„Er dit hjerte ret indstillet over for mig?“
„Kom med mig og se min nidkærhed for Jehova.“ — 2 Kongebog 10:16.
1, 2. (a) Hvordan udviklede den religiøse situation i Israel sig fra ondt til værre? (b) Hvilke dramatiske forandringer var i 905 f.v.t. umiddelbart forestående i Israel?
ÅR 905 f.v.t. var en tid med store omvæltninger i Israel. Næsten 100 år tidligere havde Jehova ladet riget Israel gå i opløsning på grund af Salomons frafald. (1 Kongebog 11:9-13) Derefter regerede Salomons søn Rehabeam over Sydriget, Juda, mens Nordriget, Israel, blev underlagt Jeroboam, der var efraimit. Nordriget fik en katastrofal start. Jeroboam ønskede ikke at hans undersåtter skulle rejse ned til Sydriget for at tilbede ved templet da han var bange for at de skulle ønske at vende tilbage til Davids kongehus. Han indførte derfor kalvedyrkelsen i Israel, en afgudsdyrkelse der til en vis grad kom til at præge hele Nordrigets historie. — 1 Kongebog 12:26-33.
2 Forholdene forværredes da Omris søn Akab blev konge. Hans dronning, Jesabel, der ikke var israelit, fremmede ba’alsdyrkelsen og slog Jehovas profeter ihjel. Akab gjorde intet for at standse hende trods profeten Elias’ direkte advarsler. I 905 f.v.t. var Akab imidlertid død, og hans søn Joram herskede. Tiden var nu inde til at landet skulle renses. Elias’ efterfølger, Elisa, meddelte befalingsmanden Jehu at Jehova salvede ham til at være Israels næste konge. Han fik til opgave at udslette Akabs syndige hus og hævne de profeters blod som Jesabel havde udgydt. — 2 Kongebog 9:1-10.
3, 4. Hvordan viste Jonadab at hans hjerte var ’ret indstillet over for Jehu’?
3 I lydighed mod Guds befaling lod Jehu den onde Jesabel slå ihjel, hvorefter han gik i gang med at rense Israel ved at udrydde Akabs hus. (2 Kongebog 9:15–10:14, 17) Ved den tid mødtes han med en der støttede ham: „Da . . . traf han på Jonadab, Rekabs søn, som kom ham i møde. Han velsignede ham da og sagde til ham: ’Er dit hjerte ret indstillet over for mig, som mit hjerte er over for dit?’ Hertil sagde Jonadab: ’Det er det!’ ’Hvis det er det, så giv mig din hånd!’ Så gav han ham sin hånd, hvorpå han lod ham stige op til sig i stridsvognen. Derpå sagde han: ’Kom med mig og se min nidkærhed for Jehova.’ Og de lod ham køre med i hans stridsvogn.“ — 2 Kongebog 10:15, 16.
4 Jonadab var ikke israelit. Men i overensstemmelse med sit navn (der betyder „Jehova er villig“, „Jehova er ædel“, eller „Jehova er gavmild“) var han en tilbeder af Jehova. (Jeremias 35:6) Han var desuden meget interesseret i at se Jehus „nidkærhed for Jehova“. Hvordan ved vi det? Jo, han mødte ikke Israels salvede konge ved et tilfælde. Jonadab „kom ham i møde“, og det på et tidspunkt hvor Jehu allerede havde slået Jesabel og andre af Akabs hus ihjel. Jonadab vidste hvad der foregik, da han tog imod Jehus indbydelse til at komme op til ham i stridsvognen. Det var tydeligt at han stod på Jehus og Jehovas side i denne konflikt mellem sand og falsk tilbedelse.
Vore dages Jehu og Jonadab
5. (a) Hvilke forandringer vil hele menneskeheden inden længe opleve? (b) Hvem er den større Jehu, og hvem repræsenterer ham på jorden?
