Kvinder som „arbejder flittigt i Herren“
„Hils søstrene Tryfæna og Tryfosa, som arbejder flittigt i Herren.“ — ROMERNE 16:12.
1. Hvordan viste Jesu jordiske tjeneste sig at være til velsignelse for kvinder?
JESU jordiske tjeneste var til velsignelse for jødiske kvinder. Det arbejde han påbegyndte ville give kvinder af alle racer trøst, håb og ny værdighed. Han fulgte ikke jødedommens traditioner som ’gjorde Guds ord ugyldigt’. (Mattæus 15:6) Mange af disse traditioner var en hån mod kvinders grundlæggende og gudgivne rettigheder.
Jesu indstilling til kvinder
2. Hvorfor var Jesu holdning til kvinder helt revolutionerende på hans tid?
2 Jesu indstilling til kvinder stod i skarp kontrast til den holdning jødernes religiøse ledere havde. The Encyclopedia Judaica skriver at de sidstnævnte betragtede kvinder som „begærlige, nysgerrige, dovne og skinsyge“. Det var ikke velset at en mand talte med en kvinde, og „det var vanærende for en skriftlærd at tale med en kvinde på gaden“. (Jerusalem in the Time of Jesus af Joachim Jeremias; jævnfør Johannes 4:27.) Der kunne siges meget om den foragt jødedommens ledere viste kvinder. Men det ovennævnte er tilstrækkeligt til at vise at Jesu holdning til datidens kvinder var revolutionerende.
3. Hvilke eksempler fra Jesu tjeneste viser at han var villig til at undervise kvinder i dybe åndelige sandheder?
3 Jesus giver os et fuldkomment eksempel på hvordan mænd kan have et varmt og dog rent forhold til kvinder. Ikke blot talte han med kvinder, men han lærte dem også dybe åndelige sandheder. Faktisk var det over for en kvinde, tilmed en samaritaner, at han for første gang åbent erklærede at han var Messias. (Johannes 4:7, 25, 26) Eksemplet med Marta og Maria viser tydeligt at Jesus, i modsætning til jødernes religiøse ledere, mente at en kvinde havde ret til midlertidigt at forlade sine potter og pander for at øge sin åndelige kundskab. Ved den lejlighed valgte Maria „den gode del“ ved at sætte det åndelige først. (Lukas 10:38-42) Men nogle få måneder senere, da deres broder var død, var det Marta og ikke Maria som var mest ivrig efter at møde Mesteren. Det er betagende at læse Jesu dybsindige åndelige samtale med Marta om opstandelseshåbet. (Johannes 11:20-27) Marta var virkelig privilegeret.
Kvinder der sørgede for Jesus
4, 5. Hvem, foruden apostlene, fulgte Jesus under hans tjeneste i Galilæa, og hvordan sørgede de for ham?
4 Jesus tog også imod hjælp fra kvinder når han rejste gennem landet. I sin evangelieberetning omtaler Markus nogle „kvinder . . . som havde ledsaget [Jesus] og sørget for ham da han var i Galilæa“. (Markus 15:40, 41) Hvem var disse kvinder og hvordan havde de sørget for Jesus? Vi kender ikke navnene på dem alle, men Lukas omtaler nogle af dem og forklarer hvordan de havde taget sig af Jesus.
5 Lukas skriver: „Kort efter var han på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Og de tolv var med ham, og nogle kvinder som var blevet kureret for onde ånder og svagheder, Maria, der blev kaldt Magdalene, af hvem syv dæmoner var kommet ud, og Johanna, der var gift med Kuza, Herodes’ betroede mand, og Susanna og mange andre kvinder, som sørgede for dem ved hjælp af det de havde.“ (Lukas 8:1-3) Jesus var villig til at lade disse kvinder følge ham og lade dem bruge deres midler til at dække hans og apostlenes materielle behov.
6. (a) Hvem ledsagede Jesus på hans sidste rejse til Jerusalem? (b) Hvem stod ved Jesu side lige til hans død, og hvordan blev nogle af dem belønnet? (c) Hvad bemærkelsesværdigt er der ved beretningen i Johannes 20:11-18, i lyset af jødedommens traditioner?
6 Da Jesus blev henrettet var der „mange kvinder dér, som så til på afstand; de havde ledsaget Jesus fra Galilæa for at sørge for ham; blandt dem var Maria Magdalene, og Maria, moderen til Jakob og Joses“. (Mattæus 27:55, 56) Der var således mange trofaste kvinder til stede da Jesus døde. Det er også bemærkelsesværdigt at det var kvinder der som de første blev vidne til hans opstandelse. (Mattæus 28:1-10) Dette var i sig selv et slag imod jødisk tradition, for inden for jødedommen var kvinder ikke værdige til at vidne i retten. Prøv med dette i tanke at læse Johannes 20:11-18 og forestil dig hvilke stærke følelser der må have rørt sig i Maria Magdalene da den opstandne Herre viste sig for hende, kaldte hende ved navn og brugte hende som sit vidne til at fortælle sine disciple at han virkelig var i live!
