„Herrens dag“
„VED inspiration befandt jeg mig på Herrens dag.“ (Åbenbaringen 1:10) Sådan skriver den aldrende apostel Johannes, som ses på billedet ovenfor, i det første kapitel af Åbenbaringens Bog. Hans ord hjælper os til at fastslå hvornår de betagende syner han derefter opruller, skulle gå i opfyldelse.
Men ikke alle oversætter Åbenbaringen 1:10 på samme måde. Den tyske bibeloversætter Jörg Zink gengiver for eksempel skriftstedet sådan: „Jeg var fyldt med hellig ånd — det var søndag.“ De fleste bibeloversættelser gengiver imidlertid den græske vending en tēiʹ kyriakēiʹ hēmeʹrai med „på Herrens dag“, men mange forklarer i en fodnote at der sigtes til søndag. (Jævnfør ordforklaringen i den danske autoriserede oversættelse.) Har de ret?
I det tyske, katolske opslagsværk Herders Bibelkommentar hævdes det: „Her [i Åbenbaringen 1:10] hentydes der ikke til dagen for den endelige dom, som også kaldes ’Herrens dag’, men til en bestemt ugedag. De første kristne begyndte allerede i midten af det første århundrede at vie den første dag i ugen til deres vigtigste kirkehandlinger. (Apg. 20:7; 1 Kor. 16:2)“ De to skriftsteder der er henvist til i dette opslagsværk beviser imidlertid ikke at de kristne i det første århundrede betragtede den første dag i ugen som ’viet til deres vigtigste kirkehandlinger’.
I det første skriftsted, Apostelgerninger 20:7, siges der blot at Paulus, hans rejsefæller og kristne fra Troas var samlet om et måltid den første dag i ugen. Eftersom Paulus skulle af sted næste dag og ikke ville få dem at se i lang tid, benyttede han lejligheden til at holde en lang tale for dem.
I det andet skriftsted, Første Korintherbrev 16:2, tilskyndedes de kristne i Korinth til at lægge penge til side „hver første dag i ugen“ så de havde noget at sende til de nødstedte i Judæa. En bibelkyndig, Adolf Deissmann, foreslår som en mulig forklaring at den første dag i ugen var lønningsdag. Under alle omstændigheder var det et praktisk råd Paulus gav, eftersom det kunne blive småt med penge i ugens løb.
Intetsteds i Bibelen siges der at de kristne på apostlenes tid betragtede nogen bestemt ugedag som en slags kristen sabbatsdag, en dag der udelukkende var forbeholdt møder i forbindelse med den kristne gudsdyrkelse. Det var først efter apostlenes død at søndagen fik denne status og blev kaldt „Herrens dag“. Dette var en del af det frafald som Jesus og apostlene havde forudsagt. — Mattæus 13:36-43; Apostelgerninger 20:29, 30; 1 Johannes 2:18.
Men hvad er „Herrens dag“ så? Af sammenhængen i Åbenbaringen 1:10 fremgår det at Jesus er den Herre der er tale om. Guds ord forbinder udtryk som „vor Herres Jesu Kristi dag“ med den tid da menneskeheden skal dømmes og Paradiset genoprettes. — 1 Korinther 1:8; 15:24-26; Filipperne 1:6, 10; 2:16.
Hans Bruns har derfor ret når han i sin oversættelse med kommentarer, Das Neue Testament, siger: „Nogle hævder at han [Johannes] her taler om søndag, men det er langt mere sandsynligt at han hentyder til Herrens strålende dag, som alt det han dernæst beskriver, jo handler om.“ W. E. Vine præciserer: „’Herrens dag’ . . . er dagen for Hans tydelige dom over verden.“ Fritz Rienecker siger i sit værk Lexicon zur Bibel at „Herrens dag“ tydeligvis sigter til „dommedag“.
Den rette forståelse af udtrykket „Herrens dag“ hjælper os til at forstå resten af Åbenbaringens Bog. Desuden tyder alt på at denne dag allerede er begyndt. Det er derfor vigtigt at vi ’hører ordene i Åbenbaringens profeti og overholder det der står skrevet i den’. — Åbenbaringen 1:3, 19.
[Illustration på side 27]
En klar og tidssvarende forklaring til de enkelte vers i Åbenbaringens Bog findes i „Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!“ Denne nyttige håndbog til bibelstudium er nu udgivet på 33 sprog