Klippebjergenes akrobater

VED Det døde Havs vestlige bred lå den gamle by og den omgivende ørken som blev kaldt En-Gedi. Området er fyldt med klipper og skrænter, hvilket gør det til et ideelt tilholdssted for stenbukken.

Dette dyr med sit sikre fodfæste er et af dyreverdenens undere. Men lad os åbne Bibelen og se lidt nærmere på det.

„De høje bjerge er til stenbukkene“

Sådan sang salmisten. (Salme 104:18) Stenbukken er skabt til at færdes i store højder. Den er meget adræt og bevæger sig over ujævnt terræn i høj fart og med stor sikkerhed. Denne evne skyldes til dels dens klove. Åbningen i klovene kan udvide sig under bukkens vægt, hvilket giver dyret et sikkert fodfæste når det står eller bevæger sig på smalle klippeafsatser.

Stenbukken har også en utrolig balanceevne. Den kan springe over store afstande og lande på en afsats hvor der knap nok er plads til alle fire klove. Biologen Douglas Chadwick iagttog engang en stenbuk af en anden art som brugte sin balanceevne til at undgå at blive fanget på en klippeafsats der var for smal til at den kunne vende sig. Han fortæller: „Efter at have kastet et flygtigt blik på den næste afsats der lå 120 meter nedenfor, sørgede geden for at få et godt fodfæste med sine forklove og svingede derefter langsomt bagpartiet over hovedet langs klippevæggen, som om den slog en vejrmølle. Mens jeg holdt vejret, fortsatte geden indtil dens bagben landede så den havde front mod den retning den var kommet fra.“ (National Geographic) Intet under at stenbukkene er blevet kaldt „klippebjergenes akrobater“.

’Ved du hvornår stenbukkene skal føde?’

Stenbukken er meget sky. Den foretrækker at leve isoleret fra mennesker, og derfor er det vanskeligt at iagttage den i naturen. Skaberen af „dyrene på de tusind bjerge“ kunne derfor med rette spørge Job: „Kender du tidspunktet for hvornår stenbukkene på klippebjergene skal føde?“ — Salme 50:10; Job 39:1.

Et gudgivent instinkt fortæller hunstenbukken hvornår den skal føde. Hun udvælger sig et trygt sted og føder et eller to kid, som regel i slutningen af maj eller i juni. I løbet af nogle få dage har det nyfødte kid et sikkert fodfæste.

„Den elskelige hind, den yndefulde stenbuk“

Den vise kong Salomon gav ægtemænd dette råd: „Fryd dig over din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndefulde stenbuk.“ (Ordsprogene 5:18, 19) Dette blev ikke sagt for at forklejne kvinder. Salomon hentydede øjensynlig til de smukke og graciøse træk hos stenbukken samt andre tiltalende egenskaber hos dette dyr.

Stenbukken er en af de utallige „levende sjæle“ der vidner om Skaberens visdom. (1 Mosebog 1:24, 25) Er vi ikke glade for at Gud har omgivet os med så mange spændende skabninger?

[Kildeangivelse på side 24]

Med tilladelse af Athens universitet