Følg den vej Jehova har lært os

„Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — SALME 86:11.

 1, 2. Hvorfor nægter Jehovas vidner at modtage blodtransfusion?

„I BETRAGTNING af at et væsentligt antal sygdomsfremkaldende stoffer kan overføres gennem transfusionsblod, gør Jehovas vidner måske det rigtige når de nægter at modtage blodprodukter.“ — Det franske lægedagblad Le Quotidien du Médecin, 15. december, 1987.

² Nogle af dem der har læst denne kommentar har måske ment at der blot er tale om et lykketræf når Jehovas vidner har nægtet at modtage blodtransfusion længe før det blev almindeligt kendt at det kan være farligt, ja, dødeligt. Men det er ikke tilfældigt at Jehovas vidner har denne holdning til blodet, og der er heller ikke tale om en lov som er opfundet af en eller anden mystisk sekt og udsprunget af en frygt for at blodtransfusion er farligt. Grunden til at Jehovas vidner nægter at modtage blod, er at de er besluttede på at forblive lydige mod deres store Lærer — Jehova Gud.

 3. (a) Hvordan følte David sig afhængig af Jehova? (b) Hvad så David frem til fordi han stolede på Gud?

³ Kong David, der indså at han var afhængig af Gud, var besluttet på at lade sig oplære af ham og ’vandre i hans sandhed’. (Salme 86:11) David fik ved en lejlighed at vide at hvis han undgik at pådrage sig blodskyld i Guds øjne, ville ’hans sjæl være indsvøbt og forvaret hos Jehova i livets pose’. (1 Samuel 25:21, 22, 25, 29) Ligesom man indsvøbte værdigenstande for at beskytte og bevare dem, kunne Davids liv blive beskyttet og bevaret af Gud. David rettede sig efter dette kloge råd og søgte ikke at redde sig ved egen kraft, men stolede på den han skyldte sit liv: „Du vil lade mig kende livets sti. Man mættes af fryd for dit ansigt; liflighed er ved din højre for bestandig.“ — Salme 16:11.

 4. Hvorfor ønskede David at blive oplært af Jehova?

⁴ Eftersom David havde denne indstilling, mente han ikke at han selv kunne vælge hvilke af Guds love der var gyldige eller skulle adlydes. Hans indstilling kom til udtryk da han sagde: „Lær mig, Jehova, din vej, og før mig ad retskaffenhedens sti.“ „Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn. Jeg priser dig, Jehova min Gud, med hele mit hjerte.“ (Salme 27:11; 86:11, 12) Nogle gange vil det måske forekomme upraktisk at vandre i Guds sandhed og betyde store ofre, men David ønskede at lære den rette vej at kende og at vandre på den.

Guds belæring om blod

 5. Hvad må David have vidst om Guds syn på blodet?

⁵ Det er værd at bemærke at David lige fra han var dreng havde lært Guds syn på blodet at kende. Der var ikke tale om et religiøst mysterium. Når Loven blev læst op for folket må David have hørt følgende: „For kødets sjæl er i blodet, og jeg har selv givet jer det på alteret til at skaffe jeres sjæle soning, for det er blodet der skaffer soning ved sjælen i det. Det er derfor jeg har sagt til Israels sønner: ’Ingen sjæl iblandt jer må spise blod, og ingen fastboende udlænding der opholder sig iblandt jer, må spise blod.’“ — 3 Mosebog 17:11, 12; 5 Mosebog 4:10; 31:11.

 6. Hvorfor var der et behov for at Guds tjenere fortsat lærte hans syn på blodet at kende?

⁶ Så længe Israel var Guds udvalgte folk, måtte de der ville behage ham, lære hans syn på blodet at kende. Derfor modtog den ene generation efter den anden af israelitiske drenge og piger en oplæring. Men ville denne oplæring fortsætte efter at Gud havde antaget menigheden af kristne som „Guds Israel“? (Galaterne 6:16) Ja, afgjort. Guds syn på blodet ændrede sig ikke. (Malakias 3:6) Hans udtrykkelige forbud mod at misbruge blod gjaldt før Lovpagten blev sat i kraft, og gjaldt stadig efter at Loven var blevet bragt til ophør. — 1 Mosebog 9:3, 4; Apostelgerninger 15:28, 29.

