„Størst af disse er kærligheden“
„Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ — 1 KORINTHER 13:13.
1. Hvad har en antropolog sagt om kærlighed?
EN AF verdens førende antropologer har engang sagt: „For første gang i vor arts historie forstår vi at behovet for kærlighed er det mest betydningsfulde af menneskets grundlæggende psykiske behov. Ligesom solen er det centrum i solsystemet hvorom alle planeterne kredser, er dette behov centralt for alle andre menneskelige behov. . . . Det barn der ikke er blevet elsket, er biokemisk, fysiologisk og psykisk meget forskelligt fra det barn der har modtaget kærlighed. Det førstnævnte vokser endog anderledes end det sidstnævnte. Vi er nu blevet klar over at mennesket er indrettet sådan at livet og kærligheden synes at være to sider af samme sag. Der er naturligvis ikke noget nyt i dette. Det er blot en bekræftelse af Bjergprædikenen.“
2. (a) Hvordan understregede Paulus betydningen af kærlighed? (b) Hvilke spørgsmål trænger sig nu på?
2 Som denne højtuddannede mand indrømmer, er sandheden om kærlighedens betydning for menneskets trivsel ikke af ny dato. Skønt det muligvis først er nu at de lærde i verden er nået til denne erkendelse, har det stået i Guds ord i mere end 1900 år. Det er grunden til at apostelen Paulus kunne skrive: „Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ (1 Korinther 13:13) Ved du hvorfor kærligheden er større end både troen og håbet? Og hvordan kan man sige at kærligheden er den mest betydningsfulde af Guds egenskaber og af åndens frugter?
Fire slags kærlighed
3. Hvilke bibelske eksempler har vi på den romantiske kærlighed?
3 Menneskets evne til at vise kærlighed er et udtryk for Guds visdom og kærlige omsorg for menneskeheden. Interessant nok havde de gamle grækere fire forskellige ord for „kærlighed“. Det ene af disse ord var eʹros, der betegner den romantiske kærlighed som er forbundet med den kønslige tiltrækning. De Kristne Græske Skrifters skribenter havde imidlertid ingen anledning til at bruge ordet eʹros, selv om der i Septuaginta benyttes forskellige former af dette ord i Ordsprogene 7:18 og 30:16, og der andre steder i De Hebraiske Skrifter hentydes til den romantiske kærlighed. For eksempel læser vi at Isak „kom til at elske“ Rebekka. (1 Mosebog 24:67) Et bemærkelsesværdigt eksempel på denne form for kærlighed har vi i tilfældet med Jakob, der åbenbart blev forelsket i den smukke Rakel ved første blik. Faktisk „tjente Jakob syv år for Rakel, men i hans øjne var de som nogle få dage på grund af hans kærlighed til hende“. (1 Mosebog 29:9-11, 17, 20) Og i Salomons Højsang beskrives den romantiske kærlighed mellem en hyrdedreng og en ung pige. Det kan dog ikke understreges kraftigt nok at denne form for kærlighed, som kan være en kilde til megen glæde, kun bør komme til udtryk inden for rammerne af Guds retfærdige normer. Bibelen siger at en mand udelukkende bør lade sig ’henrykke af sin hustrus kærlighed’, hende med hvem han er lovformeligt gift. — Ordsprogene 5:15-20.
4. Hvordan bliver kærlighed mellem slægtninge skildret i Bibelen?
4 En anden form for kærlighed er den stærke hengivenhed der knytter familiemedlemmer eller slægtninge sammen, også kaldet blodets bånd. Denne kærlighed, som grækerne kaldte storgēʹ, har givet anledning til talemåden „blod er tykkere end vand“. Et glimrende eksempel på hvordan denne kærlighed kommer til udtryk har vi i den hengivenhed søstrene Maria og Marta viste deres broder Lazarus. Hvor meget han betød for dem fremgår af den dybe sorg som greb dem da han pludselig døde, og af den glæde de viste da Jesus gav deres elskede Lazarus livet igen. (Johannes 11:1-44) Endnu et eksempel er den kærlighed en moder har til sit barn. (Jævnfør Første Thessalonikerbrev 2:7.) For at anskueliggøre sin kærlighed til Zion, sagde Jehova at den endog var større end den en moder har til sit barn. — Esajas 49:15.
