Spørgsmål fra læserne

Er det klogt af en kristen at konsultere en psykiater eller psykolog?

Ifølge rapporter fra nogle lande er der sket en stigning i antallet af følelsesmæssige og mentale lidelser her i de „sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Kristne har stor medfølelse med trosfæller der rammes af en sådan lidelse, men erkender samtidig at den enkelte selv må afgøre om han eller hun vil søge behandling, og i så fald hvilken form for behandling det skal være.a „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ (Galaterne 6:5) Nogle som lider af skizofreni, maniodepressiv psykose, dyb og vedvarende depression, obsessiv-kompulsiv neurose (tilstand præget af tvangstanker og tvangshandlinger), trang til selvlemlæstelse eller andre ulykkelige lidelser, har været i stand til at føre et næsten normalt liv efter at have fået den rette professionelle hjælp.

Nogle steder er det nærmest på mode at søge psykoterapi. I mange tilfælde drejer det sig ikke om en alvorlig sindslidelse, men blot om at man har svært ved at klare visse problemer i livet. Disse problemer løses imidlertid bedst ved at man søger vejledning i Bibelen. (Salme 119:28, 143) Gennem Bibelen kan Jehova give os visdom og evnen til at tænke, samt sand kundskab, alt sammen noget der kan styrke os mentalt og følelsesmæssigt. (Ordsprogene 2:1-11; Hebræerne 13:6) Store indre konflikter kan undertiden få trofaste tjenere for Gud til at udtrykke sig irrationelt. (Job 6:2, 3) Jakob 5:13-16 tilskynder til at man i den situation tilkalder menighedens ældste for at få hjælp og vejledning. Der kunne være tale om åndelig sygdom, et stærkt psykisk pres, bekymring for noget der ikke lader sig ændre, eller en følelse af at man er blevet uretfærdigt behandlet. (Prædikeren 7:7; Esajas 32:2; 2 Korinther 12:7-10) Vedkommende kan få hjælp hos de ældste, der kan ’indgnide ham med olie’; det gør de i overført betydning ved at gøre dygtig brug af trøstende vejledning fra Guds ord, ligesom de også ’beder over ham’. Hvad kan det resultere i? „Troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse [vedkommende] op [af hans fortvivlelse eller den følelse han har af at Gud har forladt ham].“

Men hvad nu hvis vedkommendes mentale problem og rådvildhed ikke forsvinder trods åndelige hyrders hjælp? Nogle har i en sådan situation valgt at få foretaget en grundig lægeundersøgelse. (Jævnfør Ordsprogene 14:30; 16:24; Første Korintherbrev 12:26.) Følelsesmæssige og mentale lidelser kan skyldes en fysisk sygdom. I nogle tilfælde har deprimerede patienter fået det bedre når deres fysiske lidelse er blevet behandlet.b Hvis årsagen til depressionen ikke synes at være af fysisk art, vil lægen muligvis, på patientens eller en pårørendes anmodning, henvise ham eller hende til en psykiater eller en psykolog. Om man vælger at benytte denne mulighed, er som nævnt en afgørelse der er op til den enkelte. Andre bør ikke kritisere eller dømme vedkommende for det han eller hun vælger. — Romerne 14:4.

Det er imidlertid vigtigt at man i den forbindelse lader sig lede af praktisk visdom og ikke glemmer de bibelske principper. (Ordsprogene 3:21; Prædikeren 12:13) Når det gælder fysisk sygdom, er der et utal af behandlingsformer man som patient kan vælge imellem, lige fra de konventionelle til de alternative, såsom naturhelbredelse, akupunktur og homøopati. De der behandler sindslidelser, er også meget forskellige. Der findes psykoanalytikere og andre der ofte søger at finde årsagerne til vedkommendes afvigende adfærd eller smertelige følelser ved at grave ned i patientens fortid. Adfærdspsykoterapeuter vil måske hjælpe patienten med at tillægge sig nye vaner. Atter andre mener at de fleste mentale sygdomme skal behandles med medikamenter eller en bestemt kost plus vitaminer.c

