„Vi har fundet Messias“!

„[Andreas] fandt først sin egen broder, Simon, og sagde til ham: ’Vi har fundet Messias’ (der oversat betyder Kristus).“ — JOHANNES 1:41

 1. Hvad bevidnede Johannes Døber vedrørende Jesus fra Nazaret, og hvad konkluderede Andreas om Jesus?

ANDREAS betragtede længe og indgående den jøde der blev kaldt Jesus fra Nazaret. Han lignede hverken en konge, en vismand eller en rabbiner. Han var ikke iført kongelige pragtklæder, han var ikke gråhåret, og han havde heller ikke bløde hænder og bleg hud. Jesus var ung — cirka 30 år gammel — og hans solbrændthed og den hårde hud på hans hænder røbede at han var vant til fysisk arbejde. Derfor er Andreas sikkert ikke blevet overrasket over at høre at han var tømrer. Men om denne mand havde Johannes Døber sagt at han var „Guds lam“, og dagen før havde han sagt noget endnu mere forbløffende: „Han er Guds søn.“ Kunne det mon være sandt? Den dag lyttede Andreas i nogen tid til Jesus. Vi ved ikke hvad Jesus sagde, men vi ved at hans ord forandrede Andreas’ tilværelse. Han skyndte sig at finde sin broder, Simon, og udbrød: „Vi har fundet Messias“! — Johannes 1:34-41.

 2. Hvorfor er det vigtigt at gennemgå beviserne for at Jesus var den lovede Messias?

² Andreas og Simon (som Jesus gav navnet Peter) blev senere Jesu apostle. Efter at Peter i godt to år havde været Jesu discipel, sagde han til Jesus: „Du er Messias, den levende Guds søn.“ (Mattæus 16:16) De trofaste apostle og disciple var senere villige til at dø for deres tro. I dag nærer millioner af oprigtige mennesker den samme hengivenhed. Men hvilke beviser bygger deres tro på? Beviser udgør jo forskellen på tro og godtroenhed. (Se Hebræerbrevet 11:1.) Lad os derfor undersøge tre kæder af beviser for at Jesus var Messias.

Jesu slægtslinje

 3. Hvilke detaljer vedrørende Jesu slægtslinje nævner Mattæus’ og Lukas’ evangelieberetninger?

³ Som det første bevis på at Jesus var Messias nævner De Kristne Græske Skrifter hans slægtslinje. Bibelen forudsagde at Messias skulle nedstamme fra kong David. (Salme 132:11, 12; Esajas 11:1, 10) Mattæus’ evangelieberetning indledes med ordene: „Bogen med den historiske beretning om Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.“ Mattæus underbygger denne dristige påstand ved at føre Jesu slægtslinje fra Abraham frem til hans adoptivfader, Josef. (Mattæus 1:1-16) Lukas’ evangelieberetning sporer Jesu afstamning tilbage fra hans jordiske moder, Maria, gennem David og Abraham til Adam. (Lukas 3:23-38)a Evangelieskribenterne dokumenterer således grundigt deres påstand om at Jesus var Davids arving, både juridisk og af fødsel.

 4, 5. (a) Bestred Jesu samtidige at han stammede fra David, og hvorfor har dette betydning? (b) Hvordan bekræfter ikkebibelske kilder Jesu slægtslinje?

⁴ End ikke den der stærkt betvivler at Jesus var Messias kan benægte at han var Davids søn. Hvorfor ikke? Af to grunde. For det første blev denne påstand fremsat igen og igen i Jerusalem gennem en lang årrække inden byen blev ødelagt i år 70. (Jævnfør Mattæus 21:9; Apostelgerninger 4:27; 5:27, 28.) Hvis påstanden var falsk kunne enhver af Jesu modstandere — og der var mange — have afsløret et sådant bedrageri ved ganske enkelt at granske Jesu slægtsregister i de offentlige arkiver.b Men historien melder intet om nogen der bestred at Jesus stammede fra kong David. Dette var åbenbart en uimodsigelig kendsgerning. Mattæus og Lukas har uden tvivl afskrevet slægtstavlens fremtrædende navne direkte fra de offentlige arkiver.

⁵ Desuden bekræfter ikkebibelske kilder at der var almindelig enighed om Jesu afstamning. For eksempel har Talmud en beretning om en rabbiner i det fjerde århundrede der bagtalte Maria, Jesu moder, for at ’drive skøgevæsen med tømrere’; men samme passage vedgår at „hun var efterkommer af fyrster og herskere“. Et tidligere eksempel finder vi hos historikeren Hegesippos fra det andet århundrede. Han beretter at da den romerske kejser Domitian ønskede at udrydde alle efterkommere af David, angav nogle fjender af datidens kristne børnebørnene af Judas, Jesu halvbroder, „som værende af Davids slægt“. Hvis Judas var kendt som efterkommer af David, måtte det samme da ikke gælde Jesus? Jo. — Galaterne 1:19; Judas 1.

