Dit syn på sjælen berører dit liv
„Mennesket blev en levende sjæl.“ — 1 MOSEBOG 2:7.
1, 2. Hvad tror de fleste religioner i forbindelse med mennesket og sjælen?
NÆSTEN alle religioner lærer at mennesket har en udødelig sjæl. New Catholic Encyclopedia siger at sjælen „skabes af Gud og tilføres legemet ved undfangelsen“. Værket siger endvidere at læren om den udødelige sjæl „er en af hjørnestenene“ i kristenhedens kirker. I The New Encyclopædia Britannica hedder det at den „muslimske opfattelse“ også „går ud på at sjælen bliver til samtidig med legemet; derefter lever den selvstændigt, da dens forening med legemet kun er en midlertidig tilstand“.
2 Inden for disse religioner tror man at sjælen forlader legemet i dødsøjeblikket og derefter lever videre i al evighed, enten i himmelsk lyksalighed, eventuelt efter et midlertidigt ophold i skærsilden, eller i evig pine i et brændende helvede. Døden betragtes som en dør til evigt liv i åndeverdenen. Som en skribent har sagt i bogen We Believe in Immortality: „Jeg betragter døden som en stor og herlig oplevelse. Jeg betragter døden som en guddommelig forfremmelse.“
3. Hvilken lære fremholder forskellige af Østens religioner?
3 Hinduer, buddhister og andre tror på sjælevandring. Dette omfatter troen på at sjælen ved døden bliver reinkarneret eller født igen som et andet menneske eller et andet levende væsen. Hvis vedkommende har været god, skulle sjælen efter sigende blive genfødt som et menneske af højere rang. Har personen derimod været ond, vil han blive født som et menneske af lavere rang eller måske oven i købet som et dyr eller et insekt.
4, 5. Hvorfor er det vigtigt at kende sandheden om sjælen?
4 Men hvad nu hvis mennesket ikke har en udødelig sjæl? Hvad hvis døden ikke er „en guddommelig forfremmelse“ eller en dør til evigt liv i åndeverdenen eller til reinkarnation? Så vil læren om sjælens udødelighed føre én på vildspor. Bogen Official Catholic Teachings siger at kirken fastholder læren om den udødelige sjæl for ikke at gøre „bønnerne, begravelsesritualerne og de religiøse handlinger for de døde, meningsløse eller uforklarlige“. Det berører altså ens tro, levevis og evige fremtid. — Ordsprogene 14:12; Mattæus 15:9.
5 Det er vigtigt at kende sandheden om denne lære. Jesus sagde: „De der tilbeder [Gud] bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:24) Sandheden om menneskesjælen findes i Guds ord, Bibelen. I de inspirerede skrifter har Gud åbenbaret sine hensigter. Vi kan derfor være forvissede om at de indeholder sandheden. (1 Thessaloniker 2:13; 2 Timoteus 3:16, 17) I en bøn til Gud sagde Jesus: „Dit ord er sandhed.“ — Johannes 17:17.
Er vi skabt med en udødelig sjæl?
6. Hvad siger skabelsesberetningen i Første Mosebog om menneskets skabelse?
6 I Første Mosebog 2:7 hedder det: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ Beretningen siger altså ikke at Gud gav mennesket en udødelig sjæl. Den siger at da Guds kraft tilførte Adams legeme livsenergi, ’blev han en levende sjæl’. Mennesket er altså en sjæl. Det har ikke en sjæl.
7. Hvorfor blev menneskene sat på jorden?
7 Gud skabte Adam til at leve på jorden, ikke i himmelen. Jorden skulle ikke blot være et midlertidigt opholdssted hvor det skulle afprøves om Adam var kvalificeret til at opnå liv i himmelen. Gud dannede jorden „til at bebos“, og Adam var dens første beboer. (Esajas 45:18; 1 Korinther 15:45) Da Gud senere skabte Eva, der skulle være Adams hustru, var det hans hensigt at de skulle befolke jorden og gøre den til et paradis der skulle være menneskehedens evige hjem. — 1 Mosebog 1:26-31; Salme 37:29.
8. (a) Hvad var Adams fortsatte eksistens betinget af? (b) Hvor ville Adam have fortsat med at leve hvis han ikke havde syndet?
8 Bibelen nævner intet om at en del af Adam var udødelig. Tværtimod var hans fortsatte eksistens betinget af at han forblev lydig mod Guds lov. Hvad ville der ske hvis han overtrådte denne lov? Ville han så blive oprejst til evigt liv i åndeverdenen? Nej, han skulle „visselig dø“. (1 Mosebog 2:17) Han skulle vende tilbage til det sted hvorfra han kom: „Støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 2:7; 3:19) Adam eksisterede ikke før han blev skabt, og det ville han heller ikke gøre efter sin død. Han havde kun to valg: (1) lydighed og liv eller (2) ulydighed og død. Hvis Adam ikke havde syndet, ville han have levet evigt på jorden. Han ville aldrig være kommet i himmelen.
