Jehova — en Gud der åbenbarer hemmeligheder

„Der er imidlertid en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder.“ — DANIEL 2:28.

 1, 2. (a) Hvordan adskiller Jehova sig fra sin store modstander? (b) Hvordan afspejler mennesker denne forskel?

JEHOVA, den øverste i universet, er en kærlig Gud. Han er Skaberen, en Gud kendetegnet af visdom og retfærdighed. Han har ingen grund til at skjule hvem han er, hvad han gør, eller hvad han har til hensigt. Til sin tid, når han skønner det på sin plads, åbenbarer han sig. Heri adskiller han sig fra sin modstander, Satan Djævelen, der forsøger at skjule sin sande identitet og sine intentioner.

² Jehova og Satan er modsætninger, og det samme er deres tilbedere. De der følger Satan, er kendetegnet af dobbeltspil og bedrag. De forsøger at fremstå i et tiltalende lys mens de øver mørkets gerninger. De kristne i Korinth fik at vide at dette ikke skulle overraske dem. „Sådanne mennesker er nemlig falske apostle, svigefulde arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og intet under, for Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel.“ (2 Korinther 11:13, 14) Kristne, derimod, ser hen til Kristus som deres Fører. Da han var på jorden, afspejlede han til fuldkommenhed sin Faders, Jehova Guds, personlighed. (Hebræerne 1:1-3) Når kristne følger Kristus, efterligner de Jehova, sandhedens Gud, der er kendetegnet af åbenhed og lys. De behøver heller ikke at skjule hvem de er, hvad de gør, eller hvad de har til hensigt. — Efeserne 4:17-19; 5:1, 2.

 3. Hvordan kan vi gendrive den påstand at de der bliver Jehovas vidner, tvinges ind i „en hemmelig sekt“?

³ På det tidspunkt Jehova finder bedst, drager han sløret fra detaljer vedrørende sin hensigt og fremtiden som mennesker ikke tidligere har kendt til. Det er i denne forstand at han er en Gud der åbenbarer hemmeligheder. Folk der ønsker at tjene ham, indbydes, ja, opfordres, til at gøre sig bekendt med det han har åbenbaret. Et rundspørge i 1994 blandt mere end 145.000 Jehovas vidner i et europæisk land viste at de i gennemsnit personligt havde undersøgt Jehovas Vidners lære i tre år før de valgte at slutte sig til dem. Dette valg foretog de af egen fri vilje uden nogen form for tvang. De har stadig deres frie vilje og handlefrihed. Nogle få har for eksempel senere trukket sig tilbage fra Jehovas Vidner fordi de ikke har villet følge de høje kristne moralnormer. Interessant nok har en stor del af disse inden for de sidste fem år valgt igen at slutte sig til Jehovas Vidner og deltage i deres arbejde.

 4. Hvad behøver ikke at forurolige trofaste kristne, og hvorfor ikke?

⁴ Nu er det selvfølgelig ikke alle tidligere Jehovas vidner der vender tilbage, og blandt dem der ikke vender om, er der nogle som engang har haft ansvarsposter i den kristne menighed. Det bør ikke overraske os, for selv en af Jesu nærmeste disciple, apostelen Judas, svigtede. (Mattæus 26:14-16, 20-25) Men bør dette få os til at tvivle på selve kristendommen? Giver det os grund til at tvivle på at Jehovas Vidners undervisningsarbejde er vellykket? Nej. Selv ikke Judas Iskariots forræderi kunne på nogen måde hindre gennemførelsen af Guds hensigt.

Almægtig, men kærlig

 5. Hvordan ved vi at Jehova og Jesus elsker menneskene, og hvordan har de vist det?

⁵ Jehova er en kærlig Gud. Han er interesseret i menneskene. (1 Johannes 4:7-11) Trods sin ophøjede stilling glæder han sig over at gøre dem til sine venner. Vi læser følgende om en af hans tjenere i fortiden: „’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed,’ og han blev kaldt ’Jehovas ven’.“ (Jakob 2:23; 2 Krønikebog 20:7; Esajas 41:8) Venner har et fortroligt forhold til hinanden og fortæller måske hinanden hemmeligheder. Jehova har et lignende forhold til sine venner. Jesus efterlignede også på dette område sin Fader, for han var ven med sine disciple og betroede dem hemmeligheder. Han sagde: „Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ (Johannes 15:15) De fortrolige oplysninger, eller „hemmeligheder“, som Jehova, hans søn og deres venner kender til, knytter dem sammen med kærlighedens ubrydelige bånd. — Kolossenserne 3:14.

