Jehova er rimelig!

„Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ — JAKOB 3:17.

 1. Hvordan har nogle fremstillet Gud som urimelig, og hvad mener du om denne opfattelse af Gud?

HVORDAN er den Gud du har valgt at tilbede? Opfatter du ham som en ubøjelig Gud der er strengt retfærdig og i højeste grad usmidig? Sådan må den protestantiske reformator Johannes Calvin have betragtet Gud. Calvin hævdede at Gud har „en evig og uforanderlig plan“ med hvert eneste menneske, og at han har forudbestemt om den enkelte skal leve for evigt i lykke eller pines for evigt i helvedes brændende ild. Overvej engang følgende: Hvis dette var sandt, kunne man ikke gøre noget som helst for at ændre den uforanderlige hensigt Gud havde med en. Ville du føle dig tiltalt af eller ønske at tilbede en så urimelig Gud? — Jævnfør Jakob 4:8.

 2, 3. (a) Hvordan kan jordiske institutioners og organisationers urimelighed illustreres? (b) Hvordan viser Ezekiels syn af Jehovas himmelvogn noget om Guds evne til at tilpasse sig?

² Hvor er det befriende at vide at Bibelens Gud er yderst rimelig. Det er mennesker, ikke Gud, der som følge af deres ufuldkommenhed er tilbøjelige til at være usmidige og dogmatiske. Jordiske organisationer kan være lige så tunge og ufleksible som et godstog. Når et langt godstog kører frem mod en hindring på sporet, er det udelukket at det viger fra sporet, og det har også svært ved at standse. Nogle tog har en så stærk fremdrift at de skal bruge over en kilometer at standse på efter at bremserne er aktiveret. En supertanker kan fortsætte otte kilometer efter at maskinerne er slået fra. Selv hvis man slår bak fortsætter skibet med at pløje sig tre kilometer frem. Men lad os nu se på et langt mere ærefrygtindgydende befordringsmiddel, nemlig det køretøj der skildrer Guds organisation.

³ For over 2600 år siden gav Jehova profeten Ezekiel et syn der skildrede hans himmelske organisation af åndeskabninger. Han så en vogn af enorme dimensioner, Jehovas egen „vogn“, der altid er under hans fulde kontrol. Det er meget interessant at lægge mærke til måden den bevægede sig på. De kæmpemæssige hjul kunne bevæge sig til alle fire sider og var fyldt med øjne, hvilket gjorde at de havde fuldt overblik og i ét nu kunne skifte retning uden at standse eller dreje. Dette kolossale køretøj behøvede ikke at snegle sig af sted i et tempo som en supertanker eller et godstog. Det kunne bevæge sig med lynets hast og uden videre skifte til den tværgående retning! (Ezekiel 1:1, 14-28) Jehova adskiller sig lige så meget fra Calvins gud som hans himmelvogn adskiller sig fra menneskers klodsede maskiner. Han besidder en fuldkommen tilpasningsevne. Når vi forstår denne side af Jehovas personlighed bør det hjælpe os til selv at være fleksible og undgå at være urimelige.

Jehova — den mest fleksible i universet

 4. (a) På hvilken måde viser selve Jehovas navn at han er en Gud som er fleksibel? (b) Hvilke titler bærer Jehova Gud blandt andet, og hvorfor er de meget passende?

⁴ Selve Jehovas navn viser noget om hans tilpasningsevne. Navnet „Jehova“ betyder „han lader blive“. Det skal tydeligvis forstås sådan at Jehova lader sig selv blive den der opfylder alle sine løfter. Da Moses spurgte Gud om hans navn, uddybede Jehova selv betydningen af det ved at sige: „Jeg vil være det som Jeg vil være.“ (2 Mosebog 3:14) Rotherhams oversættelse gengiver det på følgende træffende måde: „Jeg Vil Blive hvad som helst det behager mig.“ Jehova vil være, eller vælge at blive, hvad som helst der måtte være nødvendigt for at han kan opfylde sine retfærdige hensigter og løfter. Han bærer derfor en imponerende række titler, såsom Skaber, Fader, suveræne Herre, Hyrde, Hærstyrkers Jehova, den som hører bøn, Dommer, store Lærer og Genløser. Han har ladet sig selv blive alt dette og mere til for at gennemføre sine kærlige hensigter. — Esajas 8:13; 30:20; 40:28; 41:14; Salme 23:1; 65:2; 73:28; 89:26; Dommerne 11:27; se også studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen, tillæg 1J.

 5. Hvorfor bør vi ikke slutte at Jehovas tilpasningsevne viser at hans natur eller normer ændrer sig?

⁵ Vil det sige at Guds natur og normer ændrer sig? Nej, for i Jakob 1:17 læser vi: „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ Men er det ikke selvmodsigende? Slet ikke. Forældre skifter for eksempel ofte rolle for at hjælpe deres børn. I løbet af blot en enkelt dag påtager en fader eller moder sig måske rollen som rådgiver, kok, rengøringshjælp, lærer, opdrager, ven, mekaniker, sygeplejerske og så videre. Forældrene forandrer ikke personlighed når de påtager sig disse forskellige roller, men tilpasser sig blot de øjeblikkelige behov. Sådan forholder det sig også med Jehova, blot i langt større målestok. Der er ingen grænser for hvad han kan lade sig blive, til gavn for sine skabninger. Dybden af hans visdom er afgjort forbløffende. — Romerne 11:33.

Rimelighed kendetegner visdommen fra Gud

 6. Hvad er den ordrette betydning af det græske ord Jakob brugte da han beskrev visdommen fra Gud, og hvilke bibetydninger har ordet?

⁶ Disciplen Jakob brugte et interessant ord for at beskrive den visdom der kendetegner Gud, som mere end nogen anden forstår at tilpasse sig. Han skrev: „Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ (Jakob 3:17) Det græske ord der her anvendes (epieikēsʹ) er vanskeligt at oversætte. Forskellige oversættere har oversat det med „mild“, „føjelig“, „overbærende“ og „hensynsfuld“. Ny Verden-Oversættelsen gengiver det med „rimelig“, og har en fodnote der viser at den ordrette betydning er „eftergivende“.a Ordet indeholder også tanken om at man ikke insisterer på lovens bogstav og er unødigt hård eller streng. Bibelforskeren William Barclay skriver i sin bog New Testament Words: „Det grundlæggende og fundamentale ved epieikeia er at det er en egenskab der udspringer hos Gud. Hvor ville vi være hvis Gud holdt på sin ret og udelukkende behandlede os i overensstemmelse med lovens strengeste krav? Gud er det ypperste eksempel på en der er epieikēs og som behandler andre med epieikeia.“

 7. Hvordan viste Jehova i Edens have at han ejede egenskaben rimelighed?

⁷ Da menneskene gjorde oprør mod Jehovas suverænitet, kunne Gud med lethed have henrettet de tre utaknemmelige oprørere — Adam, Eva og Satan. Det ville have sparet ham for mange sorger. Og hvem kunne hævde at han ikke havde ret til at udøve en sådan streng retfærdighed? Men Jehova lod aldrig sin vognlignende himmelske organisation låse fast i en ufravigelig retfærdsnorm. Denne vogn rullede ikke ubønhørligt hen over menneskeheden og knuste dens muligheder for at opnå en lykkelig fremtid. Jehova manøvrerede tværtimod sin vogn med lynets hast. Straks efter oprøret åbenbarede Jehova at han havde til hensigt at give alle Adams efterkommere mulighed for at opnå barmhjertighed og få et håb. — 1 Mosebog 3:15.

 8. (a) Hvordan står den misforståede rimelighed kristenheden viser, i skærende kontrast til Jehovas rimelighed? (b) Hvorfor kan vi sige at Jehovas rimelighed ikke indebærer at han firer på sine guddommelige principper?

⁸ Jehovas rimelighed er dog ikke ensbetydende med at han går på kompromis med hensyn til sine principper. I dag mener kristenhedens kirker måske at de er rimelige når de ser gennem fingre med umoralitet for at indynde sig hos deres selvrådige medlemmer. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 4:3.) Jehova bryder aldrig sine egne love og han firer heller ikke på sine principper. Men han er villig til at give efter, for derved at tilpasse sig omstændighederne således at hans principper kan anvendes retfærdigt og dog barmhjertigt. Han sørger altid omhyggeligt for at afveje sin retfærdighed og magt med sin kærlighed og rimelige visdom. Lad os betragte tre måder hvorpå Jehova lader sin rimelighed komme til udtryk.

„Rede til at tilgive“

 9, 10. (a) Hvilken forbindelse er der mellem at være „rede til at tilgive“ og at være rimelig? (b) Hvordan nød David gavn af at Jehova var rede til at tilgive, og hvorfor?

⁹ David skrev: „For du, Jehova, er god og rede til at tilgive; og din loyale hengivenhed er stor mod alle der kalder på dig.“ (Salme 86:5) Da De Hebraiske Skrifter blev oversat til græsk, blev ordet for „rede til at tilgive“ gengivet med epieikēsʹ, „rimelig“. Ja, at være rede til at tilgive og vise barmhjertighed er måske den væsentligste måde hvorpå man kan vise rimelighed.

¹⁰ David forstod mere end nogen anden hvor rimelig Jehova er i denne henseende. Dengang David begik ægteskabsbrud med Batseba og sørgede for at hendes mand mistede livet, var både han og Batseba hjemfaldne til dødsstraf. (5 Mosebog 22:22; 2 Samuel 11:2-27) Hvis strenge menneskelige dommere havde behandlet sagen, ville begge måske have mistet livet. Men Jehova viste rimelighed (epieiʹkeia), hvilket ifølge Vine’s Expository Dictionary of Biblical Words (under epieikēsʹ) „udtrykker den hensynsfuldhed der ser ’menneskeligt og rimeligt på en sags kendsgerninger’“. At Jehova viste dem barmhjertighed skyldtes sikkert at de begge viste oprigtig anger og at David selv tidligere havde vist andre barmhjertighed. (1 Samuel 24:4-6; 25:32-35; 26:7-11; Mattæus 5:7; Jakob 2:13) Men i tråd med Jehovas egen beskrivelse af sig selv i Anden Mosebog 34:4-7, var det rimeligt at han retledte David. Han sendte derfor profeten Natan til David med et stærkt budskab, idet han påpegede at David havde vist ringeagt for Jehovas ord. David angrede og mistede derfor ikke livet på grund af sin synd. — 2 Samuel 12:1-14.

11. Hvordan viste Jehova sig rede til at tilgive i forbindelse med Manasse?

¹¹ Det der skete i kong Manasse af Judas tilfælde er endnu mere bemærkelsesværdigt eftersom Manasse, i modsætning til David, igennem lang tid havde fremturet i ondskab. Manasse havde fremmet afskyelige religiøse handlinger i landet, deriblandt menneskeofringer. Måske har han også været ansvarlig for at have ladet den trofaste profet Esajas ’gennemsave’. (Hebræerne 11:37) For at straffe Manasse lod Jehova ham føre som fange til Babylon. Manasse ændrede imidlertid sind i fængselet og bad om at der måtte blive vist ham barmhjertighed. Som følge af denne oprigtige sindsændring var Jehova „rede til at tilgive“, selv i dette ekstreme tilfælde. — 2 Krønikebog 33:9-13.

Ændrer handlemåde når omstændighederne ændrer sig

12, 13. (a) Hvilke ændrede omstændigheder i forbindelse med Nineve fik Jehova til at ændre kurs? (b) Hvordan viste Jonas sig mindre rimelig end Jehova Gud?

¹² Jehovas rimelighed kommer også til udtryk ved at han er villig til at ombestemme sig når omstændighederne ændrer sig. Da Jonas for eksempel drog gennem byen Nineves gader, fremholdt han et meget enkelt budskab fra Gud, nemlig at den mægtige by efter fyrre dage ville blive ødelagt. Imidlertid ændrede omstændighederne sig dramatisk. Ninevitterne ændrede sind. — Jonas, kapitel 3.