Patienter og deres familier må være varsomme med deres valg af behandling. (Ordsprogene 14:15) Interessant nok siger professor Paul McHugh, direktør for den psykiatriske og adfærdsvidenskabelige afdeling ved Johns Hopkins-universitetets medicinske fakultet, at psykiatrien „er et rudimentært medicinsk speciale. Det er ikke let at skaffe dokumentation for psykiatriens diagnoser og behandlingsforslag da den beskæftiger sig med de mest komplekse aspekter af menneskets natur — vort sind og vor adfærd.“ Denne situation skaber grobund for excentricitet og kvaksalveri samt velmente behandlinger, der dog gør mere skade end gavn.

Det bør også bemærkes at mens psykiatere og de der har taget en psykologisk kandidateksamen, har en professionel uddannelse, findes der mange ukvalificerede der uden tilsyn praktiserer som rådgivere og terapeuter. Nogle patienter har brugt mange penge på at konsultere sådanne ukvalificerede behandlere.

Selv hvis man vælger at lade sig behandle af en erfaren psykiater eller en kvalificeret psykolog, er der nogle forhold man må tage i betragtning. Når vi vælger læge eller kirurg, sikrer vi os at han vil respektere vore bibelske holdninger. På samme måde vil det være uklogt at konsultere en psykiater eller en psykolog som ikke respekterer vore religiøse og moralske synspunkter. Trods psykiske og følelsesmæssige problemer stræber mange kristne efter at have ’den samme sindsindstilling som Kristus Jesus havde’. (Romerne 15:5) De er med rette forsigtige med hvem de søger behandling hos og lader deres tankegang og adfærd påvirke af. Nogle behandlere betragter de begrænsninger Bibelen lægger på en persons adfærd, som unødvendige og potentielt skadelige for folks mentale helbred. De godkender, eller anbefaler endog, handlinger som Bibelen fordømmer, eksempelvis homoseksualitet og utroskab.

Disse synspunkter hører til „modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“. (1 Timoteus 6:20) De er i modstrid med sandheden om Kristus og er en del af denne verdens ’filosofi og tomme bedrag’. (Kolossenserne 2:8) Bibelens prøvesten er tydelig: „Ingen visdom og ingen dømmekraft og ingen rådslagning kan stå sig mod Jehova.“ (Ordsprogene 21:30) Psykiatere og psykologer der „kalder ondt for godt og godt for ondt“, er „dårligt selskab“. I stedet for at hjælpe mennesker med at blive kureret for en mental lidelse ’ødelægger de gode vaner’. — Esajas 5:20; 1 Korinther 15:33.

En kristen der føler det nødvendigt at konsultere en psykiater eller en psykolog, må derfor nøje undersøge behandlerens kvalifikationer, indstilling og omdømme, samt de virkninger en anbefalet behandling kunne have. Hvis den syge ikke er i stand til at gøre dette selv, kan en moden, nær ven eller slægtning måske være behjælpelig. Hvis man ikke er sikker på om det er klogt at underkaste sig en bestemt behandling, kan man drøfte det med de ældste i menigheden — men den endelige afgørelse påhviler den enkelte selv (eller forældrene eller ægtemanden og hustruen i fællesskab).d

Videnskaben kan i dag gøre meget mere for at lindre lidelser end den kunne før. Der er imidlertid stadig mange sygdomme, både fysiske og mentale, som ikke kan helbredes på nuværende tidspunkt og som må udholdes i denne tingenes ordning. (Jakob 5:11) I mellemtiden står „den trofaste og kloge træl“, de ældste og alle i menigheden altid parat til at støtte de syge og vise dem medfølelse. Jehova vil desuden styrke dem til at holde ud indtil den herlige tid oprinder da al sygdom vil være fjernet for bestandig. — Mattæus 24:45; Salme 41:1-3; Esajas 33:24.

[Fodnoter]