Alle skal aflægge regnskab over for Gud
„Hver enkelt af os . . . [skal] aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ — Romerne 14:12.
1. Hvilke begrænsninger blev Adam og Eva pålagt?
JEHOVA GUD skabte vore første forældre, Adam og Eva, med en fri vilje. De indtog en lavere stilling end englene, men var ikke desto mindre i stand til at træffe vise beslutninger. (Salme 8:4, 5) At Gud gav dem denne frihed, betød imidlertid ikke at de havde lov til selv at bestemme hvad der var ret og hvad der var uret. De skulle stå deres Skaber til regnskab, og det samme skal alle deres efterkommere.
2. Hvilket regnskab vil Jehova inden længe gøre op, og hvorfor?
2 Nu da denne onde tingenes ordning nærmer sig sin afslutning, vil Jehova holde regnskab på jorden. (Jævnfør Romerbrevet 9:28.) Inden længe vil de ugudelige skulle stå Jehova Gud til regnskab for at have udplyndret jordens ressourcer og dræbt mennesker og, ikke mindst, fordi de har forfulgt hans tjenere. — Åbenbaringen 6:10; 11:18.
3. Hvilke spørgsmål vil vi undersøge nærmere?
3 I betragtning af disse fremtidsudsigter vil det være gavnligt at se nærmere på hvordan Jehova i sin retfærdighed har taget sig af sine skabninger i fortiden. Hvordan kan Bibelen hjælpe os til at blive godkendt af Skaberen når han gør regnskabet op? Hvilke eksempler kan vi lære af, og hvem bør vi ikke efterligne?
Englene skal stå til regnskab
4. Hvordan ved vi at englene skal aflægge regnskab for deres handlinger?
4 Jehovas åndeskabninger i himmelen skal ligesom menneskene stå ham til regnskab. Før Vandfloden på Noas tid valgte nogle engle i ulydighed at materialisere sig for at have seksuelt samkvem med kvinder. Da disse åndeskabninger havde en fri vilje, kunne de vælge at gøre dette, men Gud krævede dem til regnskab for det de gjorde. Da de ulydige engle vendte tilbage til åndeverdenen, gav Jehova dem ikke deres oprindelige stilling tilbage. Disciplen Judas siger at disse engle bliver „holdt forvaret med evige lænker under tæt mørke til dommen på den store dag“. — Judas 6.
5. Hvordan er Satan og hans dæmoner faldet, og hvordan vil regnskabet for deres oprør blive gjort op?
5 Herskeren over disse ulydige engle, eller dæmoner, er Satan Djævelen. (Mattæus 12:24-26) Denne onde engel gjorde oprør mod sin Skaber og betvivlede retmæssigheden af Jehovas suverænitet. Satan fik vore første forældre til at synde, hvilket medførte at de til sidst døde. (1 Mosebog 3:1-7, 17-19) En tid herefter lod Jehova Satan få adgang til de himmelske haller. Men i Åbenbaringens Bog i Bibelen blev det forudsagt at denne onde engel til Guds fastsatte tid ville blive kastet ned i jordens nærhed. Vidnesbyrdene peger på at dette fandt sted kort efter at Jesus Kristus i 1914 modtog kongemagt. Til sidst vil Djævelen og hans dæmoner blive udslettet for evigt. Når stridsspørgsmålet om Guds suverænitet omsider er afgjort, vil regnskabet for oprøret være gjort op. — Job 1:6-12; 2:1-7; Åbenbaringen 12:7-9; 20:10.
Guds søn skal stå til regnskab
6. Hvad er Jesu holdning til at skulle stå sin Fader til regnskab?
6 Guds søn, Jesus Kristus, har sat et godt eksempel. Jesus, der ligesom Adam var et fuldkomment menneske, glædede sig over at gøre Guds vilje. Han var også glad for at blive krævet til ansvar for hvorvidt han fulgte Jehovas lov. Salmisten fremsatte følgende profeti om Jesu indstilling: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ — Salme 40:8; Hebræerne 10:6-9.
7. Hvorfor kunne Jesus umiddelbart før sin død sige det vi læser i Johannes 17:4, 5?
7 Trods den hadefulde modstand Jesus blev udsat for, gjorde han Guds vilje og bevarede sin uangribelighed til døden på en marterpæl. Derved betalte han den løsesum der skulle til for at løskøbe mennesker fra de dødbringende konsekvenser af Adams synd. (Mattæus 20:28) Umiddelbart før sin død kunne Jesus derfor med fuld fortrøstning sige i en bøn til Gud: „Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre. Så herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.“ (Johannes 17:4, 5) Jesus kunne sige dette fordi han med god samvittighed kunne stå Gud til regnskab og blive godkendt.