5 Inden længe vil hele menneskeheden opleve nogle drastiske omvæltninger ligesom det var tilfældet i Israel i 905 f.v.t. Tiden hvor Jehova vil rense jorden for alle de skadelige følger af Satans virke, deriblandt falsk religion, er nu nær. Hvem i vor tid er Jehu et forbillede på? Selveste Jesus Kristus, hvem følgende profetiske ord er henvendt til: „Bind dit sværd ved hofte, du vældige kriger, i din værdighed og din pragt. Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag.“ (Salme 45:3, 4) Her på jorden repræsenteres Jesus ved „Guds Israel“, de salvede kristne der „holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 12:17) Siden 1922 har disse salvede Jesu brødre frygtløst advaret om Jehovas kommende domme. — Esajas 61:1, 2; Åbenbaringen 8:7–9:21; 16:2-21.
6. Hvem blandt nationerne har ønsket at støtte de salvede kristne, og hvordan er de så at sige steget op i vognen til den større Jehu?
6 De salvede kristne har ikke været alene. Ligesom Jonadab kom ud for at møde Jehu, er mange fra nationerne kommet ud for at støtte den større Jehu, Jesus Kristus, og hans jordiske repræsentanter i det standpunkt de har taget for den sande tilbedelse. (Zakarias 8:23) Jesus kaldte dem sine „andre får“, og i 1932 omtalte man dem som et nutidigt modstykke til fortidens Jonadab og indbød dem til at ’komme op i vognen’ til den nutidige Jehu. (Johannes 10:16) Hvordan gjorde de dette? Ved at ’holde Guds bud’ og ved sammen med de salvede kristne at deltage i „den gerning at vidne om Jesus“. I dag indebærer det at de forkynder den gode nyhed om Guds oprettede rige med Jesus som konge. (Markus 13:10) I 1935 blev denne „Jonadabskare“ identificeret med ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17.
7. Hvordan har de kristne i dag vist at deres ’hjerte stadig er ret indstillet’ over for Jesus?
7 Siden 1930’erne har den store skare og dens salvede brødre modigt støttet den sande tilbedelse. I visse lande i Øst- og Vesteuropa, Det Fjerne Østen og Afrika er mange af dem blevet slået ihjel på grund af deres tro. (Lukas 9:23, 24) I andre lande er de blevet fængslet, udsat for pøbelvold eller forfulgt på andre måder. (2 Timoteus 3:12) Det har givet dem mulighed for at vise at de ejede sand tro! Rapporten over Jehovas Vidners virksomhed i 1997 viser at de stadig er besluttede på at tjene Gud uanset hvad der måtte ske. Deres hjerte er stadig „ret indstillet“ over for Jesus. Det kom til udtryk ved at 5.599.931 forkyndere, hvoraf næsten alle tilhørte „Jonadabskaren“, i 1997 brugte i alt 1.179.735.841 timer i arbejdet med at vidne om Jesus.
Fortsat nidkær forkyndelse
8. Hvordan viser Jehovas vidner deres nidkærhed for den sande tilbedelse?
8 Jehu var kendt for at køre med rasende fart i sin stridsvogn, hvilket viste noget om at han var nidkær med hensyn til at fuldføre sin opgave. (2 Kongebog 9:20) Der siges også om den større Jehu, Jesus Kristus, at hans nidkærhed ’fortærer’ ham. (Salme 69:9) Det er derfor ikke overraskende at de sande kristne i dag er kendt for deres nidkærhed. De forkynder ordet både i menigheden og for offentligheden og er på færde både „når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig“. (2 Timoteus 4:2) Deres nidkærhed kom især til udtryk i begyndelsen af 1997 efter at en artikel i Rigets Tjeneste havde tilskyndet så mange som muligt til at tage del i hjælpepionertjenesten. Alle lande satte sig et mål for hjælpepionerer. Hvad blev resultatet? Overvældende. I mange lande oversteg man målet. Ecuador satte et mål på 4000, men i marts rapporterede man 6936 hjælpepionerer. Japan rapporterede at der i de tre måneder tilsammen var 104.215 hjælpepionerer. I Zambia var målet 6000, men i marts var der 6414, i april 6532 og i maj 7695. På verdensplan var der en ny rekord på 1.110.251 pionerer og hjælpepionerer, 34,2 procent flere end i 1996.
