Spørgsmål fra læserne

◼ Skal kristne i betragtning af Jesu ord i Johannes 15:15 opfatte sig selv som hans „trælle“ eller som hans „venner“?

Vi både kan og bør betragte os som begge dele. For at forstå grunden til dette må vi se nærmere på hvad Jesus sagde til sine trofaste apostle den sidste aften han var sammen med dem:

„Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner. I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer. Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ — Johannes 15:13-15.

Hvad mente Jesus når han sagde at hans trofaste disciple var trælle? Han talte ikke om den trældom alle efterkommere af Adam befinder sig i fordi de er født ufuldkomne og dermed solgt eller i trældom under synden. (Johannes 8:34; Romerne 5:18, 19; 6:16; 7:14) Ligesom kristne siden hen, havde apostlene også engang været trælbundet på denne måde, men Jesu offer ville gøre dem frie, løskøbe dem. (1 Peter 1:18, 19; Galaterne 4:5) Det gjorde dem dog ikke fuldstændig frie. Som apostelen Paulus senere skrev var de blevet „købt for en pris“, nemlig med Jesu blod, og var derfor blevet Guds og Kristi trælle. — 1 Korinther 6:20; 7:22, 23.

Med ordene i Johannes 15:15 mente Jesus ikke at apostlene, der om kort tid ville modtage den hellige ånd og blive salvede kristne, var ophørt med at være trælle. (Se Johannes 15:20.) Nu er det naturligvis hverken undertrykkende eller dødbringende at være en træl for Gud gennem Kristus, for trælleforholdet bygger på kærlighed og betyder liv for trællene. (2 Timoteus 4:8; Titus 1:1, 2) En kristen der af hjertet anerkender værdien af Kristi blod og bliver Guds træl har ikke længere en evig død at se frem til; det vil kun være tilfældet hvis han senere forkaster dette offer, vender tilbage til synden og igen bliver træl af den. (Galaterne 1:10; 4:8, 9; Hebræerne 6:4-6) Derfor ville Jesu disciple fortsat være Guds og Kristi trælle, men de ville samtidig være mere end det. Hvordan kan vi sige det?

Jesus og hans apostle vidste at forholdet mellem herre og træl på den tid almindeligvis var køligt og formelt idet en træl ’ikke vidste hvad hans herre gjorde’. Normalt ville en herre ikke rådføre sig med sin træl eller delagtiggøre ham i hvad han tænkte og følte.

Jesu ord viser imidlertid at det var anderledes med apostlene. Han sagde: „Jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ (Johannes 15:15) Ja, som det er almindeligt blandt sande venner havde Jesus givet dem indblik i enkeltheder der hidtil havde været ukendte. (Mattæus 13:10-12; 1 Korinther 2:14-16) Skønt apostlene stadig var tjenere, eller trælle, for Gud gennem Jesus, havde de et varmt og fortroligt forhold til deres herrer, hvilket viste at de var deres nære venner. (Se Salme 25:14.) Det samme kan og bør også gælde os. Hvilket privilegium er det ikke at have Herrer i himmelen der behandler os som fortrolige og respekterede venner!