Jehova hersker — ved teokratiet
„Jehova er konge evindelig.“ — SALME 146:10.
1, 2. (a) Hvorfor er menneskers forsøg på at styre mislykkedes? (b) Hvilken styreform er den eneste der har vist sig brugbar?
LIGE siden Nimrods tid har mennesker forsøgt at styre samfundet ved hjælp af forskellige regeringsformer. Der har været diktaturer, monarkier, oligarkier og forskellige former for demokrati. Jehova har tilladt dem alle at eksistere. Eftersom Gud i sidste instans er ophav til al myndighed, har han i en vis forstand anbragt de forskellige herskere i deres relative stillinger. (Romerne 13:1) Alle forsøg fra menneskers side på at styre er ikke desto mindre slået fejl. Ingen jordisk hersker har kunnet frembringe et varigt, stabilt og retfærdigt samfund. Alt for ofte har ’det ene menneske udøvet myndighed over det andet til skade for det’. — Prædikeren 8:9.
2 Skulle det overraske os? Selvfølgelig ikke! Det var ikke tanken at ufuldkomne mennesker skulle herske over hinanden. „Menneskets vej [står ikke] til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Det er derfor at der kun findes én styreform i hele menneskehedens historie som har vist sig at dú, nemlig teokrati under Jehova Gud. På det græsk der benyttes i Bibelen, stammer ordet „teokrati“ fra ordene theosʹ (gud) og kraʹtos (styre). Kan man forestille sig nogen bedre regering end den Jehova Gud står bag? — Salme 146:10.
3. Hvilke teokratier var de første der fandtes på jorden?
3 En kort tid fandtes der teokrati i Eden, indtil Adam og Eva gjorde oprør mod Jehova. (1 Mosebog 3:1-6, 23) Det lader til at der på Abrahams tid fandtes et teokrati i byen Salem, hvor Melkizedek var kongepræst. (1 Mosebog 14:18-20; Hebræerne 7:1-3) Det første nationale teokrati under Jehova Gud blev imidlertid først oprettet i Sinaj Ørken i det 16. århundrede f.v.t. Hvordan gik det til? Og hvordan fungerede dette teokratiske styre?
Et teokrati bliver til
4. Hvordan oprettede Jehova den teokratiske nation Israel?
4 I 1513 f.v.t. udfriede Jehova israelitterne fra trældommen i Ægypten og udslettede Faraos hær i Det Røde Hav da den satte efter dem. Derefter førte Jehova israelitterne til Sinaj Bjerg. Da de var lejret ved foden af bjerget talte Gud til dem gennem Moses og sagde: „I har selv set hvad jeg gjorde ved ægypterne og derpå bar jer på ørnevinger og førte jer til mig. Og nu: hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene.“ Israelitternes svar lød: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ (2 Mosebog 19:4, 5, 8) Der blev indgået en pagt, hvorefter den teokratiske nation Israel var en realitet. — 5 Mosebog 26:18, 19.
5. Hvorfor kunne det siges at det var Jehova der regerede Israel?
5 Men hvordan blev Israel regeret af Jehova, der er usynlig for mennesker? (2 Mosebog 33:20) Ved at han bestemte landets love og indsatte et præsteskab. De der adlød lovene og fulgte den tilbedelsesordning som Gud havde indført, tjente den store Teokrat, Jehova. Endvidere havde præsterne Urim og Tummim, hvorved Gud gav vejledning i nødsituationer. (2 Mosebog 28:29, 30) Desuden var kvalificerede ældste Jehovas repræsentanter i teokratiet og sørgede for at Guds lov blev anvendt. Hvis vi undersøger beretningerne om nogle af disse mænd, vil vi bedre kunne forstå hvordan mennesker bør underlægge sig Guds styre.
Myndighed under teokratiet
6. Hvorfor var det en udfordring for mennesker at sidde inde med myndighed i et teokrati, og hvilken slags mænd kunne påtage sig dette ansvar?
6 De der sad inde med myndighed i Israel havde en stor forret, men det var en udfordring for dem at bevare den rette ligevægt. De måtte passe på ikke at betragte deres egen stilling som vigtigere end helligelsen af Jehovas navn. Den inspirerede udtalelse om at det „ikke [står] til en mand der vandrer, at styre sine skridt“, gjaldt i lige så høj grad israelitterne som alle andre. Israel oplevede kun fremgang når de ældste huskede at Israel var et teokrati og at de måtte gøre Jehovas vilje, ikke deres egen. Kort efter Israels grundlæggelse gav Moses’ svigerfader, Jetro, en meget god beskrivelse af hvad der skulle kendetegne de ældste. Det skulle være ’dygtige mænd, som frygtede Gud, pålidelige mænd, som hadede uærlig vinding’. — 2 Mosebog 18:21.