¹³ Det er meget lærerigt at betragte hvor forskelligt Jehova og Jonas reagerede på disse ændrede omstændigheder. Jehova lod i virkeligheden sin himmelvogn ændre kurs. I dette tilfælde tilpassede han sig og ’lod sig blive’ den der tilgav synder og ikke „en stridsmand“. (2 Mosebog 15:3) Jonas, derimod, var langt mindre fleksibel. I stedet for at holde trit med Jehovas himmelvogn reagerede han snarere som et godstog eller en supertanker. Nu havde han forkyndt dommen, så skulle den også eksekveres! Måske følte han at enhver ændring i begivenhederne ville få ham til at tabe ansigt over for ninevitterne. Men Jehova gav tålmodigt sin stædige profet en lektion i rimelighed og barmhjertighed, en belæring han aldrig ville glemme. — Jonas, kapitel 4.

14. Hvorfor gav Jehova sin profet Ezekiel en ny befaling?

¹⁴ Jehova har også ændret kurs ved andre lejligheder — selv i relativt små anliggender. Da han for eksempel ved en lejlighed befalede profeten Ezekiel at udføre et profetisk drama, gav han blandt andet Ezekiel besked på at tilberede sin mad over et bål af gødningebrændsel af menneskeekskrementer. Men det var for meget for profeten, der råbte: „Ak, suveræne Herre Jehova,“ og bad om at måtte slippe for at gøre noget der virkede så frastødende på ham. Jehova så ikke stort på profetens indvendinger og betragtede dem ikke som urimelige. Nej, han lod i stedet Ezekiel bruge kvæggødning, der den dag i dag er en almindelig form for brændsel i mange lande. — Ezekiel 4:12-15.

15. (a) Hvilke eksempler viser at Jehova har været villig til at lytte til mennesker og efterkomme deres anmodninger? (b) Hvad kan det lære os?

¹⁵ Føler vi os ikke tiltalt af den ydmyghed der kendetegner vor Gud, Jehova? (Salme 18:35) Til trods for sin umådelige storhed er han villig til tålmodigt at lytte til ufuldkomne mennesker og endog fra tid til anden ændre sin handlemåde derefter. Han tillod at Abraham gentagne gange gik i forbøn for indbyggerne i Sodoma og Gomorra da byerne skulle udslettes. (1 Mosebog 18:23-33) Og Jehova tillod at Moses kom med indvendinger da Gud foreslog at udslette de oprørske israelitter og i stedet gøre Moses til en mægtig nation. (2 Mosebog 32:7-14; 5 Mosebog 9:14, 19; jævnfør Amos 7:1-6.) Derved satte Gud et fuldkomment eksempel for sine jordiske tjenere, der på lignende måde bør vise sig parate til at lytte til andre når det er rimeligt og muligt at gøre det. — Jævnfør Jakob 1:19.

Rimelighed i udøvelsen af myndighed

16. Hvordan adskiller Jehova sig fra mange mennesker ved den måde han udøver sin myndighed på?

¹⁶ Har du lagt mærke til at mennesker der får overdraget større myndighed, undertiden bliver mindre rimelige? Jehova, der sidder inde med den højeste myndighed i universet, sætter derimod det bedste eksempel med hensyn til altid at udøve sin myndighed med rimelighed. I modsætning til mange mennesker føler Jehova sig ikke usikker når det gælder hans myndighed, og føler sig derfor ikke tvunget til skinsygt at vogte over den, som om det ville true hans myndighed hvis han gav noget af den fra sig. Selv da der kun fandtes én anden person i universet, gav Jehova vedkommende udstrakt myndighed. Han gjorde Logos til sin „værkmester“, og fra da af skabte han alt ved sin elskede søn. (Ordsprogene 8:22, 29-31; Johannes 1:1-3, 14; Kolossenserne 1:15-17) Senere gav han ham „al myndighed i himmelen og på jorden“. — Mattæus 28:18; Johannes 5:22.

