’Døden tilintetgøres’
„Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ — 1 Korinther 15:26.
1, 2. (a) Hvilket håb for de døde fremholdt apostelen Paulus? (b) Hvilket spørgsmål om opstandelsen stillede Paulus?
„JEG tror på . . . kødets opstandelse og det evige liv.“ Sådan lyder en del af den apostolske trosbekendelse som både katolikker og protestanter pligtskyldigt fremsiger uden at vide at deres tro minder mere om græsk filosofi end det apostlene troede på. Apostelen Paulus afviste imidlertid den græske filosofi og troede ikke på sjælens udødelighed. Men han troede fuldt og fast på et kommende liv og skrev under inspiration: „Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ (1 Korinther 15:26) Hvad indebærer dette for den døende menneskehed?
2 For at besvare dette spørgsmål vil vi vende tilbage til Paulus’ behandling af opstandelsen i Første Korintherbrev, kapitel 15. Som nævnt fastslog Paulus i de indledende vers at opstandelsen er en uundværlig del af den kristne lære. Nu stiller han et specifikt spørgsmål: „Dog vil nogen sige: ’Hvorledes oprejses de døde? Ja, med hvilken slags legeme kommer de?’“ — 1 Korinther 15:35.
Hvilken slags legeme?
3. Hvorfor afviste nogle tanken om en opstandelse?
3 Paulus’ hensigt med at rejse dette spørgsmål kan have været at modvirke indflydelsen fra Platons filosofi. Platon lærte at mennesket har en udødelig sjæl der lever videre efter legemets død. For dem der var vokset op med denne tanke, forekom den kristne lære uden tvivl overflødig. For hvis sjælen lever videre efter døden, hvad skal man så med en opstandelse? Dertil kom at tanken om en opstandelse sikkert virkede ulogisk. Når først legemet er blevet til støv, hvordan kan det da blive oprejst? Bibelkommentatoren Heinrich Meyer siger at nogle korintheres fjendtlige holdning muligvis var baseret på „det filosofiske grundlag at gendannelsen af legemets stof var en umulighed“.
4, 5. (a) Hvorfor var de ikketroendes indvendinger ikke holdbare? (b) Forklar Paulus’ illustration med ’det nøgne korn’. (c) Hvilken slags legemer giver Gud de salvede når de oprejses?
4 Paulus afslører hulheden i deres ræsonnementer: „Du ufornuftige! Hvad du sår, bliver ikke gjort levende medmindre det først dør; og med hensyn til det du sår, så sår du ikke det legeme som skal komme, men et nøgent korn, det kan være hvede eller en hvilken som helst af de andre kornsorter; men Gud giver det et legeme sådan som han ønsker, og hver slags sæd sit eget legeme.“ (1 Korinther 15:36-38) Gud havde ikke i sinde at oprejse de legemer menneskene havde mens de befandt sig på jorden. Der ville ske en forvandling.
5 Paulus sammenligner opstandelsen med et frø der spirer. Et lille hvedekorn har ingen lighed med den plante der vil vokse frem af det. I The World Book Encyclopedia står der: „Når et frø begynder at spire, opsuger det store mængder vand. Vandet forårsager mange kemiske forandringer i frøet. Det får også frøets indre væv til at svulme op og bryde gennem frøskallen.“ Frøet dør så at sige og bliver efterhånden til en plante. „Gud giver det et legeme“ i den forstand at han har fastlagt de videnskabelige love der styrer dets udvikling, og hver slags frø får et legeme efter sin egen art. (1 Mosebog 1:11) I lighed hermed dør de salvede kristne først som mennesker. På et senere tidspunkt, når Guds fastsatte tid er inde, bringer han dem tilbage til livet i helt nye legemer. Som Paulus skrev til filipperne: „Jesus Kristus . . . vil omdanne vort ydmygede legeme så det bliver formet efter hans herlige legeme.“ (Filipperne 3:20, 21; 2 Korinther 5:1, 2) De oprejses i åndelige legemer og lever på det åndelige plan. — 1 Johannes 3:2.
6. Hvorfor er det rimeligt at tro at Gud kan sørge for passende åndelegemer til de opstandne salvede?
6 Er dette for svært at tro? Nej. Paulus henviser til at dyr har mange forskellige slags legemer. Desuden stiller han himmelens engle op som en modsætning til mennesker af kød og blod idet han siger: „Der er himmelske legemer og jordiske legemer.“ Der er også stor variation i det livløse skaberværk. Længe før videnskaben opdagede himmellegemer som blå stjerner, røde kæmper og hvide dværge, skrev Paulus: „Stjerne er forskellig fra stjerne i glans.“ Er det i betragtning af dette ikke rimeligt at tro at Gud kan sørge for passende åndelegemer til de opstandne salvede? — 1 Korinther 15:39-41.