Trofaste kristne kvinder efter Pinsedagen
7, 8. (a) Hvordan ved vi at der var kvinder til stede da ånden blev udgydt på Pinsedagen? (b) Hvordan hjalp kristne kvinder med at udbrede kristendommen i den første tid?
7 Efter at Jesus var steget til himmelen var nogle gudfrygtige kvinder forsamlet med de trofaste apostle i salen ovenpå i Jerusalem. (Apostelgerninger 1:12-14) Der var også kvinder til stede da den hellige ånd blev udgydt på Pinsedagen. Hvordan ved vi det? Jo, for da Peter forklarede hvad der var sket, citerede han Joel 2:28-30, som udtrykkeligt omtaler „døtre“ og „tjenestepiger“, eller „trælkvinder“. (Apostelgerninger 2:1, 4, 14-18) Lige fra den tidligste tid var åndsavlede, salvede kristne kvinder altså en del af den kristne menighed.
8 Kvinder spillede også en vigtig, men ikke dominerende, rolle i forbindelse med kristendommens udbredelse. Maria, Markus’ moder og Barnabas’ tante, havde åbenbart et stort hus som hun stillede til rådighed for menigheden i Jerusalem. (Apostelgerninger 12:12) Og hun var villig til at gøre dette på et tidspunkt hvor der lige var udbrudt ny forfølgelse mod de kristne. (Apostelgerninger 12:1-5) Evangelieforkynderen Filips fire døtre havde desuden den forret at være kristne profetinder. — Apostelgerninger 21:9; 1 Korinther 12:4, 10.
Paulus’ indstilling til kvinder
9. Hvilken vejledning gav Paulus angående kristne kvinder i sit første brev til korintherne, og hvilket guddommeligt princip opfordrede han kvinderne til at respektere?
9 Paulus er nogle gange blevet beskyldt for misogyni, hvilket betyder mistro eller had til kvinder. Det er sandt at det var Paulus der understregede at kvinder skulle bevare deres rette plads i den kristne menighed. Under normale omstændigheder skulle kvinder ikke undervise ved menighedsmøder. (1 Korinther 14:33-35) Hvis en kristen kvinde talte ved et møde, enten fordi der ingen mandlig kristen var til stede eller fordi hun profeterede under indflydelse af den hellige ånd, måtte hun bære en hovedbeklædning. Dette var „et myndighedstegn“, et synligt bevis på at kvinden anerkendte Guds ledelsesordning. — 1 Korinther 11:3-6, 10.
10. Hvad har nogle beskyldt apostelen Paulus for, men hvad viser at denne beskyldning er forkert?
10 Paulus fandt det tilsyneladende nødvendigt at minde de første kristne om disse teokratiske principper for at alt ved menighedens møder kunne ske „sømmeligt og med orden“. (1 Korinther 14:40) Men betyder det at Paulus var imod kvinder, som nogle hævder? Nej, det gør det ikke. Var det ikke Paulus der i det afsluttende kapitel af sit brev til romerne sendte varme hilsener til ni kristne kvinder? Gav han ikke udtryk for dyb værdsættelse af Føbe, Priska (Priskilla), Tryfæna og Tryfosa, og siger han ikke at de sidstnævnte kvinder „arbejder flittigt i Herren“? (Romerne 16:1-4, 6, 12, 13, 15) Det var også Paulus der under inspiration skrev: „Alle I som blev døbt til Kristus har iført jer Kristus. Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus.“ (Galaterne 3:27, 28) Det er tydeligt at Paulus satte pris på sine kristne søstre, deriblandt Lydia, som viste en eksemplarisk gæstfrihed i en tid med prøvelser. — Apostelgerninger 16:12-15, 40; Filipperne 4:2, 3.
Flittige kvinder i dag
11, 12. (a) Hvordan er Salme 68:11 blevet opfyldt i dag? (b) I hvilken situation befinder mange af vore søstre sig, og hvorfor har de brug for at vi viser dem kærlighed og beder for dem?
