Spørgsmål fra læserne

■ Hvorfor indstiftede Jesus kun Herrens aftensmåltid med apostlene og ikke med andre disciple som ville blive taget med i den nye pagt?

Dette spørgsmål synes at være opstået på grund af den fejlagtige opfattelse at Jesus samledes med sine apostle denne aften for at indstifte Herrens aftensmåltid med en kristen menighed af salvede som allerede var med i den nye pagt. Men den 14. nisan år 33 var den kristne menighed endnu ikke blevet dannet, og Jesus samledes med sine apostle for at fejre den årlige jødiske påske.

Jesus havde selvfølgelig andre disciple end de 12 apostle. Året før sin død havde han sendt 70 disciple ud på en forkyndelsesrejse. Efter sin opstandelse „viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang“. Og der var „omtrent et hundrede og tyve“ disciple samlet på Pinsedagen. (1 Korinther 15:6; Apostelgerninger 1:15, 16, 23; Lukas 10:1-24) Men lad os engang se nærmere på den gruppe der var sammen med Jesus da han indstiftede den årlige begivenhed der kendes som Herrens aftensmåltid.

I Lukas 22:7, 8 finder vi tidspunktet angivet: „Så kom de usyrede brøds dag, da påskeofferet skulle slagtes; og han sendte Peter og Johannes af sted idet han sagde: ’Gå hen og tilbered påskemåltidet til os så vi kan spise det.’“ Beretningen siger videre: „I skal sige til værten i huset: ’Læreren siger til dig: „Hvor er gæsteværelset, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?“’“ Denne aften samledes Jesus altså med de 12 for at fejre en jødisk højtid, for han sagde: „Jeg har brændende ønsket og længtes efter at spise dette påskemåltid sammen med jer før jeg skal lide.“ — Lukas 22:11, 15.

Lige fra det tidspunkt påsken blev indstiftet i Ægypten var det en familiefest. Da Gud gav forskrifter om påsken sagde han til Moses at hver husstand skulle slagte et lam. Hvis familien var for lille til at spise et helt lam, kunne man invitere en nabofamilie og spise måltidet sammen med den. Man må derfor slutte at de fleste af Jesu disciple ville være samlet med deres egen familie til påskemåltidet i år 33.

Men Jesus havde „brændende ønsket“ at spise det sidste gyldige påskemåltid med sine nærmeste disciple og tilbringe den sidste aften før sin død med dem der havde rejst sammen med ham under det meste af hans tjeneste. Efter at de havde spist påskemåltidet fortalte Jesus dem om en ny højtid der i fremtiden skulle fejres af alle hans disciple. Den vin der skulle bruges ved denne kristne højtid skulle repræsentere ’den nye pagts’ blod, den pagt der skulle erstatte Lovpagten. — Lukas 22:20.

Om aftenen den 14. nisan år 33 var den nye pagt imidlertid endnu ikke trådt i kraft, for det offer der skulle gøre den gyldig — Jesus — var endnu ikke blevet bragt. Lovpagten var stadig i kraft. Den var endnu ikke blevet naglet til pælen. Desuden ville det først på Pinsedagen være tydeligt at den gamle pagt med det kødelige Israel var blevet erstattet af den nye pagt med det åndelige Israel. — Galaterne 6:16; Kolossenserne 2:14.

Så hverken de elleve trofaste apostle eller nogen af de andre disciple var med i den nye pagt på denne aften. Og det var ikke et udtryk for misbilligelse fra Jesu side at han lod sine øvrige jødiske disciple samles med deres familier for at fejre påsken.