9. Hvilke metoder foruden hus-til-hus-arbejdet bruger Jehovas vidner i et forsøg på at finde folk og fortælle dem om den gode nyhed?
9 Apostelen Paulus sagde til de ældste i Efesus at han ’ikke havde holdt sig tilbage fra at meddele dem noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise dem offentligt og fra hus til hus’. (Apostelgerninger 20:20) I dag efterligner Jehovas vidner Paulus’ eksempel og forkynder nidkært den gode nyhed fra hus til hus. Men det er ikke altid nemt at træffe folk hjemme. „Den trofaste og kloge træl“ har derfor opfordret forkynderne til at henvende sig til folk på deres arbejde, på gaden, på stranden, i offentlige parker, ja, overalt hvor der er nogen at forkynde for. (Mattæus 24:45-47) Det har givet særdeles gode resultater.
10, 11. Hvordan har forkynderne i to lande taget gode initiativer til at opsøge interesserede som man normalt ikke træffer hjemme?
10 I København har en lille gruppe forkyndere udført gadearbejde uden for S-togs-stationerne. Fra januar til juni spredte de 4733 blade, havde gode samtaler og aflagde mange genbesøg. Adskillige forkyndere her i landet har oprettet bladruter i forretninger. I en by hvor der hver fredag er et stort marked med flere tusind besøgende, har en menighed tilrettelagt regelmæssig markedsforkyndelse. I et andet område besøger man skolerne og tilbyder dem en informationspakke bestående af publikationer som er særlig aktuelle for skolelærere.
11 På Hawaii har man også gjort en indsats for at nå dem man ikke træffer hjemme. Man har særlige distrikter der dækker offentlige områder (gader, parker, parkeringspladser og busholdepladser), bymidter, indkøbscentre og lufthavne, foruden at man benytter sig af telefonforkyndelse og forkynder i offentlige transportmidler og på kollegier. Man sørger omhyggeligt for at der er det rette antal forkyndere i hvert område, og at de har fået tilstrækkelig oplæring. Mange andre lande rapporterer om lignende velorganiserede tiltag. Det resulterer i at man kommer i kontakt med interesserede personer som man sandsynligvis aldrig ville have truffet i forkyndelsen fra hus til hus.
Jehovas Vidner står fast
12, 13. (a) Hvilken taktik anvendte Satan over for Jehovas Vidner i 1997? (b) Hvordan virkede den løgnagtige propaganda i et land stik mod hensigten?
12 I 1997 blev Jehovas Vidner i flere lande ofre for en ondsindet og løgnagtig smædekampagne der tydeligvis havde det mål at fremkalde juridiske indgreb imod dem. Men de stod fast! (Salme 112:7, 8) De huskede salmistens bøn: „De overmodige har sølet mig til med løgn. Jeg vil af hele mit hjerte rette mig efter dine bestemmelser.“ (Salme 119:69) En sådan løgnagtig omtale er blot et vidnesbyrd om at sande kristne ville blive hadet som forudsagt af Jesus. (Mattæus 24:9) Nogle gange har det virket stik mod hensigten. En mand i Belgien læste en nedsættende artikel om Jehovas Vidner i et kendt dagblad. Chokeret over de ærekrænkende udtalelser overværede han den følgende søndag et møde i en rigssal. Han tog imod tilbudet om et bibelstudium og gjorde hurtigt fremskridt. Denne mand havde tidligere været medlem af en bande. Hans bibelstudium hjalp ham til at få styr på sit liv, noget der blev bemærket i hans omgangskreds. Den der skrev den nedsættende artikel, havde sikkert ikke forestillet sig at hans bagtaleriske artikel ville få et sådant resultat.