9. Hvad kaldes døden i Bibelen, og hvorfor?
9 Adam var ulydig, og derfor døde han. (1 Mosebog 5:5) Døden var hans straf. Det var ikke døren til „en stor og herlig oplevelse“, men døren til ikke-eksistens. Døden er altså ikke en ven, men, som Bibelen siger, en „fjende“. (1 Korinther 15:26) Hvis Adam havde haft en udødelig sjæl der skulle i himmelen hvis han var lydig, ville døden jo have været en velsignelse. Men det var den ikke. Den var en forbandelse. Og på grund af Adams synd trængte dødens forbandelse igennem til alle mennesker fordi de alle er hans afkom. — Romerne 5:12.
10. Hvilke alvorlige problemer opstår hvis man hævder at Adam havde en udødelig sjæl?
10 Hvis Adam var blevet skabt med en udødelig sjæl der ville blive pint for evigt i et brændende helvede hvis han syndede, hvorfor blev han da ikke advaret om dette? Hvorfor fik han kun at vide at han ville dø og vende tilbage til støvet? Ville det ikke være uretfærdigt af Gud at dømme Adam til evig pine hvis han var ulydig, uden at have advaret ham herom? Men ’hos Gud er der ikke uret’. (5 Mosebog 32:4) Der var ingen grund til at advare Adam om at onde menneskers udødelige sjæle ville havne i et brændende helvede, for et sådant sted findes ikke, og mennesker har ingen udødelig sjæl. (Jeremias 19:5; 32:35) Der findes ingen evig pine i jordens støv.
Bibelens brug af ordet „sjæl“
11. (a) Hvilke hebraiske og græske ord oversættes i Bibelen med „sjæl“? (b) Hvordan gengiver den danske autoriserede oversættelse henholdsvis det hebraiske og det græske ord for „sjæl“?
11 I De Hebraiske Skrifter er det danske ord „sjæl“ oversat fra det hebraiske ord neʹfesj, der forekommer over 750 gange. Det tilsvarende græske ord der bruges i De Kristne Græske Skrifter, er psychēʹ, der forekommer over 100 gange. Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter gengiver konsekvent disse ord med „sjæl“. Andre bibeloversættelser bruger imidlertid flere forskellige ord. Den danske autoriserede bibeloversættelse gengiver blandt andet ordet neʹfesj med dyr, folk, lig, liv, livsånde, menneske, sig selv, sind, sult og væsen. Og den oversætter psychēʹ med hjertet, livet og sjæl.
12. Hvordan anvender Bibelen det hebraiske og det græske ord for „sjæl“?
12 Bibelen kalder havdyr for neʹfesj: „Hver levende sjæl der er i vandet.“ (3 Mosebog 11:10) Ordet kan også henvise til landdyr: „Lad jorden få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr og myldrende smådyr og jordens vilde dyr.“ (1 Mosebog 1:24) Hundreder af gange betyder neʹfesj mennesker. „Alle de sjæle som var udgået af Jakobs lænd udgjorde halvfjerds sjæle.“ (2 Mosebog 1:5) I Første Petersbrev 3:20 har vi et eksempel på at også psychēʹ bliver brugt på denne måde. Om Noas ark siges der at „i den blev nogle få, det vil sige otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet“.
13. På hvilke andre måder bruger Bibelen ordet „sjæl“?
13 Bibelen bruger også ordet „sjæl“ på mange andre måder. I Første Mosebog 9:5 hedder det: „Blodet af jeres sjæle vil jeg kræve tilbage.“ Her siges det at sjælen indeholder blod. Anden Mosebog 12:16 siger: „Kun hvad hver sjæl behøver at spise, det alene må tilberedes hos jer.“ Her siges det at sjælen kan spise. Femte Mosebog 24:7 taler om en mand der ’kidnapper en sjæl blandt sine brødre’. Det har afgjort ikke været en udødelig sjæl der blev kidnappet. Salme 119:28 siger: „Min sjæl har været søvnløs af sorg.“ Sjælen kan altså mangle søvn. Bibelen viser også at sjælen kan dø. „Den sjæl skal udryddes af sit folk.“ (3 Mosebog 7:20) „Han [må] ikke komme hen til nogen sjæl der er død.“ (4 Mosebog 6:6) „Vore sjæle skal dø.“ (Josua 2:14) „Enhver sjæl der ikke hører på den profet, vil blive fuldstændig udryddet af folket.“ (Apostelgerninger 3:23) „Hver levende sjæl døde.“ — Åbenbaringen 16:3.