11 Også i dag findes der mange kvinder i den kristne menighed som „arbejder flittigt i Herren“. Faktisk viser statistikkerne at „de kvinder der forkynder godt nyt er en talrig hær“, ja de udgør størsteparten af den hær af vidner som Jehova benytter i denne endens tid. (Salme 68:11) Disse flittige kristne kvinder har skabt sig et godt navn idet de kæmper for at udfylde deres rolle som hustruer, mødre, husmødre og kristne forkyndere, samtidig med at de måske må have udearbejde.
12 Flere af disse prægtige søstre har ikketroende ægtemænd. Denne situation må de leve med i alle døgnets 24 timer. Nogle har i årevis kæmpet for at være gode hustruer samtidig med at de har levet op til de krav der stilles til Jehovas loyale tjenere. Det har ikke været let, men de har holdt ud og er blevet ved med at håbe at deres mænd ville blive ’vundet uden et ord’ ved deres gode kristne adfærd. Det har været en stor glæde for hele familien når sådanne ægtemænd er blevet troende. (1 Peter 3:1, 2) Disse trofaste søstre har i mellemtiden behov for at menighedens medlemmer viser dem broderlig hengivenhed og beder for dem. Ligesom ’den stille og milde ånd’ som de forsøger at lægge for dagen „er af stor værdi i Guds øjne“, er deres trofaste uangribelighed også af stor værdi i vore øjne. — 1 Peter 3:3-6.
13. Hvorfor kan det siges at vore pionersøstre „arbejder flittigt i Herren“, og hvordan bør man betragte dem i menigheden?
13 De søstre der tjener som pionerer arbejder „flittigt i Herren“. Mange af dem må, ud over deres forkyndelsesarbejde, også tage sig af hjem, mand og børn. Nogle har deltidsarbejde for at kunne klare de materielle behov. Alt dette kræver god planlægning, beslutsomhed, udholdenhed og en stor arbejdsindsats. De forkyndere hvis situation ikke tillader dem at nå pionermålet i forkyndelsen, bør kærligt støtte disse søstre.
14. (a) Nævn et godt eksempel på en der har vist udholdenhed. (b) Hvilke andre kristne kvinder fortjener ros, og hvorfor? Nævn lokale eksempler.
14 Nogle kristne kvinder har vist en bemærkelsesværdig nidkærhed i pionertjenesten. Grace Lounsbury fra Canada begyndte som pioner i 1914. På grund af sygdom måtte hun i 1918 holde op som pioner, men i 1924 var hun tilbage i pionerernes rækker. På det tidspunkt hvor disse linjer bliver skrevet er hun stadig på pionerlisten i en alder af 104 år! Mange missionærsøstre som i 1940’erne blev uddannet i de første klasser af Vagttårnets Bibelskole Gilead tjener stadig trofast, enten i missionærtjenesten eller som medlemmer af betelfamilien i Brooklyn eller på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer. Alle disse kristne kvinder, og bestemt også alle de søstre der har stillet sig til rådighed i beteltjenesten, viser en selvopofrende ånd og sætter et godt eksempel. Fortæller vi dem nogen sinde at vi værdsætter det de gør?
De rejsende tilsynsmænds hustruer
15, 16. Hvilken gruppe kristne kvinder fortjener især megen ros, og hvorfor?
15 En anden gruppe kristne kvinder som fortjener ros og opmuntring, er de rejsende tilsynsmænds hustruer. Disse selvopofrende søstre er parate til at følge deres mænd når de rejser fra menighed til menighed, eller fra kreds til kreds, for at opbygge deres brødre åndeligt. Flertallet af dem har givet afkald på et hjems bekvemmeligheder; hver uge sover de i en ny seng og ikke altid den mest bekvemme seng. Men de er glade for at kunne tage imod det som brødrene kan tilbyde. De er gode eksempler for deres åndelige søstre.
16 Disse kristne kvinder er en uvurderlig støtte for deres mænd, i lighed med de gudfrygtige kvinder ’som ledsagede Jesus og sørgede for ham’. (Markus 15:41) De kan ikke tilbringe megen tid alene sammen med deres mænd, som altid „har rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58) Nogle har, ligesom Rosa Szumiga i Frankrig, der begyndte i heltidstjenesten i 1948, pakket kufferter for deres mænd og rejst med dem i 30 eller 40 år. De er villige til at ofre sig for Jehova og for deres brødre og søstre. De fortjener at vi værdsætter dem, viser dem kærlighed og husker dem i vore bønner.
Ældstes hustruer
17, 18. (a) Hvilke egenskaber kræves der af de hustruer der er gift med brødre som har tjenerposter? (b) Hvilke ofre er ældstes hustruer villige til at bringe for Jehova og deres brødre, og hvordan kan andre hustruer hjælpe deres mænd?