Profetier om Messias

 6. Hvor mange messiasprofetier er der i De Hebraiske Skrifter?

⁶ Et andet bevis for at Jesus var Messias har vi i opfyldelsen af De Hebraiske Skrifters talrige profetier om ham. Alfred Edersheim opregner i sit værk The Life and Times of Jesus The Messiah 456 passager i De Hebraiske Skrifter som fortidens rabbinere regnede for messianske. Rabbinerne nærede imidlertid mange fejlagtige forestillinger om Messias, og mange af de passager de henviste til, gælder derfor slet ikke ham. Hvorom alting er, findes der i snesevis af profetier der udpeger Jesus som Messias. — Jævnfør Åbenbaringen 19:10.

 7. Nævn nogle profetier som Jesus opfyldte mens han var på jorden.

⁷ Blandt de ting der var profeteret om kan nævnes: Hans fødeby (Mika 5:2; Lukas 2:4-11), og det tragiske massebarnemord efter hans fødsel. (Jeremias 31:15; Mattæus 2:16-18) Desuden var det forudsagt at han ville blive kaldet fra Ægypten (Hoseas 11:1; Mattæus 2:15), at magthavere fra nationerne ville sammensværge sig om at tilintetgøre ham (Salme 2:1, 2; Apostelgerninger 4:25-28), og at han ville blive forrådt for 30 sølvstykker (Zakarias 11:12; Mattæus 26:15). Ja, selv måden han ville dø på var forudsagt. — Salme 22:16, fodnote i studieudgaven af New World Translation; Johannes 19:18, 23; 20:25, 27.c

Forudsagt at han kom

 8. (a) Hvilken profeti angiver nøjagtig hvornår Messias skulle stå frem? (b) Hvilke to faktorer må vi kende for at forstå denne profeti?

⁸ Lad os rette opmærksomheden mod én enkelt profeti. I Daniel 9:25 fik jøderne at vide hvornår Messias skulle fremstå. Vi læser: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ Ved første øjekast kan denne profeti virke gådefuld. Men faktisk indeholder den kun to oplysninger som må efterspores: Et begyndelsestidspunkt og en periode. Man kunne sammenligne det med at et skattekort viser at en skat ligger begravet „50 pindelængder øst for springvandet i parken“. Denne oplysning er uforståelig hvis man ikke véd hvor springvandet er beliggende eller hvor lang en pind er. Hvis du skulle finde skatten, ville du da ikke forsøge at fastslå disse to faktorer? Sådan forholder det sig også med Daniels profeti, bortset fra at vi i stedet skal fastslå et begyndelsestidspunkt og måle den efterfølgende periode.

 9, 10. (a) Hvornår begyndte de 69 uger? (b) Hvor længe varede de 69 uger, og hvorfra ved vi det?

⁹ Først må vi fastslå begyndelsestidspunktet, det år da ’ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik’. Derefter må vi kende afstanden fra dette punkt, altså varigheden af de 69 (7 plus 62) uger. Begge dele lader sig let gøre. Nehemias siger utvetydigt at ordet om at genopbygge muren rundt om Jerusalem og dermed omsider gøre den til en genrejst by, udgik „i kong Artaxerxes’ tyvende år“. (Nehemias 2:1, 5, 7, 8) Det fastlægger vort begyndelsestidspunkt til år 455 f.v.t.d

¹⁰ Kunne disse 69 uger være bogstavelige uger på hver syv dage? Nej, for Messias trådte ikke frem lidt over halvandet år efter 455 f.v.t. De fleste bibelforskere og talrige oversættelser (deriblandt den jødiske Tanakh, i en fodnote til dette vers) siger samstemmende at det er ’åruger’. Fortidens jøder var kendt med ’åruger’ på syv år. De holdt en sabbatsdag hver syvende dag, og ligeledes et sabbatsår hvert syvende år. (2 Mosebog 20:8-11; 23:10, 11) Altså bliver 69 åruger til 69 gange 7 år, eller 483 år. Tilbage står kun at tælle 483 år fra 455 f.v.t., hvorefter vi når til år 29 e.v.t. — netop det år da Jesus blev døbt og blev masjīʹach, Messias! — Se „Halvfjerds uger“ i Hjælp til forståelse af Bibelen, side 435.