5. Hvordan gør mangelen på naturlig hengivenhed sig gældende i dag?
5 Et af tegnene på at vi lever i „de sidste dage“ med „kritiske tider som er vanskelige at klare“, er den udbredte mangel på „naturlig hengivenhed“. (2 Timoteus 3:1, 3) I mange familier har mangel på kærlighed bevirket at unge løber hjemmefra og at voksne børn ignorerer deres aldrende forældre. (Jævnfør Ordsprogene 23:22.) Denne mangel på naturlig hengivenhed kommer også til udtryk i den udbredte mishandling af børn — nogle forældre slår deres børn så voldsomt at børnene må indlægges på hospital. At mange forældre mangler kærlighed til deres børn fremgår også af at de undlader at tugte dem. Det at lade børnene gå deres egne veje er ikke et udtryk for kærlighed men for at man blot lader stå til. En fader der virkelig elsker sine børn vil tugte dem når det er nødvendigt. — Ordsprogene 13:24; Hebræerne 12:5-11.
6. Nævn nogle bibelske eksempler på kærlighed mellem venner.
6 Det tredje græske ord for kærlighed, filiʹa, betegner hengivenhed mellem venner (uden seksuelle undertoner), som for eksempel mellem to voksne mænd eller kvinder. Vi har et glimrende eksempel på dette i den kærlighed som David og Jonatan havde til hinanden. Da Jonatan blev dræbt i en kamp, sørgede David over ham idet han sagde: „Jeg lider på grund af dig, min broder Jonatan; du var mig meget kær. Din kærlighed var mig mere underfuld end kvinders kærlighed.“ (2 Samuel 1:26) Vi forstår også at Kristus nærede en særlig hengivenhed for apostelen Johannes, der var kendt som ’den discipel Jesus holdt af’. — Johannes 20:2.
7. Hvad er agaʹpē og hvordan kommer denne kærlighed til udtryk?
7 Hvilket græsk ord har Paulus da benyttet i Første Korintherbrev 13:13, hvor han taler om tro, håb og kærlighed og siger at ’den største af disse er kærlighed’? Her finder vi ordet agaʹpē, som også apostelen Johannes brugte da han sagde: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8, 16) Denne form for kærlighed er ledet af principper. Den kan være forbundet med en følelse af hengivenhed, men er det ikke altid. Det er en følelse som er helt igennem uselvisk og ansporer en til at gøre godt mod andre uden hensyn til om de har gjort sig fortjent til det eller om man selv kan høste fordel af det. Det var en sådan kærlighed der bevægede Gud til at ofre det dyrebareste han ejede, hans enestefødte søn, Jesus Kristus, „for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Som Paulus udmærket gør opmærksom på: „Der er ellers næppe nogen der vil dø for en retfærdig; jo, for den gode vil nogen måske endog vove at dø. Men Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Romerne 5:7, 8) Ja, agaʹpē gør godt mod andre uanset deres status eller de omkostninger der er forbundet med det at vise denne kærlighed.
Hvorfor større end tro og håb?
8. Hvorfor er agaʹpē-kærligheden større end troen?
8 Hvorfor siger Paulus at denne form for kærlighed (agaʹpē) er større end troen? Som han skriver i Første Korintherbrev 13:2: „Hvis jeg har gaven til at profetere og er kendt med alle hellige hemmeligheder og al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.“ (Jævnfør Mattæus 17:20.) Ja, hvis vore anstrengelser for at erhverve os kundskab og vokse i troen udsprang af selviske motiver, ville vi ikke blive velsignet af Gud. Jesus viste desuden at nogle ville ’profetere i hans navn, uddrive dæmoner i hans navn og gøre mange kraftige gerninger i hans navn’ uden derved at vinde hans godkendelse. — Mattæus 7:22, 23.
9. Hvorfor er kærligheden større end håbet?
9 Hvorfor er denne agaʹpē-kærlighed også større end håbet? Fordi håbet kan udspringe af egoistiske motiver, det vil sige at man hovedsagelig er optaget af de fordele man selv kan opnå. Kærligheden, derimod, „søger ikke sine egne interesser“. (1 Korinther 13:4, 5) Håbet vil desuden forsvinde når det der håbes på bliver til virkelighed — som for eksempel håbet om at overleve den store trængsel og få lov at leve i den nye verden. (Mattæus 24:21) Som Paulus skriver: „For i dette håb blev vi frelst; men et håb som ses, er ikke et håb, for når man ser en ting, håber man så på den? Men når vi håber på det vi ikke ser, så bliver vi ved med at vente på det med udholdenhed.“ (Romerne 8:24, 25) Kærligheden, derimod, udholder alt og svigter aldrig. (1 Korinther 13:7, 8) Derfor er den uselviske kærlighed (agaʹpē) større end både troen og håbet.
