Har noget menneske set Gud?

DEN berømte patriark Abraham, der levede mere end 1900 år før Jesu fødsel, blev omfattet med så varme følelser af Skaberen at han blev kaldt „Guds ven“. (Jakob 2:23, da. aut.) Hvis nogen ville have fået det privilegium at se Gud, måtte det helt sikkert være Abraham. Ved en lejlighed kom der faktisk tre gæster til ham med et guddommeligt budskab, og den ene af disse kaldte han Jehova. Betyder det at Abraham så Gud med egne øjne?

Vi finder denne beretning i Første Mosebog 18:1-3, hvor der står: „Jehova [viste] sig for ham mellem Mamres store træer, mens han sad i indgangen til teltet på den hedeste tid af dagen. Da han løftede sine øjne, så han at der stod tre mænd et stykke fra ham. Da han fik øje på dem, løb han dem i møde fra teltindgangen og bøjede sig til jorden. Så sagde han: ’Jehova, hvis jeg nu har fundet yndest i dine øjne, så, beder jeg dig, gå ikke din tjener forbi.’“

Senere, da Abraham og hans tre gæster så ned mod Sodoma fra et højtliggende sted, begav to af mændene sig ned for at besøge byen. Vers 22 tilføjer: „Men Jehova stod stadig foran Abraham.“ Ud fra dette kunne det virke som om Gud var til stede hos Abraham i et materialiseret, kødeligt legeme. Dette anfører nogle til støtte for deres tro på at Gud og Jesus Kristus er en og samme person.

Angående Første Mosebog 18:3 har en bibellærd ved navn Melancthon W. Jacobus skrevet: „Her fremtræder Gud for første gang i historien som et menneske blandt menneskene. Dette gjorde han for at vise sin eksistens og sin samhørighed med menneskeheden, og samtidig ville han ved hjælp af denne handling forsikre patriarken om sin fortrolighed og sit venskab.“ De der ser sådan på det kunne konkludere at Abraham faktisk så Jehova med sine bogstavelige øjne, og at mennesker som så Jesus Kristus, også så Gud. Men er dette ræsonnement i harmoni med Bibelen?

Hvad sagde Jesus?

Jesus Kristus forkyndte ikke at han var Gud selv i et kødeligt legeme. Han sagde: „Jeg er Guds søn.“ (Johannes 10:36) Som Jehova Guds fuldkomne repræsentant sagde Jesus også: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 5:30) Da Jesus hang på marterpælen og bad til Skaberen i himmelen, kaldte han ham „min Gud, min Gud“. (Mattæus 27:46) Efter sin opstandelse sagde Jesus til Maria Magdalene: „Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.“ (Johannes 20:1, 17) Eftersom Jesus Kristus ikke var Gud i menneskeskikkelse kunne ingen af dem der så Jesus sige at de havde set Gud.

Johannes, den apostel Jesus især nærede kærlighed til, bekræftede at det ikke var Gud apostlene så, når de betragtede Jesus. Johannes sagde under inspiration: „Ingen har nogen sinde set Gud.“ (Johannes 1:18) Men hvem var det da Abraham så? Her kan Moses’ møde med Gud hjælpe os til at finde svaret.

Den måde Moses så Gud på

Moses udtrykte engang ønske om at få lov til at se Gud. I Anden Mosebog 33:18-20 læser vi: „’Lad mig [Moses] dog se din herlighed.’ Men han [Gud] sagde: ’Jeg vil lade al min godhed drage forbi dit ansigt, og jeg vil udråbe Jehovas navn foran dig; og jeg vil vise min gunst mod den som jeg viser min gunst, og vise barmhjertighed mod den som jeg viser barmhjertighed.’ Og han tilføjede: ’Du kan ikke se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og leve.’“

Versene 21 til 23 forklarer hvad det var Gud lod Moses se: „Og Jehova sagde videre: ’Her er et sted hos mig, og du skal stille dig på klippen. Og når min herlighed går forbi, anbringer jeg dig i en klippespalte og lægger min hånd skærmende over dig indtil jeg er gået forbi. Derpå vil jeg tage min hånd bort, og du skal se mig bagfra. Men mit ansigt må ikke ses.’“

I overensstemmelse med det Jehova fortalte Moses og det apostelen Johannes sagde, så Moses ikke Gud materialiseret, iklædt et kødeligt legeme. Det eneste Moses så var genskæret fra den guddommelige nærværelse der passerede forbi. Men selv da var han nødsaget til at være beskyttet af Gud. Det er tydeligt at det ikke var Gud selv Moses så.

Da Moses talte til Gud „ansigt til ansigt“, som angivet i Anden Mosebog 33:11, var han ikke i synlig kontakt med Jehova. Denne udtalelse angiver kun den måde Moses kommunikerede med Gud på, ikke hvad han så. Det at tale „ansigt til ansigt“ med Gud antyder at det var en samtale, en tovejskommunikation. En sådan samtale kan man føre uden at se den anden, som for eksempel når man taler i telefon.

Da Moses talte med Gud og modtog vejledning fra ham, foregik kommunikationen ikke igennem syner, som det så ofte var tilfældet med andre profeter. Det er det der gøres opmærksom på i Fjerde Mosebog 12:6-8, hvor vi læser: „Han fortsatte med at sige: ’Hør nu mine ord. Hvis der er en profet for Jehova iblandt jer, vil jeg give mig til kende for ham i et syn. Jeg vil tale til ham i en drøm. Sådan er det ikke med min tjener Moses! Han har fået hele mit hus betroet. Ham taler jeg med, mund til mund, idet jeg lader ham se tydeligt og ikke i gåder; og han ser Jehovas skikkelse.’“ På hvilken måde så Moses „Jehovas skikkelse“?