11. Hvad kan vi svare dem der siger at vi fortolker Daniels profeti sådan for at få den til at stemme med historien?

¹¹ Nogle vil måske indvende at man fortolker profetien sådan for at få den til at stemme med historien. Men hvorfor forventede folk på Jesu tid Messias’ fremtræden netop da? Den kristne historiker Lukas, de romerske historikere Tacitus og Svetonius, den jødiske historiker Josefus og den jødiske filosof Filon levede alle nær den tid og bevidnede at forventningen var stor. (Lukas 3:15) Nogle nutidige forskere hævder at det var romernes undertrykkelse der fik jøderne til at længes efter, og forvente, at Messias ville vise sig på det tidspunkt. Men hvorfor nærede jøderne sådanne forventninger dengang og ikke under grækernes brutale forfølgelse flere hundrede år tidligere? Hvorfor siger Tacitus at det var „mystiske profetier“ der fik jøderne til at forvente at der skulle fremstå mægtige herskere fra Judæa og „opnå verdensomspændende herredømme“? Abba Hillel Silver indrømmer i sin bog A History of Messianic Speculation in Israel: „Man forventede at Messias fremstod omkring den anden fjerdedel af det første århundrede e.v.t.,“ ikke på grund af romersk forfølgelse, men på grund af „den kronologi som var almindeligt kendt dengang“ og som delvis byggede på Daniels Bog.

Udpeget fra himmelen

12. Hvordan udpegede Jehova Jesus som Messias?

¹² Det tredje bevis for at Jesus var Messias er det vidnesbyrd Gud selv aflagde. Ifølge Lukas 3:21, 22 blev Jesus efter sin dåb salvet med Jehova Guds hellige ånd, hvis kraft og hellighed overgår alt andet i universet. Og med egen stemme sagde Jehova at han havde godkendt sin søn, Jesus. Ved to andre anledninger talte Jehova direkte til Jesus fra himmelen for at tilkendegive sin godkendelse: Én gang i nærværelse af tre af Jesu apostle, og en anden gang mens en skare hørte på. (Mattæus 17:1-5; Johannes 12:28, 29) Desuden blev engle sendt ned for at bekræfte at Jesus var Messias. — Lukas 2:10, 11.

13, 14. Hvordan viste Jehova at han godkendte Jesus som Messias?

¹³ Jehova viste også sin godkendelse af sin salvede søn ved at give ham mirakuløse evner. For eksempel beskrev Jesu profetier på forhånd historiske hændelser i enkeltheder — deraf nogle som indtræffer i vor tid.e Han udførte også mirakler ved for eksempel at bespise sultne folkemængder og helbrede syge. Han oprejste endog døde. Eller er beretningerne om Jesu mirakler blot noget hans disciple fandt på, som nogle hævder? Husk at talrige øjenvidner, undertiden flere tusind, overværede mange af Jesu mirakler. End ikke hans fjender kunne benægte at de fandt sted. (Markus 6:2; Johannes 11:47) Hvis Jesu disciple opdigtede nogle myter, hvorfor indrømmede de da ærligt deres egne fejl? Var det sandsynligt at de ville dø for en tro der kun byggede på deres eget opspind? Nej. Jesu mirakler er historiske kendsgerninger.

¹⁴ Gud sørgede for at det yderligere blev bevidnet at Jesus var Messias. Ved sin hellige ånd sørgede han for at vidnesbyrdene om dette blev skrevet ned og taget med i historiens mest oversatte og mest udbredte bog.

Hvorfor tog jøderne ikke imod Jesus?

15. (a) Hvor omfattende er vidnesbyrdene om at Jesus var Messias? (b) Hvilke forventninger hos nogle jøder fik dem til at forkaste Jesus som Messias?

¹⁵ Alt i alt omfatter disse tre kategorier af beviser bogstavelig talt hundreder af kendsgerninger der udpeger Jesus som Messias. Er det ikke tilstrækkeligt? Forestil dig at du skulle åbne en bankkonto og fik at vide at det ikke var tilstrækkeligt med tre slags legitimation, men at du skulle medbringe flere hundrede. Urimeligt, ikke? Bibelen må siges at indeholde fuldgyldig legitimation for Jesu identitet. Men hvorfor afviste mange af Jesu egne landsmænd alle disse beviser på at han var Messias? Fordi beviser giver grundlag for tro, men ikke nødvendigvis vil resultere i tro. Desværre tror mange det de gerne vil tro, selv når de præsenteres for overvældende beviser for det modsatte. De fleste jøder havde meget præcise forestillinger om hvordan deres messias skulle være. De ønskede en politisk messias, en der kunne gøre ende på romernes undertrykkelse og føre Israel tilbage til en herlighed der i materiel henseende svarede til Salomons tid. Hvordan kunne de da tage imod denne ydmyge søn af en tømrer, denne nazaræer der ikke gik op i politik eller rigdom? Og navnlig: Hvordan kunne han være Messias når han led en vanærende død på en marterpæl?

