Det skønne årtusind som kommer

„Og jeg så troner, og der var nogle som satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Ja, jeg så sjælene af dem der var blevet henrettet med økse på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt om Jesus og for at have talt om Gud, og dem som ikke havde tilbedt vilddyret eller dets billede og som ikke havde modtaget mærket på deres pande og på deres hånd. Og de blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år.“ „Og [Gud] vil tørre hver tåre af [menneskers] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 20:4; 21:4.

BIBELEN forudsiger altså et årtusind som skal komme — tusind år hvor Jesus Kristus skal herske som konge i himmelen sammen med et antal medregenter. ’Hvad har en mands syner fra fortiden at gøre med os i dag?’ tænker du måske. Men der er god grund til at betragte dette tusindårsrige som en kommende realitet.

For det første vil en undersøgelse af Bibelen vise at denne bog med forbløffende nøjagtighed har beskrevet menneskets historie i de foregående seks årtusinder. Og for det andet er Bibelen en profetisk bog, og et stort antal af dens forudsigelser er allerede gået i opfyldelse i alle enkeltheder.a Siden det er sådan, hvorfor skulle Bibelen da ikke være til at stole på i sin forudsigelse af Kristi tusindårsrige? Nu spørger du måske hvad Bibelen ellers siger om tusindårsriget og hvilket formål denne periode skal tjene. Måske spekulerer du også på hvad den i givet fald vil betyde for din tilværelse.

En arv der gik tabt

Bibelen viser at Kristi tusindårige styre er det middel hvorved han vil overdrage en arv af uhørt værdi til sine „børn“ på jorden. Hvilken arv, og hvilke børn? En arv kan som bekendt være noget man efterlader til sine børn når man dør. Da vor forfader Adam gjorde oprør mod Gud, mistede han retten til at leve evigt i et jordisk paradis — både for sig selv og for sine efterkommere, hele menneskeslægten. Derefter kunne Adam ikke give andet i arv end synd, død og elendighed. — 1 Mosebog 3:1-19; Romerne 5:12.

Men Jesus kom til jorden som menneske for at genvinde den arv som Adam satte over styr. Dette gennemførte Jesus ved at vise sig trofast mod Jehova Gud og frivilligt ofre sit liv til gavn for menneskeheden. (Johannes 3:16) Ved at leve fuldkomment og uden synd vandt Jesus retten til evigt liv i fuldkommenhed i et paradis på jorden — det som Adam havde tabt. Jesus benyttede sig imidlertid aldrig af denne ret; ej heller mistede han den da han døde og blev oprejst til liv i himmelen. Derfor vil han kunne overdrage den som en dyrebar arv til sine „børn“. — Romerne 5:18, 19.

Arvingerne — „børn“ af Kristus

I Esajas 9:6 kaldes Jesus profetisk for „Evig Fader“. Ja, han bliver den genløste menneskeheds evige fader og bliver i stand til at overdrage en arv til de genløste, der er som adopterede børn. (Mattæus 20:28; se også Salme 37:18, 29.) Dette fremgår klart af hans løfte: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ Jesus sagde også: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — Mattæus 5:5; 25:34.

Men for at jorden kan blive en værdig arv, må forholdene unægtelig forandres. De må gøres fuldkomne! Jorden må blive et sted hvor der råder fuld fred og harmoni blandt alle Guds skabninger. (Esajas 11:6-9) Enhver rest af menneskelig ufuldkommenhed må fjernes — ikke mindst døden. (1 Korinther 15:25, 26) Det betyder at de døde som hører til den genløste menneskehed, må oprejses til liv igen. Ellers vil de jo ikke få mulighed for at modtage arven fra Kristus. — Johannes 5:28, 29.

På den måde vil Kristi tusindårsrige blive en lykkelig tid hvor menneskeheden skridt for skridt bliver „frigjort fra trældom under fordærv“ og når frem til fuldkommenhed. (Romerne 8:21) Det er da også noget sådant man ofte forbinder med begrebet „tusindårsrige“. For eksempel bliver det engelske ord „millennium“ i Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary (1985) defineret som „en periode med stor lykke eller menneskelig fuldkommenhed“.

Et styre der overgår Salomons

Det skønne tusindårsrige der kommer kan sammenlignes med kong Salomons 40-årige styre i det gamle Israel, en tid med fred og velstand. (1 Kongebog 4:24, 25, 29) Da dronningen af Saba besøgte kong Salomon, udbrød hun: „Sandt var det ord som jeg hørte i mit land om forholdene hos dig og om din visdom; men jeg troede ikke på ordene før jeg kom og så det med egne øjne. Og se, halvdelen er ikke blevet mig fortalt. Du har i visdom og velstand overgået rygtet som jeg hørte. Lykkelige er dine mænd; lykkelige dine tjenere her, som til stadighed står foran dig og hører din visdom!“ — 1 Kongebog 10:6-8.

Hvis den fred, velstand og visdom der kendetegnede mennesket Salomons kun 40-årige styre, overgik dronningen af Sabas forventninger — hvad så med det tusindårige styre under den himmelske Salomon, Jesus Kristus? Det vil med sikkerhed overgå alt hvad mennesker nogen sinde har kunnet forestille sig! Jesus har selv sagt at han er „mere end Salomon“. (Mattæus 12:42) Prøv for dit indre blik at se de mest fredfyldte, retfærdige, helsebringende og lykkelige tider du kan forestille dig — og det vil kun være en brøkdel af hvad Kristi tusindårsrige har i beredskab til dig.

Samtidig med det tredje årtusind?

Verdensbegivenhederne siden 1914 viser at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“. Jesus sagde at den generation der var knyttet til disse begivenheder ikke skulle forsvinde før „alt dette“ var sket. Betyder det da at Kristi tusindårsrige vil begynde samtidig med det tredje årtusind af vor tidsregning? — Mattæus 24:3-21, 34.

Jesus advarede sine disciple mod at fremsætte spekulationer. „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed,“ sagde han. (Apostelgerninger 1:7) Jesus erklærede også at kun hans Fader, Jehova Gud, kendte den nøjagtige „dag og time“ hvor disse ting ville ske. (Mattæus 24:36) Hvis dommedagsprofeter i dag påstår at verdens ende vil komme nytårsaften 1999 (sådan som flere og flere gør), har de altså ikke støtte i Bibelen.

Dog viser verdensforholdene ganske klart at vi er „langt fremme“ mod afslutningen på denne mørke, onde tingenes ordning og at Kristi tusindårsrige er „kommet nær“. (Romerne 13:12) I stedet for at fremsætte spekulationer om nøjagtig hvilken dag eller time dette vil ske, er tiden inde til at skaffe sig kundskab om hvad Gud kræver for at man kan overleve. (Johannes 17:3) En sådan kundskab vil vise én hvordan man kommer til at være blandt dem til hvem Jesus siger: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ (Mattæus 25:34) Jehovas vidner kan hjælpe dig til at lære hvordan du kan komme til at leve i det skønne årtusind der kommer.b

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

„Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse“