Spørgsmål fra læserne

I Romerbrevet 9:3 skrev apostelen Paulus: „Jeg kunne ønske at jeg selv som bandlyst var skilt fra Messias til gavn for mine brødre, mine slægtninge efter kødet.“ Mente han at han var villig til at ofre sit liv for at redde sine jødiske landsmænd?

Jesus satte det største eksempel med hensyn til at vise kærlighed. Han var villig til at sætte sin sjæl, eller sit liv, til for den syndige menneskehed. Under sin offentlige tjeneste ofrede han sig selv for sine landsmænd — jøderne — for at så mange som muligt kunne være blandt dem der ville drage nytte af hans genløsningsoffer. (Markus 6:30-34) Deres uimodtagelighed og modstand mod budskabet lagde aldrig en dæmper på Jesu kærlige omsorg for det jødiske folk. (Mattæus 23:37) Derved efterlod han ’et forbillede så vi kan følge lige i hans fodspor’. — 1 Peter 2:21.

Er det muligt for ufuldkomne mennesker at følge det eksempel Jesus satte med hensyn til at vise kærlighed? Ja, det fremgår af apostelen Paulus’ eksempel. Han var så oprigtigt interesseret i sine jødiske landsmænd at han, sagt med egne ord, ville ønske at han selv „som bandlyst var skilt fra Messias“ på deres vegne.

Paulus brugte her en hyperbel, en overdrivelse, for at give det han sagde eftertryk. Jesus benyttede en lignende overdrivelse i Mattæus 5:18, hvor der står: „Snarere vil himmel og jord forsvinde end så meget som det mindste bogstav eller en lille del af et bogstav vil forsvinde fra Loven og ikke alt finde sted.“ Jesus vidste at himmel og jord ikke vil forsvinde. Paulus ville heller ikke blive fordømt, og ikke alle jøder ville tage imod kristendommen. Det Paulus mente var at han stort set ville gøre alt for at hjælpe jøderne til at gøre brug af Guds frelsesforanstaltning gennem Jesus Kristus. Derfor kunne apostelen give sine medkristne følgende opfordring: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ — 1 Korinther 11:1.

I dag bør kristne have den samme omsorg for ikketroende som Jesus og Paulus havde i det første århundrede. Vi bør aldrig lade manglende interesse eller direkte modstand fra folk i det distrikt vi forkynder i, lægge en dæmper på vor kærlighed til vore medmennesker og på den nidkærhed hvormed vi forsøger at hjælpe dem til at lære frelsens vej at kende. — Mattæus 22:39.