 7. Hvorfor er det vigtigt at vi bliver oplært af Gud om blodets betydning?

⁷ Respekt for blodet er noget centralt i kristendommen. ’Er det ikke en overdrivelse?’ vil nogle måske indvende. Men hvis ikke Jesu offer er noget centralt i kristendommen, hvad er så? Apostelen Paulus skrev: „Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom.“ (Efeserne 1:7) The Inspired Letters, oversat af Frank C. Laubach, gengiver verset på denne måde: „Kristi blod er betalt for os, og nu tilhører vi ham.“

 8. Hvordan er ’den store skare’ afhængig af blod for at kunne opnå liv?

⁸ Alle der håber på at overleve den kommende „store trængsel“ og nyde Guds velsignelser på en paradisisk jord, er afhængige af Jesu udgydte blod. Åbenbaringen 7:9-14 beskriver disse mennesker med ordene: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Bemærk det sprog der her er benyttet. Der siges ikke at de der bliver frelst gennem trængselen har ’taget imod Jesus’ eller ’udvist tro på ham’, selv om dette også er af stor betydning. Nej, man går et skridt videre og siger at de „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i [Jesu] blod“. Det er fordi hans blod har en genløsende værdi.

 9. Hvorfor er det vigtigt at adlyde Jehova i spørgsmålet om blod?

⁹ Jehovas vidner forstår at blodet er dyrebart og er derfor besluttede på ikke at misbruge blod, heller ikke hvis en læge i fuld oprigtighed hævder at en transfusion er nødvendig. Han mener måske at de potentielle fordele ved en transfusion er større end den sundhedsfare der er forbundet med en sådan transfusion. Men den kristne kan ikke ignorere en langt større fare ved at misbruge blod, nemlig faren for at miste Guds godkendelse. Paulus talte ved en lejlighed om nogle som „med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden“. Hvorfor var en synd af den art så alvorlig? Fordi et sådant menneske havde „trådt på Guds søn og regnet pagtens blod hvorved han blev helliget, for at være af almindelig værdi“. — Hebræerne 9:16-24; 10:26-29.

Hjælp med at oplære andre

10. Hvorfor er vi besluttede på at afholde os fra blod?

¹⁰ Vi der værdsætter Jesu genløsningsoffer passer på ikke at øve synd og derved afvise hans blods livreddende værdi. Efter at have gennemtænkt sagen grundigt har vi indset at den taknemmelighed vi føler for livet burde afholde os fra at gå på kompromis og overtræde Guds retfærdige love. Vi er overbevist om at Gud gav disse love med vort vel på sinde, for at det skulle tjene os bedst på langt sigt. (5 Mosebog 6:24; Ordsprogene 14:27; Prædikeren 8:12) Men hvad med vore børn?

11-13. Hvilken fejlagtig holdning har nogle kristne forældre angående deres børn og blodspørgsmålet, og hvorfor?

¹¹ Mens vore børn er spæde eller for små til selv at forstå, kan Jehova betragte dem som rene og antagelige på baggrund af vores hengivenhed. (1 Korinther 7:14) Det er sandt at små børn i en kristen familie måske endnu ikke forstår Guds lov om blod og derfor ikke kan vælge om de vil adlyde den. Men gør vi vort bedste for at undervise vore børn i dette vigtige emne? Dette spørgsmål bør kristne forældre alvorligt overveje, for det lader til at nogle har en forkert holdning når det gælder deres børn og spørgsmålet om blodet. Nogle mener tilsyneladende at de ikke har nogen særlig indflydelse på hvorvidt deres mindreårige børn får en blodtransfusion. Hvorfor har nogle denne opfattelse?

¹² Mange lande har love eller institutioner der skal beskytte børn mod at blive forsømt eller vanrøgtet. Men Jehovas vidner forsømmer eller vanrøgter ikke deres børn når de beslutter at de ikke vil gå med til at deres elskede søn eller datter modtager blod, men i stedet beder lægerne om at anvende de alternativer som er til rådighed i den moderne lægebehandling. Selv fra et lægeligt standpunkt er dette ikke forsømmelighed eller vanrøgt, i betragtning af farerne ved blodtransfusion. Alle har ret til at vurdere risikoen ved en behandling og derefter selv vælge.a Ikke desto mindre har læger i mange tilfælde søgt at opnå myndighed til at gennemtvinge en uønsket transfusion.

¹³ Ofte kan lægerne uden videre få frataget forældrene myndigheden over børnene så de kan give en mindreårig blodtransfusion. Det får nogle forældre til at føle at de ikke længere har kontrol med situationen og at de derfor hverken kan eller bør gøre mere. Men denne holdning er meget forkert! — Ordsprogene 22:3.

14. Hvilken oplæring modtog David og Timoteus?

¹⁴ Vi har set hvordan David blev oplært i Guds vej lige fra barndommen af. Dette gjorde at han betragtede livet som en gave fra Gud og vidste at blodet repræsenterer livet. (Jævnfør Anden Samuelsbog 23:14-17.) Timoteus lærte Guds tanker at kende „fra den spæde barndom af“. (2 Timoteus 3:14, 15) Tror du ikke at David og Timoteus, selv da de var under det der i dag kaldes myndighedsalderen, var i stand til at forklare hvad der var Guds vilje? I dag bør unge kristne også oplæres i Guds veje længe før de bliver myndige.