13 Nogle retsindige mennesker i Belgien har taget til genmæle mod den løgnagtige propaganda. En af disse var en tidligere statsminister der indrømmede at han nærede dyb beundring for det Jehovas Vidner har udrettet. Et parlamentsmedlem skrev: „I modsætning til de insinuationer der fra tid til anden fremføres, mener jeg ikke at [Jehovas Vidner] udgør nogen som helst fare for statens institutioner. De er fredselskende borgere der optræder samvittighedsfuldt og er respektfulde over for myndighederne.“ Apostelen Peters ord er derfor meget kloge: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ — 1 Peter 2:12.
Mindehøjtiden
14. Nævn nogle af de opmuntrende mindehøjtidstal i 1997.
14 De der har den gerning at vidne om Jesus, betragter med rette højtiden til minde om hans død som et af årets højdepunkter. Den 23. marts 1997 var der 14.322.226 til stede for at højtideligholde denne begivenhed. Det var over 1.400.000 flere end i 1996. (Lukas 22:14-20) I mange lande oversteg antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden langt forkyndertallet, hvilket viser at der er gode muligheder for yderligere vækst. På Haiti havde man for eksempel et højdepunkt på 10.621 forkyndere, mens 67.259 overværede mindehøjtiden. I årsrapporten på side 18 til 21 kan man se hvor mange andre lande der havde tilsvarende høje antal tilstedeværende ved mindehøjtiden i forhold til forkyndertallet.
15. Hvordan har vore brødre i nogle lande overvundet alvorlige vanskeligheder for at fejre mindehøjtiden?
15 Det var ikke let for alle at overvære mindehøjtiden. I Albanien var der på grund af uroligheder udgangsforbud fra klokken 19.00. I 115 små grupper overalt i landet begyndte mindehøjtiden klokken 17.45. Solen gik ned klokken 18.08, hvilket markerede begyndelsen til den 14. nisan. Symbolerne blev budt rundt cirka klokken 18.15. De fleste steder blev den afsluttende bøn bedt klokken 18.30, hvorefter de tilstedeværende skyndte sig hjem inden udgangsforbudet trådte i kraft. Alligevel nåede antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden op på 3154, hvilket skal ses i forhold til et højdepunkt på 1090 forkyndere. I et afrikansk land gjorde uroligheder det umuligt at benytte rigssalen. To ældste besluttede derfor at mødes med en tredje ældste for at arrangere hvordan mindehøjtiden kunne holdes i mindre grupper. For at nå frem til hans hus måtte de to ældste over en dræningsgrøft. Men der var kampe i området, og snigskytter skød på enhver der forsøgte at komme over grøften. Den ene ældste skyndte sig over uden at der skete noget. Da den anden krydsede grøften, hørte han skud. Han kastede sig til jorden og kravlede i sikkerhed mens kuglerne fløj over hovedet på ham. Ældstemødet blev holdt, og der blev sørget for menighedens behov.
’Af alle nationer og stammer og tungemål’
16. Hvordan har den trofaste og kloge træl sørget for at den gode nyhed også kan forkyndes blandt små sproggrupper?
16 Apostelen Johannes sagde at den store skare ville bestå af folk af „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:9) Af den grund sørger Det Styrende Råd for at der bliver fremstillet publikationer på flere og flere sprog — deriblandt sprog der tales af isolerede stammer og små befolkningsgrupper. I Mocambique er traktaten Liv i en fredfyldt ny verden blevet udgivet på yderligere fem sprog. I Nicaragua er brochuren Evigt liv på jorden blevet udgivet på sproget miskito, hvilket er Vagttårnsselskabets første publikation på dette sprog. Mange miskitoindianere har taget imod brochuren og er meget glade over at se læsestof på deres eget sprog. Denne brochure er desuden udkommet på samisk, det sprog der tales af samerne i Lapland. I 1997 udgav Selskabet publikationer på yderligere 25 sprog og trykte over en milliard blade.
17. Hvilken sproggruppe er blevet hjulpet i Korea, og hvordan har videobånd været en stor hjælp for denne befolkningsgruppe?
