Gamaliel — læremester for Saulus fra Tarsus

STILHEDEN sænkede sig over menneskemængden. For et øjeblik siden havde de forsøgt at dræbe apostelen Paulus, også kendt som Saulus fra Tarsus. Han var blevet reddet af romerske tropper og stod nu på en trappe i nærheden af templet i Jerusalem, konfronteret med folket.

Med en håndbevægelse bad Paulus om stilhed, hvorefter han på hebraisk sagde: „Mænd, brødre og fædre, hør nu mit forsvar over for jer. . . . Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, men opdraget i denne by ved Gamaliels fødder, oplært efter den fædrene lovs strenghed, idet jeg var nidkær for Gud ligesom I alle er det i dag.“ — Apostelgerninger 22:1-3.

I betragtning af at Paulus’ liv var i fare, hvorfor indledte han da sin forsvarstale med at sige at han var opdraget ved Gamaliels fødder? Hvem var Gamaliel, og hvad indebar det at være oplært af ham? Påvirkede denne oplæring Saulus, selv efter at han var blevet den kristne apostel Paulus?

Hvem var Gamaliel?

Gamaliel var en højt agtet farisæer. Han var sønnesøn af Hillel den Ældre, som grundlagde en af de to store retninger inden for farisæernes jødedom.a Hillels skole blev anset for mere tolerant end rivalen, Sjammajs skole. Efter at templet i Jerusalem var blevet ødelagt i år 70, blev Bet Hillel (Hillels Hus) foretrukket frem for Bet Sjammaj (Sjammajs Hus). Hillels hus blev det officielle udtryk for jødedommen, eftersom alle andre retninger inden for jødedommen forsvandt med templets ødelæggelse. De beslutninger der blev taget af Bet Hillel, ligger i mange tilfælde til grund for den jødiske lov der er nedfældet i Misjna, som blev grundlaget for Talmud. Gamaliel var åbenbart en nøglefigur med hensyn til at gøre Bet Hillels skole dominerende.

At Gamaliel var højt agtet, fremgår af at han var den første der blev kaldt „rabban“, en ærestitel der endog stod over titlen „rabbi“. Misjna siger om ham: „Med rabban Gamaliel den Ældres død ophørte ærefrygt for Loven og døde renhed og afholdenhed.“ — Sota 9:15.

Oplært af Gamaliel — hvordan?

Hvad mente apostelen Paulus da han sagde til folkeskaren i Jerusalem at han var ’oplært ved Gamaliels fødder’? Hvad indebar det at være en discipel af en lærer som Gamaliel?

Angående denne oplæring skriver professor Dov Zlotnick fra Det Jødiske Teologiske Seminarium i Amerika: „Nøjagtigheden af den mundtlige lov, og dermed dens pålidelighed, afhænger næsten udelukkende af lærer-elev-forholdet: lærerens omhu med at undervise i loven og elevens iver efter at lære den. . . . Eleverne blev derfor opfordret til at sidde ved de lærdes fødder . . . ’og tørstigt drikke deres ord’.“ — Avot 1:4, Misjna.

I sin bog A History of the Jewish People in the Time of Jesus Christ kaster Emil Schürer lys over rabbinernes undervisningsmetode i det første århundrede. Han skriver: „De mere berømte rabbinere samlede ofte et stort antal videbegærlige unge rundt om sig, i den hensigt at gøre dem godt kendt med den ’mundtlige lov’ i alle dens afskygninger og forgreninger. . . . Undervisningen bestod af endeløse og vedvarende huskeøvelser . . . Læreren præsenterede sine elever for adskillige juridiske spørgsmål de skulle afgøre, og lod dem besvare spørgsmålene eller besvarede dem selv. Eleverne kunne også stille spørgsmål til læreren.“

For rabbinerne gjaldt det ikke blot om at eleverne fik en god eksamen. Disse lærere sagde advarende til deres elever: „Den der glemmer en enkelt ting af det han har lært — ifølge Skriften står han inde for det med sit eget liv.“ (Avot 3:8) De fleste lovord modtog den elev der var som „en pudset brønd der ikke mister en dråbe vand“. (Avot 2:8) Det var en sådan oplæring Paulus modtog af Gamaliel dengang han var kendt under sit hebraiske navn, Saulus fra Tarsus.

Ånden i Gamaliels lære

I overensstemmelse med farisæernes lære fremmede Gamaliel troen på den mundtlige lov. Han lagde altså større vægt på rabbinernes overleveringer end på de inspirerede skrifter. (Mattæus 15:3-9) I Misjna citeres Gamaliel for at sige: „Skaf dig en lærer [en rabbi] og befri dig for tvivlen, for du må ikke give for meget i tiende på grund af gætteværk.“ (Avot 1:16) Det betød at når De Hebraiske Skrifter ikke udtrykkeligt sagde hvad man skulle gøre, skulle man ikke selv ræsonnere sig frem til et eller andet eller blot følge sin samvittighed. Man skulle i stedet finde en kvalificeret rabbiner der kunne afgøre spørgsmålet for en. Ifølge Gamaliel var det den eneste måde hvorpå man kunne undgå at synde. — Jævnfør Romerbrevet 14:1-12.

