Opmuntring fra „al trøsts Gud“
„Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel.“ — 2 KORINTHER 1:3, 4.
1, 2. Hvilken form for trøst har de der sørger brug for?
DE DER sørger har brug for sand trøst, ikke blot tomme ord. Vi kender alle talemåden ’tiden læger alle sår’, men hvem finder trøst i denne tanke lige når sorgen rammer? Kristne ved at Gud har givet løfte om en opstandelse, men de føler alligevel dyb sorg og kan opleve et følelsesmæssigt traume efter et pludseligt dødsfald. Og hvis det er et barn man har mistet, kan de andre børn man måske har, på ingen måde erstatte dette barn.
2 Når man mister en man holder af, har man mest af alt brug for den trøst der bygger solidt på Guds løfter. Man har også brug for medfølelse. Dette gælder ikke mindst indbyggerne i Rwanda, deriblandt de hundreder af familier blandt Jehovas vidner der har mistet deres kære under den djævelske etniske massakre der er foregået dér. Hos hvem kan alle sørgende hente trøst?
Jehova — trøstens Gud
3. Hvilket eksempel har Jehova sat med hensyn til at give trøst?
3 Jehova har selv sat eksemplet med hensyn til at trøste os alle. Han sendte sin enestefødte søn, Jesus Kristus, til jorden for at give os evigvarende trøst og håb. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Han sagde også til sine disciple: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:13) Ved en anden lejlighed sagde han: „Menneskesønnen [er ikke] kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Og Paulus sagde: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Romerne 5:8) Disse og mange andre skriftsteder understreger Guds og Jesu Kristi kærlighed.
4. Hvorfor stod apostelen Paulus i særlig gæld til Jehova?
4 Apostelen Paulus var i særlig grad opmærksom på Jehovas ufortjente godhed. Han var blevet udfriet fra en åndeligt dødlignende tilstand, fra at være en fanatisk forfølger af Kristi disciple til selv at blive en forfulgt kristen. (Efeserne 2:1-5) Han beskriver hvad der skete: „Jeg er nemlig den ringeste af apostlene, og jeg er ikke god nok til at blive kaldt apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighed. Men ved Guds ufortjente godhed er jeg det jeg er. Og hans ufortjente godhed mod mig har vist sig ikke at være forgæves, tværtimod, jeg har slidt mere end dem alle, dog ikke jeg, men Guds ufortjente godhed som er med mig.“ — 1 Korinther 15:9, 10.
5. Hvad skrev Paulus om trøsten fra Gud?
5 Paulus skrev derfor meget passende: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste dem som er i al slags trængsel, med den trøst hvormed vi selv trøstes af Gud. For ligesom lidelserne for Messias kommer til os i overflod, således er der også ved Messias en overflod af den trøst vi får. Men hvad enten vi er i trængsel, da er det til trøst og frelse for jer; eller vi trøstes, da er det til trøst for jer, en trøst som bevirker at I holder ud under de samme lidelser som vi også lider. Og vort håb for jer står fast, idet vi ved at ligesom I har del i lidelserne, på samme måde har I også del i trøsten.“ — 2 Korinther 1:3-7.
6. Hvad ligger der i det græske ord for „trøst“?
6 Det er meget trosstyrkende ord. Det græske ord der her er gengivet med „trøst“ betyder egentlig „det at kalde til ens side“. Det vil sige at det er en opfordring til at stå ved en persons side. Ordet indeholder altså tanken om „at stå ved en persons side for at opmuntre ham når han gennemgår alvorlige prøvelser“. (A Linguistic Key to the Greek New Testament) En bibelforsker siger: „Ordet . . . har en langt dybere betydning end lindrende medfølelse. . . . Den kristne trøst er en trøst der giver mod, en trøst der sætter én i stand til at klare alle de vanskeligheder man kommer ud for.“ Det indbefatter også trøstende ord der bygger på et pålideligt løfte og et håb — håbet om at de døde vil få en opstandelse.
Jesus og Paulus — medfølende trøstere
7. Hvordan trøstede Paulus sine kristne brødre?
7 Paulus satte et godt eksempel med hensyn til at give trøst. Han skrev til brødrene i Thessalonika: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn. Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære. I overensstemmelse hermed ved I godt hvordan vi blev ved med at tilskynde hver enkelt af jer, som en fader sine børn, og trøste jer og vidne for jer.“ Ligesom kærlige, omsorgsfulde forældre kan vi alle vise varme og forståelse over for andre når de har brug for det. — 1 Thessaloniker 2:7, 8, 11.