15, 16. (a) Hvilken indstilling har man i nogle lande til mindreåriges rettigheder? (b) Hvad førte til at en mindreårig fik blod?

¹⁵ I nogle lande tilkendes såkaldt modne mindreårige samme rettigheder som voksne. Alt efter deres alder eller modenhed, eller begge dele, kan de blive betragtet som voksne nok til at træffe deres egne afgørelser vedrørende lægebehandling. Og selv i lande hvor der ikke findes en sådan lov, vil en dommer eller myndighedsperson mange gange lægge stor vægt på at et ungt menneske er i stand til klart at give udtryk for sin afgjorte holdning til blodtransfusion. Hvis han eller hun derimod ikke klart og fornuftigt kan give udtryk for sin tro, vil en domstol sikkert mene at den må afgøre hvad der er bedst for vedkommende, nøjagtig som hvis der havde været tale om et spædbarn.

¹⁶ En ung mand havde gennem flere år studeret Bibelen fra tid til anden, men var endnu ikke døbt. Skønt han kun manglede syv uger i at være gammel nok til „selv at nægte lægebehandling“, søgte det hospital der behandlede ham for kræft at opnå en dommerkendelse for at få lov til at give ham blodtransfusion mod hans egen og hans forældres vilje. Den samvittighedsfulde dommer udspurgte den unge mand om hans holdning til blod og stillede ham nogle grundlæggende bibelske spørgsmål. Han spurgte blandt andet om navnene på de fem første bøger i Bibelen [på engelsk fem helt forskellige navne]. Men det kunne den unge mand ikke svare på og han kunne heller ikke på overbevisende måde forklare hvorfor han nægtede at modtage blod. Sørgeligt nok gik dommeren med til at der blev givet blodtransfusion idet han sagde: „Hans vægring ved at modtage blodtransfusion bygger ikke på en moden forståelse af hans egen tro.“

17. Hvilken holdning indtog en 14-årig pige til spørgsmålet om blod, og med hvilket resultat?

¹⁷ Det kan gå helt anderledes med mindreårige der er godt oplært i Guds veje og aktivt vandrer i hans sandhed. En anden ung kristen havde den samme sjældne type kræft. Pigen og hendes forældre gik med til at hun fik modificeret kemoterapi hos en specialist på et kendt hospital. Men alligevel blev sagen indbragt for en domstol. Dommeren skrev: „D.P. sagde at hun ville modsætte sig en blodtransfusion af al magt. Hun betragtede en blodtransfusion som en lige så grov krænkelse af hendes legeme som voldtægt. Hun bad retten om at respektere hendes valg og lade hende blive på [hospitalet] uden at der blev udstedt en retskendelse der tillod at man gav hende blodtransfusion.“ Den kristne oplæring pigen havde fået hjalp hende i denne vanskelige tid. — Se rammen.

18. (a) Hvilket fast standpunkt indtog en syg pige til det at modtage blod? (b) Hvad afgjorde dommeren vedrørende hendes behandling?

¹⁸ En 12-årig pige blev behandlet for leukæmi. Børneværnet indbragte sagen for en domstol for at hun kunne blive påtvunget blod. Dommeren nåede til følgende konklusion: „L. har på en tydelig og nøgtern måde fortalt denne domstol at hvis man gør forsøg på at påtvinge hende blod, vil hun af al magt kæmpe imod dette. Hun har sagt at hun vil skrige og kæmpe og at hun vil hive kanylen ud af armen og forsøge at ødelægge blodposen over sin seng; og jeg tror hende. Jeg nægter at afsige nogen retskendelse der vil føre til at hun udsættes for denne prøvelse . . . Hvad denne patient angår tager den behandling hospitalet anbefaler kun sigte på at behandle sygdommen i fysisk forstand. Den tager ikke hensyn til hendes følelsesliv og hendes religiøse tro.“

Forældre — oplær jeres børn godt

19. Hvilken særlig forpligtelse har forældre over for deres børn?

¹⁹ Disse erfaringer indeholder et vigtigt budskab til forældre der ønsker at alle i deres familie lever i overensstemmelse med Guds lov om blodet. En af grundene til at Abraham blev kaldt Guds ven, var at Gud vidste at denne patriark ville „give sine sønner og sit hus efter sig påbud, så de [holdt] sig til Jehovas vej ved at øve retfærdighed“. (1 Mosebog 18:19) Burde dette ikke også gælde kristne forældre i dag? Hvis du har børn, oplærer du dem da til at vandre på Jehovas vej sådan at de altid vil være ’rede til at forsvare sig over for enhver som kræver dem til regnskab for det håb der er i dem med mildhed og dyb respekt’? — 1 Peter 3:15.