7. Hvordan var Moses et godt eksempel som en der sad inde med myndighed under Jehova Guds ledelse?
7 Den første der udøvede overordnet myndighed i Israel var Moses. Han var et godt eksempel som teokratisk myndighedsperson. Ved en lejlighed gav han ganske vist efter for menneskelig svaghed. Men han satte altid sin lid til Jehova. Når der opstod spørgsmål som ikke før var blevet klarlagt, søgte han Jehovas ledelse. (Jævnfør Fjerde Mosebog 15:32-36.) Hvordan modstod Moses — anføreren for et milliontalligt folk — fristelsen til at udnytte sin høje stilling til ære for sig selv? Ved sin indstilling. Der siges om ham at han var „langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mosebog 12:3) Han havde ingen personlige ambitioner, men var optaget af det der bragte Gud ære. (2 Mosebog 32:7-14) Moses havde desuden en stærk tro. Om hans indstilling før han blev nationens leder, skrev apostelen Paulus: „Han holdt stand som så han den usynlige.“ (Hebræerne 11:27) Moses glemte aldrig at Jehova var den egentlige Hersker over nationen. (Salme 90:1, 2) Et godt eksempel for os der lever i dag.
8. Hvilken befaling gav Jehova Josua, og hvorfor er det værd at bemærke?
8 Da arbejdet med at føre tilsyn med Israel blev så stort at Moses ikke kunne klare det alene, lagde Jehova sin ånd på 70 ældste som skulle hjælpe Moses med at dømme nationen. (4 Mosebog 11:16-25) Senere fik hver by sine egne ældste. (Jævnfør Femte Mosebog 19:12; 22:15-18; 25:7-9.) Efter Moses’ død udnævnte Jehova Josua til folkets leder. Vi kan forestille os at denne forret gav Josua meget at gøre. Jehova formanede ham dog om at der var noget han aldrig måtte undlade: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den.“ (Josua 1:8) Det er værd at bemærke at skønt Josua havde mere end 40 års tjeneste bag sig, skulle han blive ved med at læse i Loven. Vi må også studere Bibelen og genopfriske Jehovas love og principper, uanset hvor længe vi har tjent Jehova eller hvor mange forrettigheder vi har. — Salme 119:111, 112.
9. Hvad skete der i Israel i dommertiden?
9 Josua blev efterfulgt af en række dommere. I deres tid gav israelitterne sig desværre ofte til at gøre hvad der var ondt i Jehovas øjne. (Dommerne 2:11) Om dommertiden siger beretningen: „I de dage var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde hvad der var rigtigt i hans egne øjne.“ (Dommerne 21:25) Enhver traf sine egne afgørelser i spørgsmål om adfærd og gudsdyrkelse, og historien viser at mange israelitter traf nogle dårlige afgørelser. De begyndte at dyrke afguder og begik til tider nogle uhyrlige forbrydelser. (Dommerne 19:25-30) Nogle udviste imidlertid også en eksemplarisk tro. — Hebræerne 11:32-38.
10. Hvordan ændredes styreformen i Israel radikalt på Samuels tid, og hvorfor?
10 Under den sidste dommer, Samuel, oplevede Israel en krise i forbindelse med regeringsformen. Påvirket af de omboende fjendtlige nationer, der alle blev regeret af konger, mente israelitterne at de også måtte have en konge. De glemte at de allerede havde en konge og at deres styreform var et teokrati. Jehova sagde til Samuel: „Det er ikke dig de har vraget, men mig de har vraget som konge over sig.“ (1 Samuel 8:7) Dette minder os om hvor let vi kan miste vort åndelige udsyn og blive påvirket af verden omkring os. — Jævnfør Første Korintherbrev 2:14-16.
11. (a) Hvorfor kan det siges at Israel, trods den ændrede styreform, fortsatte med at være et teokrati under kongerne? (b) Hvilket påbud gav Jehova Israels konger, og i hvilken hensigt?
11 Jehova gik ikke desto mindre med til at opfylde israelitternes krav og udvalgte de to første konger, Saul og David. Men Israel var fortsat et teokrati der blev styret af Jehova. For at kongen ikke skulle glemme dette, skulle han lave sin egen afskrift af Loven og læse i den hver dag, ’for at han kunne lære at frygte Jehova sin Gud, så han overholdt alle denne lovs ord og disse forordninger og fulgte dem, så hans hjerte ikke skulle ophøje sig over hans brødre’. (5 Mosebog 17:19, 20) Jehova ønskede ikke at de der havde myndighed i hans teokrati skulle ophøje sig selv. Deres handlinger skulle afspejle Loven.
