’Rykket bort for at møde Herren’ — Hvordan?

NEDTÆLLINGEN for den nuværende onde ordning fortsætter ubønhørligt. For hver time, hvert minut, hvert sekund der går, nærmer vi os de spændende begivenheder der for længe siden er blevet profeteret om. Er bortrykkelsen en af disse begivenheder? Hvis det er tilfældet, hvordan og hvornår vil den da finde sted?

Ordet „bortrykkelse“ forekommer ikke som navneord i Bibelen. Men ofte bruger man apostelen Paulus’ ord i Første Thessalonikerbrev 4:17 som støtte for denne tro. Lad os undersøge dette skriftsted i sin sammenhæng. Paulus skrev:

„Endvidere, brødre, ønsker vi ikke at I skal være uvidende om dem som sover i døden, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. For som vi tror at Jesus døde og opstod, således vil Gud også føre dem som ved Jesus er sovet ind i døden, frem sammen med ham. For dette siger vi jer med Jehovas ord, at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind i døden; for Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som bliver tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren. Bliv derfor ved med at trøste hinanden med disse ord.“ — 1 Thessaloniker 4:13-18.

Da Paulus omkring år 50 skrev sit første brev til de kristne i Thessalonika, var menigheden forholdsvis ny. Flere i menigheden var nedtrykte fordi nogle af deres trosfæller var „sovet ind i døden“. Men Paulus trøstede thessalonikerne med opstandelseshåbet.

Kristi „nærværelse“

Idet Paulus bekræftede at trofaste kristne som var døde ville blive oprejst, sagde han: „Dette siger vi jer med Jehovas ord, at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind i døden.“ (Vers 15) Det er værd at bemærke at apostelen taler om Herrens „nærværelse“. I grundteksten anvendes her det græske ord parousiʹan, som ordret betyder „væren ved siden af“ eller „det at være ved siden af“.

Når et udenlandsk statsoverhoved besøger et land, bliver datoen for hans besøg almindeligvis oplyst. Dette gjaldt også for Herren Jesu Kristi nærværelse. Vagttårnet har i overensstemmelse hermed peget på vidnesbyrdene om at Jesu nærværelse i Rigets magt begyndte i 1914. Begivenhederne siden det år bekræfter at Jesus er usynligt nærværende. (Mattæus 24:3-14) Når Paulus sagde at visse kristne der levede under Herrens nærværelse skulle „rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften“, mente han altså at de der endnu levede skulle møde Kristus, ikke i jordens atmosfære, men i det usynlige himmelske rige hvor Jesus sidder ved Guds højre hånd. (Hebræerne 1:1-3) Men hvem var disse der ville blive rykket bort?

„Guds Israel“

Bibelen siger meget om de kødelige israelitter og taler også om det åndelige „Guds Israel“. Jødiske og ikkejødiske troende skulle udgøre det fulde antal i denne gruppe der var salvet med Guds hellige ånd eller aktive kraft. (Galaterne 6:16; Romerne 11:25, 26; 1 Johannes 2:20, 27) Åbenbaringens Bog viser at det samlede antal af åndelige israelitter er 144.000, der skildres stående med Lammet, Jesus Kristus, på det himmelske Zions Bjerg. Sammen med Kristus skal de være konger og præster i himmelen. (Åbenbaringen 7:1-8; 14:1-4; 20:6) Blandt dem ville der være nogle som havde været tilsluttet menighederne i Thessalonika og andre steder, og som havde forskellig racemæssig og national baggrund. — Apostelgerninger 10:34, 35.

Før et trofast medlem af det åndelige Israel kan modtage den himmelske belønning må vedkommende gennemgå noget bestemt. Ligesom Jesu død på marterpælen gik forud for hans opstandelse til liv i himmelen, må kristne med det himmelske håb dø før de kan modtage deres belønning. (1 Korinther 15:35, 36) Dette gjaldt for medlemmer af det åndelige Israel i det første århundrede, og det samme gælder for sådanne i dag.