8. (a) Hvordan viste Paulus at vi må stå Jehova Gud til regnskab for os selv? (b) Hvad vil hjælpe os til at opnå Guds godkendelse?
8 I modsætning til Jesus Kristus er vi ufuldkomne. Men vi skal også stå Gud til regnskab. Apostelen Paulus sagde: „Hvorfor dømmer du din broder? Eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Vi skal jo alle træde frem for Guds dommersæde, for der står skrevet: ’Så sandt jeg lever,’ siger Jehova, ’for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal åbent anerkende Gud.’ Så skal hver enkelt af os altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ (Romerne 14:10-12) For at vi kan blive godkendt af Jehova når det sker, har han kærligt givet os både en samvittighed og sit inspirerede ord, Bibelen, der kan lede os i det vi siger og gør. (Romerne 2:14, 15; 2 Timoteus 3:16, 17) Noget der vil hjælpe os til at opnå Guds godkendelse, er at vi benytter os af alt det Jehova tilvejebringer i åndelig forstand, og at vi følger vor bibeloplærte samvittighed. (Mattæus 24:45-47) Jehovas hellige ånd, hans virksomme kraft, vil også styrke og lede os. Når vi følger åndens ledelse og vor bibeloplærte samvittighed, viser vi at vi ikke ’lader hånt om Gud’, hvem vi må stå til regnskab for alle vore handlinger. — 1 Thessaloniker 4:3-8; 1 Peter 3:16, 21.
Nationer der skulle stå til regnskab
9. Hvem var edomitterne, og hvad skete der med dem som følge af den måde de behandlede Israel på?
9 Jehova kræver også nationerne til regnskab. (Jeremias 25:12-14; Zefanias 3:6, 7) Tag for eksempel nationen Edom, der lå syd for Det Døde Hav og nord for Aqababugten. Edomitterne var et semitisk folk der var nært beslægtet med israelitterne, idet edomitternes stamfader var Abrahams sønnesøn Esau. Alligevel fik israelitterne ikke lov til at rejse gennem Edom ad „kongevejen“ på vej til det forjættede land. (4 Mosebog 20:14-21) I århundredernes løb udviklede Edoms fjendtlighed sig til et uforsonligt had til Israel. Til sidst måtte edomitterne stå til regnskab for at de havde opfordret babylonierne til at ødelægge Jerusalem i 607 f.v.t. (Salme 137:7) I det sjette århundrede før vor tidsregning erobrede de babyloniske tropper under kong Nabonid Edom, og det blev lagt øde, sådan som Jehova havde bestemt. — Jeremias 49:20; Obadias 9-11.
10. Hvordan behandlede moabitterne israelitterne, og hvordan krævede Gud dem til regnskab?
10 Det gik ikke Moab bedre. Det moabitiske rige lå nord for Edom og øst for Det Døde Hav. Før israelitterne gik ind i det forjættede land, behandlede moabitterne dem ugæstfrit og forsynede dem åbenbart kun med brød og vand for vindings skyld. (5 Mosebog 23:3, 4) Moabs kong Balak lejede profeten Bileam til at forbande Israel og lod moabitiske kvinder lokke israelitiske mænd til at begå umoralitet og deltage i afgudsdyrkelse. (4 Mosebog 22:2-8; 25:1-9) Jehova lod ikke Moabs had til Israel gå upåagtet hen. Som forudsagt blev Moab lagt øde af babylonierne. (Jeremias 9:25, 26; Zefanias 2:8-11) Gud krævede således Moab til regnskab.
11. Hvilke byer kom Moab og Ammon til at ligne, og hvad viser Bibelens profetier om den nuværende onde tingenes ordning?
11 Men det var ikke blot Moab der måtte stå Gud til regnskab. Det samme gjaldt Ammon, for Jehova havde forudsagt: „Moab [skal] blive som Sodoma og Ammons sønner som Gomorra, et sted der besiddes af nælder, en saltgrube og en ødemark til fjerne tider.“ (Zefanias 2:9) Moabs og Ammons lande blev lagt øde, ligesom Gud havde udslettet byerne Sodoma og Gomorra. Ifølge Londons Geologiske Selskab hævder nogle forskere at have fundet det sted på østkysten af Det Døde Hav hvor byerne Sodoma og Gomorra lå. Ethvert pålideligt vidnesbyrd der kommer for dagens lys i den forbindelse, kan kun bekræfte de bibelske profetier og vise at Jehova Gud også vil kræve den nuværende onde tingenes ordning til regnskab. — 2 Peter 3:6-12.