14. Hvad viser Bibelen tydeligt at sjælen er?
14 Bibelens brug af neʹfesj og psychēʹ viser at sjælen er personen, eller når der er tale om dyr, skabningen. Den er ikke en udødelig del af individet. Ordet neʹfesj bruges oven i købet om Gud selv: „Den der elsker vold, ham hader Hans sjæl.“ — Salme 11:5.
Mange lærde er enige heri
15. Hvad siger forskellige teologiske værker angående læren om den udødelige sjæl?
15 Mange lærde er enige i at Bibelen ikke taler om en udødelig sjæl. The Concise Jewish Encyclopedia siger: „Bibelen fremsætter ikke en lære om sjælens udødelighed, og læren træder heller ikke klart frem i den tidlige rabbinerlitteratur.“ The Jewish Encyclopedia siger: „Troen på at sjælen lever videre efter at legemet er gået i opløsning, bygger snarere på filosofiske eller teologiske spekulationer end på en ukompliceret trosopfattelse, hvorfor den heller ikke findes klart defineret i Den Hellige Skrift.“ The Interpreter’s Dictionary of the Bible bemærker: „Sjælen fortsætter ikke med at eksistere uafhængigt af legemet, men dør sammen med det. . . . Intet skriftsted i Bibelen giver os ret til at tale om at ’sjælen’ adskilles fra legemet i dødsøjeblikket.“
16. Hvad siger visse lærde om sjælen?
16 Endvidere hedder det i Expository Dictionary of Bible Words: „Ordet ’sjæl’ i Det Gamle Testamente henviser altså ikke til en eller anden immateriel del af mennesket der lever videre efter døden. Neʹfesj betyder i alt væsentligt livet, sådan som det udelukkende opleves af bevidste individer . . . Grundbetydningen af psychēʹ underbygges snarere af det tilsvarende ord i Det Gamle Testamente end af ordets betydning i græsk kultur.“ I The Eerdmans Bible Dictionary hedder det at ordet sjæl i Bibelen „ikke betegner en del af et menneske, men derimod hele personen. . . . I denne forstand har mennesker ikke sjæle — de er sjæle.“ — Kursiveret af os.
17. Hvad erkender to teologiske værker om ordet „sjæl“?
17 Selv New Catholic Encyclopedia erkender: „De bibelske ord for sjæl betegner normalt hele personen.“ Værket tilføjer: „Der er ingen dikotomi [tvedeling] af sjæl og legeme i Det Gamle Testamente. . . . Selv om ordet neʹfesj bliver oversat med vort ord sjæl, betyder det aldrig sjælen som noget der er adskilt fra legemet eller personen. . . . Ordet psychēʹ er det ord i Det Nye Testamente der svarer til neʹfesj. . . . Tanken om at sjælen lever videre efter døden fremgår ikke tydeligt af Bibelen.“ Og franskmanden Georges Auzou, der er katolsk professor i bibelkundskab, skriver i sin bog La Parole de Dieu (Guds ord): „Begrebet ’sjæl’ i betydningen en rent åndelig, immateriel virkelighed som er adskilt fra ’legemet’ . . . findes ikke i Bibelen.“
18. (a) Hvad siger et leksikon om Bibelens brug af ordet „sjæl“? (b) Hvorfra har teologerne hentet tanken om at noget lever videre efter at legemet er dødt?
18 I The Encyclopedia Americana hedder det endvidere: „I Det Gamle Testamente fremstilles mennesket som en helhed, ikke en forening af sjæl og legeme. Selv om det hebraiske ord neʹfesj ofte oversættes med ’sjæl’, ville det være forkert at tillægge det en græsk betydning. . . . Neʹfesj bliver aldrig opfattet som noget der optræder adskilt fra legemet. I Det Nye Testamente bliver det græske ord psychēʹ ofte oversat med ’sjæl’, men heller ikke det bør uden videre forstås som de græske filosoffer forstod ordet. . . . Bibelen giver ingen nøjagtig skildring af hvordan en person lever videre efter døden.“ Værket tilføjer: „Teologerne har måttet ty til filosofiske redegørelser for at nå frem til en passende beskrivelse af menneskets videre eksistens efter døden.“
Ikke baseret på Bibelen men på filosofi
19. Hvilken forbindelse er der mellem græsk filosofi og troen på den udødelige sjæl?
19 Det er sandt at teologerne antog de hedenske filosoffers ideer for at kunne formulere læren om den udødelige sjæl. Den franske bibelordbog Dictionnaire Encyclopédique de la Bible siger: „Forestillingen om udødelighed er et produkt af græsk tankegang.“ The Jewish Encyclopedia siger samstemmende: „Jøderne kom i kontakt med troen på sjælens udødelighed gennem græsk tankegang og hovedsagelig gennem Platon, der var den mest betydningsfulde fortaler for denne filosofi.“ Platon, der levede i det fjerde århundrede før Kristus, skrev: „Sjælen er udødelig og uforgængelig, og vore sjæle vil afgjort leve videre i en anden verden!“ — The Dialogues of Plato.