12. Hvordan viste kong David sin trofasthed?
12 Kong David havde en bemærkelsesværdig tro på Jehova, og Gud indgik en pagt med ham om at han ville blive forfader til et kongedømme der ville bestå for evigt. (2 Samuel 7:16; 1 Kongebog 9:5; Salme 89:29) Davids ydmyge underkastelse under Jehova er værd at efterligne. Han sagde: „Jehova, kongen fryder sig over din styrke; ja, hvor han jubler højt over din frelse!“ (Salme 21:1) David kom nu og da til kort på grund af kødelige svagheder, men satte som regel sin lid til Jehovas styrke, ikke til sin egen.
Uteokratiske handlinger og holdninger
13, 14. Hvilke uteokratiske handlinger gjorde nogle af Davids efterfølgere sig skyldige i?
13 Ikke alle israelitiske regenter var ligesom Moses og David. Mange viste grov mangel på respekt for den teokratiske ordning og tillod afgudsdyrkelse i Israel. Selv nogle af de trofaste herskere handlede fra tid til anden uteokratisk. Et tragisk eksempel på dette er Salomon, der havde fået skænket stor visdom og rigdom. (1 Kongebog 4:25, 29) I troløshed mod Guds lov giftede han sig med mange hustruer og tillod at man dyrkede afguder i Israel. Og åbenbart var Salomons styre i hans sidste år undertrykkende. — 5 Mosebog 17:14-17; 1 Kongebog 11:1-8; 12:4.
14 Folket krævede at Salomons søn Rehabeam lettede deres byrde. Men i stedet for at optræde med mildhed forsvarede han krigerisk sin magtposition — og mistede 10 af de 12 stammer. (2 Krønikebog 10:4-17) Den første konge i tistammeriget var Jeroboam. I et forsøg på at sikre sig at hans rige aldrig igen sluttede sig til broderriget, indførte han kalvedyrkelsen. Dette var måske et snedigt politisk træk, men det viste stor mangel på respekt for teokratiet. (1 Kongebog 12:26-30) Senere, ved slutningen af et langt livs trofast tjeneste, lod kong Asa stolthed plette sit ry. Han straffede den profet der kom til ham med vejledning fra Jehova. (2 Krønikebog 16:7-11) Ja, selv nogle der har tjent Jehova i lang tid kan have behov for vejledning.
Afslutningen på et teokrati
15. Hvordan svigtede de jødiske ledere som myndighedspersoner i et teokrati da Jesus var på jorden?
15 Da Jesus Kristus var på jorden var Israel stadig et teokrati. Men sørgeligt nok var mange af landets ansvarlige ældste ikke åndeligsindede. De opdyrkede langtfra den sagtmodighed der kendetegnede Moses. Jesus pegede på deres åndelige fordærv da han sagde: „De skriftlærde og farisæerne har taget sæde på Moses’ stol. Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ — Mattæus 23:2, 3.
16. Hvordan viste de jødiske ledere i det første århundrede at de ikke havde respekt for teokratiet?
16 Efter at have overgivet Jesus til Pontius Pilatus viste de jødiske ledere hvor langt de var veget bort fra at lade sig lede teokratisk. Pilatus forhørte Jesus og nåede til den konklusion at han var uskyldig. Han førte Jesus frem for jøderne og sagde: „Se! Jeres konge!“ Da jøderne med høje råb krævede død over Jesus, spurgte Pilatus: „Skal jeg pælfæste jeres konge?“ De øverste præster svarede: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Johannes 19:14, 15) De anerkendte kejseren som deres konge, ikke Jesus, der ’kom i Jehovas navn’! — Mattæus 21:9.
17. Hvorfor ophørte det kødelige Israel med at være en teokratisk nation?
17 Da jøderne forkastede Jesus, forkastede de teokratiet, for Jesus skulle være hovedpersonen i det kommende teokrati. Jesus var den kongelige efterkommer af David der skulle herske for evigt. (Esajas 9:6, 7; Lukas 1:33; 3:23, 31) Ved denne handling ophørte det kødelige Israel med at være Guds udvalgte folk. — Romerne 9:31-33.