12. Hvad var blevet forudsagt vedrørende en jødisk rest, skønt Israel måtte stå Gud til regnskab for sine synder?
12 Skønt Israel havde været højt begunstiget af Jehova, måtte det stå ham til regnskab for sine synder. Da Jesus Kristus kom til nationen Israel, blev han forkastet af flertallet. Det var kun en rest der troede på ham og blev hans disciple. Paulus møntede nogle profetier på denne jødiske rest da han skrev: „Om Israel råber Esajas: ’Selv om tallet på Israels sønner var som sandet ved havet, er det kun en rest der bliver frelst. For Jehova vil holde regnskab på jorden idet han afslutter og afkorter det.’ Og, ganske som Esajas forud havde sagt: ’Hvis ikke Hærstyrkers Jehova havde efterladt os et afkom, ville vi være blevet som Sodoma, og vi ville have lignet Gomorra.’“ (Romerne 9:27-29; Esajas 1:9; 10:22, 23) Apostelen henviser også til de 7000 på Elisas tid der ikke havde bøjet knæ for Ba’al, og siger dernæst: „Således er der da også i den nuværende tid fremkommet en rest ifølge en udvælgelse der skyldes ufortjent godhed.“ (Romerne 11:5) Denne rest bestod af personer der hver især skulle stå Gud til regnskab.
Enkeltpersoner der skulle stå Gud til regnskab
13. Hvad skete der med Kain da Gud krævede ham til regnskab for at have myrdet sin broder Abel?
13 Bibelen indeholder mange eksempler på nogle der skulle stå Jehova Gud personligt til regnskab. Tag for eksempel Adams førstefødte søn, Kain. Både han og hans broder Abel bragte Jehova ofre, men Abels offer var i modsætning til Kains antageligt for Gud. Da Kain blev krævet til regnskab for brutalt at have slået sin broder ihjel, sagde han koldt til Gud: „Er jeg min broders vogter?“ Som følge af sin synd blev Kain forvist til „Flygtningeland øst for Eden“. Han viste ingen oprigtig anger over sin forbrydelse, men beklagede sig blot over sin velfortjente straf. — 1 Mosebog 4:3-16.
14. Hvordan viser eksemplet med Eli og hans sønner at vi personligt må stå Gud til regnskab?
14 At man skal stå Gud personligt til regnskab, fremgår også af eksemplet med Israels ypperstepræst Eli. Hans sønner Hofni og Pinehas gjorde tjeneste som præster, men begik ifølge historikeren Josefus „uret mod mennesker, viste mangel på ærbødighed over for Gud og afholdt sig ikke fra nogen form for ugudelighed“. Disse „uslinge“ anerkendte ikke Jehova, men begik helligbrøde og grov umoralitet. (1 Samuel 1:3; 2:12-17, 22-25) Eli havde som deres fader og Israels ypperstepræst pligt til at tugte dem, men han satte dem blot mildt i rette. Eli ’ærede sine sønner mere end han ærede Jehova’. (1 Samuel 2:29) Men Elis hus blev straffet. Begge sønner døde samme dag som deres fader, og deres præsteslægt blev til sidst sat fra tjenesten. Således blev regnskabet gjort op. — 1 Samuel 3:13, 14; 4:11, 17, 18.
15. Hvorfor blev kong Sauls søn Jonatan belønnet?
15 Kong Sauls søn Jonatan satte et helt andet eksempel. Kort efter at David havde slået Goliat ihjel, „var Jonatans sjæl blevet knyttet til Davids sjæl“, og de sluttede en venskabspagt. (1 Samuel 18:1, 3) Jonatan havde sandsynligvis lagt mærke til at Guds ånd havde forladt Saul, men hans egen nidkærhed for den sande tilbedelse var uformindsket. (1 Samuel 16:14) Jonatan tvivlede aldrig på at Davids myndighed var fra Gud. Jonatan forstod at han skulle stå Gud til regnskab, og Jehova belønnede ham for hans retskaffenhed ved at sørge for at hans slægtslinje fortsatte i mange generationer. — 1 Krønikebog 8:33-40.