17 Da apostelen Paulus opremsede hvilke kvalifikationer de brødre der kunne udnævnes til ældste og menighedstjenere måtte have, omtalte han også kvinderne: „Kvinder bør på samme måde være alvorlige, ikke bagtaleriske, men mådeholdne i vaner, trofaste i alt.“ (1 Timoteus 3:11) Denne generelle vejledning gælder ganske vist alle kristne kvinder. Men i betragtning af sammenhængen må især de hustruer hvis mænd beklæder tjenerposter være eksempler med hensyn til at følge denne vejledning.
18 Det er der lykkeligvis tusinder af hustruer som er gift med kristne tilsynsmænd, der er. De er mådeholdne i vaner og klædedragt, tager den kristne livsform alvorligt, forstår at tøjle deres tunge, og bestræber sig oprigtigt for at være trofaste i alle henseender. De er også indstillet på at bringe ofre og at acceptere at deres mænd bruger tid på menighedsanliggender som de ellers kunne have tilbragt sammen med dem. Disse trofaste kristne kvinder fortjener at vi viser dem kærlighed og opmuntrer dem. Måske kunne flere brødre række ud efter tjenesteprivilegier i vore mange menigheder hvis deres hustruer ydmygt ville samarbejde med dem om at bringe sådanne ofre til gavn for alle.
Trofaste „ældre kvinder“
19. Hvorfor er mange trofaste „ældre kvinder“ højt værdsat i deres menigheder, og hvordan bør vi betragte dem?
19 I vores omtale af Bibelens kvinder har vi set at alder ikke afholder troende kvinder fra at tjene Jehova. Dette understreges af eksemplerne med Sara, Elisabet og Anna. I dag er mange kristne kvinder som er oppe i årene, gode eksempler i tro og udholdenhed. De kan desuden på en god måde bakke de ældste op ved at hjælpe yngre søstre. På grund af deres store erfaring kan de give yngre kvinder gode råd, hvilket Bibelen også bemyndiger dem til. (Titus 2:3-5) Det kan også ske at en ældre søster selv har brug for vejledning. I givet fald må den ældste der giver en sådan vejledning ’appellere til hende som til en moder’. Ældste bør ’vise enker ære’ og, om nødvendigt, sørge for at de får materiel hjælp. (1 Timoteus 5:1-3, 5, 9, 10) Vore kære ældre søstre bør afgjort kunne føle at vi har brug for dem og værdsætter dem.
Kristi medregenter
20. Hvilken stor forret har mange kristne kvinder fået del i, og hvorfor kan de andre får være lykkelige herfor?
20 Bibelen viser os altså tydeligt at der ’ikke er partiskhed hos Gud’ hvad køn eller race angår. (Romerne 2:10, 11; Galaterne 3:28) Dette kommer også til udtryk ved Jehovas udvælgelse af dem der skal herske sammen med hans søn i rigsregeringen. (Johannes 6:44) Den store skare af andre får kan være taknemmelige for at trofaste kvinder som Jesu moder Maria, Maria Magdalene, Priskilla, Tryfæna, Tryfosa og utallige andre fra den første kristne menighed, nu har del i Rigets regering og beriger denne regering med deres dybe forståelse af kvinders forhold og følelser. Jehova har på denne måde vist stor forudseenhed og visdom. — Romerne 11:33-36.
21. Hvilke følelser nærer vi i dag for de kvinder som „arbejder flittigt i Herren“?
21 I dag kan vi nære de samme følelser som Paulus nærede da han med kærlighed og værdsættelse talte om „disse kvinder som har kæmpet skulder ved skulder med mig i forbindelse med den gode nyhed“. (Filipperne 4:3) Alle Jehovas vidner, både mænd og kvinder, betragter det som en forret at arbejde skulder ved skulder med ’den talrige hær af kvinder der forkynder godt nyt’, ja, kvinder som „arbejder flittigt i Herren“. — Salme 68:11; Romerne 16:12.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan viste Jesus at han ikke nærede de samme fordomme mod kvinder som jødernes religiøse ledere gjorde?
◻ Hvordan sørgede gudfrygtige kvinder for Jesus, og hvilken stor forret fik nogle af dem?
◻ Hvilken vejledning gav Paulus vedrørende kvinders deltagelse i menighedens møder?
◻ Hvilke kategorier af søstre fortjener vor særlige hengivenhed og støtte, og hvorfor?
◻ Hvilke følelser bør vi nære for alle de kvinder der i dag „arbejder flittigt i Herren“?
[Illustration på side 16, 17]
Kvinder sørgede for Jesus og hans apostle
[Illustrationer på side 18]
Rejsende tilsynsmænds og andre ældstes selvopofrende hustruer yder et værdifuldt bidrag til Guds gerning