Din tro og din fremtid
„Tro er den sikre forventning om ting der håbes på.“ — Hebræerne 11:1.
1. Hvilken fremtid ønsker de fleste?
ER du interesseret i fremtiden? Det er de fleste. De håber på en fremtid hvor der hersker fred og ikke frygt, hvor man har gode levevilkår og et interessant og produktivt arbejde, har et godt helbred og kan se frem til at leve længe. Uden tvivl har hver eneste generation der har levet, ønsket sig dette. I dag, hvor der er store vanskeligheder i verden, ønsker man sig det mere end nogen sinde.
2. Hvad har en statsmand sagt om det at bedømme fremtiden?
2 Nu hvor vi nærmer os det 21. århundrede, har vi da nogen mulighed for at finde ud af hvordan fremtiden vil blive? En metode vi måske kan bruge, blev nævnt for over 200 år siden af den amerikanske statsmand Patrick Henry. Han sagde: „Så vidt jeg ved, kan man kun bedømme fremtiden ved at se på fortiden.“ Ifølge dette kan man altså i vid udstrækning få noget at vide om menneskeslægtens fremtid ved at betragte fortiden. Der er mange der mener det samme.
Hvordan var fortiden?
3. Hvordan er udsigterne for fremtiden, at dømme efter hvad historien viser?
3 Men er det særlig opmuntrende med en fremtid der blot er en gentagelse af fortiden? Når vi ser tilbage, er fremtiden da blevet bedre for de efterfølgende generationer? Egentlig ikke. Trods de forhåbninger menneskene har haft gennem tusinder af år, og trods de materielle fremskridt der er sket visse steder, har historien indtil nu været én lang beretning om fattigdom, vold, undertrykkelse, forbrydelse og krig. Verden har oplevet den ene ulykke efter den anden, for det meste forårsaget af menneskelige regeringers utilstrækkelige styre. Bibelen siger meget rammende: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.
4, 5. (a) Hvorfor nærede man store forhåbninger til fremtiden i begyndelsen af det 20. århundrede? (b) Hvad skete der med de forhåbninger man havde gjort sig?
4 Ja, historien har gentaget sig, men det ser oven i købet ud til at den ikke alene har gentaget sig, men at ulykkerne endog er taget til i omfang og er blevet mere og mere ødelæggende. Det viser det 20. århundrede. Havde menneskene lært af fortidens fejltagelser og søgt at undgå dem? I begyndelsen af dette århundrede troede mange faktisk på en bedre fremtid, for man havde haft en relativt lang periode med fred, og der var sket store fremskridt på det industrielle, videnskabelige og uddannelsesmæssige område. I begyndelsen af 1900-tallet troede man at krig ikke længere var mulig fordi „menneskene var blevet for civiliserede“, som man sagde. En tidligere engelsk premierminister har beskrevet indstillingen som den var blandt folk ved begyndelsen af dette århundrede, således: „Alt ville blive bedre og bedre. Det var den verden jeg blev født i,“ siger han, men tilføjer derefter: „En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“
5 Trods den fremherskende tro på en bedre fremtid var århundredet næppe begyndt før verden oplevede historiens hidtil største menneskeskabte katastrofe — den første verdenskrig. Som eksempel på hvilken slags krig det var, kan nævnes blot ét slag hvor de britiske soldater i 1916 angreb de tyske linjer i nærheden af floden Somme i Frankrig. I løbet af få timer mistede briterne 20.000 mand, og mange blev også dræbt på den tyske side. De fire års myrderier kostede næsten 10 millioner soldater og mange civile livet. Befolkningstallet i Frankrig dalede fordi så mange mænd mistede livet. Det gik så hårdt ud over statsfinanserne at følgen blev den store depression i trediverne. Det er med god grund blevet sagt at den dag den første verdenskrig begyndte, var den dag verden gik amok!
