Hovedpunkter fra bibellæsningen: Obadias 1-21

Guds advarsler har betydning for dig

„DEN der rører jer, rører min øjesten.“ (Zakarias 2:8) Disse ildevarslende ord står som en advarsel til alle: Jehova holder øje med hvordan nationerne behandler hans folk. Men hvad sker der hvis en nation trodser denne gudinspirerede advarsel og ondsindet rører Guds folk? Den korteste bog i De Hebraiske Skrifter, Obadias’ bog, indeholder svaret.

Ulykke over Edom

Ingen undslipper Jehovas dom. Obadias’ profeti, der blev udtalt omkring år 607 f.v.t., forudsagde edomitternes uddrivelse fra deres eget land til trods for deres tilsyneladende sikre position højt oppe „blandt stjernerne“. Selv om bibelskribentens eget liv ikke bliver beskrevet, så lever han op til betydningen af sit navn, „Jehovas tjener“. Hvordan? Jo, ved at forkynde en ødelæggende dom. Når Edom falder vil det blive plyndret fuldstændigt af de venner det har indgået pagt med. Ikke engang de vise og mægtige vil overleve. — 1-9.

Gud bringer ulykke over dem der er skyldige i vold mod hans folk. Hvorfor bliver edomitterne ramt af ulykke? På grund af deres mange voldshandlinger mod Jakobs sønner, deres brødre. Som efterkommere af Esau var edomitterne i familie med israelitterne. Ikke desto mindre bliver de anklaget for at plyndre deres slægtninge og glæde sig skadefro over Jerusalems fald, ja, for ligefrem at overgive de overlevende israelitter til deres fjender. Edom har derfor selv beseglet sin dom. — 10-16.

Jakobs hus bliver genrejst

Jehovas løfter står altid fast. På Obadias’ tid forsikrede Jehova sit folk om at de igen ville komme til at eje deres eget land, og mere til. Israel skulle ikke længere være delt. Jakobs hus, Judas tostammerige, ville igen blive forenet med Josefs hus, det nordlige tistammerige, samt opsluge Edom ligesom ild fortærer halmstrå, og tage dets område i besiddelse. Obadias slutter sin profeti med de opløftende ord at israelitterne igen i forening vil tilbede deres Gud og være hans undersåtter. Ja, kongedømmet vil blive Jehovas. — 17-21.

Det vi kan lære i dag: Når advarsler bliver ignoreret giver det skadelige resultater. Obadias’ stærke advarsel til Edom burde genlyde i ørerne på nutidige modstandere af Gud: De der kæmper imod Jehova og hans folk vil blive udslettet for evigt.

Hovedpunkter fra bibellæsningen: Jonas 1:1–4:11

AFVÆRG en ulykke! Tag imod barmhjertighed! Hvordan? Ved at tage ved lære af en sandfærdig beretning der er mere end 2800 år gammel — nemlig Jonas’ bog. Den er skrevet omkring år 844 f.v.t. af profeten Jonas fra Galilæa og er fyldt med visdom.

Jonas løber fra sin opgave

Vi bør stole på at Jehova hjælper os når vi tjener ham. Jonas flygter fra en opgave han har fået betroet af Gud, i stedet for at stole på at Jehova vil hjælpe ham. Sandt nok var det ikke nogen let opgave. Han skulle advare det skamløse og onde Nineve om en ulykke fra Gud. Men i stedet for tager han med et skib i den modsatte retning, mod Tarsis, det nuværende Spanien. På vej dertil raser der så voldsom en storm at skibets og mandskabets endeligt synes uundgåeligt. Da tilstår Jonas, og matroserne kaster ham over bord, hvorefter havet lægger sig. En stor fisk sluger derpå profeten. — 1:1-17.

Guds tjenere kan være sikre på at Gud besvarer deres bønner. Inde i fisken råber Jonas til Jehova om hjælp; han takker under bøn Gud for at udfri ham fra den våde grav, og han lover at holde sit ord. Derefter bliver Jonas spyet op på det tørre land. — 2:1-10.

Jonas drager til Nineve

Unddrag dig aldrig en opgave fra Jehova. Da Jonas åbenbart har lært af dette, forkynder den før så modvillige profet nu i „den store by“. Jonas lader en enkel men utvetydig advarsel lyde: „Kun fyrre dage til, så skal Nineve omstyrtes.“ Ninevitterne angrer virkelig, og undgår ulykken. — 3:1-10.

Mennesker kan ikke begrænse Guds barmhjertighed. Jonas bliver meget vred over at Nineve skånes; men ved hjælp af en plante lærer Jehova Jonas at han vil vise barmhjertighed mod dem han vil. — 4:1-11.

Det vi kan lære i nutiden: Man kan afværge ulykke ved at give agt på Guds profetier! Efterlign ninevitterne. Lyt ydmygt til Jesus Kristus, en profet der er større end Jonas. — Lukas 11:32.

[Ramme på side 30]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ 7 — På Bibelens tid ’spiste man brød’ sammen når man havde indgået en venskabspagt. Hvor ironisk! Babylonierne, der var ’mænd som edomitterne havde en pagt med’, ville vise sig at blive deres tilintetgørere. Sandt nok tillod babylonierne på Nebukadnezars tid at Edom fik del i byttet efter Jerusalems ødelæggelse. Men den senere babyloniske konge Nabonid bremsede én gang for alle Edoms kommercielle og merkantile ambitioner.

○ 10 — Edom var dømt til at blive ’udryddet for stedse’ på grund af dets brændende had og hjerteløse mangel på naturlig hengivenhed over for dets broderfolk, „Judas sønner“. (Vers 12) Denne nationale udryddelse betød at den edomitiske stat med dens regering og dens befolkning på et bestemt geografisk område, ville forsvinde fra jordens flade. I dag er der ikke noget folk der kan identificeres som edomitter; de er ’blevet som om de aldrig har været til’. — Vers 16.

[Ramme på side 31]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ 1:17 — I kraft af sit store hoved og spiserør er kaskelothvalen i stand til at sluge et menneske. Selv om hvaler er sjældne i Middelhavet, så har der engang været hvalfangerbåde i Joppe. En fisk der er kendt for at følge skibe i Middelhavet og som spiser alt hvad der bliver smidt over bord, er den kæmpestore hvide haj. Den er også i stand til at sluge et menneske. I Jonas’ tilfælde benyttede Gud „en stor fisk“, muligvis en skabning som videnskaben ikke kender til i dag.

○ 2:1, 2 — Jonas havde ikke just ideelle betingelser for at lave et digt mens han var i „fiskens indre“. Men senere skrev han sin oplevelse ned. Han udtrykte sit hjertes inderste følelser med ord der ligner dem man finder i Salmerne. — Sammenlign 2:2 med Salme 120:1 og 130:1; 2:5 med Salme 69:1.

○ 3:3 — Nineves størrelse er ikke overdrevet. Selv om de mure der omkransede byen kun var på omkring 13 kilometer i omkreds, blev forstæderne åbenbart medregnet, så at byens omkreds sagtens kan have udgjort godt 40 kilometer.

○ 3:10 — Det hebraiske ord der gengives med „fortrød“ betyder „at skifte sind eller mening med hensyn til en tidligere handling eller en handling man har haft til hensigt at gøre“. Jehova kan derfor sagtens ’fortryde’ eller skifte mening med hensyn til at bringe straf over syndige mennesker når de vel at mærke ærligt angrer.