20. Hvornår og hvordan trængte græsk filosofi ind i kristendommen?
20 Hvornår trængte denne hedenske filosofi ind i kristendommen? The New Encyclopædia Britannica siger: „Fra midten af det 2. århundrede efter Kristi fødsel begyndte kristne der havde modtaget en vis oplæring i græsk filosofi, at føle et behov for at udtrykke deres tro i vendinger hentet herfra, både for at tilfredsstille deres eget intellekt og for at omvende lærde hedninger. Den filosofi der tiltalte dem mest var platonismen.“ Som leksikonet siger, „antog de første århundreders kristne filosoffer den græske tanke om sjælens udødelighed“. Selv pave Johannes Paul II erkender at læren om sjælens udødelighed omfatter „teorier fra visse skoler i græsk filosofi“. Men ved at anerkende teorier der byggede på græsk filosofi forlod kristenheden den klare sandhed der udtrykkes i Første Mosebog 2:7: „Mennesket blev en levende sjæl.“
21. Hvor langt tilbage går læren om den udødelige sjæl?
21 Læren om den udødelige sjæl går imidlertid meget længere tilbage end til Platon. I bogen The Religion of Babylonia and Assyria af Morris Jastrow læser vi: „Problemet vedrørende udødelighed . . . optog de babyloniske teologer stærkt. . . . Døden var en indgang til en anden form for liv.“ Bogen Egyptian Religion af Siegfried Morenz siger endvidere: „De gamle ægyptere betragtede ganske enkelt livet efter døden som en fortsættelse af livet på jorden.“ The Jewish Encyclopedia peger på forbindelsen med disse gamle religioner og Platon når det siger at Platons tanker om den udødelige sjæl stammede fra „orfiske og eleusinske mysterier der indeholdt en ejendommelig sammenblanding af babyloniske og ægyptiske opfattelser“.
22. Hvorfor kan man sige at spiren til læren om den udødelige sjæl faktisk blev lagt meget tidligt i menneskehedens historie?
22 Forestillingen om en udødelig sjæl går altså langt tilbage. Faktisk har den rødder helt tilbage til menneskehedens begyndelse. Efter at Adam havde fået at vide at han ville dø hvis han var ulydig mod Gud, fik hans hustru, Eva, den modsatte besked. „I skal visselig ikke dø,“ fik hun at vide. Her blev den første spire til læren om den udødelige sjæl lagt. Lige siden har den ene kultur efter den anden antaget den hedenske opfattelse at ’man i virkeligheden ikke dør men fortsætter med at leve’. Dette indbefatter kristenheden, der førte sine tilhængere med i et frafald der var i modstrid med Guds vilje og hensigter. — 1 Mosebog 3:1-5; Mattæus 7:15-23; 13:36-43; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Thessaloniker 2:3, 7.
23. Hvem udformede læren om den udødelige sjæl, og hvorfor?
23 Hvem var det der fik mennesker til at tro denne løgn? Det afslørede Jesus da han henvendt til datidens religiøse ledere sagde: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. . . . Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Ja, det er Satan der har udformet tanken om en udødelig sjæl for at vende folk bort fra den sande tilbedelse. Man bliver ført på vildspor og kommer til at nære falske forhåbninger ved at tro på en lære der er udsprunget af den første løgn der berettes om i Bibelen — skønt Eva på dette tidspunkt uden tvivl har forstået slangens ord som et løfte om at hendes liv som kødeligt menneske aldrig ville ophøre.
24. Hvilke spørgsmål er relevante vedrørende evigt liv og udødelighed?
24 Bibelen lærer ikke at mennesket har en udødelig sjæl. Men hvorfor fremholder den så håbet om et evigt liv? Og siges der desuden ikke i Første Korintherbrev 15:53 at „dette dødelige må iføre sig udødelighed“? Steg Jesus ikke op til himmelen efter sin opstandelse, og lærte han ikke at andre også kunne komme i himmelen? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad lærer de fleste religioner om sjælen?
◻ Hvordan fremgår det af Bibelen at mennesket ikke blev skabt med en udødelig sjæl?
◻ Hvad ses klart af Bibelens brug af det hebraiske og det græske ord for „sjæl“?
◻ Hvad siger mange lærde om Bibelens omtale af sjælen?
◻ Hvor langt tilbage i historien kan man spore læren om en udødelig sjæl?
[Illustration på side 20]
De er alle sjæle