Gamaliel var imidlertid kendt for at have en tolerant og liberal holdning når han dømte i religiøse anliggender. For eksempel viste han hensyn til kvinder da han erklærede at han ville „tillade en kvinde at gifte sig igen på et enkelt vidneudsagn om [hendes mands død]“. (Jevamot 16:7, Misjna) For at beskytte den fraskilte kvinde indførte Gamaliel desuden adskillige begrænsninger i forbindelse med udstedelsen af et skilsmissebrev.

Gamaliels liberale holdning kom også til udtryk over for Jesu Kristi apostle. I Apostelgerninger i Bibelen fortælles der at da andre jødiske ledere søgte at gøre det af med Jesu apostle, som de havde arresteret for at forkynde, „[rejste] en mand sig i Sanhedrinet, en farisæer ved navn Gamaliel, en lovlærer som var agtet af hele folket, og han gav ordre til at føre mændene udenfor et øjeblik. Og han sagde til dem: ’Israelitiske mænd, tag jer i agt for hvad I har i sinde at gøre med disse mennesker. . . . Hold jer fra disse mennesker og lad dem være; . . . ellers vil I måske blive fundet som nogle der kæmper mod Gud.’“ Gamaliels råd blev fulgt, og apostlene blev løsladt. — Apostelgerninger 5:34-40.

Hvad betød det for Paulus at han var oplært af Gamaliel?

Paulus var blevet undervist og oplært af en af de største rabbinere i det første århundrede. At apostelen henviste til Gamaliel, har uden tvivl fået menneskemængden i Jerusalem til at lytte opmærksomt til hans tale. Men han talte til dem om en Lærer der stod langt over Gamaliel, nemlig Jesus, Messias. Det var nu som en discipel af Jesus, ikke af Gamaliel, at Paulus henvendte sig til mængden. — Apostelgerninger 22:4-21.

Kunne man høre på Paulus’ undervisning som kristen at han var oplært af Gamaliel? Højst sandsynligt har den strenge undervisning i Skriften og den jødiske lov gavnet Paulus som kristen lærer. Paulus’ guddommeligt inspirerede breve i Bibelen viser dog tydeligt at han afviste den fundamentale lære i Gamaliels farisæiske tro. Paulus førte sine jødiske landsmænd og alle andre til Jesus Kristus, ikke til jødedommens rabbinere eller til menneskeskabte traditioner. — Romerne 10:1-4.

Hvis Paulus var forblevet en discipel af Gamaliel, ville han have opnået stor anseelse. Der var andre fra Gamaliels kreds som var med til at forme jødedommens fremtid. For eksempel spillede Gamaliels søn Simeon, måske en af Paulus’ studiekammerater, en vigtig rolle i det jødiske oprør mod Rom. Efter templets ødelæggelse sørgede Gamaliels sønnesøn Gamaliel II for at Sanhedrinet fik sine beføjelser tilbage og blev flyttet til byen Jabne. Gamaliel II’s sønnesøn Juda haNasi nedskrev og samlede Misjna, der helt op til vor tid har været grundlaget for jødisk tænkning.

Som elev af Gamaliel kunne Saulus fra Tarsus sandsynligvis være blevet en fremtrædende person inden for jødedommen. Men angående en sådan karriere skrev Paulus: „Hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ — Filipperne 3:7, 8.

Ved at lægge sin karriere som farisæer bag sig og blive en discipel af Jesus Kristus, fulgte Paulus sin tidligere lærers råd om at tage sig i agt for at ’blive fundet som en der kæmper mod Gud’. Da Paulus ophørte med at forfølge Jesu disciple, kæmpede han ikke længere mod Gud. Som discipel af Kristus blev han i stedet en af „Guds medarbejdere“. — 1 Korinther 3:9.

Nidkære Jehovas vidner fortsætter i dag med at forkynde den sande kristendoms budskab. Ligesom Paulus har mange af disse vidner foretaget drastiske forandringer i deres liv. Nogle har endda givet afkald på en lovende karriere for at kunne have en større andel i forkyndelsen af den gode nyhed, en virksomhed der afgjort er „af Gud“. (Apostelgerninger 5:39) De er lykkelige for at de har fulgt Paulus’ eksempel i stedet for Gamaliels.

[Fodnote]

[Illustration på side 28]

Apostelen Paulus forkyndte den gode nyhed for folk af alle nationer