Større end visdom, retfærdighed og magt
10. Hvorfor kan man sige at kærligheden er den største af Guds fire hovedegenskaber?
10 Vi vil nu betragte de fire hovedegenskaber der kendetegner Jehova Gud: visdom, retfærdighed, magt og kærlighed. Kan man også i denne forbindelse sige at kærligheden er den største? Ja, det kan man. Hvorfor? Fordi alt hvad Gud gør er motiveret af kærlighed. Derfor kunne apostelen Johannes skrive: „Gud er kærlighed.“ Jehova er den personificerede kærlighed. (1 Johannes 4:8, 16) Der står ingen steder at Gud er visdom, retfærdighed eller magt, vi får blot at vide at det er egenskaber som han besidder. (Job 12:13; Salme 147:5; Daniel 4:37) Hos Gud er disse fire egenskaber imidlertid i fuldkommen balance. Motiveret af kærlighed gennemfører Jehova sin hensigt ved at anvende de tre andre egenskaber.
11. Hvad var det der motiverede Jehova til at skabe universet, åndeskabningerne og menneskene?
11 Hvad var det der motiverede Jehova til at skabe universet, de intelligente åndevæsener og menneskene? Var det hans visdom eller magt? Nej, Gud anvendte blot sin visdom og magt i forbindelse med skabelsen. „Jehova har grundlagt jorden med visdom,“ står der. (Ordsprogene 3:19) Og med hensyn til Guds retfærdighed, så betingede den på ingen måde at han skulle danne skabninger som var moralsk frie. Det var ene og alene hans kærlighed der bevægede ham til at dele glæden ved intelligent liv med andre. Det var også kærlighed der bevægede ham til at træffe foranstaltning til at ophæve den forbandelse som menneskeheden retfærdigvis var blevet underlagt på grund af Adams overtrædelse. (Johannes 3:16) Ja, det var kærlighed der fik Jehova til at træffe den beslutning at lydige mennesker skulle få lov til at leve i det kommende jordiske paradis. — Lukas 23:43.
12. Hvordan bør vi forholde os i betragtning af Guds magt, retfærdighed og kærlighed?
12 Under indtryk af Guds uforlignelige magt, spurgte Paulus: „’Ægger vi Jehova til skinsyge’? Vi er ikke stærkere end han, vel?“ (1 Korinther 10:22) Jehova er naturligvis ikke skinsyg i negativ forstand, men han er en Gud der „kræver udelt hengivenhed“. (2 Mosebog 20:5) Som kristne er vi fyldt med ærefrygt for de mange måder hvorpå Gud har vist sin ufattelige visdom. (Romerne 11:33-35) Vor store respekt for hans retfærdighed bør bevirke at vi holder os langt borte fra overlagt synd. (Hebræerne 10:26-31) Men kærligheden er uomtvisteligt den største af Guds fire hovedegenskaber. Og det er Jehovas uselviske kærlighed der knytter os til ham og indgiver os ønsket om at være ham til behag, at tilbede ham og at deltage i herliggørelsen af hans hellige navn. — Ordsprogene 27:11.
Den største af åndens frugter
13. Hvilken plads indtager kærligheden blandt Guds ånds frugter?
13 Hvilken plads har kærligheden da blandt de ni frugter af Guds ånd, som er nævnt i Galaterbrevet 5:22, 23? Disse frugter er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. Paulus nævner med god grund kærligheden først. Er kærligheden da større end glæde, den næste egenskab der er nævnt? Ja, det er den, for man kan ikke vedblivende eje glæde uden at have kærlighed. Når verden i den grad mangler sand glæde skyldes det selviskhed, mangel på kærlighed. Jehovas vidner har derimod indbyrdes kærlighed, og de elsker deres himmelske Fader. Derfor kan vi også forvente at de er glade, ja, ifølge profetien ville de „råbe af glæde af et veltilpas hjerte“. — Esajas 65:14.