Et nyt teokrati
18. Hvilket nyt teokrati blev oprettet i det første århundrede? Forklar.
18 At Gud forkastede det kødelige Israel betød imidlertid ikke afslutningen på det jordiske teokrati. Gennem Jesus Kristus oprettede Jehova et nyt teokrati i form af den salvede kristne menighed, der i virkeligheden var en ny nation. (1 Peter 2:9) Apostelen Paulus kaldte det „Guds Israel“, og med tiden skulle det bestå af mennesker „af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 5:9, 10) Skønt de var undersåtter under deres respektive landes regeringer, var Gud den egentlige hersker over medlemmerne af dette nye teokrati. (1 Peter 2:13, 14, 17) Kort efter at dette nye teokrati var blevet oprettet, forsøgte det kødelige Israels ledere at tvinge nogle disciple til at ophøre med at adlyde en befaling som Jesus havde givet dem. Hvad svarede de? „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) Derved gav de udtryk for en sand teokratisk indstilling.
19. I hvilken forstand kunne den kristne menighed i det første århundrede kaldes et teokrati?
19 Men hvordan fungerede dette nye teokrati? Det havde en konge, Jesus Kristus, der repræsenterede den store Teokrat, Jehova Gud. (Kolossenserne 1:13) Skønt kongen var usynlig og befandt sig i himmelen, var hans styre virkeligt for hans undersåtter, og hans ord styrede deres liv. Hvad den synlige ledelse angik blev der udnævnt åndeligt kvalificerede ældste. I Jerusalem fungerede en gruppe af disse mænd som et styrende råd. Omrejsende ældste som Paulus, Timoteus og Titus repræsenterede dette råd, og hver menighed havde et ældsteråd. (Titus 1:5) Når der opstod et vanskeligt problem, rådførte de ældste sig med det styrende råd eller en af dets repræsentanter, for eksempel Paulus. (Jævnfør Apostelgerninger 15:2; Første Korintherbrev 7:1; 8:1; 12:1.) Desuden var det op til det enkelte medlem af menigheden at værne om teokratiet, eftersom alle personligt måtte stå Jehova til ansvar for hvordan de anvendte Bibelens principper i deres liv. — Romerne 14:4, 12.
20. Hvordan gik det teokratiet efter apostlenes død?
20 Paulus advarede om at der efter apostlenes død ville komme et frafald, og det var nøjagtig hvad der skete. (2 Thessaloniker 2:3) Med tiden steg antallet af dem der kaldte sig kristne til millioner og senere til hundreder af millioner. De har opstillet forskellige former for kirkestyre, såsom hierarkiske, presbyterianske og kongregationalistiske styreformer. Men disse kirker har hverken i adfærd eller i lære afspejlet at de har ladet sig lede af Jehova. De er ikke teokratier.
21, 22. (a) Hvordan har Jehova genoprettet teokratiet i endens tid? (b) Hvilke spørgsmål vedrørende teokrati vil blive besvaret i næste artikel?
21 Under afslutningen på denne tingenes ordning skulle der imidlertid ske en adskillelse af sande og falske kristne. (Mattæus 13:37-43) Dette skete i 1919, et mærkeår i teokratiets historie. På dette tidspunkt gik profetien i Esajas 66:8 i opfyldelse: „Hvem har set noget tilsvarende? Kommer et land til verden under veer på én dag? Eller fødes en nation på et øjeblik?“ Svaret på disse spørgsmål er et rungende ja! I 1919 blev den kristne menighed atter til som en selvstændig „nation“. Et teokratisk „land“ blev virkelig født som på én dag! Efterhånden som endens tid er skredet frem, er organiseringen af denne nye nation blevet tilpasset den ordning der fandtes i det første århundrede, så den ligger så tæt som muligt op ad den. (Esajas 60:17) Men den nye nation har altid været et teokrati. Den har altid i lære og i adfærd afspejlet Bibelens guddommeligt inspirerede love og principper. Og den har altid været underlagt den indsatte konge, Jesus Kristus. — Salme 45:17; 72:1, 2.
22 Er du tilknyttet dette teokrati? Har du fået en vis myndighed betroet inden for teokratiet? Ved du i givet fald hvad det vil sige at handle teokratisk? Og er du opmærksom på hvilke farer du må undgå? De sidste to spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.
Kan du forklare?
◻ Hvad er et teokrati?
◻ I hvilken forstand var Israel et teokrati?
◻ Hvilken ordning indførte Jehova for at minde kongerne om at Israel var et teokrati?
◻ På hvilken måde var den kristne menighed et teokrati, og hvordan var den organiseret?
◻ Hvilken teokratisk organisation er blevet oprettet i vor tid?
[Illustration på side 12]
Over for Pontius Pilatus hyldede de jødiske ledere kejseren i stedet for Jehovas teokratisk udnævnte konge