 6. Hvorfor behøver Jehova ikke at skjule sine intentioner?

⁶ Jehovas navn betyder „Han lader blive“, og det viser at han er i stand til at blive det han må blive for at kunne gennemføre sin hensigt. I modsætning til mennesker har Jehova ikke brug for at skjule sine intentioner af frygt for at nogen skulle hindre ham i at gennemføre det han har i sinde. Hans hensigter kan ganske enkelt ikke slå fejl, og i sit ord, Bibelen, åbenbarer han derfor meget af det han har i sinde. Han lover: „Mit ord . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

 7. (a) Hvad forudsagde Jehova i Eden, og hvordan beviste Satan at Gud havde talt sandt? (b) Hvordan har princippet i Andet Korintherbrev 13:8 altid vist sig at være sandt?

⁷ Kort efter oprøret i Eden oplyste Jehova hvad udfaldet ville blive af den langvarige strid mellem ham og hans modstander, Satan. Der ville blive rettet et smerteligt og knusende slag mod Guds lovede afkom, uden at det dog ville give afkommet varige mén, hvorimod Satan til sidst ville få et knusende slag som han ikke ville overleve. (1 Mosebog 3:15) I år 33 e.v.t. knuste Djævelen faktisk afkommet, Kristus Jesus, ved at forårsage hans død. Derved opfyldte Satan Skrifterne og viste følgelig at Jehova taler sandt, til trods for at dette afgjort ikke har været Satans hensigt. Hans had til sandhed og retfærdighed foruden hans stolte og hårdhjertede indstilling fik ham ikke desto mindre til at gøre nøjagtig det Gud havde forudsagt han ville gøre. For alle modstandere af sandheden, ja, endog for Satan selv, gælder det at de „ikke [kan] gøre noget imod sandheden, kun for sandheden“. — 2 Korinther 13:8.

 8, 9. (a) Hvad er Satan klar over, og hindrer dette gennemførelsen af Jehovas hensigter? (b) Hvilken tydelig advarsel sidder Jehovas modstandere overhørig, og hvorfor?

⁸ Fra og med Guds riges oprettelse i det usynlige i 1914 er Åbenbaringen 12:12 gået i opfyldelse: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Satan ved altså at hans tid er kort, men får det ham til at ændre holdning? Nej, for derved ville han indrømme at Jehova er sandhedens Gud og den øverste Hersker, og at det kun er Ham der er værdig til at blive tilbedt. Trods sin viden er Djævelen imidlertid ikke villig til at erkende sit nederlag.

⁹ Jehova har helt åbenlyst givet menneskene kendskab til hvad der vil ske når Kristus kommer for at eksekvere dommen over Satans verdensordning. (Mattæus 24:29-31; 25:31-46) I den forbindelse siger hans ord om verdensherskerne: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide.“ (1 Thessaloniker 5:3) De der følger Satan, ignorerer denne klare advarsel. Deres onde hjerteindstilling gør dem blinde, og det hindrer dem i at ændre sind, ophøre med deres onde gerninger og ændre deres planer og deres strategi, der går ud på at forsøge at hindre gennemførelsen af Jehovas hensigt.

10. (a) I hvilket omfang er Første Thessalonikerbrev 5:3 måske gået i opfyldelse, men hvordan bør Jehovas folk reagere? (b) Hvorfor vil folk uden tro måske på et tidspunkt begynde at opponere mere åbenlyst mod Guds folk?

¹⁰ Især siden 1986, som FN udråbte til internationalt fredsår, har verden talt meget om fred og sikkerhed. Der er blevet taget skridt til at sikre verdensfreden, og til en vis grad er det tilsyneladende lykkedes. Er det hele opfyldelsen af denne profeti, eller kan vi vente at der på et tidspunkt i fremtiden vil blive fremsat en eller anden overraskende erklæring? Jehova vil til sin tid afklare dette. Lad os indtil da holde os åndeligt vågne „mens [vi] venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke“. (2 Peter 3:12) Efterhånden som tiden går og der bliver talt mere og mere om fred og sikkerhed, vil nogle der kender denne advarsel, men som vælger at ignorere den, måske mere og mere stædigt hævde at Jehova hverken kan eller vil opfylde sit ord. (Jævnfør Prædikeren 8:11-13; Andet Petersbrev 3:3, 4.) Men sande kristne ved at Jehova vil gennemføre sin hensigt.