Moses så „Jehovas skikkelse“ da han og Aron samt nogle andre mænd befandt sig på Sinaj Bjerg. I Anden Mosebog 24:10 står der: „De så Israels Gud. Og under hans fødder var der noget der var som et arbejde udført i safirfliser og som selve himmelen i renhed.“ Men hvordan kunne Moses og de andre mænd ’se’ Israels Gud, når Gud havde sagt til Moses: „Intet menneske kan se mig og leve“? Forklaringen står i vers 11: „Han rakte ikke sin hånd ud mod Israels sønners fremtrædende mænd, men de fik et syn af den sande Gud, og de spiste og drak.“ Det var altså ved hjælp af et syn at Moses og de andre så Guds skikkelse.

Engle virker som repræsentanter

Det har ikke været nødvendigt for universets store Skaber at komme ned fra sin ophøjede bolig i himmelen for at overbringe sine budskaber til bestemte mennesker. Bortset fra de tre tilfælde Bibelen omtaler hvor Guds egen stemme blev hørt mens hans søn var her på jorden, har Jehova altid benyttet engle til at formidle sine budskaber. (Mattæus 3:17; 17:5; Johannes 12:28) Selv Loven, som Gud gav til Israels nation på Sinaj Bjerg, blev formidlet af engle, skønt det blev fremstillet som om Moses talte direkte med Gud. Angående dette skrev apostelen Paulus: „Hvorfor da loven? Den blev føjet til for at gøre overtrædelserne kendt, indtil det afkom som løftet var givet til, kom; og den blev formidlet gennem engle ved en mellemmands hånd.“ — Galaterne 3:19.

Af Apostelgerninger 7:38 fremgår det også at Moses i virkeligheden talte med en engel der repræsenterede Gud personligt. Der siges: „Det er ham som var i menigheden i ørkenen sammen med den engel som talte til ham på bjerget Sinaj, og sammen med vore forfædre.“ Denne engel var Jehova Guds, Skaberens, personlige talsmand, og han talte derfor til Moses som var det Gud selv der talte.

Den engel der overbragte Guds budskab til Moses ved den brændende tornebusk, var også en talsmand. Han bliver identificeret som Jehovas engel i Anden Mosebog 3:2. Her siges der: „Da viste Jehovas engel sig for ham i en ildflamme midt i en tornebusk.“ I vers 4 siges der videre: „Da Jehova så at han bøjede af for at se, råbte Gud til ham ud fra tornebusken.“ Og i vers 6 siger denne engel der virker som talsmand for Gud: „Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.“ Når Moses talte med denne personlige repræsentant for Gud, talte han som var det til Jehova selv. — 2 Mosebog 4:10.

I det 6. kapitel i Dommerbogen finder vi endnu et tilfælde hvor en mand talte til Gud ved hjælp af en engel der repræsenterede Ham. I vers 11 bliver sendebudet identificeret som „Jehovas engel“. Vi læser: „Senere kom Jehovas engel og satte sig under det store træ der var i Ofra, som tilhørte abiezritten Joasj, mens hans søn Gideon håndtærskede hvede i vinpersen for at få det hurtigt af vejen, ud af syne for Midjan.“ Dette sendebud, „Jehovas engel“, bliver derefter fremstillet som var han Jehova Gud selv. I vers 14 og 15 læser vi: „Da vendte Jehova sig mod ham [Gideon] og sagde: ’Drag af sted i den kraft du har, og du skal frelse Israel af Midjans vold. Sender jeg dig ikke?’ Men han sagde til ham: ’Undskyld mig, Jehova. Med hvad skal jeg frelse Israel?’“ I den bibelske beretning bliver den materialiserede engel som Gideon så og talte med, fremstillet som om han var Gud selv. I vers 22 siger Gideon: „Jeg har set Jehovas engel, ansigt til ansigt!“ Engelen udtalte nøjagtig det Gud havde sagt han skulle sige. Gideon talte derfor med Gud ved hjælp af denne engel der virkede som talsmand.

Overvej også eksemplet med Manoa og hans hustru, Samsons forældre. Denne beretning omtaler også den engel der virker som sendebud, som „Jehovas engel“ og „en engel fra den sande Gud“. (Dommerne 13:2-18) Og i vers 22 siger Manoa til sin hustru: „Vi dør visselig, for det er Gud vi har set.“ Skønt han i virkeligheden ikke så Jehova Gud, opfattede Manoa det sådan, fordi han havde set Guds personlige talsmand i materialiseret form.

„Ingen har nogen sinde set Gud“

Med dette som baggrund er det nu muligt at forstå hvorfor Abraham henvendte sig til den materialiserede engel der virkede som talsmand for Gud, som om han talte direkte til Jehova Gud. Da denne engel udtalte netop det Gud ønskede at sige til Abraham, og var til stede i egen person som repræsentant for Gud, kunne den bibelske beretning sige at „Jehova [viste] sig for ham“. — 1 Mosebog 18:1.

Husk på at en engel der virker som talsmand for Gud, kan gengive hans budskab lige så nøjagtigt som en telefon eller en radio kan gengive vore ord over for en anden person. Med dette i tanke er det ikke svært at forstå hvorfor Abraham, Moses, Manoa og andre kunne tale med en materialiseret engel som om de talte med Gud selv. Mens det var muligt for disse enkeltpersoner at se englene og den herlighed Jehova udstråler ved dem, kunne de ikke se Gud. Dette er derfor på ingen måde i modstrid med apostelen Johannes’ udtalelse: „Ingen har nogen sinde set Gud.“ (Johannes 1:18) Det disse mænd så, var engle der repræsenterede Gud, og ikke Gud selv.