Vi må aflægge regnskab i den kristne menighed
16. Hvem var Titus, og hvorfor kunne han aflægge regnskab over for Gud med god samvittighed?
16 De Kristne Græske Skrifter omtaler mange mænd og kvinder der kunne stå Gud til regnskab med god samvittighed. Man kan for eksempel nævne den kristne græker Titus. Man mener at han blev kristen under Paulus’ første missionsrejse til Cypern. Eftersom jøder og proselytter fra Cypern kan have været blandt dem der opholdt sig i Jerusalem på pinsedagen i år 33, kan kristendommen have nået øen kort efter. (Apostelgerninger 11:19) Under alle omstændigheder blev Titus en af Paulus’ trofaste medarbejdere. Han ledsagede Paulus og Barnabas på rejsen til Jerusalem omkring år 49, da det vigtige spørgsmål vedrørende omskærelse blev løst. Paulus’ argument, at de der omvendte sig til kristendommen ikke behøvede at følge Moseloven, fik yderligere vægt af at Titus var uomskåren. (Galaterne 2:1-3) Bibelen viser at Titus udførte en god tjeneste, og Paulus skrev endog et guddommeligt inspireret brev til ham. (2 Korinther 7:6; Titus 1:1-4) Titus fortsatte tilsyneladende med at aflægge regnskab for sig selv over for Gud med god samvittighed lige til afslutningen af sit jordiske livsløb.
17. Hvilket regnskab kunne Timoteus aflægge over for Gud, og hvad kan vi lære af hans eksempel?
17 Timoteus var en anden nidkær forkynder der kunne aflægge regnskab over for Jehova med god samvittighed. Skønt Timoteus havde visse helbredsproblemer, ejede han ’en tro der var uden hykleri’ og ’trællede sammen med Paulus for at fremme den gode nyhed’. Apostelen kunne derfor sige til sine medkristne i Filippi: „Jeg har nemlig ingen med en indstilling som [Timoteus’], ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation.“ (2 Timoteus 1:5; Filipperne 2:20, 22; 1 Timoteus 5:23) Vi kan også, trods skrøbeligheder og andre prøvelser, eje en tro uden hykleri og aflægge regnskab for os selv over for Gud med god samvittighed.
18. Hvem var kvinden Lydia, og hvilken indstilling havde hun?
18 Den gudfrygtige kvinde Lydia havde åbenbart heller ikke problemer med at aflægge regnskab over for Gud. Hun og hendes husstand var nogle af de første i Europa der tog imod kristendommen som følge af Paulus’ forkyndelse i Filippi omkring år 50. Lydia, der var fra Tyatira, var sandsynligvis jødisk proselyt, men der har sikkert kun været få jøder i Filippi og ingen synagoge. Hun og andre troende kvinder holdt et møde ved en flod da Paulus talte med dem. Som følge heraf blev Lydia kristen og overtalte Paulus og hans medarbejdere til at bo hos sig. (Apostelgerninger 16:12-15) En gæstfrihed som den Lydia viste, skal stadig kendetegne sande kristne.
19. Hvorfor var det ikke svært for Dorkas at aflægge regnskab over for Gud?
19 Dorkas kunne også aflægge et godt regnskab for sig selv over for Jehova Gud. Da hun døde, tog Peter til Joppe efter at nogle kristne i byen havde anmodet ham om at komme. De to mænd der havde hentet Peter, førte „ham op i salen ovenpå; og alle enkerne trådte grædende frem for ham idet de fremviste mange underklædninger og yderklædninger af dem som Dorkas plejede at lave da hun var hos dem“. Dorkas blev vakt til live igen. Det er dog ikke udelukkende på grund af hendes gavmildhed vi husker hende. Hun var en „discipel“ og tog uden tvivl også del i forkyndelsesarbejdet. I dag yder kristne kvinder også ’mangfoldige gode gerninger og barmhjertighedsgaver’. De glæder sig desuden over at være med til at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. — Apostelgerninger 9:36-42; Mattæus 24:14; 28:19, 20.
20. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
20 Bibelen viser tydeligt at både nationer og enkeltpersoner må stå den suveræne Herre Jehova til regnskab. (Zefanias 1:7) Hvis vi har indviet os til Gud, må vi derfor spørge os selv: ’Hvordan betragter jeg de forrettigheder og ansvarsopgaver Gud har betroet mig? Hvilket regnskab vil jeg kunne aflægge for mig selv over for Jehova Gud og Jesus Kristus?
Hvad vil du svare?
◻ Hvad vidner om at englene og Guds søn må stå Jehova til regnskab?
◻ Hvilke eksempler fra Bibelen viser at Gud kræver nationer til regnskab?
◻ Hvad siger Bibelen om hvorvidt det enkelte menneske må stå Gud til regnskab?
◻ Hvilke bibelske personer har med god samvittighed kunnet aflægge regnskab over for Jehova Gud?
[Illustration på side 10]
Jesus Kristus kunne med god samvittighed aflægge regnskab over for sin himmelske Fader
[Illustration på side 15]
Ligesom Dorkas kan kristne kvinder i dag med god samvittighed aflægge regnskab over for Jehova Gud
[Kildeangivelse på side 13]
Abels død/The Doré Bible Illustrations/Dover Publications, Inc.