20. Hvad bør vi især sørge for at vore børn forstår angående blodet? (Daniel 1:3-14)

²⁰ Det vil være godt for vore børn at kende til de risici der er forbundet med blodtransfusion. Men at undervise vore børn i Guds fuldkomne lov angående blodet vil ikke først og fremmest sige at man skal gøre dem bange for blod. Hvis for eksempel en dommer spurgte en pige hvorfor hun ikke ville have blod, hvordan ville det så virke hvis hun svarede at en blodtransfusion var for farlig eller skræmmende? Dommeren ville måske slutte at hun blot var for umoden eller at hun overreagerede, på samme måde som hun måske ville være så bange for en blindtarmsoperation at hun ville græde og modsætte sig den, selv om hendes forældre også mente at operationen var til bedste for hende. Som vi har været inde på tidligere er den væsentligste grund til at kristne nægter at få blodtransfusion ikke at blodet er forurenet men at det er dyrebart for vor Gud og Livgiver. Det bør vore børn vide. De bør også vide at den eventuelle sundhedsfare der er forbundet med blodtransfusion, giver vor religiøse holdning yderligere vægt.

21. (a) Hvad bør forældre finde ud af vedrørende deres børn og Bibelens syn på blodet? (b) Hvordan kan forældre hjælpe deres børn i spørgsmålet om blod?

²¹ Hvis du har børn, er du da sikker på at de har Bibelens syn på blodtransfusion og kan forklare det? Er de overbevist om at denne holdning er i overensstemmelse med Guds vilje? Er de overbevist om at hvis man overtræder Guds lov kan det være så alvorligt at det bringer den kristnes evige liv i fare? Kloge forældre vil gennemgå disse spørgsmål med deres børn uanset om børnene er store eller små. Forældrene kan sammen med hvert enkelt barn gennemgå de spørgsmål som en dommer eller læge kunne finde på at stille det. Målet er ikke at barnet skal lære at gentage visse svar eller facts udenad. Det er langt vigtigere at barnet ved hvad det selv tror, og hvorfor. I forbindelse med en retssag kan forældrene og andre naturligvis fremholde oplysninger om farerne ved blodtransfusion og mulighederne for alternative behandlingsmetoder. Men det en dommer eller embedsmand højst sandsynligt vil forsøge at finde ud af ved at udspørge vore børn, er om de er voksne nok til at forstå deres situation og muligheder, og om de har en fast personlig overbevisning og deres egne værdinormer. — Jævnfør Anden Kongebog 5:1-4.

22. Hvad kan blive resultatet hvis vi lader os oplære af Jehova i spørgsmålet om blod?

²² Vi bør alle forstå og konsekvent holde os til Guds syn på blodet. I Åbenbaringen 1:5 kaldes Kristus for „ham som elsker os og har løst os fra vore synder ved sit eget blod“. Kun ved at tage imod værdien af Jesu blod kan vi helt og fuldt få varig tilgivelse for vore synder. I Romerbrevet 5:9 siges der tydeligt: „Derfor, da vi nu er blevet erklæret retfærdige ved hans blod, skal vi så meget mere frelses gennem ham fra vreden.“ Det vil derfor være klogt at vi og vore børn lader os oplære af Jehova i dette spørgsmål og er besluttede på at vandre på hans veje for evigt!

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan skal vi betragte det at blive oplært af Jehova?

◻ Hvorfor er det vigtigt at adlyde Guds lov om blodet?

◻ Hvorfor er det vigtigt at unge er i stand til at gøre rede for deres faste overbevisning om blodet?

◻ Hvordan kan kristne forældre hjælpe deres børn til at blive godt oplært i Jehovas lov om blodet?

[Ramme på side 17]

RETTEN BLEV IMPONERET

Hvilken afgørelse traf domstolen i forbindelse med D.P.?

„Retten var særdeles imponeret over denne 14¹/₂-årige piges begavelse, ligevægt, værdighed og styrke. Det må have overvældet hende at få at vide at hun led af en dødelig form for kræft . . . Det var ikke desto mindre et modent ungt menneske der vidnede i retten. Det lader til at hun koncentrerede sig fuldstændigt om den vanskelige opgave hun stod over for. Hun havde overværet samtlige rådgivende konsultationer og havde indvilliget i en behandlingsplan. Hun havde også sin egen logiske filosofi om hvordan hun som menneske ville klare denne medicinske udfordring, og hun fremsatte følgende rørende anmodning for retten: Respektér min afgørelse . . .

Ud over at D.P. er moden af sin alder, har hun anført tilstrækkelige grunde for sin beslutning til at retten vil respektere den. Åndeligt, psykologisk, moralsk og følelsesmæssigt ville hun tage skade af en lægebehandling der omfattede blodtransfusioner. Retten vil respektere hendes valg af behandlingsform.“

[Illustration på side 16]

En dommer eller en læge vil måske ønske at få at vide hvad en ung kristen selv tror, og hvorfor