7. Hvad betyder henholdsvis uforgængelighed og udødelighed?
7 Paulus skriver derefter: „Således er det også med de dødes opstandelse. Der sås i forgængelighed, der oprejses i uforgængelighed.“ (1 Korinther 15:42) Et menneskelegeme er forgængeligt, selv hvis det er fuldkomment. Det kan slås ihjel. For eksempel skrev Paulus at den opstandne Jesus „ikke mere skulle vende tilbage til forrådnelse“. (Apostelgerninger 13:34) Han skulle aldrig vende tilbage til livet i et fuldkomment, men forgængeligt menneskelegeme. De legemer Gud giver de oprejste salvede, er uforgængelige — de kan ikke dø eller nedbrydes. Paulus fortsætter: „Der sås i vanære, der oprejses i herlighed. Der sås i svaghed, der oprejses i kraft. Der sås et sjæleligt legeme, der oprejses et åndeligt legeme.“ (1 Korinther 15:43, 44) Desuden skriver han: „Dette dødelige må iføre sig udødelighed.“ Udødelighed indebærer et evigt, uopløseligt liv. (1 Korinther 15:53; Hebræerne 7:16) I denne forstand bærer de opstandne „billedet af den himmelske“, Jesus, der har gjort deres opstandelse mulig. — 1 Korinther 15:45-49.
8. (a) Hvordan ved vi at de opstandne har den samme personlighed som de havde mens de levede her på jorden? (b) Hvilke profetier opfyldes når opstandelsen finder sted?
8 Trods denne forvandling har de opstandne stadig den samme personlighed som de havde før de døde. De vil blive oprejst med de samme minder og de samme skønne kristne egenskaber. (Malakias 3:3; Åbenbaringen 21:10, 18) I denne henseende ligner de Jesus Kristus. Han blev forvandlet fra åndeskabning til menneske. Derefter døde han og blev oprejst som åndeskabning. Alligevel er Jesus Kristus „den samme i går og i dag og for evigt“. (Hebræerne 13:8) De salvede har således et storslået privilegium. Paulus skriver: „Men når dette forgængelige ifører sig uforgængelighed og dette dødelige ifører sig udødelighed, så vil den udtalelse som står skrevet gå i opfyldelse: ’Døden er opslugt for evigt.’ ’Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?’“ — 1 Korinther 15:54, 55; Esajas 25:8; Hoseas 13:14.
En jordisk opstandelse?
9, 10. (a) Hvordan fremgår det af sammenhængen i Første Korintherbrev 15:24 hvad „enden“ er, og hvilke begivenheder finder sted i forbindelse med den? (b) Hvad må der ske for at døden kan blive tilintetgjort?
9 Er der nogen fremtid for de millioner der ikke har håb om udødeligt liv som åndeskabninger i himmelen? Ja! Efter at have forklaret at den himmelske opstandelse finder sted under Kristi nærværelse opridser Paulus hvad der så vil ske: „Derpå kommer enden, når han overgiver riget til sin Gud og Fader, når han har gjort al regering og al myndighed og magt til intet.“ — 1 Korinther 15:23, 24.
10 „Enden“ er afslutningen på Kristi tusindårige herredømme, når Jesus ydmygt og loyalt overgiver Riget til sin Gud og Fader. (Åbenbaringen 20:4) Guds hensigt, „at sammenfatte alt igen, i Messias“, vil da være gennemført. (Efeserne 1:9, 10) Inden da vil Kristus dog have tilintetgjort „al regering og al myndighed og magt“ som modstår Guds suveræne vilje. Dette indebærer andet og mere end den tilintetgørelse der sker i Harmagedon. (Åbenbaringen 16:16; 19:11-21) Paulus skriver: „[Kristus] må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ (1 Korinther 15:25, 26) Ja, alle spor af den adamitiske synd og død vil være fjernet. Dette indebærer at Gud må have tømt „mindegravene“ ved at bringe de døde tilbage til livet. — Johannes 5:28.
11. (a) Hvordan ved vi at Gud kan genskabe døde sjæle? (b) Hvilken slags legemer vil de der oprejses til liv på jorden, få?