8. Hvorfor er Jesu lære til trøst for dem der sørger?
8 Ved den omsorg og medfølelse Paulus her viste, efterlignede han blot sit store forbillede, Jesus. Tænk på Jesu opmuntrende indbydelse i Mattæus 11:28-30: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ Ja, Jesu lære kan give os ny styrke, for den indeholder et håb og et løfte — løftet om opstandelsen. Det er dette håb og dette løfte vi indbyder andre til at få del i, for eksempel når vi tilbyder folk brochuren Når man mister en man holder af. Dette håb kan hjælpe os alle, selv om vi måske har sørget i lang tid.
Hvordan man trøster dem der sørger
9. Hvorfor bør vi ikke være utålmodige med dem der sørger?
9 Sorgen varer ikke kun ved i en bestemt periode umiddelbart efter at man har mistet en man holder af. Nogle bærer på sorgen resten af livet, især de der har mistet et barn. Et trofast kristent ægtepar i Spanien mistede i 1963 deres 11-årige søn som følge af meningitis. Endnu den dag i dag får de tårer i øjnene når de taler om Paquito. Billeder, souvenirs og bestemte datoer kan atter vække minderne. Vi bør derfor aldrig blive utålmodige og tænke at de efterladte snart må være kommet over dødsfaldet. En lægelig ekspert siger: „Depression og humørsvingninger kan vare ved i flere år.“ Følelsesmæssige ar kan ligesom fysiske ar mærke os hele livet.
10. Hvad kan vi gøre for at hjælpe de sørgende?
10 Hvad kan man rent praktisk gøre for at hjælpe dem i den kristne menighed der er ramt af sorg? Man kan selvfølgelig ærligt og oprigtigt sige: „Hvis der er noget jeg kan gøre for dig, så sig endelig til.“ Men hvor ofte hører man egentlig en der sørger, tage imod tilbudet og sige: „Ja tak, nu skal du høre hvad du gerne må gøre for mig . . .“? Nej, vi skal som regel selv tage et taktfuldt initiativ hvis vi vil gøre noget for den efterladte. Hvad kan vi gøre for at hjælpe vedkommende? Her følger nogle praktiske forslag.
11. Hvordan kan det være til trøst for andre at vi lytter til dem?
11 Lyt: Noget af det der hjælper den efterladte allermest er at man viser sin deltagelse ved at lytte. Man kan spørge: „Har du lyst til at tale om det?“ Og lad så den anden selv bestemme. En broder har fortalt følgende om dengang hans far døde: „Det der hjalp mig var at nogen spurgte mig hvad der var sket, og at de så virkelig lyttede.“ Vi må, som disciplen Jakob siger, være hurtige til at høre. (Jakob 1:19) Lyt tålmodigt og vis medfølelse. „Græd med dem der græder,“ anbefaler Bibelen i Romerbrevet 12:15. Husk at Jesus græd sammen med Marta og Maria. — Johannes 11:35.
12. Hvad kan vi forsikre de sørgende om?
12 Modvirk selvbebrejdelser: Tænk på at den efterladte i første omgang kan rammes af skyldfølelse og få den tanke at der måske var noget vedkommende kunne have gjort for at hindre det der er sket. Forvis ham eller hende om at vedkommende har gjort alt hvad der var muligt (eller hvad du ellers kan sige som er sandt og positivt). Understreg at det ikke er ualmindeligt at nære sådanne følelser. Fortæl at det er lykkedes andre du kender at forvinde en lignende sorg. Vis med andre ord både forståelse, finfølelse og medfølelse. Vores kærlige hjælp kan have stor betydning. Salomon skrev: „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ — Ordsprogene 16:24; 25:11; 1 Thessaloniker 5:11, 14.