6. Blev det bedre efter den første verdenskrig?
6 Var det den fremtid man havde håbet på? Nej, langtfra. Datidens generation måtte se sine forhåbninger knust. Krigen førte heller ikke til noget bedre. Allerede 21 år efter den første verdenskrig, i 1939, indtraf en endnu større menneskeskabt katastrofe — den anden verdenskrig. Den kostede omkring 50 millioner mænd, kvinder og børn livet. Byer blev jævnet med jorden under massebombardementer. Under den første verdenskrig blev nogle tusind soldater dræbt i ét slag i løbet af få timer, hvorimod 100.000 mennesker under den anden verdenskrig blev dræbt af to atombomber i løbet af nogle få sekunder. Men endnu værre end dette var efter manges mening den systematiske udryddelse af millioner af mennesker i de nazistiske koncentrationslejre.
7. Hvad viser kendsgerningerne med hensyn til hele dette århundrede?
7 Flere kilder anfører at hvis vi lægger tallene på dødsofrene i nationernes krige og borgerkrigene og på ofrene for staternes forfølgelse af egne borgere sammen, vil tallet på dem der er blevet dræbt i dette århundrede, komme op på omkring 200 millioner. En enkelt kilde siger endda 360 millioner. Forestil dig alle disse rædsler — smerten, tårerne, lidelserne, alle de ødelagte menneskeliv! Hertil kommer at omkring 40.000, for det meste børn, daglig dør af årsager der skyldes fattigdom. Det tredobbelte af dette antal dræbes daglig ved aborter. Endvidere er omkring én milliard mennesker for fattige til at skaffe sig den føde der er nødvendig for at man kan udføre en normal dags arbejde. Alle disse forhold er forudsagt i Bibelen og er vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. — 2 Timoteus 3:1-5, 13; Mattæus 24:3-12; Lukas 21:10, 11; Åbenbaringen 6:3-8.
Ingen menneskelig løsning
8. Hvorfor kan verdens ledere ikke løse problemerne i verden?
8 Nu hvor det 20. århundrede nærmer sig sin afslutning, kan vi føje dets historie til de foregående århundreders. Hvilket resultat kommer vi da til? At verdens ledende mænd aldrig har kunnet løse de store problemer i verden, at de ikke er på vej til at løse dem i øjeblikket, og at de heller ikke vil kunne løse dem i fremtiden. De evner simpelt hen ikke at skabe den fremtid vi ønsker, uanset hvor velmenende de er. Og nogle er slet ikke så velmenende. De søger magt og position for at nå deres egne materielle og egoistiske mål, ikke for at være til gavn for andre.
9. Hvorfor må man tvivle på at videnskaben har løsningen på menneskehedens problemer?
9 Har videnskaben løsningen? Ikke hvis vi ser på hvad den hidtil har udrettet. Videnskabsmænd der arbejder for forskellige stater, har brugt megen tid og enorme summer og kræfter på blandt andet at udvikle frygtelige kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben. De enkelte lande, deriblandt dem som har allermindst råd til det, bruger tilsammen over 4,5 billioner kroner om året til oprustning! Dertil kommer at ’de videnskabelige fremskridt’ bærer en del af ansvaret for de kemikalier der forurener luften, vandet, jorden og fødemidlerne.
10. Hvorfor kan end ikke læreanstalterne sikre os en bedre fremtid?
10 Tør vi da håbe på at verdens skoler og læreanstalter vil medvirke til at skabe en bedre fremtid ved at undervise i en høj moral, hensyntagen til andre og kærlighed til næsten? Nej. De fokuserer i stedet på at man skaber sig en karriere og tjener penge. De fremelsker en stærk konkurrenceånd snarere end viljen til at samarbejde. De underviser heller ikke i moral. Ofte billiger de den frie kønsmoral, som har medført en stor stigning i graviditeter blandt teenagere og i seksuelt overførte sygdomme.
11. Hvorfor er det ikke sandsynligt at de store forretningsforetagender i verden vil medvirke til at skabe en bedre fremtid?