17, 18. (a) Hvorfor sendte Jehova engle til Sodoma og Gomorra? (b) Hvorfor bad Jehova englene om at foreslå hvordan Akab kunne narres?

¹⁷ Jehova betror ligeledes mange af sine skabninger nogle opgaver som han kunne klare langt bedre selv. Da han for eksempel sagde til Abraham: „Jeg vil nu gå ned [til Sodoma og Gomorra] og se om de handler helt sådan som skriget der er kommet til mig . . . fortæller,“ mente han ikke at han personligt ville tage dertil. Nej, Jehova valgte at uddelegere myndighed idet han udnævnte engle til at indsamle disse oplysninger. Han gav dem myndighed til at finde frem til kendsgerningerne og rapportere dem til ham. — 1 Mosebog 18:1-3, 20-22.

¹⁸ Da Jehova ved en anden lejlighed besluttede at eksekvere dom over den onde kong Akab, opfordrede han en forsamling af engle i himmelen til at foreslå hvordan man kunne „narre“ den frafaldne konge til at kæmpe i det slag der skulle koste ham livet. Jehova, der er kilden til al visdom, behøvede afgjort ikke hjælp til at udtænke den bedste plan. Men han viste ikke desto mindre englene respekt ved at give dem lejlighed til at komme med forslag, og ved at give en engel myndighed til at gennemføre det forslag han valgte. — 1 Kongebog 22:19-22.

19. (a) Hvorfor begrænser Jehova antallet af de love han opstiller? (b) Hvordan viser Jehova sig rimelig hvad angår det han forventer af os?

¹⁹ Jehova bruger ikke sin magt til at øve unødig myndighed over andre. Også i denne henseende er han, mere end nogen anden, rimelig. Han begrænser omhyggeligt antallet af sine love, og forbyder sine tjenere at ’gå ud over det der står skrevet’ og selv opstille byrdefulde love. (1 Korinther 4:6; Apostelgerninger 15:28; jævnfør Mattæus 23:4.) Han kræver aldrig blind lydighed af sine skabninger, men giver dem sædvanligvis tilstrækkeligt med oplysninger til at vejlede dem. Han giver dem frit valg og fortæller dem fordelene ved at adlyde og konsekvenserne ved at være ulydige. (5 Mosebog 30:19, 20) Frem for at tvinge folk ved at indgive dem en følelse af skyld, skam eller frygt, søger han at nå deres hjerte; han ønsker at folk skal tjene ham af kærlighed, ikke af tvang. (2 Korinther 9:7) Enhver helhjertet tjeneste får Guds hjerte til at glæde sig, og han er ikke urimelig eller ’vanskelig at behage’. — 1 Peter 2:18; Ordsprogene 27:11; jævnfør Mika 6:8.

20. Hvordan berører Jehovas rimelighed dig?

²⁰ Er det ikke bemærkelsesværdigt at Jehova Gud, der sidder inde med større magt end nogen skabning, aldrig er urimelig i sin magtudøvelse og aldrig tyranniserer andre? Mennesker derimod, der er så små i sammenligning, har altid forsøgt at udøve myndighed over hinanden. (Prædikeren 8:9) Rimelighed er tydeligvis en dyrebar egenskab, en egenskab hos Jehova der øger vor kærlighed til ham endnu mere. Det vil sikkert motivere os til selv at opdyrke denne egenskab. Men hvordan bærer man sig ad? Det vil vi komme ind på i den følgende artikel.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Hvad fortæller Jehovas navn og synet af hans himmelvogn om hans tilpasningsevne?

◻ Hvad er rimelighed, og hvorfor er det et kendetegn på visdommen fra Gud?

◻ Hvordan har Jehova vist at han er „rede til at tilgive“?

◻ Hvorfor har Jehova i visse tilfælde valgt at fravige den kurs han havde tænkt sig at følge?

◻ Hvordan viser Jehova rimelighed hvad angår den måde han udøver myndighed på?

[Illustration på side 10]

Hvorfor tilgav Jehova den onde kong Manasse?