13. Hvordan kan vi hjælpe ved at være til rådighed?
13 Vær til rådighed: Vær parat til at hjælpe, ikke blot de første få dage, hvor der sikkert er mange venner og slægtninge til stede, men også flere måneder efter, når andre er vendt tilbage til den daglige rutine. Der kan være stor forskel på længden af den periode hvori sørgende har brug for støtte. Det har stor betydning at vi viser kristen forståelse og medfølelse når der er behov for det. Bibelen siger at „en ven kan vise større troskab end en broder“. Det gamle ord der siger: ’Det er i nøden man skal kende sine venner,’ bør altså ikke blot være en talemåde for os, men noget vi praktiserer. — Ordsprogene 18:24; jævnfør Apostelgerninger 28:15.
14. Hvad kan vi tale om for at trøste dem der er ramt af sorg?
14 Noget andet der kan være til stor hjælp når det gøres på det rette tidspunkt, er at tale om den afdødes gode egenskaber. Fortæl positive episoder du kan huske om vedkommende. Vær ikke bange for at bruge vedkommendes navn. Lad ikke som om den afdøde aldrig har eksisteret eller var uden betydning. Det kan være til trøst at vide hvad der siges i et tidsskrift fra Harvards lægevidenskabelige fakultet: „Den efterladte er til en vis grad kommet sig over tabet når han eller hun kan tænke på den afdøde uden at blive helt overvældet af sorg . . . Når den efterladte har affundet sig med den nye situation, bliver sorgen til dyrebare minder.“ Ja, det kan være trøstende at genkalde sig „dyrebare minder“ om de dejlige stunder man har haft sammen med en ven der nu er død. En kristen mand der mistede sin far for nogle år siden, fortæller: „Jeg mindes især at jeg læste i Bibelen sammen med far kort efter at han begyndte at studere sandheden. Og hvordan jeg lå ved flodbredden og talte med ham om nogle af mine problemer. Jeg havde kun mulighed for at se ham hvert tredje eller fjerde år, så det var stunder jeg værdsatte meget.“
15. Hvad kan man rent praktisk gøre for at hjælpe?
15 Tag et passende initiativ: Nogle af dem der rammes af sorg klarer sig bedre end andre. Men i visse tilfælde skal man blot gå i gang med at gøre noget praktisk for at hjælpe. En kristen kvinde mindes: „Der var mange der sagde: ’Hvis der er noget jeg kan gøre for dig, må du endelig sige til.’ Men en søster i menigheden spurgte slet ikke. Hun gik lige ind i soveværelset, trak det snavsede sengetøj af, og vaskede det. En anden tog spand og vand og nogle rengøringsmidler og rensede gulvtæppet dér hvor min mand havde kastet op. De var sande venner, og jeg vil aldrig glemme dem for det.“ Ja, hvis der helt klart er noget der trænger til at blive gjort, så tag initiativet. Måske er der brug for at man laver et måltid mad, gør rent eller går nogle ærinder. Vi vil selvfølgelig undgå at trænge os på hvis den sørgende mest af alt ønsker at være alene. Det er godt at have følgende ord af Paulus i tanke: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ Lad os aldrig ophøre med at vise venlighed, tålmodighed og kærlighed. — Kolossenserne 3:12; 1 Korinther 13:4-8.
16. Hvorfor kan et brev eller et kort være til trøst?
16 Skriv et brev eller et kort: Værdien af et kondolencebrev, eller et smukt kort der udtrykker medfølelse, er ofte noget der overses. Hvad er fordelen ved et kort eller et brev? At man kan tage det frem og læse det igen og igen. Det behøver ikke at være langt, bare det er oprigtigt. Det man skriver bør også være åndeligt opbyggende, uden dog at virke salvelsesfuldt. Når hovedbudskabet i brevet er at vi er parate til at støtte vedkommende, vil det virke trøstende.
17. Hvordan kan bøn virke trøstende?
17 Bed med den sørgende: Undervurdér ikke betydningen af at bede med og for kristne trosfæller som har mistet en de holdt af. Vi læser i Jakob 5:16: „En retfærdigs bøn har megen kraft.“ Når de sørgende hører os bede for dem, kan det hjælpe dem til at overvinde negative følelser som for eksempel skyldfølelse. Når vi er svage og nedbrudte prøver Satan at undergrave vor tro ved hjælp af sine „listige anslag“ eller „rænker“. Det er grunden til at vi har brug for trøst og styrke gennem bønnen. Som Paulus siger: ’Bed fortsat i ånd med enhver form for bøn og anråbelse ved enhver lejlighed. Og med det for øje skal I våge med al vedholdenhed og med anråbelse for alle de hellige.’ — Efeserne 6:11, 18, fodnote i studieudgaven; jævnfør Jakob 5:13-15.