11 Vil de store forretningsforetagender i verden pludselig føle sig motiverede til at drage omsorg for vor planet og vise næstekærlighed ved at fremstille produkter der vil være til sand gavn og ikke bare give profit? Det er ikke sandsynligt. Vil de holde op med at producere tv-programmer der er fyldt med sex og vold og fordærver menneskers, især de unges, sind? Efter den seneste udvikling at dømme er der ikke meget håb; i dag er tv-programmerne mere end nogen sinde fyldt med umoralitet, perversitet og vold.
12. Hvordan ser det ud med hensyn til sygdom og død?
12 Har lægevidenskaben løsningen? Uanset hvor velmenende lægerne er, kan de ikke fjerne sygdom og død. For eksempel kunne lægeverdenen intet stille op mod den spanske syge der hærgede efter den første verdenskrig. Den krævede 20 millioner menneskeliv. I dag hærger hjertesygdomme, kræft og andre dødbringende lidelser. Man har heller ikke kunnet få bugt med den forholdsvis nye sygdom aids. En rapport fra De Forenede Nationer offentliggjort i november 1997 viser tværtimod at aids-viruset spredes dobbelt så stærkt som tidligere antaget. Millioner er allerede døde af aids, og i 1996 blev yderligere tre millioner smittet.
Hvordan Jehovas vidner ser på fremtiden
13, 14. (a) Hvordan ser Jehovas vidner på fremtiden? (b) Hvorfor er det ikke muligt for mennesker at skabe en bedre fremtid?
13 Jehovas vidner tror imidlertid at menneskene har en lys fremtid for sig, den allerbedste fremtid! Men de tror ikke at den kommer ved menneskers bestræbelser. De ser hen til Skaberen, Jehova Gud. Han kender fremtiden, og det vil blive en vidunderlig fremtid. Han véd at menneskene ikke vil kunne skabe en sådan fremtid. Da det er Gud der har skabt dem, kender han deres begrænsninger bedre end nogen. I sit ord giver han klart udtryk for at han ikke har skabt menneskene med evnen til selv at styre verden med et godt resultat. De må have guddommelig ledelse. Det har menneskenes styre uafhængigt af Gud til overflod bevist. En forfatter i forrige århundrede har sagt: „Menneskene har prøvet at udtænke og kombinere alle mulige styreformer, men forgæves.“
14 I Jeremias 10:23 læser vi den inspirerede profets ord: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Og i Salme 146:3 siges der: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ Da vi alle er født ufuldkomne, sådan som Romerbrevet 5:12 viser, advarer Guds ord os om heller ikke at stole på os selv. Der siges i Jeremias 17:9: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet.“ Og Ordsprogene 28:26 erklærer: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe, men den der vandrer i visdom undslipper.“
15. Hvor finder vi den visdom der kan hjælpe os?
15 Hvor finder vi denne visdom? „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse, og kundskab om den Allerhelligste er forstand.“ (Ordsprogene 9:10) Kun Jehova har den visdom der kan hjælpe os gennem disse farefulde tider. Og han har givet os adgang til sin visdom gennem De Hellige Skrifter, som han har inspireret til vejledning for os. — Ordsprogene 2:1-9; 3:1-6; 2 Timoteus 3:16, 17.
Fremtiden for menneskers styre
16. Hvem har afgjort fremtiden?
16 Hvad fortæller Guds ord da om fremtiden? Det afslører at fremtiden ikke vil blive en gentagelse af fortiden. Patrick Henry havde altså ikke ret. Fremtiden for denne jord og dens beboere bliver ikke afgjort af mennesker, men af Jehova Gud. Det er hans vilje der vil ske på jorden, ikke noget menneskes eller nogen af denne verdens nationers vilje. „Der er mange planer i en mands hjerte, men dét Jehova har besluttet — dét står fast.“ — Ordsprogene 19:21.
17, 18. Hvad har Gud besluttet med hensyn til vor tid?