16. Hvorfor måtte Jesu disciple ændre deres forventninger til Messias?

¹⁶ Selv Jesu disciple blev rystet ved hans død. Efter hans herlige opstandelse håbede de åbenbart at han straks ville ’genoprette riget for Israel’. (Apostelgerninger 1:6) Men de forkastede ikke Jesus som Messias blot fordi dette personlige håb ikke var blevet indfriet. De troede på ham fordi de havde fyldestgørende grunde til det, og deres forståelse voksede gradvis. Det gådefulde blev klart. De indså at Messias ikke kunne opfylde alle profetierne om sig selv på den knappe tid han var menneske på jorden. Én profeti nævnte at han sagtmodigt ville komme ridende på et æselføl, mens en anden sagde at han ville komme i herlighed med himmelens skyer! Hvordan kunne de begge være sande? Det kunne de kun hvis han kom igen. — Daniel 7:13; Zakarias 9:9.

Hvorfor Messias måtte dø

17. Hvordan viste Daniels profeti at Messias måtte dø, og hvorfor?

¹⁷ Messiasprofetierne sagde desuden tydeligt at Messias måtte dø. For eksempel forudsagde netop den profeti der angav hvornår Messias ville komme, følgende i næste vers: „Efter de toogtres uger [som fulgte de syv uger] vil Messias blive ryddet bort.“ (Daniel 9:26) Det hebraiske ord karathʹ, der her er gengivet med „ryddet bort“, er det samme som anvendtes om eksekveringen af en dødsdom under Moseloven. Messias måtte nødvendigvis dø. Hvorfor? Vers 24 svarer at det var for at „bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed“. Alle jøder vidste at kun et offer, et levende væsens død, kunne sone overtrædelse. — 3 Mosebog 17:11; jævnfør Hebræerbrevet 9:22.

18. (a) Hvordan viser kapitel 53 i Esajas’ Bog at Messias måtte lide og dø? (b) Hvilken tilsyneladende selvmodsigelse opstår derved?

¹⁸ Kapitel 53 i Esajas’ Bog omtaler Messias som en særlig tjener for Jehova der måtte lide og dø for at dække andres synd. Vers 5 siger: „Han blev gennemboret for vor overtrædelse; han blev knust for vor brøde.“ Efter at have omtalt at Messias måtte dø som „et skyldoffer“, afslører samme profeti at han ’ville få en lang række dage, og det som Jehova havde behag i ville lykkes i hans hånd’. (Vers 10) Er det ikke selvmodsigende? Hvordan kunne Messias dø men alligevel ’få en lang række dage’? Hvordan kunne han blive ofret og derefter ’få det som Jehova havde behag i til at lykkes’? Hvordan kunne han dø og forblive død uden at opfylde de vigtigste profetier om sig selv — at han skulle herske evigt som konge og give hele verden fred og lykke? — Esajas 9:6, 7.

19. Hvordan udreder Jesu opstandelse de tilsyneladende selvmodsigende profetier om Messias?

¹⁹ Denne tilsyneladende selvmodsigelse blev opklaret ved et bemærkelsesværdigt mirakel: Jesus blev oprejst. Hundreder af oprigtige jøder blev øjenvidner til denne hændelse. (1 Korinther 15:6) Apostelen Paulus skrev senere: „Denne mand [Jesus Kristus] har frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig og taget sæde ved Guds højre hånd, og herefter venter han indtil hans fjender lægges som en skammel for hans fødder.“ (Hebræerne 10:10, 12, 13) Ja, Jesus skulle oprejses til liv i himmelen og vente en tid før han blev sat på tronen som konge og greb ind mod sin Faders, Jehovas, fjender. I sin stilling som konge i himmelen har Jesus, Messias, indflydelse på hvert enkelt nulevende menneskes liv. Hvordan? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

◻ Hvorfor bør vi undersøge vidnesbyrdene om at Jesus er den lovede Messias?

◻ Hvordan fremgår det af Jesu slægtslinje at han var Messias?

◻ Hvordan medvirker bibelprofetierne til at bevise at Jesus var Messias?

◻ På hvilke måder bekræftede Jehova selv at Jesus var Messias?

◻ Hvorfor afviste så mange jøder Jesus som Messias, og hvorfor var det ubegrundet?

[Illustration på side 12]

Hvert af Jesu mange mirakler gav yderligere bevis for at han var Messias