Den rette respekt for de kanaler Jehova benytter

11. Hvad lærte Daniel og Josef om Jehova?

¹¹ Da kong Nebukadnezar, herskeren i det nybabyloniske storrige, havde haft en foruroligende drøm hvis indhold han ikke kunne huske, bad han om hjælp. Hans præster, besværgere og troldmænd kunne hverken fortælle ham hvad han havde drømt, eller hvad drømmen betød. Men det kunne Guds tjener Daniel. Han lod dog forstå at det ikke var i egen kraft han kunne fortælle kongen hvad denne havde drømt, og hvad drømmen betød. Daniel sagde: „Der er imidlertid en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ (Daniel 2:1-30) Flere hundrede år forinden havde Josef, en anden af Guds profeter, også erfaret at Jehova åbenbarer hemmeligheder. — 1 Mosebog 40:8-22; Amos 3:7, 8.

12, 13. (a) Hvem var Guds største profet? Begrund svaret. (b) Hvem er i dag „husholdere over Guds hellige hemmeligheder“, og hvordan bør vi betragte dem?

¹² Jesus er den største af Jehovas profeter der har været på jorden. (Apostelgerninger 3:19-24) Paulus forklarede: „Gud, som for længe siden ved mange lejligheder og på mange måder har talt til vore forfædre ved profeterne, har ved slutningen af disse dage talt til os ved en søn, som han har indsat som arving til alle ting, og gennem hvem han har dannet tingenes ordninger.“ — Hebræerne 1:1, 2.

¹³ Jehova talte til kristne i det første århundrede ved sin søn, Jesus, der gjorde guddommelige hemmeligheder kendt for dem. Jesus sagde til sine disciple: „Jer er det givet at forstå Guds riges hellige hemmeligheder.“ (Lukas 8:10) Paulus sagde senere at salvede kristne er „underordnede under Kristus og husholdere over Guds hellige hemmeligheder“. (1 Korinther 4:1) I dag fortsætter salvede kristne med at tjene som sådanne. De udgør den trofaste og kloge trælleskare som gennem Det Styrende Råd sørger for åndelig føde i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Hvis vi har dyb respekt for Guds inspirerede profeter i fortiden, og især for Guds søn, bør vi da ikke også respektere den jordiske kanal som Jehova i dag benytter til at åbenbare de oplysninger fra Bibelen der er så nødvendige for hans folk i disse kritiske tider? — 2 Timoteus 3:1-5, 13.

Hvor „åbne“ skal vi være?

14. Hvornår udfører kristne deres virksomhed i hemmelighed, og hvilket eksempel følger de derved?

¹⁴ Betyder Jehovas åbenhed med hensyn til at oplyse hvad han vil gøre, at kristne altid og under alle forhold bør fortælle alt hvad de ved? Kristne følger det råd Jesus gav sine apostle om at de skulle være „forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“. (Mattæus 10:16) Hvis kristne får besked på at de ikke må tilbede Gud sådan som deres samvittighed byder dem, vælger de at „adlyde Gud“. De ved at ingen jordisk instans har ret til at begrænse tilbedelsen af Jehova. (Apostelgerninger 5:29) Jesus viste selv at denne indstilling er ret. Vi læser: „Efter dette fortsatte Jesus så med at gå omkring i Galilæa, for han ville ikke gå omkring i Judæa, fordi jøderne søgte at dræbe ham. Men jødernes højtid, løvhyttefesten, var nær. Derfor sagde Jesus til dem [sine kødelige brødre der ikke troede på ham]: . . . ’Gå I op til højtiden; jeg går endnu ikke op til denne højtid, for min bestemte tid er endnu ikke inde.’ Efter at have sagt dette til dem blev han så i Galilæa. Men da hans brødre var taget op til højtiden, gik han også selv derop, ikke åbenlyst men hemmeligt.“ — Johannes 7:1, 2, 6, 8-10.

Fortrolighed — hvornår?