17 I Korea har man hjulpet endnu en sproggruppe. I 1997 holdt man det første stævne på koreansk tegnsprog. Der findes 15 menigheder for døve i Korea med i alt 543 forkyndere, men der kom 1174 til stævnet, og 21 blev døbt. For at hjælpe døve der ikke har let ved at forstå det talte eller skrevne ord, bliver der fremstillet publikationer på videobånd på 13 forskellige tegnsprog. På den måde er de døve blevet hjulpet til at „læse“ og endog studere den gode nyhed, hvilket har medført gode resultater. I USA kunne det før tage op til fem år for en døv at nå frem til indvielse og dåb. I dag, hvor der findes adskillige videofilm på amerikansk tegnsprog, har det for nogle døve taget blot et år.
’Bliv i vognen’
18. Hvad gjorde Jehu efter at han havde mødt Jonadab?
18 Efter at Jonadab i 905 f.v.t. havde sluttet sig til Jehu, gik Jehu i gang med at udrydde afgudsdyrkelsen. Han sendte følgende indbydelse ud til alle ba’alsdyrkerne: „Hellighold et højtidsstævne for Ba’al.“ Derefter sendte han bud rundt i hele landet for at sikre sig at ingen ba’alsdyrkere udeblev. Da folkeskarerne strømmede ind i den falske guds store tempel, sikrede man sig omhyggeligt at ingen der tilbad Jehova, var til stede. Det endte med at Jehu og hans hær slog ba’alsdyrkerne ihjel. „Således tilintetgjorde Jehu Ba’al i Israel.“ — 2 Kongebog 10:20-28.
19. Hvad bør vi være indstillet på i betragtning af det der venter menneskeheden, og hvilken opgave bør vi være flittigt optaget af?
19 I dag er den endelige eksekvering af dommen over al falsk religion umiddelbart forestående. Under englenes ledelse forkynder de kristne den gode nyhed for hele menneskeheden idet de opmuntrer dem til at frygte Gud og skille sig ud fra falsk religion. (Åbenbaringen 14:6-8; 18:2, 4) De ydmyge opfordres til at underlægge sig Guds rige under Jehovas indsatte konge, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 12:10) På denne spændende tid må vi ikke lade vor nidkærhed kølne, men holde fast ved den sande tilbedelse.
20. Hvad er vi besluttede på at gøre i tjenesteåret 1998?
20 Da kong David ved en lejlighed var under stort pres, bad han: „Mit hjerte er fast, Gud, mit hjerte er fast. Jeg vil synge og jeg vil spille. Jeg priser dig blandt folkeslagene, Jehova.“ (Salme 57:7, 9) Vort hjerte må også være fast. I løbet af tjenesteåret 1997 har der, trods mange vanskeligheder, lydt en vældig lovprisning til ære for Jehova Gud. Lad der lyde en endnu højere lovprisning i dette tjenesteår, uanset hvad Satan måtte forsøge at gøre for at tage modet fra os eller modstå os. Det vil vise at vort hjerte er ret indstillet over for den større Jehu, Jesus Kristus, og vi vil af hele vort hjerte efterkomme den inspirerede tilskyndelse: „Fryd jer over Jehova og jubl, I retfærdige; ja, råb af glæde, alle I retskafne af hjertet.“ — Salme 32:11.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilke omvæltninger fandt sted i Israel i 905 f.v.t.?
◻ Hvem er vore dages Jehu, og hvordan har ’den store skare’ vist at deres hjerte er ’ret indstillet’ over for ham?
◻ Hvilke tal fra årsrapporten viser noget om Jehovas vidners nidkærhed i tjenesteåret 1997?
◻ Hvilken indstilling vil vi have i tjenesteåret 1998, uanset hvilke anslag Satan retter mod os?
[Oversigt på side 18-21]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1997
(Se den trykte publikation)
[Illustration på side 15]
Antallet af dem der overværede mindehøjtiden, viser at der er gode muligheder for vækst
[Illustration på side 16]
Ligesom Jonadab støttede Jehu, støtter ’den store skare’ i dag den større Jehu, Jesus Kristus, og hans salvede brødre