Efter at have nævnt „Herrens nærværelse“ omtalte Paulus den tid da de trofaste åndelige israelitter som var døde ville modtage deres himmelske belønning. Han skrev: „Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først.“ (Vers 16) Når Jesu nærværelse som konge begyndte, ville den himmelske opstandelse altså ske. Først ville de åndelige israelitter der allerede var døde som uangribelige blive oprejst. (1 Korinther 15:23) De tjener nu sammen med Jesus i himmelen. Men hvad med de forholdsvis få salvede kristne som stadig lever på jorden? Vil de blive rykket bort?

’Rykket bort’ — Hvordan?

Efter at have omtalt de salvede kristne som var døde, tilføjer Paulus: „Derefter skal vi som lever og som bliver tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren.“ (Vers 17) De „som lever“ er dem som ville være i live under Kristi nærværelse. De skulle „rykkes bort“ for at møde Herren Jesus. Ligesom det var tilfældet med de trofaste første kristne, er det nødvendigt at de dør som mennesker for at kunne blive forenet med Kristus i himmelen. — Romerne 8:17, 35-39.

Til de kristne i Korinth skrev Paulus: „Dette siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forgængeligheden arver heller ikke uforgængeligheden. Se! Jeg siger jer en hellig hemmelighed: Vi skal ikke alle sove ind i døden, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, under den sidste trompet. For trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige, og vi skal forvandles.“ (1 Korinther 15:50-52) Efter at være død trofast under Kristi nærværelse, modtager hver enkelt der tilhører resten af det åndelige Israel straks sin himmelske belønning. „I et øjeblik“ oprejses han eller hun som en åndeskabning og „rykkes bort“ for at møde Jesus og tjene som medregent i himlenes rige. Men hvad med alle de øvrige tilbedere af Jehova? Vil de også, efterhånden som enden for denne onde ordning nærmer sig, blive rykket bort til himmelen?

Overlevelse — men ikke ved bortrykkelse

Eftersom Jesu kongelige nærværelse begyndte i 1914, er vi nu langt fremme på „endens tid“ for denne verden. (Daniel 12:4) Paulus advarede: „Med hensyn til tiderne og perioderne, brødre, har I ikke behov for at der skrives til jer, for I ved selv udmærket at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide; og de skal afgjort ikke undslippe.“ (1 Thessaloniker 5:1-3) Årvågne kristne vil imidlertid undslippe. Hvordan?

Proklamationen „Fred og sikkerhed!“ går forud for den periode Jesus kaldte ’en stor trængsel’. I en beskrivelse af „en stor skare“ af trofaste der har håb om at opnå evigt liv i et jordisk paradis, siger Åbenbaringens Bog: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ (Åbenbaringen 7:9, 14; Lukas 23:43) Disse mennesker ville ikke blive rykket bort. De har tværtimod udsigt til at overleve på jorden. For at forberede sig på dette må de forblive åndeligt vågne. Hvordan kan man gøre det og overleve enden for denne ordning?

Det er nødvendigt at „være ædru og have troens og kærlighedens brystharnisk på og som hjelm frelseshåbet“. (1 Thessaloniker 5:6-8) Det er nu på høje tid at give agt på Guds profetiske ord, Bibelen. Mens tiden rinder ud for denne ordning, bør vi tage Paulus’ formaning til indtægt: „Foragt ikke profetiske udtalelser. Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ (1 Thessaloniker 5:20, 21) Jehovas vidner vil byde dig velkommen i deres rigssale, hvor du sammen med dem kan studere Bibelens profetier og andre aspekter af Guds inspirerede ord.

Når du vokser i nøjagtig kundskab og tro, vil du kunne forstå Jehova Guds hensigt med at befri universet for hans fjender og genindføre Paradiset på jorden. Ved at vise tro kan du også være blandt dem der overlever den store trængsel og får den forret at tage imod de millioner som vil blive oprejst til liv på jorden. Det vil være en glæde at leve under Guds rige hvis styre udøves af Jesus Kristus og hans medregenter, dem som er blevet ’rykket bort for at møde Herren’ ved at blive oprejst til liv i det himmelske rige!

Hvilket håb indeholder Bibelen altså for den øvrige del af den trofaste menneskehed? Ikke håbet om bortrykkelse, men om evigt liv på jorden under Guds riges styre.

[Illustration på side 7]

De overlevende efter den store trængsel vil tage imod dem der oprejses til liv på en paradisisk jord styret af Jesus og hans medregenter som er blevet ’rykket bort’ til himmelen