15. Hvordan viste Josef at det nogle gange kan være kærligt at holde noget hemmeligt?

¹⁵ I nogle tilfælde er det ikke alene klogt, men også kærligt at holde noget for sig selv. Hvad gjorde Josef, Jesu adoptivfar, for eksempel da han fandt ud af at Maria, hans forlovede, var „gravid ved hellig ånd“? Vi læser: „Da Josef, hendes mand, imidlertid var retfærdig og ikke ville stille hende offentligt til skue, havde han i sinde hemmeligt at skille sig fra hende.“ (Mattæus 1:18, 19) Det ville have været ukærligt at stille hende offentligt til skue.

16. Hvilket ansvar har ældste og alle andre i menigheden hvad angår fortrolige anliggender?

¹⁶ Man bør ikke fortælle uvedkommende noget fortroligt der kan sætte andre i forlegenhed eller volde dem skade. Kristne ældste husker dette når de må give en medkristen personlig vejledning eller trøst eller måske må tugte en der har syndet alvorligt mod Jehova. Sådanne sager må behandles efter Bibelens forskrifter; det er unødvendigt og ukærligt at røbe fortrolige detaljer for nogen der ikke har med sagen at gøre. Medlemmer af den kristne menighed vil heller ikke forsøge at lokke fortrolige oplysninger ud af de ældste, men vil respektere deres tavshedspligt i fortrolige anliggender. I Ordsprogene 25:9 læser vi: „Før selv den sag du har med din næste, men røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed.“

17. Hvorfor holder kristne i de fleste tilfælde fortrolige anliggender hemmelige, men hvorfor er dette ikke altid muligt?

¹⁷ Dette princip gælder også i familien og blandt nære venner. For at undgå misforståelser og et anspændt forhold er det vigtigt at holde nogle ting fortrolige. „Nordenvind afføder nedbør, og en tunge der røber en hemmelighed, et ansigt som er under fordømmelse.“ (Ordsprogene 25:23) Loyalitet mod Jehova og hans retfærdige principper, samt kærlighed til dem der overtræder Guds lov, kan dog fra tid til anden gøre det nødvendigt at fortælle forældre, kristne ældste eller andre som sagen vedkommer, visse ting af fortrolig art.a Men i de fleste tilfælde vil kristne holde andres personlige hemmeligheder fortrolige og værne om dem som de værner om deres egne.

18. Hvilke tre kristne egenskaber er vigtige når vi skal afgøre om vi bør fortælle noget eller lade være?

¹⁸ En kristen efterligner altså Jehova når han i visse tilfælde bevarer fortroligheden og kun går videre med det han ved når det er påkrævet. Hans ydmyghed, tro og kærlighed vil få ham til at afgøre hvad han kan fortælle, og hvad han bør undlade at fortælle. Ydmyghed vil afholde ham fra at overdrive sin egen betydning ved at forsøge at gøre indtryk på andre enten ved at fortælle dem alt hvad han ved, eller ved at komme med en halvkvædet vise om noget han ikke kan fortælle. Troen på Jehovas ord og den kristne menighed vil motivere ham til at forkynde de oplysninger som Gud har tilvejebragt gennem Bibelen, idet han omhyggeligt undgår at sige noget der umiddelbart volder anstød. Ja, kærlighed motiverer ham til åbent at fortælle det der herliggør Gud, og som folk har brug for at vide for at opnå livet. Men han vil aldrig røbe fortrolige personlige anliggender, da det i de fleste tilfælde vil være ukærligt.

19. Hvad kendetegner sande kristne, og hvad medfører dette?

¹⁹ En sådan ligevægtig indstilling er et af de sande kristnes kendetegn. De skjuler ikke Guds identitet bag en navnløs maske eller bag en mystisk og uforklarlig treenighedslære. Ukendte guder er et begreb inden for falsk religion, ikke inden for den sande tro. (Se Apostelgerninger 17:22, 23.) Jehovas salvede vidner værdsætter i høj grad den forret det er at være „husholdere over Guds hellige hemmeligheder“. Ved at åbenbare disse hemmeligheder for andre hjælper de alle retsindige til at blive venner med Jehova. — 1 Korinther 4:1; 14:22-25; Zakarias 8:23; Malakias 3:18.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvorfor behøver Jehova ikke at skjule sine hensigter?

◻ Hvem åbenbarer Jehova sine hemmeligheder for?

◻ Hvilket ansvar har kristne hvad angår fortrolige anliggender?

◻ Hvilke tre egenskaber vil give kristne evnen til at vurdere hvad de kan fortælle, og hvad de bør holde for sig selv?

[Illustrationer på side 8, 9]

Jehova åbenbarer hemmeligheder