11 Dette betyder en genskabelse af menneskesjæle. Er det muligt? Ja. Salme 104:29, 30 forsikrer os om at Gud er i stand til det: „Du tager deres ånd bort — de udånder, og til det støv de kommer fra, vender de tilbage. Du sender din ånd — de skabes.“ De opstandne vil være de samme personer som de var før de døde, men de behøver ikke nødvendigvis at have de samme legemer. Ligesom i tilfældet med dem der oprejses til himmelsk liv, vil Gud give dem et legeme sådan som han ønsker. Deres nye legemer vil uden tvivl være fysisk raske og have så stor lighed med deres oprindelige legeme at deres familie og venner kan genkende dem.
12. Hvornår finder den jordiske opstandelse sted?
12 Hvornår vil den jordiske opstandelse finde sted? Marta sagde om sin døde broder, Lazarus: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ (Johannes 11:24) Hvordan kunne hun vide det? Opstandelsen var et omstridt emne på hendes tid, eftersom farisæerne troede på den mens saddukæerne ikke gjorde. (Apostelgerninger 23:8) Marta må have kendt til førkristne vidner der nærede håb om en opstandelse. (Hebræerne 11:35) Hun kan også ud fra Daniel 12:13 have forstået at opstandelsen vil finde sted på den yderste dag. Hun kan endda have fået det at vide af Jesus selv. (Johannes 6:39) Denne „yderste dag“ falder sammen med Kristi tusindårsrige. (Åbenbaringen 20:6) Tænk på den begejstring det vil vække når opstandelsen begynder på denne „dag“! — Jævnfør Lukas 24:41.
Hvem kommer tilbage?
13. Hvilket syn af opstandelsen er beskrevet i Åbenbaringen 20:12-14?
13 I Åbenbaringen 20:12-14 beskrives det syn Johannes fik af den jordiske opstandelse: „Jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet. Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger. Og døden og Hades blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død, ildsøen.“
14. Hvem vil være blandt de opstandne?
14 Opstandelsen vil omfatte „de store og de små“, både fremtrædende og mindre fremtrædende mennesker der har levet og er døde. Selv spædbørn vil være blandt de opstandne. (Jeremias 31:15, 16) I Apostelgerninger 24:15 åbenbares en anden betydningsfuld detalje: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ Nogle af de mest fremtrædende blandt „de retfærdige“ vil være fortidens trofaste mænd og kvinder, såsom Abel, Enok, Noa, Abraham, Sara og Rahab. (Hebræerne 11:1-40) Tænk at få mulighed for at tale med dem og høre hvad de som øjenvidner har at fortælle om bibelske begivenheder der udspillede sig for længe siden! „De retfærdige“ vil også omfatte de tusinder af gudfrygtige som er døde i nyere tid, og som ikke havde et himmelsk håb. Vi har sikkert alle slægtninge eller venner blandt disse. Det er en stor trøst at vide at vi kan få dem at se igen. Men hvem er så „de uretfærdige“ som også vil få en opstandelse? De omfatter de millioner, måske milliarder, der er døde uden at have haft mulighed for at lære Bibelens sandheder at kende og leve efter dem.
15. Hvad betyder det at de opstandne vil blive „dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne“?
15 Hvordan vil de opstandne blive „dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger“? Disse skriftruller indeholder ikke en beretning om deres gerninger før i tiden; da de døde, blev de frikendt fra de synder de havde begået mens de levede. (Romerne 6:7, 23) De opstandne vil imidlertid stadig være underlagt den adamitiske synd. Disse skriftruller må derfor indeholde anvisninger fra Gud som alle må følge for fuldt ud at få gavn af Jesu Kristi offer. Når det sidste spor af den adamitiske synd er fjernet, vil døden være fuldstændig tilintetgjort. Ved tusindårsrigets afslutning vil Gud „være alt for alle“. (1 Korinther 15:28) Menneskene vil ikke længere have behov for en ypperstepræsts eller genløsers formidlende tjeneste. Hele menneskeheden vil være genrejst til det fuldkomne stade som Adam oprindelig befandt sig på.
Opstandelsen vil foregå i ro og orden
16. (a) Hvorfor er det rimeligt at tro at opstandelsen vil finde sted på en ordenspræget måde? (b) Hvem vil sandsynligvis være blandt de første der vender tilbage fra de døde?