17 Hvad har Gud da besluttet med hensyn til vor tid? Det er hans hensigt at gøre ende på denne voldsprægede, umoralske tingenes ordning. Menneskenes dårlige styre, der har varet i århundreder, vil snart blive erstattet af et styre som Gud vil indføre. Den profeti der findes i Daniel 2:44, siger: „I de kongers [de nuværende kongers] dage vil himmelens Gud oprette et rige [i himmelen] som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ Det vil også fjerne Satan Djævelen og hans onde styre, noget som mennesker aldrig ville kunne gøre. Hans magt over verden vil være brudt for evigt. — Romerne 16:20; 2 Korinther 4:4; 1 Johannes 5:19.
18 Læg mærke til at den himmelske regering vil knuse alle former for menneskers styre. Det vil ikke blive overladt til mennesker at regere over denne jord. Guds rige, de der udgør den himmelske regering, vil herske over jorden til menneskehedens bedste. (Åbenbaringen 5:10; 20:4-6) De trofaste på jorden vil samarbejde med det himmelske rige og følge dets anvisninger. Det er dette rige Jesus lærte os at bede om da han sagde: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.
19, 20. (a) Hvordan beskriver Bibelen ordningen under Guds rige? (b) Hvad vil Guds riges styre gøre for menneskene?
19 Jehovas vidner sætter deres lid til Guds rige. Det er de „nye himle“ apostelen Peter skrev om: „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Den ’nye jord’ er det nye menneskesamfund som de „nye himle“, Guds rige, vil herske over. Det er den ordning Gud lod apostelen Johannes se i et syn. Han skriver: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet . . . Og [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:1, 4.
20 Læg mærke til at der vil herske retfærdighed på den nye jord. Alle uretfærdige elementer vil være fjernet ved Guds indgriben i slaget ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Profetien i Ordsprogene 2:21, 22 siger det på denne måde: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden.“ Og Salme 37:9 indeholder løftet: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ Vil det ikke være dejligt at leve i en sådan ny verden?
Tro på Jehovas løfter
21. Hvorfor kan vi tro på Jehovas løfter?
21 Kan vi tro på Jehovas løfter? Hør hvad han siger gennem sin profet Esajas: „Husk de første ting fra fjerne tider, at jeg er Guddommen og at der ingen anden Gud er, og at ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort, der siger: ’Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.’“ Og sidste del af vers 11 lyder: „Jeg har sagt det; jeg vil også lade det indtræffe. Jeg har udformet det; jeg vil også gennemføre det.“ (Esajas 46:9-11) Ja, vi kan tro på Jehova og hans løfter lige så sikkert som var disse løfter allerede blevet opfyldt. Bibelen udtrykker det på denne måde: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ — Hebræerne 11:1.
22. Hvorfor kan vi have absolut tillid til at Jehova vil opfylde sine løfter?
22 Ydmyge mennesker har denne tro fordi de ved at Gud vil opfylde sine løfter. For eksempel siges der i Salme 37:29: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Kan man have tillid til det? Ja, for der står i Hebræerbrevet 6:18: „Det er umuligt for Gud at lyve.“ Ejer Gud jorden, så han kan give den til de ydmyge? Åbenbaringen 4:11 erklærer: „Du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ Og i Salme 24:1 står der: „Jehovas er jorden og det som fylder den.“ Jehova har skabt jorden. Han ejer den og giver den til dem der tror på ham. For at give os en fast overbevisning om at dette vil ske, vil den følgende artikel vise hvordan Jehova har holdt de løfter han har givet sit folk både i fortiden og nutiden, og at vi derfor også kan have absolut tillid til at han vil gøre det i fremtiden.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad er der sket med menneskenes forhåbninger gennem tiden?
◻ Hvorfor skal vi ikke se hen til mennesker efter en bedre fremtid?
◻ Hvad er Guds vilje med hensyn til fremtiden?
◻ Hvorfor har vi tillid til at Gud vil opfylde sine løfter?
[Illustrationer på side 10]
Bibelen siger meget rammende: ’Det står ikke til en mand at styre sine skridt.’ — Jeremias 10:23.
[Kildeangivelser]
Bombe: U.S. National Archives photo; udhungrede børn: WHO/OXFAM; flygtninge: UN PHOTO 186763/J. Isaac; Mussolini og Hitler: U.S. National Archives photo