i den følgende artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor blev en stor børneflok betragtet som en velsignelse i Israel?
◻ Hvad viser at der var perioder hvor det bragte jøderne sorg at sætte børn i verden?
◻ Hvordan skulle det åndelige Israel vokse i antal?
◻ I hvilken forstand var tiden ’begrænset’ for de første kristne?
◻ Hvad var muligvis grunden til at Noas sønner og deres hustruer forblev barnløse før Vandfloden, og hvordan er situationen i dag?
[Illustration på side 21]
En hurtig flugt fra Jerusalem ville være vanskeligere for dem der havde små børn