16 Eftersom den himmelske opstandelse foregår i ro og orden, „hver i sit hold“, er det indlysende at den jordiske opstandelse ikke vil forårsage en kaotisk befolkningseksplosion. (1 Korinther 15:23) De nyopstandne vil naturligvis have behov for omsorg. (Jævnfør Lukas 8:55.) De vil have behov for fysisk hjælp og — hvad der er endnu vigtigere — åndelig hjælp til at tilegne sig livgivende kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus. (Johannes 17:3) Hvis alle vendte tilbage til livet på samme tid, ville det være umuligt at yde dem tilstrækkelig omsorg. Det er derfor rimeligt at antage at opstandelsen vil finde sted lidt efter lidt. De trofaste kristne der døde kort før afslutningen på Satans ordning, vil sandsynligvis være blandt de første der oprejses. Vi kan også forvente at fortidens trofaste der skal tjene som „fyrster“, vil få en tidlig opstandelse. — Salme 45:16.
17. Hvilke detaljer om opstandelsen nævner Bibelen ikke noget om, og hvorfor bør kristne ikke gå for højt op i disse spørgsmål?
17 Vi bør dog ikke være dogmatiske med hensyn til disse detaljer. Der er mange spørgsmål som Bibelen ikke besvarer. Den forklarer ikke i enkeltheder hvordan, hvornår eller hvor menneskene vil blive oprejst. Den oplyser ikke hvordan de opstandne skal få mad, tøj og tag over hovedet. Vi kan heller ikke sige med sikkerhed hvordan Jehova vil sørge for at de opstandne børn får den nødvendige omsorg og opdragelse, eller hvordan han vil løse visse problemer der måske har med vore venner og slægtninge at gøre. Det er ganske naturligt at vi gør os nogle tanker om alt dette, men det vil ikke være klogt at bruge tid på at forsøge at besvare spørgsmål som simpelt hen ikke kan besvares i øjeblikket. Vi må koncentrere os om at tjene Jehova trofast og opnå evigt liv. De salvede kristne ser frem til en herlig opstandelse til liv i himmelen. (2 Peter 1:10, 11) De „andre får“ ser frem til en evig arv i Guds riges jordiske domæne. (Johannes 10:16; Mattæus 25:33, 34) Med hensyn til de mange detaljer om opstandelsen som vi ikke kender noget til, må vi ganske enkelt stole på Jehova. Vores fremtidige lykke hviler trygt i hånden på ham der kan ’mætte alt levende med hvad det ønsker’. — Salme 145:16; Jeremias 17:7.
18. (a) Hvilken sejr omtaler Paulus? (b) Hvorfor har vi fuld tillid til opstandelseshåbet?
18 Paulus slutter sit ræsonnement med udbruddet: „Tak til Gud, for han giver os sejren gennem vor Herre Jesus Kristus!“ (1 Korinther 15:57) Ja, den adamitiske død er blevet besejret ved Jesu Kristi sonoffer, og både de salvede og ’de andre får’ har del i denne sejr. De ’andre får’ der lever i dag, har et håb der er ganske unikt for denne generation. Som medlemmer af en stadig voksende „stor skare“ har de mulighed for at overleve den kommende „store trængsel“ og aldrig dø. (Åbenbaringen 7:9, 14) Og de der dør på grund af „tid og tilfælde“ eller bliver slået ihjel af Satans håndlangere, kan sætte deres lid til opstandelseshåbet. — Prædikeren 9:11.
19. Hvilken tilskyndelse bør alle kristne i dag tage til sig?
19 Vi ser derfor ivrigt frem til den dag hvor døden vil blive tilintetgjort. Vores urokkelige tillid til Jehovas løfte om en opstandelse giver os et realistisk syn på livet. Hvad vi end måtte komme ud for i dette liv — om vi så skulle dø — kan intet berøve os den belønning Jehova har lovet os. Paulus’ sidste tilskyndelse til korintherne er derfor lige så aktuel i dag som den var for to tusind år siden: „Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Korinther 15:58.
Kan du forklare følgende?
◻ Hvordan besvarede Paulus spørgsmålet om hvilke legemer de salvede ville have når de blev oprejst?
◻ Hvordan og hvornår vil døden være fuldstændig tilintetgjort?
◻ Hvem vil få del i den jordiske opstandelse?
◻ Hvordan bør vi forholde os til de detaljer som Bibelen ikke oplyser noget om?
[Illustration på side 20]
Et sædekorn „dør“ ved at gennemgå en forbløffende forvandling
[Illustration på side 23]
Fortidens trofaste mænd og kvinder, såsom Noa, Abraham, Sara og Rahab, vil være blandt dem der oprejses
[Illustration på side 24]
Opstandelsen vil vække stor glæde!