14. Hvordan kan man sige at egenskaben kærlighed er større end egenskaben fred, som også er en frugt af ånden?
14 Kærlighed er også større end fred, en anden af Guds ånds frugter. På grund af manglende kærlighed er verden fyldt med strid og ufred. Jehovas folk har derimod indbyrdes fred over hele jorden. De har erfaret opfyldelsen af salmistens ord: „Jehova vil velsigne sit folk med fred.“ (Salme 29:11) Når de ejer denne fred er det fordi de bærer de sande kristnes kendetegn, nemlig kærlighed. (Johannes 13:35) Kun den sande kærlighed er i stand til at overvinde enhver splittende faktor af racemæssig, national eller kulturel art. Den er „enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14.
15. Hvordan spiller kærligheden en overordnet rolle i forhold til egenskaben langmodighed?
15 At kærligheden spiller en overordnet rolle fremgår også når man ser den i forhold til langmodighed. At være langmodig vil sige at eje evnen til tålmodigt at udholde uret eller provokationer og at være langsom til at vise vrede. Hvad er det der gør at mennesker er utålmodige og hurtige til at give deres vrede luft? Er det ikke mangel på kærlighed? Vor himmelske Fader er imidlertid langmodig og „sen til vrede“. (2 Mosebog 34:6; Lukas 18:7) Hvorfor? Fordi han elsker os og „ikke ønsker at nogen skal lide undergang“. — 2 Peter 3:9.
16. Hvilket forhold er der mellem kærlighed, venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse?
16 Vi har i det foregående set hvorfor kærlighed er større end tro, og hvorfor vi også bør tilegne os de andre af åndens frugter, nemlig venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse. Alle disse egenskaber er nødvendige, men de gavner os ikke hvis vi ikke har kærlighed. Paulus skrev i Første Korintherbrev 13:3: „Hvis jeg giver alt hvad jeg ejer til bespisning af andre, og hvis jeg overgiver mit legeme, så jeg kan rose mig, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.“ På den anden side er det kærligheden der frembringer egenskaber som venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. Paulus fortsætter derfor med at sige at kærligheden er venlig, den „tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt“. Ja, og „kærligheden svigter aldrig“. (1 Korinther 13:4, 7, 8) Vi har altså set at alle de øvrige frugter af Guds ånd er manifestationer eller aspekter af kærligheden, den egenskab der blev nævnt først. Kærligheden er derfor den største af alle de ni frugter af Guds ånd.
17. Hvilke bibelske udtalelser støtter den konklusion at kærlighed er den mest betydningsfulde af åndens frugter?
17 At kærligheden er den største af åndens frugter, fremgår desuden af følgende ord af Paulus: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden; for den der elsker medmennesket har opfyldt loven. For dette [lovbud] . . . sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; kærligheden er derfor lovens opfyldelse.“ (Romerne 13:8-10) Denne lov om at man skal elske sin næste omtalte disciplen Jakob meget passende som „den kongelige lov“. — Jakob 2:8.
18. Hvilke yderligere vidnesbyrd er der om at kærligheden er den største egenskab?
18 Er der flere vidnesbyrd om at kærligheden er den største egenskab? Ja, det er der. Tænk på hvad Jesus svarede da en af de skriftkloge spurgte ham: „Hvilket bud er det første af alle?“ Den skriftkloge forventede sikkert at Jesus ville citere et af De Ti Bud. I stedet citerede Jesus fra Femte Mosebog 6:4, 5, og sagde: „Det første er: ’Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova, og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’“ Og så tilføjede Jesus: „Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Der er ikke noget andet bud som er større end disse.“ — Markus 12:28-31.
19. Nævn nogle af de frugter der især kendetegner agaʹpē.
19 Paulus overdrev derfor ikke da han talte om troen, håbet og kærligheden, og sagde: „Størst af disse er kærligheden.“ Ved at vise sand kærlighed får vi et godt forhold både til vor himmelske Fader og til vore medmennesker, ikke mindst til vor egen familie og til menigheden. Kærligheden virker opbyggende. Den næste artikel vil vise os hvor berigende sand kærlighed kan være.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan er kærligheden større end troen og håbet?
◻ Hvad er agaʹpē, og hvordan kommer denne kærlighed til udtryk?
◻ Hvorfor er kærligheden den største af Guds fire hovedegenskaber?
◻ I hvilken forstand er kærligheden større end de øvrige frugter af Guds ånd?
[Illustration på side 13]
Kærlighed motiverede Gud til at skabe mennesker som skulle leve i et paradis på jorden. Nærer du håb om at komme til at leve dér?