Hvad man ikke skal gøre
18, 19. Hvordan kan vi vise takt når vi taler med de efterladte?
18 Når nogle sørger er der også noget man ikke bør sige eller gøre. Ordsprogene 12:18 indeholder følgende advarsel: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ Man kan undertiden, uden at tænke over det, optræde taktløst. Man kunne for eksempel let komme til at sige: „Jeg ved hvordan du føler.“ Men véd du egentlig det? Har du prøvet at lide et tab der svarer nøjagtigt til det den anden har lidt? Folk reagerer desuden forskelligt. Det er ikke sikkert at det har haft den samme virkning på dig som det har på den anden. Måske skulle du snarere sige: „Hvor har jeg tænkt meget på dig. Jeg har også prøvet at miste en jeg holdt af da min . . . døde for nogen tid siden.“
19 Det vil også afspejle medfølelse hvis man undlader at komme ind på om den afdøde vil få en opstandelse eller ej. Nogle brødre og søstre er blevet dybt sårede på grund af fordømmende bemærkninger angående en afdød ikketroende ægtefælles mulighed for at få en opstandelse. Vi kan ikke afgøre hvem der vil få en opstandelse og hvem der ikke vil. Vi kan have tillid til at Jehova, der ser på hjertet, vil være langt mere barmhjertig end de fleste af os nogen sinde vil være. — Salme 86:15; Lukas 6:35-37.
Trøstende skriftsteder
20, 21. Hvilke skriftsteder kan trøste de sørgende?
20 En af de bedste måder at hjælpe på — når det sker på det rigtige tidspunkt — er imidlertid at tale om det Jehova har lovet at gøre for de døde. Disse bibelske tanker kan bruges uanset om den efterladte er et af Jehovas vidner eller en vi møder i forkyndelsen. Hvilke skriftsteder kan man benytte? Vi véd at Jehova er al trøsts Gud, for han har sagt: „Jeg, jeg er den som trøster jer.“ Et andet sted siger han: „Som en moder trøster sin søn, således vil jeg trøste jer.“ — Esajas 51:12; 66:13.
21 Salmisten skrev: „Dette er min trøst i min nød, for det du har sagt har bevaret mig i live. Jeg husker dine domme fra svundne tider, Jehova, og det trøster mig. Måtte din loyale hengivenhed være til trøst for mig, som du har sagt til din tjener.“ Læg mærke til at der tales om trøst flere steder i disse skriftsteder. Vi kan finde sand trøst for os selv og andre ved at læse i Jehovas ord når sorgen rammer. Dette kan, sammen med vore brødres kærlighed og medfølelse, hjælpe os til at overvinde et tab og igen fylde vort liv med glædebringende aktivitet i den kristne tjeneste. — Salme 119:50, 52, 76.
22. Hvilke fremtidsudsigter har vi?
22 Sorg kan også til en vis grad overvindes ved at man har travlt med at hjælpe andre som er i nød. Når vi er optaget af at hjælpe andre der har brug for trøst, bliver vi selv glade over at kunne yde åndelig hjælp. (Apostelgerninger 20:35) Vi kan i fællesskab tænke på hvordan det vil blive på opstandelsens dag når folk fra alle tidligere nationer, generation efter generation, i en ny verden vil byde deres kære velkommen tilbage fra de døde. Hvilke fremtidsudsigter! Der vil blive grædt mange glædestårer, for vi ved at Jehova er den Gud „som trøster dem der er nedslåede“. — 2 Korinther 7:6.
Spørgsmål til repetition
◻ I hvilken forstand er Jehova „al trøsts Gud“?
◻ Hvordan trøstede Jesus og Paulus de sørgende?
◻ Hvad kan vi gøre for at trøste de sørgende?
◻ Hvad bør vi undlade at gøre når vi er sammen med de efterladte?
◻ Hvilke skriftsteder bruger du gerne når du skal trøste nogen i forbindelse med et dødsfald?
[Illustration på side 15]
Tag taktfuldt initiativet til at hjælpe dem der rammes af sorg